Seneste nyheder

Bang & Olufsen har øget sin omsætning og lander også et plus på bundlinjen.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2024/2025, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

I kvartalet har Struer-virksomheden omsat for 631 millioner kroner, hvilket er 2,8 procent mere end i samme kvartal året før.

Kvartalet dækker over månederne december, januar og februar. I perioden har Bang & Olufsen tjent syv millioner kroner mod en indtjening på tre millioner kroner i samme måneder året før.

Topchefen i Bang & Olufsen, Kristian Teär, siger, at han er tilfreds med kvartalets resultater. Han påpeger desuden, at selskabet vil investere i fremtidig vækst i en tid præget af geopolitisk uro.

– I en tid præget af geopolitisk usikkerhed, herunder de netop udmeldte toldsatser og potentielle yderligere ændringer i toldsatserne, fortsætter vi vores strategiske transition og investerer provenuet fra den nyligt gennemførte kapitalforhøjelse i fremtidig profitabel vækst, siger topchefen i en kommentar til regnskabet.

I regnskabet skriver selskabet desuden, at det har gennemført moderate prisstigninger på udvalgte produkter i januar 2025.

Yderligere prisstigninger vil blive gennemført i maj 2025. Det sker blandt andet som svar på de nyligt udmeldte toldsatser, lyder det.

For hele regnskabsåret forventer Bang & Olufsen, at omsætningsvæksten vil ende i den lave ende af intervallet minus tre til tre procent i lokal valuta.

Forventningen er underlagt en vis usikkerhed i relation til stemningen blandt forbrugere. Her er der fortsat geopolitisk og økonomisk usikkerhed, lyder det.

Bang & Olufsen forventer dog ikke, at der vil være en betydelig påvirkning fra told i resten af regnskabsåret.

Polen har vejet tungt på vægtskålen og hjulpet danske Toms Gruppen med en højere indtjening i endnu et år med stigende kakaopriser.

Således har Toms Gruppen tjent 123 millioner kroner efter skat sidste år.

Det er mere end en fordobling i forhold til 2023, hvor selskabet tjente 54 millioner kroner, viser Toms Gruppes årsregnskab for 2024, der er offentliggjort onsdag.

Toms Gruppen har særligt fået fat i det polske marked med en vækst på 70 procent.

Stigende kakaopriser har haft indvirkning på, at det Ballerup-baserede selskab ikke har nået ambitionerne for 2024, lyder det i ledelsesberetningen.

Men den svage svenske krone og det polske marked har blandt andet haft en positiv indvirkning på sidste års resultat.

Selskabet løftede omsætningen fra 1,66 milliarder kroner i 2023 til 1,68 milliarder sidste år.

Toms forudser prisstigninger i fremtiden på baggrund af de stigende priser på råvarer, såsom kakao.

Er man på jagt efter et nyt sommerhus i påsken, har man i år det største udvalg i fire år.

Samtidig står landets huse udbudt til en rekordhøj pris.

Det viser tal fra Finans Danmark, som er blevet udgivet onsdag morgen.

Her fremgår det, at der ved udgangen af marts var 5842 sommerhuse til salg i Danmark. Det er knap 15 procent flere end måneden før og 7 procent flere end for et år siden.

Peter Jayaswal, som er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, påpeger, at markedet for sommerhuse nærmest blev støvsuget under coronanedlukningerne.

– Siden er udbuddet steget lidt igen, og udvalget af sommerhuse til salg er nu det højeste for en marts måned i fire år. Men det er stadig noget lavere end niveauet før corona, siger han i en pressemeddelelse.

Mens der de seneste år er kommet flere sommerhuse til salg, er de også blevet dyrere. På et år er udbudsprisen per kvadratmeter steget 3,3 procent til knap 28.600 kroner.

Et gennemsnitligt sommerhus på 90 kvadratmeter står nu til salg til næsten 2,6 millioner kroner, oplyser Finans Danmark.

Fra april 2020 til og med december 2020 blev der solgt 11.000 sommerhuse. Her var Danmark lige som mange dele af resten af verden præget af nedlukninger i forbindelse med corona.

Ifølge Finans Danmark er et ud af syv af de sommerhuse, som blev købt dengang, siden blevet solgt igen.

– Usikkerhed om fremtidige udlandsrejser dengang gav det sidste skub for nogle af dem, der gik med en idé om at have eget sommerhus, siger Peter Jayaswal i pressemeddelelsen.

– Siden er der ikke noget, der for alvor tyder på, at danskerne har ændret holdning til sommerhusferien, da seks ud af syv fortsat har deres corona-sommerhus, lyder det videre.

De boligejere, som har solgt deres corona-sommerhus efter 2020, har i gennemsnit kunnet sælge sommerhuset for næsten 600.000 kroner mere, end de købte det for, skriver Finans Danmark.

Det grønlandske parti IA har ikke fået nogen politiske gaver for at bakke op om klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i sagen om forsinkelser af udbygningen af det danske elnet, hvor oplysninger blev holdt tilbage.

Det skriver folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) i en kommentar på sin Facebook-profil, hvor en bruger spørger hende “hvad fik I af Mette Frederiksen (S, statsminister, red.) for at holde hånden over Aagaard?”

– IA har ikke fået noget for det. Vi støtter regeringen og mener, det er kritisabelt, hvad ministeren har gjort. Samtidig har han undskyldt og lovet at forbedre sin indsats, lyder det i svaret fra Aaja Chemnitz.

Der tegnede sig ellers konturerne til, at ministeren måske kunne risikere at få et flertal imod sig i Folketinget i sagen.

En redegørelse viste tirsdag, at Lars Aagaard både havde været vidende om forsinkelserne af udbygningen af elnettet, og at han samtidig havde nikket til, at Folketinget ikke blev orienteret om dette.

Helt usædvanligt valgte tre af de fire nordatlantiske mandater i Folketinget imidlertid at blande sig i sagen, da de i en pressemeddelelse tirsdag udtrykte opbakning til Lars Aagaard.

Da løsgænger Jon Stephensen senere tirsdag valgte at gøre det samme, og løsgænger Peter Seier Christensen ikke vil blande sig på grund af sygdom, er et eventuelt fald for Lars Aagaard afværget i denne omgang.

Ud over Aaja Chemnitz stod de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), bag opbakningen til ministeren.

Det er ellers kutyme i Folketinget, at de nordatlantiske mandater ikke blander sig i dansk indenrigspolitik.

IA, der er søsterparti til SF, har ifølge Aaja Chemnitz “støttet regeringen siden valgperiodens start”.

– IA’s stemme er ikke til salg, skriver hun til en anden bruger, der også spørger ind til, hvorfor hun blandede sig i sagen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Aaja Chemnitz.

I en årrække har en læge snaget i flere tusinde borgeres patientoplysninger uden berettigelse og på ulovlig vis.

Region Sjælland og Region Hovedstaden har derfor politianmeldt lægen og udelukket vedkommende fra ansættelse, skriver regionerne i en pressemeddelelse.

De ulovlige opslag blev opdaget af kvinder, der via deres sundhedsplatform kunne se, at en læge, som ikke havde en tilkobling til deres behandling, havde kigget i deres journaler.

Herefter kontaktede de regionerne, som efter en undersøgelse har konstateret flere tusinde ulovlige opslag.

Mette Harbo, der er direktør i Center for IT og Medicoteknologi i Region Hovedstaden, oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at en kvinde, der henvendte sig i sommer, blev betragtet som et enkeltstående tilfælde.

Derfor blev der på det tidspunkt ikke sat en større undersøgelse i gang, oplyser hun.

– I bagklogskabens lys skulle vi allerede på daværende tidspunkt have sat gang i en bredere undersøgelse af lægens adfærd, lyder det fra hende.

Det fremgår ikke, præcis hvornår undersøgelsen, der har vist flere tusinde ulovlige opslag, er påbegyndt. Men i løbet af marts i år bliver Region Hovedstaden opmærksom på, at lægen er under skærpet tilsyn.

– Hvilket fører til at lægens adfærd bliver gransket nøje. En undersøgelse, som vi stadig er i gang med, skriver hun.

Harbo “beklager dybt” over for de berørte borgere i pressemeddelelsen.

– Det er både ulovligt og helt uacceptabelt, siger hun.

De borgere, der har været udsat for uberettiget journalsnageri af lægen, vil få besked i e-Boks i løbet af de “næste par uger”.

Regionerne er endnu ikke færdige med at kortlægge omfanget, hvorfor der også kan være flere end de nu opdagede “flere tusinde” ulovlige opslag.

Mette Harbo forklarer, at der er sket en fejl, da regionernes automatiske logning af opslag i journaler ikke har fanget den årevise ulovlige adfærd.

Samtidig er lægens misbrug af adgangen til patientoplysningerne ny, siger hun.

– Lægen er ikke gået efter helbredsoplysninger, men har brugt patientjournalen som en form for Krak for at finde fulde navn, cpr og adresser på borgere, hvilket er strengt ulovligt, lyder det.

TV 2 Kosmopol har talt med to kvinder, der har oplevet, at den pågældende læge har kontaktet dem og inviteret dem på date.

Begge takkede nej og fandt bagefter, at lægen havde kigget i deres oplysninger.

Mediet har været i kontakt med den pågældende læge, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Donald Trumps told på varer fra EU på 20 procent er onsdag morgen dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident præsenterede den nye told på et pressemøde i onsdags. Den betyder, at varer fra en række lande bliver pålagt told, når de kommer ind i USA.

Tolden er trådt i kraft lige efter midnat amerikansk tid, hvilket er klokken 06.01 dansk tid.

For lande uden for EU gælder andre toldsatser. For eksempel skal der betales 46 procent told på vietnamesiske varer i USA og 32 procent på varer fra Taiwan.

Både EU og en række lande har varslet modsvar til tolden i USA.

Kina har allerede gjort alvor af sine trusler ved i sidste uge at varsle øget told på amerikanske produkter, som skal træde i kraft torsdag.

Siden slog Trump tilbage og meldte, at gengældelsestolden på kinesiske varer nu bliver endnu højere. Den skulle have været 54 procent, men bliver i stedet 104 procent. Ifølge Reuters træder den i kraft sammen med de andre toldsatser onsdag.

Foruden den told, der er trådt i kraft onsdag, har Donald Trump også indført en basistold på 10 procent på udenlandske varer. Den trådte i kraft lørdag og gælder for lande som eksempelvis Storbritannien, som ikke har fået en særlig toldsats tildelt.

Toldkrigen kan få omfattende konsekvenser for verdensøkonomien.

Allerede inden de nye amerikanske toldsatser var trådt i kraft, kunne effekten ses på aktiemarkederne, der oplevede store fald verden over.

Trump omtaler tolden som gensidig, fordi den ifølge ham rammer lande, som forsøger at holde amerikanske produkter ude af deres markeder gennem told og andre handelsbarrierer.

USA er blevet “lænset” af de andre lande, mener Trump.

Tolden gælder de fleste importerede varer, men en del er blevet undtaget, herunder lægemidler, kobber, halvledere og kritiske mineraler.

54 procent af amerikanerne synes ikke, at USA bør overtage Grønland.

Det viser en meningsmåling fra slutningen af marts fra den amerikanske tænketank Pew Research Centre.

23 procent er for en amerikansk overtagelse, og 22 procent har svaret, at de er i tvivl.

Blandt de adspurgte svarer 34 procent, at de ikke tror, at den amerikanske præsident, Donald Trump, faktisk vil føre planen om at overtage Grønland ud i livet.

23 procent svarer, at de tror, at det er “ekstremt sandsynligt”.

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab.

Siden Trump blev valgt som præsident den 5. november sidste år og også i valgkampen op til, har han flere gange sagt, at han tror, at USA “kommer til at få Grønland”.

Han har også sagt, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland.

– Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, sagde han 30. marts.

Ifølge Trump er Grønland en nødvendighed for USA’s nationale sikkerhed.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, besøgte den amerikanske militærbase i Grønland i slutningen af marts – et besøg, der blev kritiseret af det officielle Grønland.

De adspurgte i undersøgelsen er 3605 repræsentativt udvalgte amerikanere over 18 år.

Undersøgelsen er også inddelt i republikanere og demokrater. Blandt vælgere fra Trumps eget parti er flere for en amerikansk overtagelse af Grønland. 41 procent af republikanerne i meningsmålingen er for, mens 28 procent er imod.

31 procent er i tvivl.

I undersøgelsen bliver amerikanerne også spurgt til, hvorvidt de er for eller imod, at Gazastriben kommer på amerikanske hænder.

Her svarer knap hver tredje – 62 procent – at de er imod, og 15 procent svarer, at de er for. Også blandt de republikanske respondenter er størstedelen imod.

Knap halvdelen – 44 procent – af republikanerne er imod, at USA overtager Gaza. 27 procent er for.

Omkring en fjerdedel af Danmarks eksport til USA vil ikke være omfattet af den toldstigning, der træder i kraft onsdag.

Det viser beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

I alt 1039 varegrupper er undtaget for den såkaldt gensidige told, som USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede i sidste uge.

Det er blandt andet lægemidler, dele til elektronik og energiprodukter, der er undtaget.

Toldsatserne varierer og vil for varer fra EU lyde på 20 procent.

Men et stort antal danske varer vil altså ikke blive dyrere, når de kommer ind i USA, hvilket måske vil komme bag på nogen, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Den lange liste med undtagelser har stor betydning for en række danske eksportvirksomheder.

– Det betyder ikke, at toldhammeren ikke vil få effekt. Det vil den for en række virksomheder, men samlet set bliver effekten mindre, end mange nok antog i første omgang, siger økonomen.

Ifølge beregningerne fra Dansk Erhverv vil varer for 15 milliarder kroner i den danske eksport være undtaget. Den samlede eksport til USA udgør omkring 64 milliarder kroner.

Det er altså knap en fjerdedel af eksporten, der er undtaget.

Det regnestykke kan dog ændre sig snart. Donald Trump siger natten til onsdag, at han “snart” vil indføre omfattende told målrettet lægemiddelindustrien, som er en vigtig sektor for den danske økonomi.

Præsidenten har også tidligere varslet, at han vil lægge told på lægemidler.

Foruden at se på den danske eksport har Dansk Erhverv også regnet på, hvad listen af undtagelser betyder for USA’s samlede import fra udlandet.

Omkring 20 procent af importen er undtaget for den nye told, og der er i mange tilfælde tale om varer, der er kritisk vigtige for den amerikanske økonomi, lyder det.

Derfor vil gengældelsestolden ramme amerikanerne mindre hårdt, end det fremstod til at starte med.

– Det er vores indtryk, at listen fremstår både gennemarbejdet og detaljeret.

– Listen undtager en lang række kritiske varer, hvilket betyder, at det økonomiske chok fra de højere tariffer alt andet lige rammer den amerikanske økonomi og de amerikanske forbrugere mindre hårdt. Det er næppe tilfældigt, siger Tore Stramer.

Trumps toldpolitik – særligt beregningerne bag den gensidige told – er blevet bredt kritiseret af økonomer, der mener, at vigtige faktorer ikke er taget med.

Foruden den gensidige told har Trump også indført en basistold på 10 procent på import, som trådte i kraft lørdag.

En 32-årig mand er tirsdag aften blevet ramt af skud i den københavnske bydel Valby.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg natten til onsdag.

Politiet modtog klokken 22.21 en anmeldelse om skud på Sjælør Boulevard, hvor politiet fortsat var til stede omkring klokken 00.30 natten til onsdag.

Manden er blevet bragt til hospitalet. Han er ikke i livsfare, siger vagtchef Martin Kajberg.

Politiet kan ikke sige noget om et eventuelt motiv.

– Men der er ikke noget, der tyder på, at det er banderelateret, siger Martin Kajberg.

Der er ikke nogen anholdte, og politiet oplyser ikke, om der er mistanke om, at flere gerningsmænd kan være involveret.

Onsdag morgen kan politiet heller ikke oplyse, om skyderiet har relation til bandemiljøet.

Trump-administrationen har genoptaget mindst seks programmer for udenlandsk bistand, som tidligere på året blev beordret stoppet.

Det oplyser seks unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Jeremy Lewin, der er fungerende administrator for det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, har i en intern mail bedt medarbejdere om at omgøre standsningen af bistanden.

De programmer, som han har bedt om at få genoptaget, er støtten til Verdensfødevareprogrammet, WFP, i Libanon, Syrien, Somalia, Jordan, Irak og Ecuador, oplyser fem kilder med kendskab til sagen.

– Undskyld alt det frem og tilbage, lyder det fra Lewin i den interne mail.

– Der er mange interessenter, og vi er nødt til at blive bedre til at balancere disse konkurrerende interesser – det er min skyld, og jeg tager ansvaret, skriver Lewin i mailen.

Genoptagelsen af programmerne sker efter et pres inde fra Trump-administrationen og fra Kongressen, siger to unavngivne kilder.

Programmerne genoptages, efter at FN’s Verdensfødevareprogram har sagt, at lukningen af programmerne kan være en “dødsdom” for millioner af mennesker.

Reuters

En amerikansk dommer har tirsdag beordret Det Hvide Hus i USA til at ophæve adgangsbegrænsninger, som det har pålagt nyhedsbureauet Associated Press (AP).

AP’s adgang blev begrænset, fordi nyhedsbureauet henviser til en bugt mellem USA og Mexico som Den Mexicanske Golf.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev i januar et dekret, der pålagde indenrigsministeriet at ændre navnet på den havbugt, der længe var kendt som Den Mexicanske Golf, til Den Amerikanske Golf.

Dommeren, som har taget stilling til spørgsmålet, hedder Trevor McFadden og blev udpeget af Trump under hans første præsidentperiode.

McFadden kræver, at Det Hvide Hus giver AP’s journalister adgang til Det Ovale Værelse, Air Force One og begivenheder afholdt i Det Hvide Hus, mens AP’s retssag skrider frem.

– Retten fastslår simpelthen, at hvis regeringen åbner sine døre for nogle journalister – det være sig til Det Ovale Værelse, East Room eller andre steder – kan den ikke lukke disse døre for andre journalister på grund af deres synspunkter, lyder det i afgørelsen.

McFadden afviste i februar oprindeligt en anmodning fra AP om at blokere for begrænsningerne. Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor han tirsdag nu har beordret Det Hvide Hus til at ophæve dem.

McFadden understreger, at hans afgørelse ikke vil træde i kraft før søndag, så Trump-administrationen kan få tid til at appellere.

AP har anlagt et søgsmål mod tre embedsmænd i Trump-administrationen. Nyhedsbureauet mener, at det er i strid med den amerikanske forfatning og ytringsfriheden at diktere det sprog, som bruges i medierne.

Ved en høring 27. marts sagde AP’s cheffotograf i Washington D.C., Evan Vucci, at begrænsningen har svækket AP’s dækning af Trump.

– Vi er stort set sat ud af spillet, når det gælder store historier, sagde han.

AP’s chefkorrespondent i Det Hvide Hus, Zeke Miller, sagde, at han har bemærket “en opblødning i tonen og tonen i de spørgsmål, som nogle journalister stiller præsidenten”.

Brian Hudak, der er advokat for Trumps embedsmænd, bestred under høringen, at AP var blevet lukket helt ude og påpegede, at AP’s fotografer havde fået lov til at deltage i visse arrangementer i Det Hvide Hus.

Han beskyldte desuden AP for at “nægte at overholde, hvad præsidenten mener, er amerikansk lov”.

Begrænsningen af AP’s adgang er blevet kritiseret af flere pressefrihedsgrupper og en sammenslutning af korrespondenter i Det Hvide Hus.

Reuters

Det amerikanske aktiemarked lukker tirsdag igen i minus, selv om det tidligere på dagen åbnede med pæne stigninger.

Det skriver MarketWire.

S&P 500-indekset, som indeholder de største amerikanske aktier, lukkede med et fald på cirka 1,6 procent. Tidligere på dagen var det på et tidspunkt ellers i plus med 4,1 procent.

Mandag lukkede samme indeks med et lille fald på omkring 0,28 procent.

Faldet sker efter en dag, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har gjort alvor af trusler om øget told mod Kina og varslet en told på 104 procent.

Den øgede toldsats vil ifølge Det Hvide Hus begynde fra onsdag den 9. april.

Årsagen til S&P 500-indeksets midlertidige stigning tidligere tirsdag er ifølge MarketWire, at Japan og Sydkorea har tilbudt at indgå forhandlinger om amerikanske toldsatser på deres varer. Denne toldsats indføres også fra onsdag.

Tirsdag var mere rolig end den turbulente mandag, men bar alligevel præg af toldsatserne. Da markedet var lavest, var det med et fald på 4,7 procent, og på sit højeste steg det 3,4 procent, skriver MarketWire.

Også Dow Jones og Nasdaq faldt – med henholdsvis 0,8 og 2,2 procent.

Apple, der har en stor del af sin produktion i Kina, faldt med 5 procent, og dermed har elektronikgiganten mistet 23 procent, siden Trump varslede tolden.

Dermed har Microsoft nu overhalet Apple i værdi. Microsoft faldt ifølge MarketWire med 0,9 procent tirsdag og har mistet 7 procent i samme periode.

Faldet i S&P-indekset på 1,6 procent understreger, at man ikke kan ånde lettet op, siger investeringsdirektør i Sampension Henrik Olejasz Larsen i en skriftlig kommentar.

– Markederne er fortsat præget af stor usikkerhed, som vel at mærke ikke er drevet af fundamentale økonomiske forhold, men af geopolitisk taktik.

– Det betyder, at udmeldinger, rygter og nyheder i toldkrigen kan give betydelige udsving i både op- og nedadgående retning, hvilket vi har set de seneste dage og også tirsdag, siger han.

Siden midten af sidste uge, hvor Trump præsenterede de amerikanske toldsatser på varer fra lande i stort set hele verden, har de globale aktiemarkeder været på en nedtur.

Tirsdag har det danske C25-aktieindeks dog genvundet en del af det tabte med en stigning på 2,4 procent.

Beboere i den nordsjællandske by Kvistgård får mulighed for at blive undersøgt for, om de bliver udsat for PFAS fra en skorsten tilhørende virksomheden Accoat.

Det har Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtaget på et møde tirsdag aften. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Accoats fabrik i Kvistgård laver blandt andet teflonbelægninger og har været i fokus for mulig forurening.

Både ætsende nedfald fra fabrikken samt “teflonfeber” blandt ansatte har været tilbagevendende problemer gennem flere årtier. Det berettede DR tilbage i december.

Historierne var baseret på samtaler med tidligere ansatte.

Nu har Regionsrådet så besluttet at afsætte penge til en PFAS-undersøgelse af udvalgte beboere i Kvistgård.

– Med projektet vil vi undersøge, om PFAS kan optages gennem indånding af røg. Det er et spørgsmål, som vi overordnet gerne vil have besvaret.

– Men det vigtigste er, at borgerne i Kvistgård får svar, og jeg forstår godt deres bekymringer, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i pressemeddelelsen.

Det er Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, der står for at lave undersøgelsen.

De personer, der inviteres til denne, udvælges repræsentativt i forhold til alder og køn. Det forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg, der er miljømedicinsk forskningsleder på afdelingen.

– Det er ikke nødvendigt at teste alle borgere i Kvistgård for at kunne konkludere noget.

– Vores opgave er at sikre, at resultaterne fra den repræsentativt udvalgte gruppe kan overføres til de borgere fra Kvistgård, som ikke har deltaget i undersøgelsen, siger hun i pressemeddelelsen.

I undersøgelsen skal der analyseres blodprøver fra 50 voksne beboere inden for 300 meters radius af fabrikken samt 50 voksne beboere i en radius af 300 til 600 meter. De prøver skal sammenlignes med prøver fra 50 personer i en referencegruppe fra en eksisterende forskningsbiobank.

Desuden skal der tages blodprøver fra 50 nuværende ansatte hos Accoat.

Afstanden til fabrikken er afgørende, fordi undersøgelsen også skal afklare, om PFAS-eksponering falder, jo længere væk man kommer fra skorstenen, lyder det.

Der afsættes samlet 634.000 kroner til projektet.

6. december oplyste Accoat ifølge DR, at virksomheden lukker hele fabrikken i Kvistgård inden for et år.

Det amerikanske udenrigsministerium kalder meldinger om, at to kinesiske soldater er blev fanget i Ukraine, mens de kæmpede for Rusland, for “foruroligende”.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger ministeriet desuden, at rapporterne om kinesiske soldater i Ukraine viser Kinas niveau af støtte til Rusland.

– Kina er en kæmpe katalysator for Rusland i krigen i Ukraine, siger Tammy Bruce, der er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium, tirsdag ifølge mediet.

Tidligere på dagen har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at landets militær har tilfangetaget to kinesiske soldater, som kæmpede sammen med russiske styrker i det østlige Ukraine.

– Vi har disse fangers dokumenter, bankkort og personlige data, sagde Volodymyr Zelenskyj i et opslag på sociale medier, der indeholdt billeder af fangerne.

Zelenskyj sagde desuden, at han har bedt ukrainske embedsmænd om at få en forklaring fra Kina på, hvorfor kinesiske soldater befinder sig i Ukraine og tilsyneladende har sluttet sig til Ruslands krig mod Ukraine.

Kina præsenterer sig selv som en neutral part i konflikten og har tidligere sagt, at man ikke støtter nogen af de krigsførende parter – i modsætning til USA og andre vestlige nationer.

Men Kina er en tæt politisk og økonomisk allieret med Rusland, og Nato-lande har stemplet Kina som “afgørende” for Ruslands invasion af Ukraine, som Kina aldrig har fordømt.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

USA vurderer, at der befinder sig over 12.000 nordkoreanske soldater i Rusland.

Nordkoreas hjælp til Rusland i krigen i Ukraine er af Vesten blevet betegnet som en markant optrapning af konflikten.

AFP

Hollywood-stjernen Tom Cruise deltager i dette års udgave af filmfestivalen i Cannes, hvor den sidste af i alt otte “Mission: Impossible”-film får verdenspremiere.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse tirsdag.

– Efter næsten tre årtier med spænding og stunts lover “Mission: Impossible – The Final Reckoning” at levere en uforglemmelig filmisk oplevelse, skriver festivalen.

I filmene ser man Cruise i rollen som Ethan Hunt, der ofte kaster sig ud i halsbrækkende stunts i kampen for at forhindre truende katastrofer.

Tom Cruise har to gange tidligere betrådt den røde løber under festivalen.

Den seneste gang fandt sted i 2022. Her kom han for at markere premieren på “Top Gun: Maverick”.

I filmen vendte Cruise tilbage i sin rolle som jagerpiloten Pete “Maverick” Mitchell, 36 år efter at skuespilleren første gang viste sig frem over for biografgængere verden over i den originale “Top Gun”-film.

Til maj slutter han sig til hollywoodstjernen Robert De Niro i Cannes, hvor sidstnævnte kommer til at modtage en ærespalme ved åbningsceremonien den 13. maj.

Iris Knobloch, der er præsident for filmfestivalen, og den mangeårige instruktør Thierry Fremaux vil torsdag i denne uge løfte sløret for udvalget af film, der skal konkurrere om de forskellige priser.

Hovedprisen – Guldpalmen – gik sidste år til filmen “Anora”, som er instrueret af amerikanske Sean Baker.

Mikey Madison er i hovedrollen som en amerikansk stripper, der bliver gift med sønnen af en russisk oligark. Efter brylluppet sætter de nye svigerforældre kursen mod New York i USA for at få ægteskabet annulleret.

Dansk-iranske Ali Abbasis film “The Apprentice” og den danske “Pigen med nålen” var også med i konkurrencen, men de måtte se sig slået af den amerikanske film.

En 70-årig mand har tirsdag mistet livet i en færdselsulykke på Gedser Landevej syd for Nykøbing Falster.

Derudover er en 52-årig mand og en 48-årig kvinde kommet alvorligt til skade og er bragt til sygehuset.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X tirsdag aften.

Vagtchef Nis Henriksen oplyser til Ritzau omkring klokken 00.30, at den ene af de tilskadekomne er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København og er i kritisk tilstand.

Det står ikke klart, om det er manden eller kvinden, der er tale om.

Den anden person har brækket flere knogler og blevet bragt til hospitalet i Nykøbing Falster, siger Nis Henriksen.

De pårørende er blevet underrettet.

Ulykken, som var et frontalt sammenstød, skete ud for Stavrebyvej.

Politiet oplyste kort før klokken 22 tirsdag aften på X, at undersøgelserne på ulykkesstedet var færdige, og at vejen var åbnet igen.

Det står ikke klart, hvad der gik forud for ulykken.

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag gjort alvor af trusler om øget told mod Kina og varslet en told på 104 procent.

Det oplyser en talsperson for Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Ifølge mediet vil den øgede toldsats starte fra 9. april.

Udmeldingen kommer, efter at Kinas handelsministerium tirsdag understregede, at det ikke har intentioner om at give op i toldkrigen med USA, men vil bekæmpe de amerikanske toldsatser “til det sidste”.

Det sagde en talsperson for ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig understregede ministeriet, at der “ingen vindere er i en handelskrig”, og at det foretrak at løse situationen gennem dialog.

Kina valgte i sidste uge – som et modsvar på de øgede amerikanske toldsatser – at gengælde med yderligere 34 procent told på alle amerikanske varer fra 10. april.

Mandag sagde USA’s præsident, Donald Trump, så, at han vil lægge yderligere 50 procent told på Kina.

Det Hvide Hus bekræftede mandag over for AFP, at toldsatsen mod Kina dermed i alt ville blive hævet til 104 procent, medmindre Kina valgte at trække dets gengældelsestold mod USA tilbage.

Under et pressemøde i Det Hvide Hus tirsdag understreger talsperson Karoline Leavitt, at Kina “begår en fejl”, når de har valgt at indføre en gengældelsestold over for USA.

– Præsident Trump har en rygrad af stål, han vil ikke knække, siger Leavitt.

Det er verdens to største økonomier, der er hamret sammen i toldkrig. Ifølge BBC står Kina og USA tilsammen for 47 procent af den globale handel.

Den eskalerende handelskrig har sendt rystelser gennem aktiemarkederne verden over den seneste uge.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Brugernavn og adgangskode tilhørende medlemmer af detailgiganten Coop har potentielt været tilgængelige.

Det oplyser Coop i en mail, som Ritzau har set, til flere af sine medlemmer.

Her fremgår det, at den IT-leverandør, som Coop anvender til login i Coop-appen og på coop.dk, har haft et brud på persondatasikkerheden.

Informationsdirektør hos Coop Koncernen Jens Juul Nielsen siger, at ingen oplysninger er blevet misbrugt.

I mailen fremgår det, at det er brugernavnet og adgangskoden til ens Coop-profil, som potentielt har været tilgængelige “i en intern teknisk logfil i IT-leverandørens IT-miljø”.

Bruddet opstod i juni 2023 som følge af en menneskelig fejl i forbindelse med opsætningen af “den tekniske logfil”.

– Da oplysningerne i logfilen er blevet overskrevet ugentligt, har dine oplysninger alene været opbevaret i logfilen i en uge, når du har logget ind med din adgangskode, lyder det i mailen.

Dertil fremgår det, at IT-leverandøren “naturligvis straks” rettede fejlen, da den blev fundet 12. marts 2025, og har slettet oplysningerne i den tekniske logfil.

Derudover er det alene interne medarbejdere hos IT-leverandøren, der kan have haft adgang til den tekniske logfil.

Medlemmer opfordres blandt andet til “for god ordens skyld” at tjekke, at der ikke har været nogen unormal aktivitet på ens bonuskonto.

Jens Juul Nielsen oplyser, at man er begyndt at sende mails ud til omkring halvdelen af medlemmerne i denne uge.

Det er Coop amba, der ejer Coop Danmark sammen med energiselskabet OK, der også drives efter andelsprincippet. I januar 2024 blev det oplyst, at Coop amba havde rundet to millioner medlemmer, der også er medejere.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, vil besøge USA den 17. april for at diskutere told.

Det bekræfter Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget finder sted, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, i sidste uge tog sine toldtrusler til et nyt niveau med udmeldinger om højere toldsatser for en lang række lande.

Som EU-land rammes Italien af en amerikansk told på 20 procent.

Da Meloni er en af Trumps allierede og samtidig skal forsøge at beskytte Italiens eksporttunge industri, bliver mødet en balancegang.

Meloni siger, at det er svært at vurdere de økonomiske konsekvenser af de nye toldsatser. På samme tid har hun advaret mod panik.

– Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at en handelskrig mellem Europa og USA ikke passer nogen, siger hun.

EU-Kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge. Det har en talsmand for kommissionen sagt tirsdag.

– Vi vil forklare, hvad køreplanen er, og derefter rådføre os med medlemslandene og industrien, før vi kommer med de endelige foranstaltninger, som vi så vil præsentere for medlemslandene til afstemning, lød det fra talsperson Olof Gill.

På samme tid blev det gjort klart, at EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas, LNG, i USA.

Den udmelding kom, efter at Donald Trump mandag afslog EU-Kommissionens tilbud om “nul-til-nul”-told på biler og industrivarer.

I stedet sagde Trump, at EU bliver nødt til at forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af Trumps toldsatser.

EU-Kommissionen kan dog ikke selv lave aftalerne, da det er op til medlemslandene at tilrettelægge deres eget energimix.

Derfor er det heller EU-Kommissionen, der står for selve indkøbet af energi.

Niels Dengsø Jensen stopper som formand for grovvarekoncernen DLG efter 18 år på posten.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse tirsdag.

– Jeg har dags dato meddelt min bestyrelse og ansatte ledelse, at jeg ønsker at stoppe som formand for DLG og give stafetten videre allerede nu, siger han i meddelelsen.

– Jeg havde – som allerede udmeldt – besluttet at stoppe i foråret 2026. Det rykker jeg nu frem.

Som begrundelse for sit pludselige farvel til posten henviser han til en sag vedrørende biogaskoncernen BioCirc.

Hen over nytåret udspillede der sig en regulær magtkamp i koncernen mellem et flertal i bestyrelsen og direktør Bertel Maigaard.

Fem ud af i alt syv bestyrelsesmedlemmer, som blandt andre talte Niels Dengsø Jensen, meldte lige før nytår ud, at direktør Bertel Maigaard var blevet fyret.

Det modsatte direktøren sig og meldte i stedet ud, at de uenige bestyrelsesmedlemmer ville blive afsat.

Niels Dengsø Jensen har efterfølgende været mødt af hård kritik fra sit bagland i DLG, skriver mediet Finans, som har dækket sagen tæt.

Han havde nemlig en personlig millioninvestering på spil i BioCirc, samtidig med at DLG senere investerede en halv milliard kroner i projektet.

DLG’s investering skete imidlertid til en pris, der var dobbelt så høj per anpart, som den Niels Dengsø Jensen havde købt til, skrev Børsen. Det betød, at BioCirc – og dermed også hans investering – blev fordoblet i værdi.

En uvildig advokatundersøgelse slog senere fast, at den nu afgående formand intet gjorde galt, da han skulle jonglere sin egen og DLG’s investering på samme tid.

– De sidste måneder, hvor sagen vedrørende Biocirc har fyldt meget, har været meget hårde og udfordrende både for DLG og for mig personligt, siger Niels Dengsø Jensen i pressemeddelelsen tirsdag.

– Og selvom en uvildig advokatundersøgelse i slutningen af marts affejede enhver tvivl om min ageren i sagen, og jeg efterfølgende fik helt entydig opbakning fra min bestyrelse til at fortsætte som formand, så har jeg måttet træffe den tunge beslutning, at det er nødvendigt at stoppe som formand for DLG nu.