Seneste nyheder

Brugernavn og adgangskode tilhørende medlemmer af detailgiganten Coop har potentielt været tilgængelige.

Det oplyser Coop i en mail, som Ritzau har set, til flere af sine medlemmer.

Her fremgår det, at den IT-leverandør, som Coop anvender til login i Coop-appen og på coop.dk, har haft et brud på persondatasikkerheden.

Informationsdirektør hos Coop Koncernen Jens Juul Nielsen siger, at ingen oplysninger er blevet misbrugt.

I mailen fremgår det, at det er brugernavnet og adgangskoden til ens Coop-profil, som potentielt har været tilgængelige “i en intern teknisk logfil i IT-leverandørens IT-miljø”.

Bruddet opstod i juni 2023 som følge af en menneskelig fejl i forbindelse med opsætningen af “den tekniske logfil”.

– Da oplysningerne i logfilen er blevet overskrevet ugentligt, har dine oplysninger alene været opbevaret i logfilen i en uge, når du har logget ind med din adgangskode, lyder det i mailen.

Dertil fremgår det, at IT-leverandøren “naturligvis straks” rettede fejlen, da den blev fundet 12. marts 2025, og har slettet oplysningerne i den tekniske logfil.

Derudover er det alene interne medarbejdere hos IT-leverandøren, der kan have haft adgang til den tekniske logfil.

Medlemmer opfordres blandt andet til “for god ordens skyld” at tjekke, at der ikke har været nogen unormal aktivitet på ens bonuskonto.

Jens Juul Nielsen oplyser, at man er begyndt at sende mails ud til omkring halvdelen af medlemmerne i denne uge.

Det er Coop amba, der ejer Coop Danmark sammen med energiselskabet OK, der også drives efter andelsprincippet. I januar 2024 blev det oplyst, at Coop amba havde rundet to millioner medlemmer, der også er medejere.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, vil besøge USA den 17. april for at diskutere told.

Det bekræfter Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget finder sted, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, i sidste uge tog sine toldtrusler til et nyt niveau med udmeldinger om højere toldsatser for en lang række lande.

Som EU-land rammes Italien af en amerikansk told på 20 procent.

Da Meloni er en af Trumps allierede og samtidig skal forsøge at beskytte Italiens eksporttunge industri, bliver mødet en balancegang.

Meloni siger, at det er svært at vurdere de økonomiske konsekvenser af de nye toldsatser. På samme tid har hun advaret mod panik.

– Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at en handelskrig mellem Europa og USA ikke passer nogen, siger hun.

EU-Kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge. Det har en talsmand for kommissionen sagt tirsdag.

– Vi vil forklare, hvad køreplanen er, og derefter rådføre os med medlemslandene og industrien, før vi kommer med de endelige foranstaltninger, som vi så vil præsentere for medlemslandene til afstemning, lød det fra talsperson Olof Gill.

På samme tid blev det gjort klart, at EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas, LNG, i USA.

Den udmelding kom, efter at Donald Trump mandag afslog EU-Kommissionens tilbud om “nul-til-nul”-told på biler og industrivarer.

I stedet sagde Trump, at EU bliver nødt til at forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af Trumps toldsatser.

EU-Kommissionen kan dog ikke selv lave aftalerne, da det er op til medlemslandene at tilrettelægge deres eget energimix.

Derfor er det heller EU-Kommissionen, der står for selve indkøbet af energi.

Niels Dengsø Jensen stopper som formand for grovvarekoncernen DLG efter 18 år på posten.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse tirsdag.

– Jeg har dags dato meddelt min bestyrelse og ansatte ledelse, at jeg ønsker at stoppe som formand for DLG og give stafetten videre allerede nu, siger han i meddelelsen.

– Jeg havde – som allerede udmeldt – besluttet at stoppe i foråret 2026. Det rykker jeg nu frem.

Som begrundelse for sit pludselige farvel til posten henviser han til en sag vedrørende biogaskoncernen BioCirc.

Hen over nytåret udspillede der sig en regulær magtkamp i koncernen mellem et flertal i bestyrelsen og direktør Bertel Maigaard.

Fem ud af i alt syv bestyrelsesmedlemmer, som blandt andre talte Niels Dengsø Jensen, meldte lige før nytår ud, at direktør Bertel Maigaard var blevet fyret.

Det modsatte direktøren sig og meldte i stedet ud, at de uenige bestyrelsesmedlemmer ville blive afsat.

Niels Dengsø Jensen har efterfølgende været mødt af hård kritik fra sit bagland i DLG, skriver mediet Finans, som har dækket sagen tæt.

Han havde nemlig en personlig millioninvestering på spil i BioCirc, samtidig med at DLG senere investerede en halv milliard kroner i projektet.

DLG’s investering skete imidlertid til en pris, der var dobbelt så høj per anpart, som den Niels Dengsø Jensen havde købt til, skrev Børsen. Det betød, at BioCirc – og dermed også hans investering – blev fordoblet i værdi.

En uvildig advokatundersøgelse slog senere fast, at den nu afgående formand intet gjorde galt, da han skulle jonglere sin egen og DLG’s investering på samme tid.

– De sidste måneder, hvor sagen vedrørende Biocirc har fyldt meget, har været meget hårde og udfordrende både for DLG og for mig personligt, siger Niels Dengsø Jensen i pressemeddelelsen tirsdag.

– Og selvom en uvildig advokatundersøgelse i slutningen af marts affejede enhver tvivl om min ageren i sagen, og jeg efterfølgende fik helt entydig opbakning fra min bestyrelse til at fortsætte som formand, så har jeg måttet træffe den tunge beslutning, at det er nødvendigt at stoppe som formand for DLG nu.

Endnu en mand er tiltalt for medvirken til terror efter et skudangreb i Oslo i sommeren 2022.

Det oplyser statsadvokat Sturla Henriksbø på et pressemøde tirsdag.

Manden, Arfan Bhatti, er af den norske anklagemyndighed blevet udpeget som hovedmanden bag angrebet, siger statsadvokaten.

Arfan Bhatti befandt sig i Pakistan under selve angrebet, men ifølge den norske anklagemyndighed skete angrebet efter fælles planlægning mellem Bhatti og Zaniar Matapour, der udførte angrebet.

– Han (Bhatti, red.) skal angiveligt have medvirket til anskaffelse af våben og forsøgt at etablere kontakt til terrororganisationen IS, så de ville tage ansvaret for angrebet, siger Sturla Henriksbø under pressemødet.

Matapour blev sidste år dømt til 30 års fængsel for terror.

Angrebet fandt sted natten til den 25. juni 2022, hvor der blev affyret skud i det centrale Oslo.

To blev dræbt ved angrebet på barerne Per på Hjørnet og London Pub, og flere blev såret.

Skyderiet skete forud for Oslo Pride. London Pub er kendt som et sted for LGBT-personer.

Bhatti blev udleveret til Norge i maj sidste år og har siddet varetægtsfængslet siden.

Foruden medvirken til terror er Bhatti ifølge den norske statsanklager ligeledes tiltalt for yderligere forsøg på terrorhandlinger i Norge og Pakistan.

Det gælder blandt andet selvmordsangreb, angreb mod Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg og planer om at kidnappe norske journalister i Pakistan.

Bhatti har konsekvent nægtet enhver kriminel involvering i terrorisme.

Foruden Bhatti og Matapour har tre andre ligeledes været sigtet i sagen.

For to af dem er sigtelserne frafaldet, men for den tredje – en kvinde – er sagen ikke færdigefterforsket. Hun opholder sig i øjeblikket i Syrien.

NTB

Klimaminister Lars Aagaard (M) ser med al sandsynlighed ud til at kunne fortsætte som minister.

Løsgænger Jon Stephensen oplyser tirsdag eftermiddag i en mail til Ritzau, at han bakker op om klimaministeren i en sag om tilbageholdte oplysninger om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

– Efter at have læst ministeriets redegørelse og efter grundige overvejelser over de seneste dage har jeg besluttet, at jeg fortsat bakker op om klimaminister Lars Aagaard, skriver Jon Stephensen.

Dermed er der nu 89 mandater bag Lars Aagaard, der derfor ikke længere ser ud til at få et flertal imod sig.

Sædvanligvis skabes et flertal af 90 mandater, men Peter Seier Christensen har været fraværende fra Folketinget på grund af sygdom siden april 2023.

Og han kommer ikke til at blande sig i Lars Aagaards skæbne. Det bekræfter Peter Seiers rådgiver Lars Eldrup, der også er partisekretær for Nye Borgerlige, hvor Peter Seier stadig er medlem.

Jon Stephensen er selv tidligere medlem af Moderaterne, og det har haft indflydelse på hans beslutning om at frede Lars Aagaard.

– Det modsatte ville blive tolket og motivforsket som en hævnakt, og jeg ønsker ikke at blive taget til indtægt for sådanne spekulationer, skriver Jon Stephensen i mailen.

Han skriver videre, at han ikke ønsker at “skabe uro om regeringen”, som “verden ser ud lige nu” og pointerer, at han “så udtalt har bakket op om den brede midterregering, Danmark har”.

Meldingen fra Jon Stephensen kommer, kort efter at tre nordatlantiske mandater også har erklæret deres støtte til Lars Aagaard.

Det er særdeles usædvanligt, at nordatlantiske mandater involverer sig direkte i indenrigspolitiske spørgsmål.

Med de tre nordatlantiske mandater og Jon Stephensens mandat oven i regeringens 85 mandater, er der altså nu 89 mandater bag Lars Aagaard.

Oppositionspartierne kan samle 85 mandater. Inden de tre nordatlantiske mandater meldte sig på banen, skulle oppositionen bruge tre yderligere mandater blandt Folketingets løsgængere for at vælte klimaministeren.

Sagen om Lars Aagaard tog sin begyndelse, da mediet Zetland kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var massive forsinkelser på elnettet.

Den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller partierne uden om regeringen.

Lars Aagaard har beklaget sagen.

Samtlige oppositionspartier er nu dybt kritisk indstillet over for klimaministeren, og de har sagt, at der skal falde en ekstraordinært god forklaring på et samråd onsdag, hvis ikke de skal erklære deres mistillid til Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at Lars Aagaard ikke kommer til at udtale sig til pressen, før samrådet er afholdt onsdag morgen.

Det vækker kritik, at tre nordatlantiske mandater på forhånd freder klimaminister Lars Aagaard (M), som onsdag skal i samråd om en sag, hvor der er blevet tilbageholdt oplysninger for Folketinget.

Det er uvist, om sagen kan ende med, at Lars Aagaard må forlade sin post, men med støtten står han stærkere forud for samrådet, som ventes at blive afgørende for ministerens fremtid. Derfor kritiseres det.

– Hvorfor blander de nordatlantiske mandater sig i, hvorvidt Folketinget har tillid til klimaministeren? Jeg har aldrig set dem deltage til et udvalgsmøde i klimaudvalget eller et forhandlingsmøde i Klimaministeriet.

– Jeg synes, det er utidig indblanding i dansk indenrigspolitik, siger klimaordfører Torsten Gejl fra Alternativet.

De tre nordatlantiske mandater har tirsdag eftermiddag meldt ud, at de støtter klimaminister Lars Aagaard i sagen om tilbageholdte oplysninger om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Det skriver de i en pressemeddelelse til Ritzau.

Der er tale om Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, Anna Falkenberg fra Sambandspartiet og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin.

Der er tradition for, at de valgte politikere fra Grønland og Færøerne ikke blander sig i indenrigspolitiske sager. Derfor kalder SF kalder det for utroligt usædvanligt, at de nordatlantiske mandater nu blander sig.

– Det er skuffende og mærkeligt, at man melder det ud før et samråd. Men nu må vi se, hvordan samrådet forløber, siger politisk ordfører Lisbeth Bech Nielsen (SF) til DR’s P1 Orientering.

Hun vil ikke “spekulere i”, hvordan det er kommet i stand.

Hun mener desuden, at det er usagligt at melde ud inden samrådet, hvor de ifølge hende har konkluderet på forhånd.

– Sagens substans er man ligeglad med, man støtter bare regeringen uanset hvad, siger hun.

De Konservatives formand, Mona Juul, vender kritikken mod regeringen.

– Vores “grønne” regering har indtil videre leveret massive forsinkelser på elnettet, på brintrør, ødelagt havvindudbuddet og sat den grønne omstilling godt og grundigt på pause.

– Nu går man så også til yderligheder for at redde klimaministeren, selv om han har tilbageholdt afgørende information fra Folketinget. Endda inden han har afgivet sin forklaring ved samrådet i morgen. Useriøst og uansvarligt, skriver Mona Juul på X, uden at præcisere hvad hun mener med “yderligheder”.

De tre nordatlantiske mandater har tillid til, at ministeren fremadrettet vil inddrage og orientere Folketinget bedre.

De tre politikere vil dog stadig understrege, at Lars Aagaards fortielse af forsinkelserne er kritisabel.

– Det er afgørende for tilliden og det parlamentariske arbejde, at Folketingets partier løbende bliver orienteret, skriver de.

Samtidig noterer de sig dog, at ministeren har sagt undskyld og erkendt, at den manglende orientering var problematisk.

Det er tirsdag aften ikke lykkedes Ritzau at få fat i Aaja Chemnitz og Sjúrður Skaale, mens Anna Falkenberg oplyser, at hun ikke har yderligere kommentarer.

Når den nye jazzrestaurant Epicurus slår dørene op i København i slutningen af april, vil gæsterne blive mødt af et værk, som er malet af jazzmusikeren Miles Davis.

Den danske pianist Niels Lan Doky rejste i sidste uge til USA for at hente maleriet og ankom tirsdag formiddag med det i Københavns Lufthavn.

– Normalt sover jeg på flyet, men jeg har holdt mig vågen med maleriet mellem benene under hele turen, siger han tirsdag, kort efter at han er landet.

– Jeg turde ikke lukke øjnene, for maleriet er uerstatteligt. Han (Miles Davis, red.) døde jo i 1991.

Niels Lan Doky er et af flere navne, der står bag Epicurus, som åbner den 23. april.

De øvrige bag konceptet tæller blandt andre rigmanden Lars Seier Christensen, som også har en andel i Michelin-restauranterne Alchemist og Geranium.

På en af væggene i Epicurus skal værket hænge i en speciallavet ramme, som er indbrudssikker.

Maleriet er oprindeligt en personlig gave fra Miles Davis til saxofonisten Bill Evans, som var et af bandmedlemmerne i Davis’ orkester op gennem 1980’erne.

Saxofonisten deler navn med den store jazzmusiker Bill Evans, som døde i 1980.

Niels Lan Dokys ven Bill Evans motiverede Davis til at gøre comeback i begyndelsen af 1980’erne, efter at han havde holdt en seks år lang pause.

– Jeg har været rigtig gode venner med Bill Evans i 35 år, så da han hørte, at jeg skulle starte et nyt jazzsted i København, kom vi til at tale om det her maleri, fortæller Niels Lan Doky.

– Så sagde jeg: “I stedet for at det ligger hjemme hos dig, hvor ingen kan se det, hvad siger så du til at have det hængende permanent i noget, der har en ambition om at være den bedste jazzklub i verden?”

– Det, synes han, var en god idé, så nu har vi lånt det på ubestemt tid, lyder det videre fra den danske pianist.

Selv om Miles Davis også malede, huskes han først og fremmest for sin baggrund som jazzmusiker.

I jazzverdenen er han kendt som den ubestridt mest indflydelsesrige musiker i historien, siger Niels Lan Doky.

– Så det er en kæmpe stor ære at få lov til at have sådan et billede hængende på vores sted i København. At have et af hans originale værker hængende er et blåstempling, der vil noget, lyder det.

Regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen bliver uden deltagelse af SF.

Partiet har tirsdag meldt sig ud af forhandlingerne, der er i den afgørende fase.

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mener, at regeringens udspil til reformen handler mere om at “svinge sparekniven end at hjælpe de mennesker, det drejer sig om”.

– Det er jo absurd, at man taler om et ungeløft, og så vil regeringen her spare på indsatser for udsatte unge og unge på kanten af arbejdsmarkedet.

– Der er nærmere tale om et ungeløftebrud, siger Karsten Hønge i en skriftlig kommentar.

Han henviser her til, at regeringen har italesat de 43.000 unge uden uddannelse og arbejde som en vigtig prioritet for regeringen.

Også De Radikale har kritiseret, at der i reformen skal spares på de sårbare unge.

Ifølge De Radikale vil regeringen spare 400 millioner kroner ved at skære ned på en beskæftigelsesindsats, hvor der foretages test af læse- og regnefærdigheder, så man kan tilrettelægge et beskæftigelsesforsøg bedst muligt til de unge.

SF skriver i en pressemeddelelse sendt til Ritzau, at det drejer sig om et trecifret millionbeløb, som reformen vil spare på indsatser til udsatte unge.

Overordnet set er der tale om en spareøvelse med reformen af beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen ønsker at finde besparelser for tre milliarder kroner i 2030 ved blandt andet at fjerne et lovkrav om, at kommunerne skal have et jobcenter.

For regeringen handler det om, at “vi kan bruge vores penge bedre”, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) formulerede det, da hun præsenterede regeringens udspil i februar.

– Jeg tror også, det bliver et bedre system både at være borger og medarbejder i, hvis vi tør slippe noget af den nationale styring, der har været bygget op over en årrække, sagde hun.

Forløbet om en reform af beskæftigelsessystemet har været langt.

Emnet stod noteret i regeringsgrundlaget fra 2022, mens der i maj 2023 blev nedsat en ekspertgruppe, der skulle udarbejde forslag til en reform af det længe kritiserede område.

I sommeren 2024 afleverede ekspertgruppen så sine anbefalinger, og først nu i foråret 2025 er aftalen ved at være på plads.

98 mennesker har mistet livet, efter at et tag tirsdag kollapsede på en natklub i Santo Domingo, hovedstaden i Den Dominikanske Republik.

Det oplyser lederen af landets nødberedskab, Juan Manuel Mendez.

Næsten 400 redningsfolk forsøger at finde overlevende i murbrokkerne på natklubben Jet Set, mens ambulancer fragter de mange sårede til hospitalet.

Helikopter-billeder viser et stort hul, hvor klubbens tag engang var. En kran forsøger at løfte nogle af de tungere murbrokker, mens redningsfolk graver sig igennem murbrokker, blikplader og stålstænger.

Taget styrtede pludselig sammen tirsdag under en optræden af den lokalberømte sanger Rubby Perez, som også blev fanget i murbrokkerne. Ifølge hans manager er sangeren blandt de dræbte.

Perez’ manager, Enrique Paulino, beskriver over for AFP, at det hele skete meget pludseligt.

– Jeg troede, det var et jordskælv, så jeg kastede mig selv ned på gulvet og dækkede mit hoved, siger manageren.

Blandt ofrene er en lokal guvernør, som døde af sine kvæstelser på hospitalet og bandets saxofonist.

Også den 51-årige baseballspiller Octavio Dotel, som i 2011 vandt World Series med amerikanske St. Louis Cardinals, er blandt de dræbte.

Han blev reddet ud i live, men døde af sine kvæstelser, mens han blev kørt til hospitalet, skriver lokale medier.

Ifølge de lokale medier var der mellem 500 og 1000 mennesker i natklubben, da taget efter en pludselig strømafbrydelse kollapsede.

– Vi redder alle de mennesker, vi kan redde i live, og bjærger de lig, vi finder undervejs. Men vi fokuserer på de mennesker, vi kan redde i live, fordi vi hører dem bede om hjælp, sagde Juan Manuel Mendez tirsdag om redningsarbejdet.

AFP

Sagen om den pressede klimaminister Lars Aagaard (M) tager tirsdag eftermiddag en drejning.

Tre nordatlantiske mandater melder nu ud, at de bakker regeringen og klimaminister Lars Aagaard op i sagen om tilbageholdte oplysninger om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Der er tale om Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

De tre folketingspolitikere fra Grønland og Færøerne fortæller om deres position i en skriftlig meddelelse til Ritzau.

– Vi har tillid til, at ministeren fremadrettet vil inddrage og orientere Folketinget i tilfredsstillende grad. På den baggrund bakker vi op om ministeren og regeringen i sin helhed.

De tre politikere vil dog stadig understrege, at Lars Aagaards fortielse af forsinkelserne er kritisabel.

Det er “beklageligt”, at oplysninger om en omfattende forsinkelse i den grønne omstilling ikke blev delt med Folketinget, lyder det.

– Det er afgørende for tilliden og det parlamentariske arbejde, at Folketingets partier løbende bliver orienteret, skriver de.

Der er i alt fire nordatlantiske mandater.

Det fjerde, Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq, har endnu ikke gjort sin position op, men det er ikke i hendes interesse at vælte en minister, siger hun til DR tirsdag eftermiddag.

Det er særdeles usædvanligt, at nordatlantiske mandater involverer sig direkte i indenrigspolitiske spørgsmål.

Derfor er udviklingen “opsigtsvækkende”, siger Noa Redington, politisk kommentator og tidligere spindoktor for statsminister Helle Thorning Schmidt.

– Dramaet om Lars Aagaard tager en ny og uventet drejning, og tanken om, at regeringen bare vil lade Lars Aagaard sejle sin egen sø, er afblæst. Det her vidner om en regering, som sætter alle jetoner ind på ikke at få væltet en minister, siger han.

Der er negativ parlamentarisme i Danmark, så der skal være flertal imod Lars Aagaard, hvis han skal væltes som minister.

Regeringen har 85 mandater bag sig, og med de de tre nordatlantiske har de 88.

Fokus vil derfor være på at finde det sidste mandat, der kan sikre regeringen.

Det kan findes blandt løsgængerne Jon Stephensen, Mike Fonseca, Theresa Scavenius, Jeppe Søe eller nordatlantiske Aki-Matilda Høegh-Dam.

Sædvanligvis skabes et flertal af 90 mandater, men Peter Seier Christensen har været sygemeldt fra Folketinget gennem længere tid og ventes ikke at gøre sin stemme gældende, hvorved 89 er det vigtige tal, hvorved der vil være stemmeulighed.

Både danske og amerikanske aktier indhenter en del af det tabte tirsdag.

Således ligger det amerikanske aktieindeks S&P 500 tirsdag eftermiddag dansk tid til en stigning på over tre procent.

Det sker, efter at indekset faldt markant torsdag og fredag i sidste uge.

Mandag endte S&P 500 med et mindre fald på 0,2 procent efter store udsving i begge retninger i løbet af dagen.

S&P 500 består af 500 store amerikanske selskaber – herunder techgiganterne Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon. Også chipproducenten Nvidia er en del af indekset.

Både det teknologitunge Nasdaq-indeks og industriindekset Dow Jones ligger tirsdag eftermiddag dansk tid også til en stigning på over tre procent.

Også det danske C25-indeks ender i plus tirsdag, hvor det er steget 2,4 procent. Mandag faldt C25-indekset 2 procent, mens det faldt 6,2 procent fredag.

Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, peger på, at stigningerne afspejler et håb blandt investorerne om, at nogle af de amerikanske toldsatser kan blive forhandlet ned.

Samtidig viser kursstigningerne, at investorerne leder efter gode opkøbsmuligheder i et marked, der er faldet.

– Investorerne finkæmmer i øjeblikket aktierne for at se, hvilke selskaber som er faldet uretmæssigt på den usikkerhed, der har været de seneste dage. Og de aktier, som er faldet uretmæssigt meget, er man klar til at købe, siger Jacob Pedersen.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told fra 9. april.

Tirsdag har en talsperson fra EU-Kommissionen meddelt, at kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge.

En talsperson har desuden sagt, at EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas fra USA.

Trump har tidligere afslået et tilbud fra EU-Kommissionen om “nul-til-nul”-told på biler og industrivarer.

I stedet har Trump sagt, at EU skal forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af de nye toldsatser.

Den danske forfatter Solvej Balle er nomineret til The International Booker Prize for bogen “Om udregning af rumfang I”.

Det skriver The Booker Prizes på X.

Sammen med fem andre forfattere skal hun nu kæmpe om en af de mest prestigefyldte internationale litteraturpriser i verden.

Solvej Balle var allerede med på en udvidet liste af nominerede – en såkaldt longlist. Listen blev tirsdag skåret ned fra 13 forfattere til et endeligt felt på seks nominerede.

De øvrige nominerede er to bøger oversat fra fransk, en oversat fra italiensk, en fra japansk og en fra kannada – et sprog i det sydlige Indien.

The International Booker Prize bliver uddelt hvert år. Den bliver givet til et fiktionsværk, der er oversat fra et andet sprog til engelsk. Prisen har til formål at opmuntre til udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk.

Prisen og præmiepuljen på 50.000 britiske pund – cirka 435.000 kroner – deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

Solvej Balle er sammen med oversætteren Barbara J. Haveland nomineret til den internationale hæder for romanen ”Om udregning af rumfang I”.

Bogen er den første i en planlagt serie på syv bøger om hovedpersonen Tara Selter, hvoraf de første fem er udkommet.

I 2022 blev Solvej Balle hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for de første tre bind i serien, som af juryen blev kaldt ”et mesterværk til tiden”.

Solvej Balle er født i 1962, og hun debuterede med værket “Lyrefugl” i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er “Ifølge Loven”, som udkom i 1993.

”Om udregning af rumfang” bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Den endelige modtager af The International Booker Prize bliver offentliggjort den 20. maj ved en ceremoni på kunstmuseet Tate Modern i London.

The International Booker Prize

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at landets militær har tilfangetaget to kinesiske soldater, som kæmpede sammen med russiske styrker i det østlige Ukraine.

– Vores militær fangede to kinesiske statsborgere, som kæmpede i den russiske hær. Det skete på ukrainsk territorium – i Donetsk-regionen.

– Vi har disse fangers dokumenter, bankkort og personlige data, siger Volodymyr Zelenskyj i et opslag på sociale medier, der indeholdt billeder af fangerne.

Zelenskyj siger, at han har bedt ukrainske embedsmænd om at få en forklaring fra Kina på, hvorfor kinesiske soldater befinder sig i Ukraine og tilsyneladende har sluttet sig til Ruslands krig mod Ukraine.

Han siger også, at han forventer, at USA reagerer på den kinesiske tilstedeværelse i Ukraine.

Zelenskyj hævder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Ukraines militær har kæmpet mod seks kinesiske soldater i det østlige Ukraine.

Kina præsenterer sig selv som en neutral part i konflikten og har tidligere sagt, at man ikke støtter nogen af de krigsførende parter – i modsætning til USA og andre vestlige nationer.

Men Kina er en tæt politisk og økonomisk allieret med Rusland, og Nato-lande har stemplet Kina som “afgørende” for Ruslands invasion af Ukraine, som Kina aldrig har fordømt.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

USA vurderer, at der befinder sig over 12.000 nordkoreanske soldater i Rusland.

Nordkoreas hjælp til Rusland i krigen i Ukraine er af Vesten blevet betegnet som en markant optrapning af konflikten.

USA’s præsident Donald Trumps administration presser på for en hurtig afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland, der har varet i mere end tre år. Der føres forhandlinger med både Rusland og Ukraine.

Rusland har tidligere afvist et fælles amerikansk-ukrainsk forslag om en ubetinget og fuld våbenhvile, mens Ukraine har anklaget Rusland for at trække forhandlingerne i langdrag uden intentioner om at standse offensiven.

AFP

Den kriseramte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) får nu også opbakning fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hans partiformand, Lars Løkke Rasmussen, erklærede sin støtte tidligere tirsdag.

– Jeg har fuld tillid til klimaministeren, siger statsministeren på et kort pressemøde efter spørgetime i Folketingssalen.

– Der er en diskussion i Folketinget, der er indkaldt til samråd i morgen (onsdag, red.), og der er lavet en redegørelse, og så har jeg ikke yderligere at sige til det.

Det stopper dog ikke pressen, der bliver ved med at spørge ind til sagen, hvor en samlet opposition er stærkt utilfreds med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om et forsinket elnet forud for politiske forhandlinger om det emne.

Mette Frederiksen bliver spurgt, om det er vigtigt for hende, at Lars Aagaard fortsætter som klimaminister.

– Selvfølgelig er det vigtigt for mig, at regeringen ikke alene får lov at fortsætte sit arbejde, men også at ministrene gør, siger hun.

Den amerikanske præsident Donald Trumps tiltræden har vendt op og ned på store dele af verden.

Det har medført, at verden i de seneste tre måneder har stået i en meget “uvirkelig situation” ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), som tirsdag i Folketingssalen begræder, at USA har iværksat en toldkrig.

– I EU står vi over for en uønsket, uforståelig og urimelig handelskrig, siger hun under spørgetimen.

Verden er kastet ud i et økonomisk morads, hvor der er skabt stor økonomisk usikkerhed, efter at USA har udmeldt planer om at indføre told på varer fra en stor del af verden.

Statsminister Mette Frederiksen vil overbevise USA om, at det er den forkerte vej at gå.

– Der er ikke noget godt at sige om toldkrige og handelskrige, og om det, vi desværre hører fra amerikanerne lige nu.

– Her og nu må alle lægge kræfter i at få overbevist amerikanerne om, at det her er en forkert vej. Ikke kun for os, som handelskrigen indledes imod, men også for amerikanerne. Der er mennesker, som kommer til at miste deres arbejde, siger hun.

EU-Kommissionen ventes at komme med et modsvar på USA’s kommende toldsatser i begyndelsen af næste uge.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told, og toldafgiften vil efter planen træde i kraft 9. april.

Igen og igen trillede lastbiler ind over grænsen til Danmark med hash om bord. I alt kørte en i dag 70-årig mand et ton hash til Danmark fra Holland.

Det har han tirsdag tilstået i Retten i Aarhus, der har kvitteret med en dom på tre et halvt års fængsel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politienheden National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

De 1006 kilo hash blev kørt til Danmark ad seks omgange – en gang i 2021 og de resterende fem i 2024.

Hashen blev kørt til adresser i Skanderborg og Them nær Silkeborg samt til et ukendt sted i Østjylland, hvorefter narkotikummet blev videreoverdraget til flere medgerningsmænd.

– Den dømte har spillet en væsentlig rolle ved at agere bindeled mellem de udenlandske hashleverandører og de ansvarlige bagmænd i Danmark, siger specialanklager i NSK Jacob Gents i pressemeddelelsen.

Den 70-årige Peter Fenger Tendal Nielsen udnyttede et på papiret legalt transportformål til at vanskeliggøre myndighedernes arbejde med at afsløre illegal import. Hashen blev videresolgt til kriminelle miljøer i Danmark.

I december 2024 klappede fælden for den aldrende mand, der blev standset ved den dansk-tyske grænse og anholdt.

Samme dag gennemførte NSK i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og kroatiske myndigheder en aktion, hvor den formodede bagmand og flere nøglepersoner blev anholdt i og omkring Østjylland.

Der blev i samme ombæring gennemført ransagninger flere steder i Jylland og i Kroatien.

Samlet blev en kvinde og fire mænd, herunder den 70-årige, anholdt.

En af dem, der blev anholdt, er et 41-årigt medlem af en rocker- eller bandegruppering. Han tilstod i grundlovsforhøret, at han havde været aftager af en del af hashen, og for det fik han en straksdom på halvandet års fængsel.

Den formodede bagmand i sagen er sigtet for indsmugling af omkring 2,5 ton hash og salg af over 40 kilo kokain. Der er alene tale om en sigtelse, og sagen mod ham er altså ikke afgjort.

Den 70-årige modtog dommen.

EU-Kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge.

Det siger en talsperson for EU-Kommissionen.

– I begyndelsen af næste uge vil vi præsentere vores grundlæggende plan, siger talsperson Olof Gill til journalister i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

– Vi vil forklare, hvad køreplanen er, og derefter rådføre os med medlemslandene og industrien, før vi kommer med de endelige foranstaltninger, som vi så vil præsentere for medlemslandene til afstemning, tilføjer talspersonen.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told fra 9. april.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde efterfølgende, at de nye toldsatser fra USA er “et stort slag mod verdensøkonomien”:

– Konsekvenserne bliver forfærdelige for millioner af mennesker i hele verden. Alle virksomheder vil komme til at lide.

Kina er et af de lande, der rammes hårdest.

Varer fra Kina pålægges således en told på 34 procent, hvilket har fået Kina til at svare igen med told på 34 procent på amerikanske varer.

Den eskalerende handelskrig har sendt rystelser gennem aktiemarkederne verden over den seneste uge.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Flere store investeringsbanker i USA har i løbet af den seneste uge hævet deres vurdering af, hvor stor risikoen er for en recession.

En recession defineres normalt som to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst.

Den store bank JP Morgan vurderer, at den ser 60 procent risiko for, at den globale økonomi går i recession ved slutningen af året. Tidligere lød vurderingen på en risiko på 40 procent.

Reuters

EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas, LNG, i USA. Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.

– Vi er absolut klar til at diskutere og forhandle med USA om energi, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, mandag afslog EU-Kommissionens tilbud om “nul-til-nul”-told på biler og industrivarer.

I stedet sagde Trump, at EU bliver nødt til at forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af Trumps toldsatser.

Forslaget om at købe energi er EU-Kommissionen åben over for, uden at man dog kommentere på det høje tal.

– Vi ønsker at udfase russisk LNG-gas. Det kan vi samarbejde med USA om. Men vi samarbejder også med andre leverandører, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen kan dog ikke selv lave aftalerne, da det er op til medlemslandene at tilrettelægge deres eget energimix. Derfor er det heller EU-Kommissionen, der står for selve indkøbet af energi.

EU-Kommissionen kan dog hjælpe med at sikre, at eksempelvis infrastrukturen er på plads til at modtage amerikansk gas i Europa.

En teenager har meldt sig selv til politiet i forbindelse med et knivstikkeri i Taastrup. Sagen omhandler drabsforsøg på to personer, og flere andre sidder allerede varetægtsfængslet for episoden.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Den 19-årige mand er blevet anholdt, og sigtelsen mod ham lyder på drabsforsøg. Knivstikkeriet fandt sted torsdag aften i sidste uge på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to personer kom alvorligt til skade.

De blev fundet hårdt sårede på stedet og kørt til hospitalet. Umiddelbart blev de af politiet meldt i kritisk tilstand.

Fredag – dagen efter drabsforsøgene – blev fire unge i alderen 15-19 år anholdt. En dommer valgte at varetægtsfængsle tre af dem, mens mistankegrundlaget mod den fjerde tilsyneladende var mere spinkelt.

Her blev udfaldet af grundlovsforhøret, at han skulle have opretholdt fængslingen i tre dage.

Efter et grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Glostrup er teenageren blevet fængslet frem til 1. maj.

Han nægtede sig skyldig i sigtelsen om drabsforsøg.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Er en sag, som tre minkavlere har anlagt mod Fødevarestyrelsen, så principiel, at den skal begynde i landsretten i stedet for i byretten?

Nej, siger Højesteret i en kendelse, der er lagt på domstolens hjemmeside.

Dermed har minkavlerne tabt delslagsmålet, som nåede til landets højeste retsinstans.

I sagen har Bæredygtigt Landbrug stævnet styrelsen på vegne af tre minkavlere.

Avlerne påstår, at Fødevarestyrelsens påbud den 6. november 2020 om aflivning af alle mink i Danmark er en krænkelse af menneskerettighedernes bestemmelser om ejendomsrettens beskyttelse.

Dertil kræver minkavlerne en symbolsk godtgørelse på 17.000 kroner hver.

Men inden selve hovedsagen kan behandles, har der været et spørgsmål om, hvilken domstol der skulle tage hul på sagen.

Bæredygtigt Landbrug har sagt, at sagen er af principiel og væsentlig karakter og rækker langt videre end de tre minkavlere, som retssagen omhandler. Derfor ville foreningen springe byretten over og indlede sagen i landsretten.

I september 2023 gav Retten i Glostrup foreningen og de tre minkavlere medhold i påstanden. Østre Landsret skød dog den beslutning ned i juli 2024, hvor landsretten sendte sagen retur til behandling i byretten.

Minkavlerne kærede den kendelse til Højesteret, der har sat sidste punktum, hvad angår det spørgsmål.

Højesteret begrunder det med, at der under retssagen i væsentlig grad skal træffes en afgørelse, der vil bero på en konkret vurdering af forholdene på de enkelte minkavleres farme samt aflivning af de pågældende minkbesætninger.

“Afgørelsen heraf fandtes ikke at indebære en principiel stillingtagen af mere generel rækkevidde”, skriver Højesteret blandt andet om begrundelsen.

Det er uvist, hvornår retssagen kan indledes i byretten.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra parterne i sagen.