Seneste nyheder

Da en russisk drone natten til fredag endte i Rumænien, skete det i forbindelse med et angreb på den ukrainske Odesa-region.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X.

Dronen ramte en bygning i byen Galati, der ligger i det sydlige Rumænien mindre end ti kilometer fra Rumæniens grænser til både Ukraine og Moldova.

– I nat udførte russerne et bevidst angreb på vores sydlige region – Odesa-regionen – som grænser op til Rumænien.

– Dette var endnu et kynisk angreb på civil infrastruktur i vores byer og i vores farvande og var rettet mod civile containerskibe.

– En af dronerne, en Shahed-lignende drone, ramte også en almindelig beboelsesejendom i Rumænien, skriver Zelenskyj.

Shahed-droner er iranskproducerede droner, som ofte anvendes af Rusland.

To personer kom lettere til skade ved hændelsen.

Den ukrainske præsident ønsker de tilskadekomne god bedring og skriver, at Ukraine gerne vil hjælpe Rumænien, og at det er nødvendigt at skrue op for presset på det russiske styre.

– Det er i sandhed nødvendigt at øge presset på Rusland, så denne krig ikke bliver trukket i langdrag eller udvidet.

– Vi er klar til at støtte Rumænien på enhver måde, der er nødvendig under disse omstændigheder, skriver Zelenskyj.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Cykling: 19. etape af Giro d’Italia

Bloggen starter klokken 12:45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cSaT

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a13fa81144972c9edca29f8″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Kort beskrivelse: Angående liveblog: Etapen blogges i sin fulde længde.

Nordjyllands Politi har anholdt en 22-årig mand, der er mistænkt for at have medvirket, da der i april blev affyret skud mod en tatovørbutik i det centrale Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I forvejen sidder en 15-årig svensker, der mistænkes for at have skudt, og en 18-årig fængslet i sagen.

Den 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.

– Mistanken er, at han har haft en medvirken i skudsagen. Vi har i en periode arbejdet intensivt med at klarlægge omstændighederne, og det arbejde har nu ført til, at vi har kunnet foretage en anholdelse, siger politiinspektør Sune Myrup i pressemeddelelsen.

– Vi ser med stor alvor på sagen, og det er vigtigt for os at understrege, at efterforskningen stadig er i gang.

Af den årsag kan politiet ikke dele flere oplysninger om sagens beviser, eller hvilke roller de sigtede menes at have haft.

Tatovørbutikken, der blev skudt mod 7. april, er ejet af rockerklubben Comanches MC’s præsident i Aalborg, og politiet har tidligere koblet skudepisoden til en verserende bandekonflikt i Nordjylland.

Den 15-årige svensker er sigtet for drabsforsøg, mens den 18-årige er sigtet for medvirken til drabsforsøg.

Hvad den 22-årige konkret er sigtet for, oplyses ikke i pressemeddelelsen.

Når han fremstilles i grundlovsforhør fredag, vil anklagemyndigheden anmode om, at det sker for lukkede døre. Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre, hvilke beviser man har mod den sigtede, og hvad han eventuelt selv forklarer.

RITZAU

FEMDGN

Fredag d. 29. maj 2026 Udsendt kl. 11.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Efterhånden mere ustadigt vejr.

Lørdag:
Lidt eller nogen sol og mest tørt vejr. Temp. op mellem 13 og 20 grader, varmest mod sydøst, og let til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk eller hård vind. Om aftenen sol flere steder, og om natten letskyet til skyet og mest tørt vejr. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Søndag:
Lidt eller nogen sol og stedvis lidt regn. Temp. op mellem 13 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen lidt eller nogen sol, om natten mest skyet. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til let vind omkring vest.

Mandag:
Først skyet, men efterhånden opklaring og nogen sol men også enkelte byger. Temp. op mellem 13 og 20 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest. Om aftenen enkelte byger, om natten mest skyet og regn fra vest. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind omkring syd og sydvest.

Tirsdag:
Mest skyet og efterhånden udbredt regn fra sydvest. Dagtemp. op mellem 15 og 22 grader, om natten ned mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn vind fra omkring syd og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Onsdag:
Lidt eller nogen sol, men også byger, om natten mest skyet og efterhånden regn. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 13 og 17 grader. Svag til jævn vind fra sydvest, efterhånden drejende sydøst, ved kysterne stedvis frisk vind.

Mandag til torsdag i næste uge udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen.

Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Mens arbejdet står på i aften- og nattetimerne, kører trafikken dobbeltrettet i den ene side af broen.

Det sker mellem klokken 19.00 og 05.45.

I denne periode vil der være en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen.

Derudover bliver Storebæltsbroen i perioden kortvarigt lukket om aftenen og om morgenen i op til 45 minutter ad gangen.

Det sker for at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik.

Mandag lukkes broen fra klokken 19.00 til 19.45.

Tirsdag og onsdag lukkes broen både fra klokken 05.00 til 05.45 og igen fra klokken 19.00 til 19.45.

Torsdag lukkes broen fra klokken 05.00 til 05.45.

Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, og det anbefales derfor at krydse broen uden for disse tidsrum.

Det er blandt andet ekspansionsfugerne, som skal repareres. Ekspansionsfuger sørger for, at broen kan bevæge sig ved temperaturændringer.

Teknisk chef i Sund & Bælt Kim Agersø Nielsen siger i pressemeddelelsen, at det er nødvendigt at vedligeholde Storebæltsbroen løbende.

– Vi lægger arbejdet i aften- og nattetimerne, hvor trafikken er lavest, så vi kan arbejde effektivt og genere trafikanterne mindst muligt, siger Kim Agersø Nielsen.

Hver dag krydser omkring 37.000 køretøjer Storebæltsbroen.

Motorvejen over Storebælt blev åbnet den 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede den 1. juni året forinden.

De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet endte på 21,4 milliarder danske kroner, oplyser Sund & Bælt.

Det svarer til omkring 44 milliarder danske kroner i dag.

RITZAU

Landsudsigt:

Fredag d. 29. maj 2026.

Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 11.00.

I de østlige egne endnu solrigt, men skyerne over de vestlige egne breder sig østpå. Især i de sydlige del kan der komme byger, eventuelt med torden. Temp. mellem 17 og 25 grader, køligst i Vestjylland, og svag til jævn vind fra syd, efterhånden drejende til vest, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind

I aften nogen sol, men mod sydøst mere skyet og måske enkelte byger, og i nat til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind.

En 26-årig mand er fredag morgen blevet anholdt og sigtet for grov vold efter en hændelse på Jellingvej i Vejle.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 04.30 fik politiet en anmeldelse om et muligt voldsforhold på en adresse i Vejle. Da politiet kom frem til adressen, fandt de en 27-årig mand med flere skader, der stammer fra knivstik.

Manden er ikke kommet slemt til skade, men er bragt til behandling på hospitalet.

Den 26-årige mand vil fredag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Han er sigtet for grov vold ved at have stukket den 27-årige flere gange.

Klokken 04.48 skred politiet til anholdelse af den 26-årige.

Politiet er til stede på Jellingvej fredag.

Der er ingen fare for beboere i området, oplyser politiet.

– Vi anser det som en isoleret hændelse, så naboer og lignende har ingen grund til at være bekymrede, selv om vi har været til stede siden tidligt i morges og også kommer til at være det noget tid endnu, siger vicepolitiinspektøren.

Politikredsen opfordrer personer, der har set noget mistænkeligt i nærheden af Jellingvej natten til fredag, til at henvende sig på telefon 114.

Trawlfrie områder i Vadehavet vil fremover blive håndhævet.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening (DN) i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at DN har gjort Beredskabsstyrelsen opmærksom på et forbud, som fremgår af en bekendtgørelse fra 2005.

Dog optræder forbuddet også i regler tilbage i 1984.

Ifølge DR var den oprindelige hensigt med forbuddet at beskytte fiskere fra ueksploderede miner fra Anden Verdenskrig.

Beredskabsstyrelsen har oplyst, at overtrædelser af bekendtgørelsen vil medføre politianmeldelse og kan sanktioneres med bøder.

Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, glæder sig over, at forbuddet bliver håndhævet.

– Vi er meget tilfredse med, at et sårbart område som Vadehavet nu får en reel beskyttelse mod bomtrawl og andre bundslæbende redskaber.

– Vi har i mange år arbejdet for bedre beskyttelse af Vadehavet, som er et ekstraordinært værdifuldt naturområde. Derfor er dette et vigtigt skridt, siger Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.

Håndhævelsen af forbuddet vil hovedsageligt påvirke hesterejefiskeriet, som dominerer fiskeriet i Vadehavet.

Fiskeriet foregår nemlig med bomtrawl, der trækkes hen over havbunden på lavt vand.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening findes der omkring 25 danske hesterejetrawlere langs den sydlige jyske vestkyst.

– Selv få både kan gøre ret stor skade, når de river havbunden op på den måde, som bomtrawl gør.

– Så det er en rigtig god nyhed, at det nu vil stoppe i det her område, siger præsidenten i DN.

Pau Schramm, der er formand for Rømø Fiskeriforening, siger til DR, at håndhævelsen af forbuddet vil have store konsekvenser for rejefiskere.

– Vi kan ikke fiske andre steder. Så kan vi lige så godt aflevere nøglerne oppe i banken. Der er intet hesterejefiskeri tilbage i Danmark, hvis de lukker det, siger han til DR.

Danmarks Naturfredningsforening vil fremadrettet fortsætte kampen om at beskytte naturen.

– Vi kommer til at arbejde benhårdt for, at det ikke er af hensyn til risiko for miner, men et hensyn til naturen, at man har det her forbud.

– Vi vil gerne have, at man politisk træffer en beslutning om, at det her område skal beskyttes. Og så synes vi, området for forbuddet skal være markant større, siger Maria Reumert Gjerding.

De trawlfrie områder ligger blandt andet langs Mandøs og Rømøs vestkyst, ved Listerdyb og nær Skallingen.

Tilsammen udgør områderne 352 kvadratkilometer, der svarer til 3,5 gange Amagers areal.

København er førsteprioritet og Herning andenprioritet som hjemmebane, når Danmark skal afvikle håndboldslutrunder i 2031 og 2032.

Det har bestyrelsen i DanskHåndbold besluttet, oplyser forbundet fredag på sin hjemmeside.

Den melding kommer i kølvandet på et ønske fra Københavns Kommune om at være vært for de danske håndboldlandshold til de to slutrunder.

I de seneste mange år har Boxen i Herning dannet ramme om slutrunderne og været hjemmebane for de danske hold, siden arenaen blev taget i brug første gang i 2010.

Kun i enkelte slutrundekampe har Danmark spillet i Royal Arena i København, ligesom andre landskampe også er blevet afviklet i hovedstaden.

Ved VM i herrehåndbold 2031 og EM i kvindehåndbold 2032 bliver der arbejdet videre med både Herning og København som de to mulige værtsbyer.

Men pilen peger i retning af København, hvis det kan flaske sig, lyder den klare prioritering.

– Begge byer er stærke kandidater, og begge vil kunne levere mesterskaber på højt internationalt niveau.

– Bestyrelsen har på den baggrund udpeget København som førsteprioritet og Herning som andenprioritet i den videre proces, lyder det fra DanskHåndbold.

Forbundet oplyser, at der har været en konstruktiv og imødekommende dialog med begge byer, og beslutningen er endnu ikke truffet.

– Frem mod den endelige beslutning til november i DanskHåndbolds bestyrelse gennemføres nu en yderligere kvalificering af økonomien og de praktiske rammer for mesterskaberne, lyder det.

Herning Kommunes borgmester, Dorte West fra Venstre, siger til TV 2 Sport, at det er “træls”, at DanskHåndbold har udpeget København som førsteprioritet.

– Der er stærke kræfter, der trækker mod København, og jeg synes, man skal være opmærksom på, om alle oplevelser skal ligge i hovedstaden. Det kan være svært for andre, hvis man er oppe imod hovedstaden og de økonomiske muskler, de også har derovre, siger borgmesteren.

Herning har ikke opgivet håbet, da beslutningen først skal træffes til november, lyder det videre.

Den seneste tids geopolitiske spændinger og krig har smittet positivt af på den danske forsvarsvirksomhed Termas regnskab.

I det skæve regnskabsår 2025/26 er omsætningen vokset organisk med 16 procent til 3,4 milliarder kroner.

Det fremgår af Termas regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

Driftsresultatet endte på 396 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 22 procent sammenlignet med sidste år. Det er samtidig over de oprindelige forventninger, skriver Terma.

– Vores resultater viser, at vores strategiske fokus er i tråd med de strukturelle forandringer, vi ser i sikkerhedslandskabet, siger administrerende direktør Henriette Hallberg Thygesen i regnskabet og tilføjer:

– Efterspørgslen stiger inden for både forsvar og kritisk infrastruktur, og vi er godt positioneret til at imødekomme denne efterspørgsel.

Den stigende efterspørgsel ses også i Termas ordreindgang i løbet af året.

Virksomhedens ordrebog er i perioden vokset til en værdi på 6,9 milliarder kroner. Sidste år lød værdien af ordrebogen på 4,5 milliarder kroner.

– Resultaterne afspejler en velfungerende virksomhed, der opererer i et marked med vedvarende efterspørgsel. Støttet af et stærkt finansielt fundament og langsigtet ejerskab er Terma godt rustet til fremtiden, siger Termas bestyrelsesformand, Carsten Dilling, i regnskabet.

Terma skriver, at man fortsat udvider sin tilstedeværelse i Europa gennem partnerskaber og samarbejder.

I den forbindelse fremhæver Terma også opkøbet af den britiske virksomhed OSL Technology, som blev meldt ud i regnskabsperioden.

OSL Technology leverer systemer inden for beskyttelse mod droner.

Terma, der blev grundlagt i 1949, har hovedkvarter i Lystrup uden for Aarhus og over 2400 ansatte på verdensplan.

Virksomheden har flere forretningsområder og udvikler løsninger inden for både luftfart, rumfart, overvågning og missilsystemer.

Terma producerer blandt andet avancerede overvågningsradarer og antidrone-systemer.

I Viborg Byråd stemte fire medlemmer af Danmarksdemokraterne i februar ja til et solcelleprojekt på 62 hektar.

Det skriver DR.

De er alle fortsat medlem af partiet, selv om der er “nogle meget klare røde linjer”, og en af disse er, at man ikke skal “stemme for jernmarker”, som formand Inger Støjberg formulerede det torsdag.

Her ekskluderede partiet kommunalbestyrelsesmedlem Lars Westergaard fra Thisted for at stemme ja til et solcelleanlæg på 40 hektar.

Sagerne kan dog ikke sammenlignes, lyder det fra politisk ordfører til DR.

Da Danmarksdemokraterne gik med i konstitueringsaftalen i Viborg efter kommunalvalget i 2025, blev det skrevet ind, at planlægningen af ikke-vedtagne VE-anlæg skulle stoppe.

VE-anlæg dækker over produktion af vedvarende energi. Det kan derfor både gælde solceller og vindmøller.

Allerede vedtagne planer kunne dog gå sin gang – herunder solcelleprojektet på 62 hektar ved Kvorning.

Men på grund af ophævelser af projektet fra Planklagenævnet, skulle byrådet igen tage stilling til Kvorning-projektet i februar.

Og her stemte de fire danmarksdemokrater altså ja, skriver DR.

Partiets politiske ordfører på Christiansborg, Susie Jessen, forklarer til DR, at de stemte for, fordi det er “eksisterende projekter”, og at partiet kunne komme med i konstitueringen.

– Et stop for jernmarker er fuldstændig afgørende for os, og nu har vi en situation i Viborg, hvor der allerede lå nogle projekter, man var nødt til at gå med i for at være med i konstitueringen. I sagen fra Thisted var der så mange alarmklokker, der bimlede og bamlede, fordi vores folk kunne være afgørende for, at projektet blev lagt ned, siger Susie Jessen.

Da Lars Westergaard torsdag blev ekskluderet, lød det fra Susie Jessen, at han havde “forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller”.

Lars Westergaard var tungen på vægtskålen, da Thisteds kommunalbestyrelse stemte ja til et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær. Han kaldte det sit “livs sværeste beslutning”.

Forud for afstemningen havde projektet været til afstemning blandt områdets borgere.

34,6 procent stemte for projektet ved Røjkær, hvilket svarer til 328 personer, mens 63,5 procent, hvilket svarer til 602 personer, stemte imod. Det fremgår af kommunens hjemmeside. Der var en stemmeprocent på 35 procent.

Lokal opbakning er et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.

Tusindvis af ansatte i Norges skoler, børnehaver, sundhedsvæsen, kulturinstitutioner og offentlige kontorer kunne fra fredag være gået i strejke.

Men en aftale kort efter deadline natten til fredag har delvist afværget en omfattende strejke i den offentlige sektor i Norge.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I kommunerne har fagforeningerne forhandlet med arbejdsgiverorganisationen KS, der svarer til Kommunernes Landsforening i Danmark.

– Det er glædeligt for alle parter – og ikke mindst for indbyggerne, som vil have adgang til (offentlige) tjenester som normalt, siger arbejdslivsdirektør i KS Tor Arne Gangsø om overenskomstaftalen til NTB.

Aftalen indebærer blandt andet en reallønsstigning for de kommunalt ansatte og højere tillæg for aften-, weekend- og nattevagter.

Ifølge NTB kunne 15.000 medarbejdere være blevet udtaget til strejke ved midnat fredag. Kommunernes aftale omfatter cirka 10.000 ansatte.

Oslo Kommune og den norske stat forhandler særskilt, og her er der fredag formiddag endnu ikke indgået en aftale mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

RITZAU

REGIONALOST

Fredag den 29. maj 2026.

Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 09.00

Fyn:
En del sol, men i løbet af dagen bliver det mere skyet med mulighed for byger, eventuelt med torden. Temp. op mellem 19 og 24 grader, og svag til jævn vind fra syd, som efterhånden drejer til vest, ved kysterne stedvist op til frisk vind. I aften tørt vejr og nogen sol, og i nat til dels klart vejr, men efterhånden risiko for stedvis dis eller tågebanker. Temp. ned mellem 10 og 12 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

København og Nordsjælland:
Først solrigt, men i løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet vestfra, og sidst på eftermiddagen kan der komme byger, eventuelt med torden. Temp. op mellem 20 og 24 grader, og svag til jævn vind fra syd, som sidst på dagen drejer til vest, ved kysterne stedvist op til frisk vind. I aften efterhånden tørt med nogen sol, og i nat til dels klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Først solrigt, men i løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet vestfra med mulighed for byger, eventuelt med torden. Temp. op mellem 18 og 23 grader, og svag til jævn vind fra syd, som sidst på dagen drejer til vest, ved kysterne stedvist op til frisk vind. I aften efterhånden tørt med nogen sol, og i nat til dels klart vejr, men efterhånden risiko for stedvis dis eller tågebanker. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

Bornholm:
Solrigt med temp. mellem 17 og 22 grader. Svag til jævn vind fra omkring sydvest. I aften bliver det mere skyet vestfra, og der kan komme byger, eventuelt med torden. Ud på natten bliver det igen mere klart vejr med temp. omkring 12 grader, og let til frisk vind omkring vest.

To mænd blev torsdag eftermiddag anholdt i en sag om en eksplosion, som fandt sted på Amager i mandags. Eksplosionen har kostet en 31-årig mand livet.

Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De to er 24 og 32 år og danske statsborgere. De er sigtet for at have besiddet og overdraget en håndgranat til en 26-årig kvinde, der blev varetægtsfængslet onsdag.

Kvinden er sammen med en anden kvinde sigtet for at have overdraget håndgranaten til en mand, der er sigtet for at have kastet håndgranaten.

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 10.30.

Med torsdagens anholdelser er i alt seks personer anholdt i sagen.

Det var omkring klokken 18.00 mandag, at der blev kastet en håndgranat på Kurvemagerstien på Amager.

En 31-årig mand kom slemt til skade ved hændelsen, og sent onsdag aften afgik han ved døden.

Natten til tirsdag blev to mænd på 19 og 20 år anholdt og sigtet for drabsforsøg. En af mændene kastede ifølge sigtelsen en håndgranat for at dræbe.

Tirsdag aften blev to kvinder på 22 og 26 år anholdt. De er sigtet for at have overleveret håndgranaten til den 20-årige mand på en parkeringsplads ved en Netto-forretning i Skovlunde.

Alle fire nægter sig skyldige.

Når de to mænd fremstilles i grundlovsforhør fredag formiddag, vil anklagemyndigheden bede om, at det sker bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre, hvilke beviser der er mod de sigtede, og hvad de eventuelt selv måtte forklare.

Sigtelsen læses dog op for åbne døre.

Den 31-årige, der mistede livet i eksplosionen, var ifølge Ekstra Bladet en far, der ikke var involveret i bandemiljøet.

Det er Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet, der efterforsker sagen. Politiet har endnu ikke sagt noget om et muligt motiv.

Herning plejer at være hjemmebane for håndboldlandsholdet på både herre- og kvindesiden, når der afvikles store slutrunder i Danmark.

Men det vil politikerne i Københavns Kommune gerne lave om på, lyder det i en pressemeddelelse.

København og ikke Herning skal være hjemmebane, når der er VM for herrer i 2031 og EM for kvinder i 2032. Det mener overborgmester Sisse Marie Welling (SF).

– I København er interessen for foreningshåndbold stigende. Og som hovedstad og metropol er det så vigtigt, vi arbejder for at få store oplevelser til København.

– Det er både håndbolddrengene og de seje kvinder i den grad garant for, og derfor håber jeg, vi kan tiltrække både VM og EM, siger Sisse Marie Welling.

Hun rækker i fællesskab med kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl fra De Radikale ud efter værtskaberne.

– Herning har gjort det fantastisk som håndboldens uofficielle hovedstad i mange år, men nu er det Københavns tur til at trække i landsholdstrøjen, mener Christopher Røhl.

– Vi vil bringe verdens bedste håndboldspillere helt tæt på københavnerne og fylde byen med fanzoner og aktiviteter, så alle københavnere kan mærke det fællesskab, som håndbolden samler, tilføjer han.

VM for herrer i 2031 bliver afholdt i Danmark, Norge og Island. EM for kvinder holdes året efter i Danmark, Polen og Tyskland.

Det oplyses, at DanskHåndbold har ansøgt Københavns Kommunes megaeventpulje om 26 millioner kroner i tilskud til planlægning og afvikling af VM i 2031 og EM i 2032.

Økonomiudvalget skal tage stilling til udmøntning af megaeventpuljen til håndboldværtskaberne 16. juni. Inden da skal sagen i høring.

Hvis Københavns Kommune beslutter at sige ja til at tildele støtten, træffer DanskHåndbolds bestyrelse endelig beslutning om placering af mesterskaberne i november.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvis du skal en tur på akutafdelingen eller fødegangen på et hospital i Region Midtjylland, skal du huske at betale for parkeringen først.

Det koster nemlig fortsat penge at parkere ved regionens hospitaler, selvom regionsrådet i budgettet for 2026 vedtog, at parkering skulle være gratis for patienter, pårørende og medarbejdere. Det skriver TV2 Østjylland.

Men siden beslutningen blev truffet i oktober 2025 er der endnu ikke sket meget med at få den ført ud i livet, fortæller Anders G. Christensen (V), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

– Vi er i proces med det, men jeg tror godt, jeg kan sige, at det formentlig ikke bliver i år, vi kommer helt på plads med det, siger han til TV2 Østjylland.

For Betina Steffensen fra Frederikshavn, som var på Aarhus Universitetshospital torsdag, er ventetiden svær at forstå.

– Jeg tænker godt, man kunne gøre det her lidt hurtigere. Det kunne spare en masse mennesker frustrationer og bekymringer. Det er jo ikke alle, der lige har råd til en p-bøde, siger hun.

Hun har selv oplevet at skulle haste på hospitalet, da hendes far skulle have en akut lungetransplantation, hvor hun ikke nåede at starte sin parkering, hvorfor hun fik en parkeringsbøde.

– Det er ærgerlige penge, siger hun.

Nu håber hun, at gratis parkering snart bliver en realitet.

Ifølge regionsrådsformanden skyldes forsinkelsen blandt andet, at regionen skal finde en løsning, der sikrer, at parkeringspladserne fortsat er til rådighed for patienter, pårørende og ansatte, og ikke bliver optaget af andre bilister.

– Tingene er lidt mere komplicerede end som så, siger han.

Han understreger samtidig, at regionen ønsker en løsning, der fungerer på lang sigt.

– Ting tager tid, og sådan er det. Når vi indfører det, skal det være den rigtige løsning, som både virker i dag og i morgen og også virker langsigtet og sikrer, at vi har parkeringspladser nok, også i fremtiden.

I Østjylland gælder det blandt andet Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Silkeborg, hvor gratis parkering skal indføres i fremtiden.

Ifølge Anders G. Christensen arbejder regionen videre med ordningen, men han kan endnu ikke sige præcist, hvornår den træder i kraft.

https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/hospitalsparkering-skulle-vaere-gratis-men-koster-stadig-penge-53b25

Redaktionel kontakt:

Amalie Mønsted Sig

tlf.: +4527218140

e-mail: pesv@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

I løbet af de første 24 timer er der solgt 1,5 millioner eksemplarer af det nye danskproducerede James Bond-spil “007 First Light”.

Det skriver den danske spiludvikler IO Interactive, som står bag spillet, på det sociale medie X.

– Tak, for at I deltog i lanceringen af “007 First Light”, for jeres overvældende entusiasme og for at dele jeres oplevelser med spillet, lyder det på X.

Den amerikanske chefforhandler i forhandlingerne mellem USA, Danmark og Grønland, Mike Needham, er blevet forfremmet og er rykket tættere på præsident Donald Trump.

Det skriver de amerikanske medier The Washington Post og Axios samt DR.

Mike Needham er rykket fra det amerikanske udenrigsministerium til Det Hvide Hus, hvor han nu er vicesikkerhedsrådgiver og rådgiver for præsidenten.

Ifølge DR fortsætter han i rollen som leder af forhandlingerne om Grønland.

DR skriver fredag, at Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, torsdag var i Washington D.C.

Sammen med den grønlandske departementschef for Departementet for Udenrigsanliggende og Forskning, Mininnguaq Kleist, holdt han møde med Mike Needham og det amerikanske forhandlingshold.

Mødet i Washington D.C. var en del af forhandlingerne mellem de tre lande, som har kørt siden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var i den amerikanske hovedstad i januar.

Ifølge DR kører forhandlingerne i flere spor. Blandt andet diskuteres der åbning af tre eller fire nye amerikanske baser i Grønland.

USA har i dag en enkelt militærbase i Grønland. Det er Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thule-basen. Basen er placeret på Grønlands nordvestlige kyst.

Ud over forhandlingerne om Grønland har Mike Needham også en nøglerolle i samtaler mellem USA og Libanon, skriver The Washington Post.

Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, var i sidste uge i Grønland for første gang, hvor han blandt andet deltog i en erhvervskonference i Nuuk.

Han holdt også et møde med grønlandske toppolitikere, som ifølge regeringsleder Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit) foregik i “en god tone”.

DR skriver på baggrund af samtaler med kilder, at Jeff Landrys besøg i Grønland ikke har gjort “noget godt for drøftelserne” mellem landene.

Nato fordømmer “Ruslands hensynsløshed”, efter at en drone natten til fredag styrtede ned i et lejlighedskompleks i Rumænien.

Det skriver en talsperson fra forsvarsalliancen på det sociale medie X, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Rumæniens forsvarsministerium var dronen russisk.

– Vi fordømmer Ruslands hensynsløshed, og Nato vil fortsat styrke vores forsvar mod alle trusler, herunder droner, lyder det fra talspersonen.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, reagerer også på hændelsen. Rumænien er både medlem af Nato og EU.

Von der Leyen skriver på X, at Ruslands angrebskrig har overskredet endnu en linje og påpeger, at dronen er faldet ned inden for EU’s territorium.

– En russisk drone ramte et tæt befolket område i Rumænien og sårede civile. På EU-territorium.

– Vi står i fuld solidaritet med Rumænien og dets befolkning, skriver Ursula von der Leyen på X.

Dronen ramte en bygning i den rumænske by Galati, der ligger nær grænsen til Ukraine.

Dronen styrtede ned og ramte taget på bygningen, hvilket førte til en brand. To personer har ifølge Reuters fået mindre skader i forbindelse med hændelsen.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Gennem de seneste to måneders historisk lange regeringsforhandlinger har idéen om et nyvalg ad flere omgange været debatteret.

Og står det til et flertal af danskerne, så er idéen tilsyneladende ikke så dum.

44 procent af danskerne er nemlig enten enige eller meget enige i, at der bør udskrives nyvalg til Folketinget.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for RADIO IIII.

I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: ’Der bør udskrives nyvalg til Folketinget nu’?”.

Og her svarer 23 procent af de adspurgte, at de er ”meget enige” i udsagnet, mens 21 procent svarer, at de er ”enige”.

Omvendt er der ifølge målingen under en tredjedel af danskerne, som mener, at nyvalg er en dårlig idé.

Af de adspurgte er der således 18 procent, der erklærer sig ” uenige” i udsagnet, mens 12 procent svarer, at de er ”meget uenige”.

27 procent af de adspurgte har svaret ”hverken enig eller uenig”.

Undersøgelsen, som Wilke har lavet for RADIO IIII, viser i øvrigt, at det i høj grad er danskere, som har stemt på borgerlige partier, særligt Dansk Folkeparti, Borgernes Parti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, som er ”enige” eller ”meget enige” i udsagnet.

Danskerne, som medvirker i undersøgelsen, er blevet spurgt i perioden mellem 20. maj og 26. maj.

https://radio4.dk/nyheder/uAgFWZZIFult2rTPgubh

Redaktionel kontakt:

magnus bang

tlf.: 61602132

e-mail: Bang@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)