Seneste nyheder

En død pukkelhval på Følle Strand bliver fjernet og skal udstilles.

Det skriver Fjord og Bælt i en pressemeddelelse.

Den 8,5 meter lange pukkelhval strandede tirsdag i sidste uge på Følle Strand, der ligger cirka 30 kilometer nord for Aarhus.

I sidste uge blev det besluttet, at hvalen skulle blive liggende på stranden, men nu overgår kadaveret til Fjord og Bælt i Kerteminde, hvor det skal udstilles.

Det bliver muligt at overvære den del af processen, hvor hvalen skæres op og løftes væk. Der vil være formidlere fra Fjord og Bælt til stede, som undervejs fortæller om hvalen.

Hvalen bliver bjærget den 11. april. Det kommer ifølge Fjord og Bælt til at ske sammen med en række aktører.

Bjærgningen af den 8,5 meter lange pukkelhval kommer til at foregå med en dyrlæge fra Københavns Universitet. Derefter transporteres hvalen til Statens Naturhistoriske Museum, som obducerer og konserverer den.

– Man skærer hvalen op, der hvor den ligger. Så tager man nogle vævsprøver. I og med at hvalen skal udstilles, så prøver man at skille de bløde dele fra skelettet, siger Heiko Buch-Illing, der er administrerende direktør og havbiolog hos Fjord og Bælt.

– Alle knoglerne skal transporteres til København i en container, og alt det bløde skal helst komme i en anden container og køres til forbrændingen, siger Heiko Buch-Illing.

Men udfordringen lige nu er, at hvalen ligger på en strand, hvor man ikke har mulighed for at rense hvalens dele.

– Sådan et hvalkadaver er ret fedtet og lugter meget. Så det kunne være godt, hvis man kan flytte hvalen til en havn, for der er som regel rindende vand, så man kan rense den.

– Vi håber på, at der på fredag er vand nok til, at hvalen kan slæbes ud i vandet eller løftes ud, så vi ved hjælp af en båd kan trække hvalen ind til en havn et par kilometer væk, siger Heiko Buch-Illing.

Det er ifølge direktøren i Fjord og Bælt vigtigt, at det ikke er for lavvandet. Hvis man bare hiver hvalen ud i havet, når den ligger på grund, så kan den falde fra hinanden.

Fjord og Bælt i Kerteminde er et forskningscenter og en turistattraktion, og det bliver efter planen muligt at se den døde hvals skelet udstillet i 2026.

– Vi er rigtig glade for at få mulighed for at udstille og formidle om den strandede pukkelhval. Pukkelhvalen passer perfekt ind i vores samlede fortælling om danske havpattedyr og deres fantastiske liv og tilpasning til de marine miljøer, siger Heiko Buch-Illing.

Hvalen er sandsynligvis en ung kalv på halvandet år, der har været på vej mod nordlige farvande. Man formoder, at hvalen døde på dybere vand og strandede derefter ved Djursland.

Hurtigere behandling til unge med angst og depression samt nye ADHD- og autismeklinikker er en del af regeringens psykiatriudspil.

Det samlede udspil til en tiårsplan for psykiatrien er præsenteret tirsdag af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

Udspillet hedder “En stærkere psykiatri”. Det er den sidste del af den store tiårsplan for psykiatrien, som i en del år har været udfordret og udsultet, og “psykiatrien har et kæmpe efterslæb”, har Løhde eksempelvis før udtalt.

Forskere har fremstillet foie gras uden at tvangsfodre dyrene. Dermed kan den omstridte metode bag produktionen af patéen måske blive til fortid.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Den franske delikatesse af fed ande- eller gåselever er kendt for sin rige smag, men kritiseret for den omstridte produktion bag, der kræver tvangsfodring af dyrene.

Forskerne fra Syddansk Universitet og Max Planck Instituttet står bag en ny metode, der skal ændre på den traditionelle fremstilling af foie gras.

De har brugt enzymerne “lipaser”, som efterligner den proces, der naturligt finder sted i fuglenes kroppe og opbygger et ekstra fedtlag.

Enzymerne kan tilføres fedtet efter slagtning, og derfor kan man slippe for tvangsfodring.

Ifølge forskerne efterligner den nye metode den traditionelle foie gras, der på fransk betyder “fed lever”, helt ned på mikroskopisk niveau.

– Det, der gør foie gras til noget særligt, er, at fedtstrukturen på mikroskopisk skala ikke lægger sig som perler, som fedt ellers normalt gør, men mere som en slags strukturelt stillads, siger Mathias Porsmose, der er lektor i gastrofysik på Syddansk Universitet, i pressemeddelelsen.

Indtil videre er det kun forskerne, der har prøvet den foie gras, som er fremstillet gennem den nye metode.

– Det næste skridt kunne være at lave et regulært sensorisk studie og teste den på et smagspanel, siger Mathias Porsmose Clausen.

Det er relativt nyt at kigge på fødevarer og deres grundlæggende struktur og opbygning for at forstå, hvad fysikken betyder for smag og struktur, lyder det i pressemeddelelsen fra Syddansk Universitet.

Ambitionerne for den nye metode rækker ud over produktion af foie gras.

– Idéen er, at man ved at forstå fysikken bag nogle af de mest velsmagende, karakteristiske eller eftertragtede madvarer kan bruge den viden til at skabe nye, sundere og mere bæredygtige plantebaserede fødevarer, siger Mathias Porsmose Clausen.

En europæisk mejerigigant kan være på vej, hvis ellers konkurrencemyndighederne siger god for det.

Arla Foods skriver i en pressemeddelelse, at selskabet vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

DMK Group forarbejder årligt 5,3 milliarder kilo mælk mod Arlas mælkemængde på 13,7 milliarder kilo årligt.

Fusionen vil skabe Europas største andelsmejerikoncern, som vil være ejet af 12.000 landmænd og omsætte for omkring 19 milliarder euro, svarende til 142 milliarder kroner.

Det vil i givet fald blive Europas største andelsmejerikoncern og skulle videreføres under Arlas navn.

Hovedkvarteret kommer også til at ligge i Viby J, hvor Arla Foods i forvejen har sit hovedsæde.

– Vores stærke markedspositioner og produktporteføljer supplerer hinanden rigtig godt, og vores stærke partnerskab gennem de seneste år har vist, at DMK Group er en ideel partner for Arla, siger Peder Tuborgh, der er administrerende direktør for Arla Foods.

DMK Group og Arla Foods samarbejder allerede i det fælles selskab Arnoco, der laver valle fra osteproduktion om til valleprotein og laktose.

Fusionen skal som nævnt godkendes af konkurrencemyndighederne, men også af de to selskabers repræsentantskaber.

Sidstnævnte forventes at kunne ske i juni i år. Myndighedsgodkendelsen forventes først at foreligge i slutningen af 2025.

Arla Foods er selv resultat af den fusion, der blev indgået mellem danske MD Foods og svenske Arla for 25 år siden.

Sidenhen har selskabet igennem opkøb etableret sig i blandt andet Storbritannien, Tyskland og Benelux-landene, ligesom man også eksporterer mælkeprodukter til Mellemøsten og Asien.

Arla står blandt andet bag mærkerne Lurpak, Buko, Puck og Cheasy.

DMK står for Deutsches Milchkontor og er også resultatet af en fusion. I 2011 blev Nordmilch og Humana Milchindustrie lagt sammen og dannede Tysklands største mejerikoncern.

En 35-årig mand fra Horsens var påvirket af lattergas, da han kørte tre ældre mennesker i døden ved Tranbjerg syd for Aarhus 25. september sidste år.

Det fremgår, da han tirsdag lægger kortene på bordet og erkender sig skyldig i Retten i Aarhus.

Han forklarer, at han kort før ulykken havde indtaget lattergas og sendt en snap til en veninde, ”mens han tog et hvæs”.

Manden forklarer, at han under en efterfølgende overhaling kiggede kortvarigt på sin telefon.

– Jeg sidder med telefonen to til tre sekunder, og da jeg kigger op, siger det smask, siger han.

Den 35-årige er iført blå bukser og en sort sweater med rullekrave. Han er tatoveret på halsen og hænderne.

Indtagelsen af lattergas gjorde, at han ikke var i stand til at køre bil på fuldt betryggende vis, lyder det fra manden.

– Det var ikke forsvarligt, nej. Jeg var ikke i stand til at køre bil, lyder det fra manden.

Flere gange under sin forklaring bryder han sammen og holder pause, mens han tørrer sine øjne.

I bilen, som han kørte frontalt sammen med under overhalingen, sad fem ældre mennesker, der havde været til folkedans.

En 77-årig mand, en 86-årig kvinde og en 78-årig kvinde blev dræbt ved ulykken, mens en anden passager blev alvorligt kvæstet og har fået varige mén.

Den 35-årige forklarer, at han efter ulykken nærmede sig den forulykkede bil, der lå på taget.

– Jeg gik derhen for at prøve at se, om jeg kunne hjælpe. Det kunne jeg ikke. Jeg var helt i chok, siger han.

Det var en hundepatrulje fra Østjyllands Politi, der en times tid efter ulykken fandt og anholdt manden.

Da han senere blev fremstillet i grundlovsforhør, nægtede han sig i første omgang skyldig.

Det skyldes, at han ikke huskede noget fra hændelsen, lyder forklaringen i retten.

Men i oktober kontaktede han sin advokat med henblik på at tilstå, forklarer han.

– Min hukommelse kom tilbage igen, siger manden.

– Jeg kan ikke komme uden om, at det er mig, der har begået det, der skete den aften.

Efter tilståelsen skal dommeren nu tage stilling til, hvilken straf manden skal idømmes.

De europæiske aktiemarkeder åbner tirsdag med mindre stigninger efter en mandag med markante fald.

Londons toneangivende FTSE 100-indeks stiger med 1,3 procent, mens det franske CAC 40-indeks i Paris går op med 1,4 procent efter åbningen af aktiehandlen.

Det førende tyske DAX-indeks i Frankfurt stiger lidt mindre med 0,9 procent, hvilket står i skærende kontrast til mandagens fald på 4,1 procent ved lukketid.

Dermed følger de europæiske aktiemarkeder lignende opsving på børserne i Asien efter en blodrød mandag. Flere børser i Asien oplevede mandag de største aktiefald i mange år.

Hang Seng-indekset i Hongkong faldt med mere end 13 procent, hvilket var det største fald på børsen siden den asiatiske finanskrise i 1997.

Tirsdag lysner det også for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.

Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en mindre stigning på 0,4 procent. Samme tendens ses på børsen i Oslo, som åbner med en stigning på omkring 0,8 procent.

Rutsjeturen på aktiemarkederne kommer, efter USA’s præsident Donald Trumps verdensomspændende told på udenlandske varer.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told, mens eksempelvis kinesiske varer vil blive ramt af en told på 34 procent.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april.

Kina svarede fredag igen ved at gengælde den amerikanske told, hvilket sendte yderligere rystelser gennem aktiemarkederne. Kina pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Det fik Donald Trump til tasterne mandag. På sit sociale medie, Truth Social, skrev præsidenten, at han vil lægge yderligere 50 procent told på Kina, medmindre at Kina inden da vælger at trække dets gengældelsestold mod USA tilbage.

Det Hvide Hus bekræfter over for AFP, at de 50 procent vil blive lagt oven i den allerede planlagte toldsats på 34 procent for Kina, som Trump fremlagde i sidste uge.

Også EU ventes også at komme med et modsvar på Trumps omfattende toldhammer.

AFP

En 21-årig somalisk kvinde blev mandag slået ihjel med kniv på Gormsvej i Herning. Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til den unge kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.

Efter det dødelige knivstikkeri, der fandt sted på Gormsvej mandag aften, blev en ung mand set løbe fra stedet.

Politiet har mandag aften og natten til tirsdag arbejdet i området omkring gerningsstedet, hvor der også er blevet søgt med hunde og en drone.

Det har ikke ført til nogen anholdelser i sagen. Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe politiet på sporet af den unge mand, som blev set løbe væk fra gerningsstedet.

Han beskrives som cirka 20-25 år, omkring 180 centimeter høj, almindeligt eller spinkelt bygget, brun i huden og mellemøstlig af udseende. Han havde mørkt tøj på og var iført et mundbind.

Selv om gerningspersonen er på fri fod i sagen, mener politiet ikke, at der er grund til, at borgere i området føler sig utrygge.

– Jeg kan ikke gå i nærmere detaljer på nuværende tidspunkt, men meget tyder på, at kvinden ikke er et tilfældigt offer, siger politiinspektør Hans Roost fra Midt- og Vestjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet udelukker dog ikke noget endnu, og der efterforskes stadig bredt, lyder det i meddelelsen.

Det fremgår ikke nærmere, hvem kvinden var, eller hvor drabet nærmere bestemt fandt sted. Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

På grund af drabet er politiet tirsdag til stede i kvarteret ved Gormsvej og Thyrasvej med en mobil politistation. Har man tip, føler man sig utryg eller ønsker af anden grund at tale med en betjent, er man velkommen til at henvende sig, understreges det.

De største danske aktier har fået alvorlige klø de seneste dage og uger i forbindelse med indførslen af told på varer, der importeres til USA.

Men tirsdag lysner det for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.

Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en foreløbig stigning på 0,4 procent.

20 af de 25 selskabers aktiekurser ligger fra morgenstunden i plus for dagen.

Sydbank og Danske Bank fører feltet an med stigninger på omkring to procent, mens Pandora omvendt er to procent nede.

Ved lukning af børsen i Tokyo er det japanske Nikkei 225-indeks tirsdag steget med 6,02 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Stigningen følger efter mandagens fald i indekset på 7,8 procent.

Topix-indekset er ved lukningen af børsen steget med 6,26 procent, efter at indekset mandag faldt med 7,8 procent.

Nikkei 225 og Topix er de to førende aktieindeks i Japan.

På børsen i Shanghai er det brede kinesiske SSE Composite-indeks steget med 1,6 procent ved tirsdagens lukning. Indekset faldt med 7,34 procent mandag, og mandagens fald er dermed langtfra indhentet.

Mandag var aktiemarkederne i både Asien, Europa og USA præget af store fald – men også kortvarigt opsving.

Faldene ses som en reaktion på USA’s præsident Donald Trumps toldforhøjelser på varer fra en lang række handelspartnere og Kinas varslede modtold på amerikanske varer.

En basistold på ti procent blev indført lørdag i USA, mens en såkaldt gensidig told, der varierer i størrelse fra land til land, træder i kraft 10. april.

Kina er et af de lande, der rammes hårdest.

Varer fra Kina pålægges således en told på 34 procent, hvilket har fået Kina til at svare igen med told på 34 procent på amerikanske varer.

Mandag advarede Trump om, at han – hvis ikke Kina trækker i land – vil lægge yderligere 50 procent told på kinesiske varer.

Men Kina nægter at bøje sig for USA’s “afpresning”, skriver landets erhvervsministerium i en udtalelse tirsdag.

– Den amerikanske sides trussel om at øge tolden mod Kina er en fejltagelse oven på en fejltagelse og blotlægger igen USA’s vilje til at bruge afpresning.

– Hvis USA insisterer på at få det på deres måde, vil Kina kæmpe til det sidste, skriver det kinesiske ministerium ifølge Reuters.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet beklager i en redegørelse, at ordførere i Folketinget sidste år ikke blev orienteret om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Det erfarer Ritzau, der har set redegørelsen.

Forsinkelsen og den manglende orientering er to af omdrejningspunkterne i den sag, der har fået ni partier til at indkalde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd onsdag.

Her risikerer han at blive mødt af et mistillidsvotum fra oppositionen, hvilket i så fald reelt vil betyde, at han næppe kommer til at fortsætte som minister.

– Det er en fejl i ministeriet, at det (orienteringen, red.) ikke skete på et af to afsluttende forhandlingsmøder, henholdsvis 4. og 10. december. Ministeriet beklager over for ministeren og Folketinget, at denne information ikke indgik i forhandlingsforløbet.

– Ministeriet har taget initiativ til at skærpe de interne procedurer i ministeriet, så der ikke opstår lignende fejl igen, står der i redegørelsen.

Sagen kom til offentlighedens skue, da mediet Zetland i marts kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var forsinkelser i 98 af 174 planlagte udvidelser af det danske elnet.

Den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller partierne uden om regeringen.

Oppositionspolitikerne er stærkt utilfredse med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om det forsinkede elnet forud for politiske forhandlinger om det emne senere sidste år.

Lars Aagaard blev 28. august sidste år orienteret af sit ministerium om, at udbygningen af elnettet ville blive forsinket og dyrere end ventet.

3. september blev ministeren orienteret om de opdaterede prognoser fra Energinet, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Lars Aagaard erklærede sig her enig i fremgangsmåden om, at Energinet ikke skulle udsende en pressemeddelelse, der handlede om forsinkelserne i udbygning af elnettet.

– Ministeren deltager ikke i drøftelserne med Energinet, men orienteres om, at
kommunikation om forsinkelser afventer faglig udboring, at forsinkelserne
kan adskilles fra tarifstigninger og arbejdet med tiltag rettet mod hurtigere udbygning af elnettet, hvorfor emnet ikke behandles på møde i energiforligskredsen 4. september.

– Ministeren orienteres mundtligt og tilslutter sig fremgangsmåden, fremgår det af redegørelsen.

Energinet udsendte 12. september sidste år en pressemeddelelse, der handlede om de stigende tariffer, ikke forsinkelser.

Lars Aagaard har allerede undskyldt over fremgangsmåden på et møde, som han selv indkaldte til.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsordfører Mads Fuglede (DD) står Lars Aagaard “i en sværere position, end han gjorde før redegørelsen”.

– Fordi redegørelsen viser, at ministeren var klar over, at der var de her forsinkelser og ikke informerede Folketinget som punkt et. Men som punkt to også aktivt arbejdede for ikke at informere Folketinget, siger Mads Fuglede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer i redegørelsen, at forsinkelserne ikke kommer til at påvirke klimamålet.

Det handler om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til niveauet i 1990.

De sydkoreanske vælgere skal til præsidentvalg 3. juni, bekræfter Sydkoreas regering efter et regeringsmøde tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var i forvejen kendt, at datoen var i spil til præsidentvalget, da regeringen mandag tog en foreløbig beslutning om valgdatoen.

Flere politikere har meldt sig som kandidater til præsidentvalget.

Ifølge den seneste Gallup-måling er der i øjeblikket størst opbakning til oppositionens leder, Lee Jae-myung.

Han har opbakning fra 34 procent af vælgerne, skriver AFP.

Selv om det nu står klart, hvornår præsidentvalget skal afholdes, er valgkampen ikke officielt skudt i gang.

Valgkampen begynder formelt først 12. maj og løber til og med 2. juni.

Beslutningen om valgdatoen er truffet, efter at Sydkoreas forfatningsdomstol fredag besluttede at afsætte den suspenderede præsident Yoon Suk-yeol.

Det skete, fordi præsidenten 3. december sidste år til omverdenens store overraskelse indførte militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Undtagelsestilstanden blev ifølge Yoon Suk-yeol indført, fordi oppositionen – ifølge ham – sympatiserede med Nordkorea, og han ville derfor “tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske antistatslige kræfter”.

Sagen førte til, at parlamentet rejste en rigsretssag mod Yoon Suk-yeol, hvilket resulterede i, at han blev suspenderet fra præsidentposten.

Efter forfatningsdomstolens afgørelse fredag skulle der udskrives valg med afholdelse inden for 60 dage.

Favoritten til præsidentposten, Lee Jae-myung, tabte snævert til Yoon Suk-yeol, da der blev afholdt præsidentvalg i 2022.

Lee Jae-myungs parti har inden det kommende valg flertal i parlamentet.

Efter Lee Jae-myung følger beskæftigelsesminister Kim Moon-soo som andenfavorit ved valget. Han tilhører den afsatte præsidents parti, PPP, og har ifølge de seneste målinger opbakning fra ni procent af vælgerne.

Efter otte år som formand for Børns Vilkårs hovedbestyrelse er Peter Bartram klar til at give stafetten videre ved organisationens generalforsamling i slutningen af april.

Det bliver meget vel DR’s afgående generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, der skal overtage posten.

Hun er blevet indstillet som kandidat til at blive Børns Vilkårs nye bestyrelsesleder, skriver organisationen i en pressemeddelelse. Den formelle konstituering sker efter generalforsamlingens godkendelse.

Selv påpeger Maria Rørbye Rønn i meddelelsen, at hun ser frem til at arbejde med at give børn bedre vilkår.

– Ingen børn eller unge skal føle sig alene, og det er vores pligt som voksne og samfund at passe godt på dem, lyder det fra hende.

Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, ser frem til samarbejdet.

– Maria Rørbye Rønn kommer med ekstremt stor erfaring inden for både digitale medier, børn- og unge medier samt ledelse, som jeg er helt overbevist om, vil bidrage meget positivt til den gode udvikling, Børns Vilkår er inde i, siger han.

Fremover skal hjemløse i København ikke blive mødt af en bøde eller bortvisning, hvis de lægger sig til at sove i kommunens parker eller grønne områder.

Et enigt Teknik- og Miljøudvalg bakker op om forvaltningens udkast til et nyt ordensreglement, der blandt andet vil gøre op med det eksisterende overnatningsforbud.

Det skriver forvaltningen i en pressemeddelelse.

Tidligere kunne hjemløse risikere at blive mødt med en bøde og en bortvisning, hvis de overnattede i byens parker og grønne områder.

Forvaltningen lægger dog op til at fastholde et overnatningsforbud på kirkegårde og legepladser.

Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) glæder sig over, at man ikke skal straffes for at være hjemløs. Det siger hun i meddelelsen.

– Vi skal have en rummelig by, hvor hjemløse ikke mødes med en kold skulder og en bøde. Samtidig fastholdes, at kirkegårdene er lukkede og låste om natten, og at legepladserne er forbeholdt børnene, lyder det fra hende.

I efteråret 2023 stemte et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation ja til at tilslutte sig en rettighedserklæring for hjemløse.

Den har blandt andet til formål at sikre, at hjemløse ikke bliver straffet eller forhindret i at bruge det offentlige rum.

– Det er på høje tid, at vi får ændret reglerne, for noget så basalt som at sove må simpelthen ikke være strafbart i København, lyder det fra socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i meddelelsen.

Hun påpeger, at det rammer helt skævt.

– I København har vi skrevet under på, at byen skal sikre hjemløses rettigheder. Det her er et skridt i den rigtige retning, for København skal være for alle mennesker, og det skal kommunens parker og anlæg også, tilføjer hun.

Forslaget skal nu sendes i høring i flere udvalg og råd i kommunen, samt kommunens fredningsmyndighed og politiet i København.

Påsken står for døren, og allerede fredag vil mange danskere bevæge sig på tværs af landet på påskeferie.

Det vil formentlig blande sig med myldretiden og medføre mere trafik fredag mellem klokken 14 og 18. Det viser en trafikprognose for påsketrafikken fra Vejdirektoratet.

Risikoen for mindre kødannelser og tæt trafik er også gældende lørdag mellem klokken 10 og 14.

I midten af ugen i påskedagene ventes vejene også er være befærdet. Onsdag mellem klokken 14 og 18 er der risiko for længere rejsetid. Det samme gælder skærtorsdag mellem klokken 10 og 14.

– Udrejsetrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs hen over landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland, skriver Vejdirektoratet.

Den øgede trafik vil også kunne mærkes på vejene mod de større sommerhusområder.

Vejdirektoratet anbefaler, at man kører i god tid og tjekker trafiksituationen, inden man sætter sig i bilen og kører.

Når påskeferien lakker mod enden, ventes trafikken at kunne blive afviklet uden større forsinkelser.

– Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de store rejsedage, lyder det i en pressemeddelelse.

Det begrunder Vejdirektoratet med, at det ventes, at hjemrejsetrafikken afvikles over flere dage.

Man skal dog som bilist være opmærksom på, at igangværende arbejde med at udvide E45 betyder, at der flere steder er hastighedsnedsættelse og smalle kørespor mellem Vejle og Randers.

For mange borgere bliver tabt af kommunen eller ender som svingdørspatienter, når de bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling på et sygehus.

Derfor vil social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afsætte et milliardbeløb til socialpsykiatrien i regeringens tiårige psykiatriplan, som præsenteres tirsdag af flere ministre.

– Vi er klar til at afsætte omkring en milliard kroner over de næste fem år og derefter cirka en kvart milliard kroner varigt til at etablere afklaringspladser og akuttilbud, der skal hjælpe særligt, når man er blevet udskrevet fra psykiatrien, eller når man er psykiatrisk patient og kan mærke, at man snart har behov for hjælp og observation, siger socialministeren.

Hun nævner selv, at mere end hver fjerde borger, der har været indlagt i psykiatrien, vender tilbage med behov for hjælp igen, inden der er gået en måned.

– Det siger sig selv, at det viser, at vi ikke altid er gode nok til at gribe dem, der bliver udskrevet fra psykiatrien.

Men det skal de såkaldte afklaringspladser i landets kommuner være en løsning på, som socialministeren også varslede i Kristeligt Dagblad i sidste uge.

I dag kører der en forsøgsordning med afklaringspladser i nogle kommunerne, men fra 2027 skal det være et lovkrav, at kommuner kan tilbyde sådanne pladser til borgere, kort tid efter at de er blevet udskrevet.

Socialministeren håber dog, at kommunerne med de afsatte midler allerede inden 2027 opretter afklaringspladser.

Her skal borgerne kunne være i “op til flere måneder” i stedet for, at de flytter direkte fra en psykiatrisk afdeling tilbage i egen bolig eller et herberg.

At regeringen nu vil pålægge kommunerne at oprette afklaringspladser, flugter umiddelbart ikke med regeringens mål om en “omfattende frisættelse af den offentlige sektor”.

Men Sophie Hæstorp Andersen mener, at det er nødvendigt her.

– Vi må også bare erkende nogle gange, at her mangler der noget i værktøjskassen for kommunerne og regionerne.

Spørgsmål: Siden der er behov for, at staten går ind på det her område – er det også en kritik af, at kommunerne ikke har løst det her område godt nok?

– Jeg vil sige det sådan, at da jeg var regionsrådsformand – der prøvede jeg at etablere et tilbud til dem, der bare havde været indlagt på et almindeligt hospital og som er i fare for at ryge ud i hjemløshed.

– Det gjorde vi sammen med Røde Kors, og der stod kommunerne ikke ligefrem i kø for at få lov til at lave sådan et tilbud sammen med regionen, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regeringens udspil til en “samlet tiårsplan for psykiatrien” præsenteres tirsdag klokken 11.30 i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Politiet er tirsdag morgen til stede med flere patruljer i Herning i efterforskning af et mistænkeligt forhold.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Der er blandt andet patruljer ved Gormsvej, Thyrasvej og Silkeborgvej.

– Flere steder er der afspærringer, og det vil der være et godt stykke tid endnu. Følg anvisningerne på stedet, lyder det.

Ritzau har kontaktet Midt- og Vestjyllands Politis kommunikationsafdeling, som ikke kan oplyse yderligere end det, der står i opslaget på X.

Det er af hensyn til efterforskningen, lyder det.

Her oplyses det, at de afspærrede områder kan ændre sig i løbet af dagen. Der vil blive meldt yderligere ud i løbet af morgenen eller formiddagen.

Kinas handelsministerium siger tirsdag, at det vil bekæmpe USA’s toldsatser “til det sidste”.

Det siger en talsperson for ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Den amerikanske trussel om at eskalere tolden mod Kina er endnu en fejl (a mistake om top of a mistake, red.), hvilket endnu en gang eksponerer USA’s afpressende natur, lyder det.

– Kina vil aldrig acceptere det her. Hvis USA insisterer på at gå landets egne veje, vil Kina bekæmpe det til det sidste.

Også mediet BBC beskriver udtalelserne fra handelsministeriet.

Ifølge BBC lyder det videre, at Kina kræver, at alle planlagte ændringer i toldsatserne bliver droppet, og at USA og Kina i stedet løser situationen gennem dialog.

Der er “ingen vindere i en handelskrig”, siger ministeriet ifølge AFP.

Kina valgte i sidste uge – som et modsvar på de øgede amerikanske toldsatser – at gengælde med yderligere 34 procent told på alle amerikanske varer fra 10. april.

Mandag sagde USA’s præsident, Donald Trump, så, at han vil lægge yderligere 50 procent told på Kina.

Det Hvide Hus bekræftede mandag over for AFP, at de 50 procent vil blive lagt oven i den allerede planlagte toldsats på kinesiske varer på 34 procent, som Trump fremlagde i sidste uge.

I alt vil den samlede toldafgift dermed ende på 104 procent, da den lægges oven i den tidligere afgift på 20 procent.

Mandag understregede Trump desuden, at alle samtaler med Kina om dets “ønskede møder” med USA er aflyst.

Omvendt vil amerikanske forhandlinger med andre lande, som ifølge Trump også har anmodet om møder, begynde med det samme, sagde præsidenten.

Trump har gennem længere tid hævdet, at andre lande “udnytter” USA. Han ser højere toldsatser som en måde at rette op på den påståede ulighed.

Det japanske Nikkei 225-indeks steg med næsten seks procent i den tidlige handel tirsdag efter at være faldet med 7,8 procent mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Topix-indekset steg med 5,8 procent i den tidlige handel, mens Sydkoreas Kospi-indeks steg med næsten 2 procent.

I sidste uge vendte den amerikanske præsident, Donald Trump, op og ned på verdensøkonomien, da han indførte omfattende toldsatser på næsten alle verdens lande.

Onsdag ventes en told på 20 procent på EU-varer at træde i kraft. Allerede lørdag trådte en basistold på 10 procent på udenlandske varer i kraft.

Det har skabt frygt for en international recession og udløst kritik fra politiske ledere i hele verden.

Mandag sagde Trump, at han “ikke kigger” på en pause i implementeringen af tolden.

Dagen bar præg af store udsving og var en hård dag for aktiemarkederne, heriblandt det danske C25-indeks, som åbnede med et fald på 5,2 procent, men lukkede med et minus på 2 procent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters steg Hongkongs Hang Seng-indeks med 1,7 procent i den tidlige handel.

Aktieindekset Taiex i Taiwan faldt med 3 procent tirsdag efter en mandag som Reuters kaldte for “den værste dag nogensinde”. Her faldt indekset med 10 procent.

Hvis amerikanerne vil købe taiwanske varer, skal de betale en told på 32 procent.

Indonesiens Jakarta Composite Index styrtdykkede imidlertid tirsdag med mere end ni procent, efter at markedet havde været lukket siden den 28. marts på grund af helligdage, skriver AFP.

Det udløste et handelsstop i 30 minutter, oplyser en talsmand for aktiemarkedet i en erklæring.

Vietnamesiske aktier faldt 3,5 procent – ligeledes efter en periode med helligdage, hvor markedet ikke holdt åbent.

USA’s præsident, Donald Trump, skal fredag til sin årlige lægeundersøgelse.

Det fortæller han i et opslag på det sociale medie Truth Social natten til tirsdag dansk tid.

Den vil finde sted på hospitalet Walter Reed Army Medical Center i Washington D.C.

– Jeg har aldrig haft det bedre, men ikke desto mindre skal de her ting gøres!, skriver Trump.

Han kalder samtidig lægeundersøgelsen for “længe planlagt”.

Den 78-årige præsident spiller ofte golf, og han hverken drikker alkohol eller ryger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han nyder ifølge AFP dog at indtage forskellige typer fastfood og gennemstegte bøffer.

Trump har også tidligere været til lægeundersøgelser på Walter Reed Army Medical Center.

Tidligere er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved transparensen, når resultaterne er blevet offentliggjort.

Ved hans første lægeundersøgelse som præsident i 2018 – under hans første embedsperiode – lød det, at præsidenten burde tabe sig omkring 4,5 til 6,8 kilo, men at hans helbred overordnet set var “fremragende”.

Trumps læge sagde samtidig, at Trump ingen tegn viste på “nogen kognitive udfordringer”, og at præsidenten med en sundere kost kunne “leve til han blev 200 år”.

Et år senere viste en lægeundersøgelse ifølge AFP, at Trump med en højde på omkring 190 centimeter og en vægt på 110 kilo, havde taget 3,2 kilo på, siden han tiltrådte som præsident i sin første periode.

Ifølge AFP var han dermed teknisk set overvægtig.

Her lød det også, at han tog medicin til kolesterolsænkende medicin.

I 2020 sagde Trump selv til Fox News, at han havde klaret sig til topkarakter, da han blev testet for kognitiv svækkelse.

Testen bestod i at gentage ordene “person, woman, man, camera, TV (person, kvinde, mand, kamera, tv, red.)”.

Under den amerikanske valgkamp i 2015 offentliggjorde Trumps læge Harold Bornstein et brev, hvor der stod, at Trumps blodtryk var “forbløffende fremragende”.

Hvis Trump blev valgt som præsident, kunne Borstein “utvetydigt sige”, at Trump ville være “den sundeste person, der nogensinde er blevet valgt til præsidentposten”, stod der også.

Ifølge AFP sagde Bornstein dog efterfølgende selv til mediet CNN, at Trump selv havde “dikteret hele brevet. Jeg skrev ikke det brev”.

Antallet af henrettelser, der finder sted i verden, er det højeste siden 2015.

Af de 15 lande, der fortsat udfører henrettelser, trækker Iran, Saudi-Arabien og Irak tallet markant op.

Det skriver organisationen Amnesty International i sin årlige rapport om dødsstraf.

Af de i alt 1518 henrettelser, der blev udført i 2024, stod de tre lande for 91 procent af dem – 1380 henrettelser.

Det er tydeligt, at stater, der bevarer dødsstraffen, er en isoleret minoritet, mener Agnès Callamard, der er generalsekretær for Amnesty International.

– Det faktum, at kun 15 lande udførte henrettelser i 2024, signalerer et skridt væk fra denne grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf, siger hun i en pressemeddelelse.

Med mindst 972 henrettelser var Iran det land, der toppede listen.

Saudi-Arabien fordoblede i 2024 antallet af henrettelser i forhold til året før. I 2024 blev mindst 345 personer henrettet i landet.

Der er lidt længere ned til nummer tre på listen, nemlig Irak, som henrettede mindst 63.

Organisationen har ikke kunnet bekræfte antallet af henrettede fra eksempelvis Kina, lyder det.

– Amnestys dødsstrafrapport over 2024 medregner ikke de formodede tusindvis af henrettelser i Kina, som er det land i verden, der menes at henrette flest.

– Heller ikke tallene fra Vietnam og Nordkorea kan bekræftes – ligesom konflikten i Syrien har gjort det umuligt at få et holdbart tal derfra, lyder det.

Ifølge Amnesty har 113 lande i verden fuldstændigt afskaffet dødsstraf. 145 har afskaffet den enten ved lov eller i praksis.

USA er det eneste vestlige land, der udfører dødsstraf. Også her er antallet af henrettelser steget. 25 blev henrettet i 2024, hvilket er det højeste antal siden 2015.

Her står delstaterne Alabama og Texas for næsten halvdelen af det samlede antal henrettelser i landet.