Seneste nyheder

Socialdemokratiet og SF, som måske skal sidde i regering sammen efter valget, vil afsætte cirka to milliarder kroner til at give flere folkepensionister en ældrecheck.

Desuden skal de pensionister, som har mindst, have 1000 kroner mere om måneden.

Det skriver DR.

– Gruppen af folkepensionister er meget forskellig i dag. Der er nogle, der har penge og der har formue, og så er der nogle, der ikke har så meget, siger statsminister Mette Frederiksen (S), mens SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, siger:

– For os handler det i virkeligheden om at skabe et bedre ældreliv. Der er mange ældre i det her land, der har svært ved at få enderne til at hænge sammen.

Det er det første fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF forud for folketingsvalget 24. marts.

– Grundlæggende handler det om, at vi har nogle fattige folkepensionister i dette land, som har svært ved at købe deres medicin eller have gaver med til jul eller til fødselsdag hos børnebørnene, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau om forslaget.

En ældrecheck er et engangsbeløb, der udbetales én gang om året til folkepensionister. Ens likvide formue må 1. januar 2026 dog højest være på 108.000 kroner. I 2026 lyder ældrechecken på 26.900 kroner. Beløbet er skattepligtigt.

Grænsen på 108.000 kroner er for lav, mener de to partier. Den skal lyde på 250.000 kroner i stedet for, siger Olsen Dyhr til Ritzau.

– Vi er villige til at forhandle det med andre partier. Men vi synes, at den nuværende grænse er for lav, siger hun.

Det vil ifølge partierne betyde, at mellem 50.000-60.000 flere folkepensionister ville kunne få ældrechecken.

Desuden vil Socialdemokratiet og SF også give cirka 150.000 folkepensionister med færrest penge 1000 kroner mere om måneden permanent.

Forslaget skal blandt andet finansieres ved at reducere administration og bureaukrati i staten. Desuden skal staten bruge færre penge, end den har fået bevilget på finansloven, og så skal der også hentes penge fra det økonomiske råderum.

Netto har accepteret en bøde på ti millioner for vildledende markedsføring af produktserien ØGO.

Det skriver Salling Group, der står bag Netto-kæden, i en pressemeddelelse.

De havde i opslag på sociale medier og i en tilbudsmail beskrevet, at ØGO-serien var kåret til det fjerde mest bæredygtige brand af Sustainable Brand Index.

Der stod, at “ØGO indtager igen 4. pladsen blandt Danmarks mest bæredygtige brands”.

Udsagnet var dog baseret på en spørgeundersøgelse blandt 10.000 danske forbrugere. Den havde den private virksomhed SB Insight, der står bag Sustainable Brand Index, gennemført.

Kåringen var altså ifølge Forbrugerombudsmanden alene udtryk for forbrugernes opfattelse af mærket – og det skulle have fremgået.

Kristine Thøgersen, der er kommerciel direktør i Netto Danmark, lægger vægt på, at man gør sig meget umage for ikke at blive afsendere på vildledende udsagn.

– Desto mere ærgerlige og uforstående er vi over bødestørrelsen, som vi finder uproportionel med forseelsen, udtaler hun i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Havde ordet “opfattet” eller en skarpere præcisering indgået, må vi formode, at vi ikke ville stå, hvor vi gør i dag efter en ærgerlig menneskelig fejl – en fejl, vi naturligvis står ved.

Det giver ikke mening at tage sagen til domstolene, lyder vurderingen.

– Dog vil vi appellere til, at der ved fremtidige sager i branchen generelt skeles til forseelsens tyngde ved at se på, om der eksempelvis er tale om systematiske, strategiske indsatser eller blot en enkeltstående fejlvurdering, lyder det.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte Salling Group i september 2025.

Efter hans henvendelse blev de pågældende opslag fjernet.

Dengang pointerede forbrugerombudsmand Torben Jensen, at sagen viser, at virksomheder skal være varsomme med udsagn i markedsføring.

– Der er i markedsføringsretlig sammenhæng en meget væsentlig forskel på, om en virksomheds produkter er bæredygtige eller af forbrugerne bliver opfattet som bæredygtige, lød det i hans pressemeddelelse om sagen.

Forbrugerombudsmanden indskærpede i 2022 vildledningsforbuddet over for Salling Group.

I 2024 sendte Forbrugerombudsmanden en orientering om vildledningsforbuddet til Salling Group.

Begge sager var på baggrund af Salling Groups brug af bæredygtighedsudsagn i markedsføringen.

ritzau/

Demonstranter mødte onsdag op foran Nomas pop up-restaurant i den amerikanske storby Los Angeles for at gøre opmærksom på arbejdsforhold og lønninger hos Noma.

Det beretter det amerikanske medie Los Angeles Times.

En gruppe på omkring 12 personer havde medbragt skilte, hvor der stod “Noma broke me” og “Unpaid labor built your empire”.

Det kan oversættes til “Noma knækkede mig” og “Dit imperium er bygget på ulønnet arbejdskraft”.

Forud for åbningen af pop up-restauranten har mediet The New York Times bragt en historie med tidligere Noma-ansatte, der sagde, at de var blevet slået i ansigtet med køkkenredskaber af køkkenchef René Redzepi.

35 tidligere ansatte stod frem i artiklen og fortalte om oplevelser, der var foregået fra 2009 til 2017.

Omkring 30 af dem fortalte, at det var “rutine” at blive slået af Redzepi og andre chefer.

Natten til torsdag meddelte Redzepi på det sociale medie Instagram, at han trækker sig fra sin stilling.

– Jeg har arbejdet på at blive en bedre leder, og Noma har taget store skridt for at ændre kulturen over mange år.

– Jeg er klar over, at disse ændringer ikke retter op på fortiden. En undskyldning er ikke nok. Jeg tager ansvar for mine egne handlinger, skriver den nu tidligere Noma-chef.

I opslaget gjorde den nu tidligere køkkenchef det klart, at pop up-restauranten i Los Angeles vil åbne som planlagt. Den skal efter planen servere mad i de næste 16 uger.

Jason Ignacio White, der er tidligere ansat på Noma, havde arrangeret onsdagens demonstration sammen med organisationen One Fair Wage, der kæmper for arbejdstageres rettigheder.

White stillede sig frem foran en mikrofon og krævede, at Redzepi tog ansvar for sine handlinger og gjorde skaden god igen. Han efterlyste desuden ændringer i restaurantens ledelse og personalepolitik.

White, der tidligere har været ansat i Nomas fermenteringslaboratorium, gav Redzepi 24 timer til at svare.

One Fair Wage oplyser til Los Angeles Times, at organisationen har tænkt sig at demonstrere uden for Noma under hele perioden, hvor pop up-restauranten har åbent.

One Fair Wage kæmper for, at amerikanske arbejdstagere får en minimumsløn på mindst 30 dollar i timen. Det svarer til 194 kroner. Det vides ikke, hvad Noma betaler sine ansatte.

Prisen for at spise frokost eller aftensmad på Noma-restauranten i Los Angeles er 1500 dollar per kuvert. Det svarer til 9700 kroner.

Togpassagerer ventes torsdag igen at kunne rejse med tog mellem Nordkorea og Kina, efter at forbindelsen i 2020 blev indstillet på grund af coronaepidemien.

Det meddeler det statslige kinesiske jernbaneselskab China Railway.

Jernbaneselskabet oplyser, at det første tog afgår fra den kinesiske hovedstad, Beijing, torsdag aften lokal tid. Toget vil have endestation i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Toget vil undervejs stoppe på flere stationer. Det stopper blandt andet i den kinesiske storby Tianjin, inden det kører videre til byen Dandong, der grænser op til Nordkorea.

I grænsebyen vil vogne med passagerer blive koblet til et andet tog, der skal transportere dem over grænsen til den nærliggende nordkoreanske by Sinuiju, fortæller Rowan Beard fra Young Pioneer Tours, der er et kinesisk rejseselskab, som har specialiseret sig i rejser til Nordkorea.

I Sinuiju skal togvognene ifølge Beard kobles sammen med et nyt tog og flere nordkoreanske togvogne. Herefter kan passagerne sætte kurs mod Pyongyang.

Nordkorea, som generelt er et lukket land, lukkede sine grænser fuldstændigt ved begyndelsen af coronaepidemien i 2020. Det omfattede også togtrafikken til Kina, der er landets største handelspartner.

AFP

Husejerne har det seneste år set priserne stige kontinuerligt, men i februar blev stimen brudt.

Her faldt salgspriserne på huse med 0,2 procent på landsplan. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Der er dog forskel på, hvordan prisniveauet har udviklet sig, når der måles på landets forskellige regioner.

I fire ud af fem regioner – det vil sige Midtjylland, Nordjylland, Syddanmark og Sjælland – er priserne faldet fra januar til februar.

Med et fald på 1,3 procent var det størst i Nordjylland, mens Midtjylland var ramt af et fald på 0,3 procent.

Til gengæld er huspriserne fortsat med at stige i Region Hovedstaden.

– Vi ser huspriserne trække i hver sin retning i årets sidste vintermåned, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

– Imens huskøberne i Region Hovedstaden må forberede sig på lidt højere priser, er der omvendt lettet lidt på speederen i landets øvrige regioner.

Det marginale fald på landsplan har været undervejs i nogle måneder, hvor huspriserne er stagneret.

På landsplan lød den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter på 19.010 kroner i februar.

Det er halvdelen af prisen i Region Hovedstaden, hvor huskøberne i gennemsnit skulle betale 38.678 kroner per kvadratmeter.

– Det viser meget tydeligt, at huskøberne skal forberede sig på vidt forskellige boligbudgetter, alt afhængig af hvor i landet de vil købe hus, siger Birgit Daetz.

Regnes kvadratmeterprisen om til prisen på et hus på 140 kvadratmeter, betyder det, at huset koster omkring 5,4 millioner kroner i Region Hovedstaden.

For både sommerhuse og lejligheder fortsætter priserne op.

Salgspriser på ejerlejligheder voksede to procent på landsplan i februar. Størst var prisstigninger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

På landsplan er lejlighedspriserne nu steget 18 procent på et år.

Den forsvarende mester Jack Draper har tidligt torsdag morgen dansk tid slået Novak Djokovic ud af ATP Masters 1000-turneringen i Indian Wells.

Den britiske tennisstjerne vandt tennisopgøret med 4-6, 6-4 og 7-6 og er dermed klar til kvartfinalen i turneringen, der bliver spillet i den amerikanske delstat Californien.

Draper sled den 38-årige serber op i et fysisk krævende tredje sæt og forhindrede Djokovic i at nå kvartfinalen i turneringen for første gang siden 2016.

Djokovic spillede sin første turnering, siden han tabte finalen i Australian Open til spanske Carlos Alcaraz. Han så ud til at mærke presset, efterhånden som det tredje sæt udviklede sig.

24-årige Draper spillede sin blot anden turnering efter en næsten seks måneder lang pause på grund af en armskade. Draper nåede ikke at blive klar til årets første grand slam, som blev afviklet i Melbourne i januar.

Han skal nu møde russeren Daniil Medvedev i kampen om en plads i semifinalen.

Jack Draper vandt sidste års udgave af tennisturneringen i Indian Wells. Han slog danske Holger Rune i finalen i to sæt med cifrene 6-2, 6-2.

Jack Draper ligger i øjeblikket nummer 14 på verdensranglisten.

AFP

Lovgivere i Senegal har onsdag godkendt et lovforslag, der fordobler strafferammen for seksuelle handlinger mellem personer af samme køn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter en afstemning om forslaget.

I afstemningen stemte 135 for forslaget. Ingen stemte imod, mens tre afstod fra at stemme.

Afstemningen var det sidste skridt i vedtagelsen af den nye lovgivning, som var et valgløfte fra den siddende regering, der kom til magten i 2024.

I spidsen for den står præsident Bassirou Diomaye Faye og premierminister Ousmane Sonko.

Senegals straffelov indeholder allerede en paragraf, der senest blev ændret i 1966, og som pålægger fængselsstraffe på op til fem år og bøder på op til 1.500.000 centralafrikanske franc – svarende til omkring 17.100 kroner – for det, der kaldes unaturlige handlinger.

Tilhængere af lovforslaget har dog sagt, at paragraffen er for vag, og at den ikke er streng nok.

I det nye lovforslag kan de såkaldt unaturlige handlinger straffes med fængselsstraffe på op til ti år og bøder på op til 10 millioner centralafrikanske franc – omkring 114.000 kroner.

Det fastslås desuden, at en dommer ikke kan give en betinget dom.

I loven præciseres det, at der med unaturlige handlinger henvises til homoseksualitet, biseksualitet, “transseksualitet”, sex med dyr og nekrofili.

Personer, der findes skyldige i at fremme eller finansiere den slags handlinger, risikerer også fængselsstraf.

I ugerne op til afstemningen organiserede tilhængere af loven, herunder lovgivere fra det regerende Pastef-parti, flere demonstrationer i hovedstaden Dakar.

Her kunne deltagere ifølge Reuters høres råbe “nej til homoseksualitet”. De holdt også skilte med regnbuer, der var streget over.

Der er samtidig sket en stigning i anholdelser af mænd, der er mistænkt for de såkaldte unaturlige handlinger.

I nogle tilfælde er de også mistænkt for det, der kaldes frivillig smitte med hiv. Det kan medføre op til ti års fængsel.

Ifølge Organisationen International Federation for Human Rights (FIDH) blev cirka 27 mænd anholdt mellem den 9. og 24. februar.

Den senegalesiske lov beskrives af Reuters som del af en bølge af anti-LGBT-lovgivning i regionen.

Sidste år vedtog Burkina Faso for første gang en lov, der kriminaliserer seksuelle forhold mellem personer af samme køn med fængselsstraffe på op til fem år.

Ghana overvejer desuden et lovforslag, som vil øge strafferammen for seksuelle handlinger mellem personer af samme køn fra tre til fem år.

Køkkenchef på restauranten Noma René Redzepi, der er medstifter og medejer af den københavnske michelinrestaurant, træder tilbage.

Det oplyser Redzepi natten til torsdag i en story på det sociale medie Instagram.

– Efter mere end to årtier med at opbygge og lede restauranten har jeg besluttet at træde tilbage og lade vores ekstraordinære chefer lede restauranten ind i det næste kapitel, skriver René Redzepi.

Meldingen kommer, efter at den amerikanske avis The New York Times for nylig har bragt en historie med tidligere Noma-ansatte, der fortalte, at de var blevet slået i ansigtet med køkkenredskaber af Redzepi.

35 tidligere ansatte stod frem i artiklen og fortalte om oplevelser, der var foregået fra 2009 til 2017.

Omkring 30 af dem fortalte, at det var “rutine” at blive slået af René Redzepi og andre chefer.

René Redzepi nævner den seneste tids omtale. Han skriver, at den har skabt vigtige snakke om restauranten og det tidligere lederskab.

– Jeg har arbejdet på at blive en bedre leder, og Noma har taget store skridt for at ændre kulturen over mange år.

– Jeg er klar over, at disse ændringer ikke retter op på fortiden. En undskyldning er ikke nok. Jeg tager ansvar for mine egne handlinger, skriver den nu tidligere Noma-chef.

I et selvstændigt opslag Instagram har Redzepi lidt senere lagt en video ud, hvor han taler til restaurantens ansatte.

Han siger, at det nuværende fokus på ham står i vejen for Noma, som han betegner som dette årtis restaurant.

Noma vil ifølge Redzepi komme igennem den nuværende situation ved at vinde gæsterne over én efter én.

Noma står foran åbningen af en pop up-restaurant i Los Angeles. Efter planen skal Noma servere mad for gæster i den amerikanske storby frem til slutningen af juni.

Artiklen i The New York Times har ifølge den amerikanske avis fået flere sponsorer til at trække støtten til pop up-restauranten.

René Redzepi skriver på Instagram, at hans hold vil køre pop up-restauranten i Los Angeles.

– Dette hold vil fortsat rykke ind på vores sted i Los Angeles, og det bliver et betydningsfuldt øjeblik, hvor de kan vise, hvad de har arbejdet på og byde gæsterne på noget helt særligt, skriver Redzepi.

Onsdag morgen lokal tid var der ifølge mediet Los Angeles Times en gruppe på omkring 12 personer, der demonstrerede uden for pop up-restauranten.

De havde medbragt skilte, hvor der blandt andet stod “Noma knækkede mig” og “Dit emperium er bygget på ubetalt arbejdskraft”.

Noma har tidligere åbnet pop up-restauranter i Australien, Mexico og Japan.

Den oprindelige restaurant åbnede i 2003 i København. Noma har siden fået tre michelinstjerner og er fem gange blevet kåret som Verdens Bedste Restaurant.

Redzepi skriver på Instagram, at han også trækker sig fra bestyrelsen i nonprofitorganisation MAD.

MAD, som Redzepi stiftede i 2011, laver blandt andet uddannelseskurser og offentlige events.

USA vil frigive 172 millioner tønder olie fra dets strategiske oliereserve.

Det sker i et forsøg på at sænke oliepriserne, som er steget kraftigt på grund af angrebene i Mellemøsten.

Det meddeler USA’s energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) tidligere onsdag vedtog.

Ifølge Chris Wright vil frigivelsen af olien fra den amerikanske oliereserve begynde i næste uge. Den vil tage omkring 120 dage at levere, siger ministeren.

USA og Israel begyndte den 28. februar at udføre angreb mod Iran, som har svaret igen med angreb mod Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser.

Frigivelsen af olie sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen brød ud, og efter at revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

Analytikere har ifølge nyhedsbureauet AFP advaret om, at en længerevarende forstyrrelse af sejladsen gennem strædet – som også transporterer omkring en tredjedel af den gødning, der bruges i global fødevareproduktion – vil resultere i et voldsomt chok for økonomien – særligt i Asien og Europa.

FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, hvori det kræves, at Iran stopper angrebene mod golfstaterne. Det fik Irans FN-ambassadør til at beskylde rådet for “åbenlyst misbrug” af dets mandat, skriver AFP.

Angrebene har ud over energiproduktion også forstyrret den kommercielle luftfart. Onsdag faldt der droner nær Dubais lufthavn, hvilket sårede fire personer, oplyste myndighederne.

USA’s regering vil indlede undersøgelser af det, der anses som potentielt urimelige handelsmetoder og -politikker hos en række udenlandske handelspartnere.

Det gælder EU, Kina og 14 andre lande i Europa, Mellemamerika og Asien.

Det oplyser USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, på myndighedens officielle hjemmeside.

Jamieson Greer skriver, at overkapacitet i produktionssektorer hos udenlandske handelspartnere kan være diskriminerende og urimelige over for amerikanske virksomheder.

– På tværs af mange sektorer producerer mange af USA’s handelspartnere flere varer, end de kan forbruge indenlands.

– Denne overproduktion fortrænger den amerikanske indenlandske produktion eller forhindrer investeringer og udvidelser i amerikansk produktion, som ellers ville være blevet sat i gang, siger Jamieson Greer.

Handelsrepræsentanten oplyser, at det er vigtigt at bringe kritiske forsyningskæder tilbage til USA.

Samtidig understreger Greer, at det vil skabe vellønnede job for amerikanere i produktionsindustrien.

Nyhedsbureauerne Reuters og AFP beskriver de kommende undersøgelser som et forsøg fra den amerikanske regering på at genopbygge et toldpres på USA’s handelspartnere.

I februar slog den amerikanske højesteret fast, at USA’s præsident Donald Trumps administration ikke havde juridisk grundlag for at indføre en straftold på varer fra stort set alle lande i verden.

Trump indførte straftold i foråret 2025 med en begrundelse om, at USA’s handelsunderskud over for en række lande var en nødsituation.

Efter at straftolden blev underkendt af højesteret i sidste måned, har Trump indført en ny straftold på først ti procent, siden 15 procent, på baggrund af en anden sektion i handelsloven.

Otte personer er blevet dræbt i et angreb på havnefronten Ramlet al-Baida i Libanons hovedstad, Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AP.

Ministeriet beskylder Israel for at stå bag angrebet. 31 personer er desuden blevet kvæstet, lyder det.

Det var en bil, der blev ramt af et israelsk angreb, skriver AP.

Området ved stranden er normalt populært blandt turister, og det er også der, at mange fordrevne har søgt tilflugt under den seneste konflikt mellem Hizbollah og Israel.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret det konkrete angreb ved havnefronten.

Angrebet fandt sted nær et hotel, som natten til søndag blev ramt af et israelsk angreb. Ifølge det israelske militær blev fire medlemmer fra den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, dræbt i angrebet søndag.

Israels militær oplyser natten til torsdag på det sociale medie X, at det har gennemført en række luftangreb mod Hizbollah-mål i Beirut.

Militæret har blandt andet bombet ti bygninger i Dahiyeh i Beiruts sydlige forstæder. Det er en af Hizbollahs højborge.

De israelske missiler har blandt andet ramt et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter. Angrebene er sket inden for en halv time, oplyser Israels militær.

Flere end 20 andre mål er også blevet bombet i Beirut, skriver militæret på X.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980’erne.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har stået på i årtier. Men kampene er blusset op igen, efter at USA og Israel 28. februar begyndte at bombe Iran og slog Irans øverste leder ihjel.

Det fik Hizbollah til at rette missilerne mod Israel, hvilket har udløst en række angreb fra det israelske militær på Hizbollah i Libanon.

Konflikten har under den seneste eskalering sendt flere end 700.000 mennesker på flugt i Libanon, oplyser FN.

En unavngiven højtstående israelsk embedsmand siger til The Times of Israel, at Hizbollahs højborge i Beirut “snart vil komme til at ligne Gaza”. Det sker, medmindre at Libanons regering skrider til handling.

Embedsmanden henviser til det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben, som er lagt i ruiner efter Israels krig mod den militante Hamas-bevægelse i området.

Irans Revolutionsgarde siger sent onsdag aften, at den har udført en fælles missiloperation mod mål i Israel sammen med Hizbollah-militsen i Libanon.

Det fremgår af en udtalelse fra revolutionsgarden bragt af de iranske nyhedsbureauer Fars og Tasnim, skriver nyhedsbureauet AFP.

I udtalelsen siger revolutionsgarden, at operationen omfattede et iransk missilangreb og missil- og droneangreb fra Hizbollah, som støttes af Iran.

Angrebene var rettet mod flere end 50 mål i Israel, lyder det videre.

Det gælder ifølge revolutionsgarden blandt andet israelske militærbaser i byerne Haifa, Tel Aviv og Beersheba.

Der blev samtidig rettet angreb mod amerikanske baser i Al-Kharj i Saudi-Arabien og Al-Azraq i Jordan.

I Saudi-Arabien er der ifølge AFP’s journalister i landet blevet udstedt advarsler om angreb. Jordan har meldt, at der ikke har været nogen angreb mod landet.

Israels militær har efter midnat sagt, at iranske missiler har kurs mod landet. Israels luftforsvar er aktiveret, og AFP’s journalister i Israel siger, at der kan høres eksplosioner i Jerusalem.

– For kort tid siden identificerede IDF (Israels militær, red.) missiler affyret fra Iran mod staten Israels territorium, oplyser militæret på beskedtjenesten Telegram ifølge AFP.

Indbyggere i de berørte områder opfordres samtidig til at søge i beskyttelsesrum.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at et hus i området Haniel, der ligger nord for Tel Aviv nær byen Netanya, er blevet ramt direkte i angreb fra Iran og Hizbollah ifølge landets beredskab.

Ingen meldes dog at være kommet til skade.

Israel har desuden senere meddelt at det, der kaldes en omfattende bølge af angreb mod Iran, er på vej.

Israels militær siger ifølge AFP også, at det har rettet angreb mod ti mål med forbindelse til Hizbollah i det sydlige Beirut, som er Libanons hovedstad.

Det gælder ifølge Israel blandt andet et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter.

– I løbet af de seneste timer har IDF indledt en omfattende bølge af angreb mod terrorinfrastruktur tilhørende terrororganisationen Hizbollah rundt om i Libanon, siger det israelske militær.

To udenlandske tankskibe, der transporterede irakisk olie, er blevet udsat for angreb inde i Iraks territorialfarvand. Begge fartøjer er brudt i brand.

Det er uklart, hvor angrebene er kommet fra.

Det siger direktøren for det statsejede selskab General Company of Ports, Farhan al-Fartousi, ifølge nyhedsbureauet Reuters og CNN.

38 besætningsmedlemmer fra de to skibe er blevet evakueret, siger direktøren til CNN.

Mindst en person har mistet livet, siger direktøren.

General Company for Ports er et statsejet selskab under det irakiske transportministerium, der administrerer og driver fem hovedhavne i Irak.

Det er uklart, hvor de evakuerede og den dræbte person kommer fra.

Videoer, der cirkulerer på nettet, viser to store fartøjer opslugt af flammer, hvor massive flammer og tyk sort røg stiger op mod himlen.

Ingen har umiddelbart taget ansvar for angrebene.

Irakiske sikkerhedsfolk siger til Reuters, at indledende undersøgelser peger på, at det var iranske både fyldt med sprængstoffer, der sejlede ind i de to olietankere.

De to skibe, der brænder, er Zefyros, der sejler under maltesisk flag, og Safesea Vishnu fra Marshalløerne. Det skriver CNN.

Den registrerede ejer af Safesea Vishnu er det amerikanske selskab Safesea Transport Inc., mens ejeren af Zefyros har base i Grækenland, skriver CNN.

En række lande i Mellemøsten er blevet udsat for angreb med iranske droner og missiler siden 28. februar, hvor USA og Israel indledte et større angreb i Iran.

De irakiske byer Erbil og Sulaymaniyah blev sent onsdag ramt af droneangreb.

En nedskudt drone faldt ned nær det femstjernede Divan-hotel i Saad Abdullah Conference Hall-komplekset i Erbil, som er et sted for politiske møder på højt niveau. Det skriver AP.

USA advarede onsdag om, at iransk-støttede væbnede grupper i Irak har rettet angreb mod hoteller i landet, som ofte får besøg af amerikanere, herunder i Kurdistan. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Næsten alle fra Demokraterne i Senatet i USA kræver en hurtig undersøgelse af et luftangreb mod en pigeskole i Iran, der på krigens første dag dræbte adskillige børn.

De demokratiske politikere har underskrevet et brev, der er sendt til USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth.

Flere amerikanske medier har skrevet, at det sandsynligvis var amerikanske styrker, der stod bag angrebet på skolen 28. februar, da Israel og USA indledte angreb i Iran.

– Resultaterne af dette skoleangreb er frygtelige. De fleste af de dræbte i angrebene var piger mellem syv og 12 år.

– Hverken USA eller Israels regering har endnu taget ansvar for dette angreb, står der i brevet, som er underskrevet af 46 senatorer.

Ifølge iranske embedsmænd blev omkring 175 mennesker dræbt i angrebet på pigeskolen. FN’s børneorganisation, Unicef, har opgjort antallet af omkomne til mindst 168.

Brevet til Hegseth er underskrevet af samtlige demokrater i Senatet – undtagen John Fetterman fra delstaten Pennsylvania. Han er en senator, der er kendt for sine markante holdninger og for en gang imellem at gå imod partilinjen.

I brevet kræver senatorerne svar på en række spørgsmål senest 18. marts.

Blandt andet om amerikanske styrker gennemførte angrebene, hvilke skridt militæret har taget for at forhindre og begrænse civile tab, og hvilken rolle værktøjer baseret på kunstig intelligens har spillet i operationerne.

USA’s forsvarsministerium har ikke umiddelbart kommenteret anmodningen fra de demokratiske politikere.

Ingen republikanere har underskrevet brevet.

Medlemmer af præsident Donald Trumps republikanske parti, som har et flertal på 53 pladser i Senatet, har næsten enstemmigt bakket op om hans strategi over for Iran. Kun få har udtrykt tvivl om dele af krigsførelsen.

Pigeskolen i Minab i det sydlige Iran blev ifølge The New York Times ramt af et Tomahawk-missil, som blev affyret af det amerikanske militær på grund af en fejl.

Det fremgår af en indledende undersøgelse, som USA’s forsvarsministerium står bag, oplyser kilder tæt på undersøgelsen til den amerikanske avis.

USA er det eneste land i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som anvender Tomahawk-missiler. Derfor har pilen peget på USA efter angrebet.

Reuters

Da en pigeskole i Minab i det sydlige Iran blev ramt af et Tomahawk-missil den 28. februar, skete det på grund af en amerikansk fejl.

Det fremgår af en indledende undersøgelse, som USA’s forsvarsministerium står bag, oplyser kilder tæt på undersøgelsen til avisen The New York Times.

Skolen blev tilsyneladende ramt, fordi USA’s militærs centrale kommando havde angivet de forkerte koordinater til angrebet.

Samtidig med angrebet på pigeskolen udførte USA angreb mod en nærliggende iransk militærbase, som drives af Revolutionsgarden.

Bygningen, som husede pigeskolen, og som blev ramt, var ifølge The New York Times tidligere en del af den pågældende base.

Da militæret angav koordinaterne til angrebet, blev der brugt forældede data, hvilket betød, at missilet ramte den tidligere militærbygning, der nu blev brugt til undervisning af børn.

USA er det eneste land i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som anvender Tomahawk-missiler. Derfor har pilen peget på USA efter angrebet.

Alligevel har USA’s præsident, Donald Trump, beskyldt Iran for at stå bag angrebet, som ifølge iranske kilder dræbte mindst 175 mennesker.

– Vi mener, at det blev udført af Iran. Fordi de, som I ved, er meget upræcise med deres våben. De har overhovedet ingen præcision, sagde Trump søndag.

Inden da havde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagt, at USA aldrig med vilje ville rette et angreb mod en skole i Iran.

Mens iranske embedsfolk har meldt om 175 dræbte, har FN’s børneorganisation, Unicef, opgjort antallet af omkomne til mindst 168.

Unicef har tidligere sagt, at det tyder på, at størstedelen af de dræbte på skolen var børn mellem syv og 12 år.

Undersøgelserne af angrebet pågår stadig, skriver The New York Times.

Trump blev tidligere onsdag spurgt ind til oplysningerne i avisens artikel.

– Jeg kender ikke til det, sagde han på vej ud af Det Hvide Hus.

Det Hvide Hus’ pressetalsmand, Karoline Leavitt, har heller ikke kommenteret oplysningerne om fejlen i forbindelse med angrebet på pigeskolen.

– Som The New York Times erkender i sin egen artikel, er efterforskningen stadig i gang, siger hun i en udtalelse ifølge mediet.

USA iværksatte sammen med Israel sin offensiv mod Iran 28. februar – altså samme dag, som pigeskolen blev angrebet.

Kasper Hjulmands Bayer Leverkusen var tæt på at skabe den store overraskelse mod Arsenal, men de engelske favoritter udlignede til 1-1 på et sent straffespark.

Den danske cheftræner skal dermed afgøre skæbnen mod Arsenal i ottendedelsfinalen i Champions League, når returkampen spilles næste uge på Emirates Stadium.

Arsenal har i denne sæson været farlige på dødbolde, men onsdag aften var det hjemmeholdet Leverkusen, der straffede englænderne med et hjørnesparksmål på BayArena.

Det så længe ud til at være nok til sejren, men med fem minutter igen scorede Arsenal på et straffespark.

London-klubben har haft en imponerende sæson på tværs af alle turneringer og har kun tabt én kamp i 2026. I Champions League havde Arsenal også gjort rent bord i gruppespillet med otte sejre ud af otte mulige.

Som forventet kom de engelske gæster bedst fra start i første halvleg. Efter 20 minutter forsøgte den brasilianske Gabriel Martinelli et kraftfuldt skud, som ramte overliggeren og rystede de regnvåde stolper.

Selv om Arsenal havde den største chance i de første 45 minutter, klarede Leverkusen sig fint og skabte også enkelte muligheder. Første halvleg bød dog ikke på den helt store underholdning og endte målløs.

Blot ét minut efter pausen kom kampens første mål. Et smukt hjørnesparksindlæg fra Alejandro Grimaldo blev pandet i mål af Leverkusen-anfører Robert Andrich ved bagerste stolpe.

Arsenal havde svært ved at bryde igennem Hjulmands solide defensiv, men efter 85 minutter fik gæsterne et straffespark.

Kai Havertz tog ansvaret og scorede med en flad afslutning nede i venstre hjørne mod sin gamle klub.

Den danske midtbanespiller Christian Nørgaard sad på Arsenals bænk i hele kampen.

Hizbollah har onsdag aften sendt omkring 100 raketter fra Libanon mod Israel.

Det meddeler Israels militær (IDF) ifølge avisen Times of Israel.

Raketterne har udløst luftalarmer i kystbyen Haifa og på tværs af det nordlige Israel og Golanhøjderne.

Der er ifølge Times of Israels oplysninger tale om det hidtil mest omfattende Hizbollah-angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Samtidig med raketangrebet har Iran sendt mindst to ballistiske missiler mod Israel. Det ene missil skal have kurs mod den sydlige del af landet, mens det andet er sendt mod det nordlige Israel.

Ifølge den israelske tv-station Channel 12 er de israelske ministre blevet underrettet om, at der onsdag aften vil blive rettet flere angreb mod Israel end tidligere aftener under den igangværende krig mellem Israel og Iran.

Krigen brød ud, da Israel og USA angreb Iran 28. februar.

Samtidig med, at USA og Israel iværksatte deres offensiv mod Iran i slutningen af februar, modtog flere politiafdelinger i Californien en advarsel om et muligt forestående iransk gengældelsesangreb.

Advarslen kom fra USA’s forbundspoliti, FBI.

Det skriver mediet ABC News, som har set advarslen.

– Vi har for nylig fået information om, at Iran angiveligt i begyndelsen af februar 2026 havde til hensigt at gennemføre et overraskelsesangreb med ubemandede luftfartøjer fra et uidentificeret fartøj ud for USA’s kyst, specifikt mod unavngivne mål i Californien, i tilfælde af at USA gennemførte angreb mod Iran, står der blandt andet i advarslen.

Det fremgår ikke, hvordan eller hvornår skibe med angrebsdroner kan komme tæt nok på det amerikanske fastland til at sende droner mod det.

ABC News har rakt ud til en talsperson for FBI i storbyen Los Angeles i Californien, der dog ikke har ønsket at kommentere.

Mediet skriver derudover, at det har kontaktet Det Hvide Hus, men ikke har hørt noget fra det endnu.

Den amerikanske og israelske offensiv startede 28. februar.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, meldte først, at Israel havde indledt et “forebyggende angreb” mod Iran, og senere udtalte amerikanske embedsmænd, at angrebet var planlagt og koordineret med USA.

Det skulle senere vise sig, at den daværende øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt under de indledende amerikanske og israelske angreb.

Siden 28. februar har USA og Israel fortsat deres luftangreb mod Iran, hvor Iran blandt andet har svaret igen ved at angribe flere amerikanske baser i nabolandene i Mellemøsten.

Også Libanon er blevet indblandet i konflikten, efter den Iran-allierede Hizbollah-milits, der hører til i landet, angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei var blevet dræbt i de første angreb mod Iran.

Norsk politi har anholdt tre brødre i 20’erne, der sigtes for et terrorangreb mod USA’s ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser politiet på et pressemøde onsdag eftermiddag.

– Politiet har i dag anholdt tre brødre bosat i Oslo, som alle nu er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 138. Det handler om terrorbombeangreb, siger anklager Christian Hatlo.

Den ene af de tre brødre placerede selve bomben, mener politiet, mens de to andre er sigtet for at have medvirket til angrebet.

Ingen kom til skade ved angrebet, som fandt sted natten til søndag.

– De detonerede en kraftig bombe mod den amerikanske ambassade med det forsæt at tage liv eller gøre betydelig skade på ejendommen, lyder det fra Christian Hatlo på pressemødet.

De tre brødre er norske statsborgere med irakisk baggrund. De var ikke i forvejen kendt af politiet.

Politiet arbejder med flere hypoteser om, hvad motivet til angrebet kan være – herunder at der var tale om bestillingsarbejde.

– En af dem er, om det er bestilt af en statslig aktør, siger Christian Hatlo.

Han henviser til den sikkerhedspolitiske situation i verden og det forhold, at angrebet var rettet mod USA’s ambassade.

USA spiller sikkerhedspolitisk en central rolle i blandt andet Mellemøsten, hvor landet sammen med Israel de seneste 11 dage har angrebet Iran dagligt.

Angrebene har blandt andre dræbt ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder fra 1989, indtil han døde 28. februar.

– En anden teori er tilknytning til et kriminelt miljø, siger Christian Hatlo om politiets hypoteser om motivet.

Politiets pressemøde finder sted, bare en time efter at de tre brødre er blevet anholdt. De blev pågrebet omkring klokken 16.30.

Brødrene er onsdag eftermiddag ikke blevet afhørt af politiet endnu.

Norsk politi kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser.

Ved angrebet blev en indgang til ambassaden beskadiget.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA’s ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

Politiet har fundet en niårig dreng, som onsdag eftermiddag blev væk i Greve.

Drengen er fundet i god behold.

– Han er sammen med sin familie igen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Politiet takker samtidig for alle henvendelser i sagen.

Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at drengen blev fundet efter at have været væk et par timer.

Først ledte familien efter ham og dernæst politiet, som fandt ham efter lidt over en time.