Seneste nyheder

Kammeradvokaten – også kendt som statens advokat – er fortid om et års tid.

Emnet om Kammeradvokatens fremtid har ligget på finansminister Nicolai Wammens (S) bord i over et år, men torsdag har regeringen meldt ud, at den afskaffer kammeradvokattitlen fra 1. januar 2028.

Flere opgaver bliver udliciteret til andre advokatfirmaer, og som noget nyt oprettes Statsadvokaten, hvis opgave bliver at tage sig af statens rådgivnings- og retssagsopgaver.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

– Regeringen er optaget af, at vi bruger pengene klogt og samtidig sikrer, at staten får den bedste juridiske hjælp og rådgivning. Derfor styrker vi nu konkurrencen om statens juridiske rådgivning, samtidig med at vi hjemtager en væsentlig del af de juridiske opgaver, som Poul Schmith/Kammeradvokaten har løst for staten, siger Wammen i pressemeddelelsen.

Det er over et år siden, at en ekspertgruppe anbefalede regeringen at afskaffe kammeradvokattitlen og i stedet oprette sin egen regeringsadvokat.

Siden 1936 har staten haft en kammeradvokatordning med det private advokatfirma Poul Schmith, som officielt hedder Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Men regeringen nedsatte sidste år en ekspertgruppe, som skulle se på, om staten kan bruge andre end Kammeradvokaten til juridisk hjælp.

Kammeradvokatordningen er blevet fornyet flere gange, senest 1. januar 2015.

Ekspertgruppen afleverede sine anbefalinger i begyndelsen af december 2024. Den kom blandt andet frem til, at statens indkøb af advokatydelser burde “konkurrenceudsættes i højere grad”.

Og dermed gav det ikke længere mening at have en kammeradvokattitel, hvis “staten fast vil anvende flere forskellige advokathuse”. Den øgede konkurrenceudsættelse burde implementeres gradvist over de kommende år, lød det fra ekspertgruppen.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der selv er uddannet jurist, har i mange år været kritisk over for kammeradvokatordningen.

Ordføreren fra regeringspartiet mente, at Kammeradvokaten skulle opsiges før 2025, efter at ekspertgruppen var kommet med sine anbefalinger. Så hurtigt reagerede finansministeren altså ikke.

– Konkurrence er godt, konkurrence er sundt. Derfor har jeg og Venstre i årevis kæmpet for at bryde Kammeradvokatens monopol på statens advokatopgaver, og det er endelig lykkes. 89 års monopol bliver nu brudt, og det er en glædens dag, siger Preben Bang Henriksen i en skriftlig kommentar.

Kammeradvokattitlen afskaffes først fra 1. januar 2028, fordi Poul Schmith skal varsles om opsigelse med indeværende år plus et år.

Kammeradvokatordningen sikrede i 2024 Poul Schmith en omsætning på cirka 654 millioner kroner. Det viser en opgørelse fra Økonomistyrelsen.

Helt slut er det ikke mellem staten og Poul Schmith, som ikke er overrasket over torsdagens melding. Advokatfirmaet skal fortsat bistå staten med juridisk rådgivning.

– Det har været helt afgørende for Poul Schmith/Kammeradvokaten, at vores rådgivning inden for energi og forsyning, forsvar og sikkerhed, skatter og afgifter samt insolvens ikke bliver påvirket eller ændret med den nye aftale, siger managing partner Jens Bødtcher-Hansen i en pressemeddelelse fra advokatfirmaet.

Personer over 55 år benytter sig i højere grad af datingapps og datingsider på nettet.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Her fremgår det, at næsten otte procent af de 55- til 64-årige har benyttet sig af netdating inden for de seneste tre måneder.

Det er mere end dobbelt så mange sammenlignet med i 2023, hvor det gjaldt 2,8 procent af de 55- til 64-årige.

Også blandt de 65- til 74-årige er andelen, der netdater steget. Her er det nu 4,5 procent, der bruger datingapps eller datingsider mod 2,4 procent i 2023.

Datingapps kan være eksempelvis Tinder, Happn eller Hinge, hvor man kan have en profil og møde andre mennesker, der eksempelvis leder efter en kæreste eller et uforpligtende forhold.

Desuden findes en række hjemmesider med lignende koncept. Det gælder eksempelvis Dating.dk eller Single.dk.

Sammenlagt har 11 procent af den danske befolkning benyttet sig af netdating i løbet af de seneste tre måneder på det tidspunkt, hvor undersøgelsen er lavet.

Det svarer til cirka 468.000 borgere mellem 16 og 74 år ifølge Danmarks Statistik.

Der kan være tale om, at beboere i de såkaldte omdannelsesområder – tidligere kaldet hårde ghettoområder – i Danmark bliver forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.

Det fastslår EU-Domstolen torsdag.

Men det er i sidste ende op til det danske retsvæsen at undersøge, om det er tilfældet, lyder det.

Det er Østre Landsret, der har bedt EU-Domstolen om at tage stilling til, hvornår der er tale om diskrimination på baggrund af etnicitet.

Og her lyder svaret altså, at almenboligloven, der fastsætter reglerne for parallelsamfund, kan føre til forskelsbehandling.

– Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig.

– Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov, skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Sagens kerne er, at en række beboere i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Slagelse er blevet opsagt eller genhuset fra deres almene bolig, fordi den på det tidspunkt befandt sig i et omdannelsesområde.

Den titel får et boligområde, hvis det i fem år i træk har været at finde på listen over parallelsamfund. Det, der tidligere blot blev kaldt ghettolisten.

For at komme på listen skal mindst halvdelen af beboerne i området være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Bor man i et omdannelsesområde, kan man risikere at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi bygningen skal rives ned eller sælges med formålet at gøre en ende på parallelsamfund.

Men det er diskriminerende, mener de førnævnte beboere, og derfor har de lagt sag an mod Social- og Boligministeriet.

Torsdag eftermiddag er Sophie Hæstorp Andersen (S), social- og boligminister, kommet med en kort, skriftlig kommentar om dommen.

– EU-Domstolen har truffet afgørelse i sagen vedrørende parallelsamfundslovgivningen. Sagen er nu tilbage i Østre Landsret, og vi vil naturligvis nærlæse dagens dom fra EU-Domstolen, siger hun.

Det fremgår meget tydeligt, hvorfor De Radikale og Alternativet ikke er en del af Danmarks nye klimamål for 2035, som regeringen står alene med.

Partierne mener, at klimamålet på 82 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser er uambitiøst.

– Én ting er, at regeringen sætter et så lavt et mål, at det næsten kan være lige meget. Noget andet er, at man ikke er villig til at forhandle langsigtet og bredt i Folketinget, siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, i en kommentar på X.

– Det er historisk ringe, lyder det videre fra Lidegaard.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, kalder klimamålet for regeringens “største fiasko” hidtil.

– Hold da juleferie for en falliterklæring, og guderne skal da vide, at SMV (SVM-regeringen, red.) har haft en del, skriver Rosenkilde på X.

De Radikale og Alternativet har sammen med Enhedslisten og SF ønsket et klimamål for 2035 på 90 procent.

Men i forhandlingerne har regeringen stået fast på sit ønske om et mål på 82 procent – i forhold til udgangspunktet i 1990.

– Vi har haft gode drøftelser, men jeg kan konstatere, at det ikke er lykkedes at finde fælles grund til at kunne lave en bred aftale, siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

– Derfor fastsætter vi selv et klimamål for 2035, men døren er stadig åben for samarbejde.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, er de andre partier blevet smidt ud af forhandlingerne.

– Det er fuldstændig absurd. Regeringen har smidt alle de grønne partier – de partier, der skabte klimaloven – ud af forhandlingerne om et klimamål for 2035 og egenhændigt nu vedtager et latterligt uambitiøst klimamål, skriver Dragsted på X.

Også De Konservative ville have et højere klimamål, lyder det fra politisk klimaordfører Frederik Bloch Münster på samme medie.

Et parti, der til gengæld gerne ville have været med i regeringens aftale, er Liberal Alliance.

Men det måtte de ikke, skriver klimaordfører Steffen W. Frølund (LA) på X.

– Regeringen ville dog ikke indgå aftalen alene med LA. Men nuvel. Det var nok ikke så opportunt for dem de facto at stille sig på LA’s klimapolitik og derved kalde den klog, skriver han.

Liberal Alliance planlægger også at stemme for det nye klimamål, når det kommer i Folketingssalen, siger partiet til TV 2.

Det skabte stort postyr, da der torsdag 24. juli tikkede en bombetrussel ind i indbakken hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense.

– Så hundehoveder, så er det snart, det går ned i Odense. Forbered jer på Danmarks største angreb, lød det ifølge anklageskriftet i en e-mail til tv-stationen.

Torsdag er en 35-årig mand ved Retten i Aarhus idømt ét års ubetinget fængsel for blandt andet at stå bag bombetruslen.

Truslen førte til evakuering af TV 2’s medarbejdere, ligesom det skabte omfattende forstyrrelser i sendeplanen.

Af anklageskriftet fremgår det, at manden ikke var tilfreds med TV 2’s dækning af konflikten mellem den militante organisation Hamas og Israel.

Men det fremgår også, at manden forsøgte at presse en læge og en jobkonsulent til at træffe en afgørelse, der kunne berettige, at han ville modtage førtidspension.

– Jeg skal bevilges førtidspension, ellers gør jeg jeres liv til et helvede, lød det blandt andet i en sms-besked til en jobkonsulent.

Samlet set er manden blevet dømt for 28 truende beskeder sendt i perioden fra november 2023 til juli 2025.

Manden blev anholdt om aftenen den 24. juli.

Han nægtede sig skyldig, da han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter anholdelsen.

Han har hævdet, at han ikke har noget med de truende beskeder til hverken TV 2, lægehuset eller jobkonsulenten at gøre.

Men retten har tilsidesat mandens forklaring med henvisning til, at alle de digitale spor peger på manden som afsender.

Nogle af beskederne er afsendt via digital post ved brug af MitID.

Andre beskeder er afsendt ved hjælp af e-mail-adresser og et telefonnummer, som har tilhørt manden.

TV 2 forbeholder sig ret til at kræve erstatning af manden for de forstyrrelser, han forårsagede med bombetruslen.

Tv-stationen måtte ifølge anklageskriftet hjemsende 150-175 medarbejdere og sende studieværter til København og flytte medarbejdere til TV 2 Fyn for at afvikle liveudsendelser.

Politiet brugte flere timer på at afsøge området med blandt andet bombehunde, inden det oplyste, at der ikke var fundet en bombe på Kvægtorvet.

Politikredsene landet over havde indtil 12. december registreret 56 sager om bombetrusler. Det oplyser Rigspolitiet til Ritzau. Til sammenligning blev der hele sidste år registreret 44 sager om bombetrusler.

Dommen modtages, oplyser den dømtes forsvarsadvokat.

Regeringen har ikke kunnet blive enige med andre partier i Folketinget om et nyt klimamål for 2035.

Derfor har de tre regeringspartier nu selv præsenteret et nyt klimamål på 82 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til basisåret 1990.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

– Vi sætter et nyt, ambitiøst klimamål, og vi prioriterer den fornødne finansiering. Vi tager dermed ansvar for både målet, og hvordan vi når det, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

– Hverdagen må ikke blive unødigt dyr for danskere og danske virksomheder. Vi er et andet sted, end vi var i 2019, da sidste mål blev sat. De lavthængende frugter er plukket, og vejen mod højere mål bliver sværere.

Regeringen har forhandlet med Folketingets partier om det nye klimamål siden midten af november, hvor regeringen kom med sit udspil.

Regeringen foreslog her en reduktion på 82 procent, som også er endt med at blive klimamålet.

Oppositionspartier som SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Det Konservative Folkeparti ville gerne have haft et mere ambitiøst klimamål.

– Vi har haft gode drøftelser, men jeg kan konstatere, at det ikke er lykkedes at finde fælles grund til at kunne lave en bred aftale.

– Derfor fastsætter vi selv et klimamål for 2035, men døren er stadig åben for samarbejde. Jeg tænker også, at der er mulighed for at hæve målet på et senere tidspunkt, hvis forudsætningerne ændrer sig, siger Lars Aagaard i pressemeddelelsen.

Selv om regeringen foreslog et mål på 82 procent, åbnede Lars Aagaard dengang for, at målet kunne forhandles op på 85 procent.

I forhandlingerne har andre partier dog oplevet, at klimaministeren ikke ville rykke sig højere end de 82 procent.

– Det er meget uambitiøst og svarer til, at vi stort set ikke løfter en finger frem mod 2035 for at forbedre klimaet, fordi fremskrivninger peger på, at vi alligevel lander derhenad, sagde De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, til Ritzau onsdag.

En aftale om et klimamål for 2035 skal som følge af klimaloven vedtages, inden 2025 er omme.

Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.

I april vurderede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark kommer til at indfri 2030-målet.

Ministeriet vurderer nu, at der skal reduceres for yderligere cirka 1,9 ton CO2 i 2035 for at indfri det nye mål. Det skønnes at koste fire milliarder kroner om året.

To beboere i en lejlighed på Åboulevarden er omkommet i forbindelse med en brand natten til torsdag, oplyser Københavns Politis vagtchef Anette Ostenfeldt.

Der er tale om to mænd på 42 og 75 år, som ifølge vagtchefen har en “indbyrdes relation”.

– Der er tale om to personer, som er tilmeldt adressen, lyder det fra vagtchefen.

Branden blev anmeldt natten til torsdag omkring klokken halv tre.

Et par timer senere lød meldingen fra Københavns Politi, at branden var slukket, men at politiet arbejdede på stedet.

– Vi har underrettet de pårørende. Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt, det skal undersøges nærmere, lyder det fra Anette Ostenfeldt.

Det var en fejl, da de svenske myndigheder i 2020 udpegede Stig Engström – også kendt som “Skandiamanden” – som gerningsmanden bag drabet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986.

Det skriver statsanklager Lennart Guné i en pressemeddelelse, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Stig Engström døde i 2020, og derefter lagde svensk politi efterforskningen af drabet på Olof Palme ned.

Det skete med den begrundelse, at den hovedmistænkte var død.

Men der var dengang ikke nok beviser til at fastslå, at Engström havde begået drabet, vurderer Lennart Guné nu.

EU-landene bør samle sig om at godkende handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Hun peger på, at nye handelsaftaler er afgørende for EU’s konkurrenceevne i en verden, hvor Trump har indført told på europæiske varer, og Kina bruger statsstøtte til at udkonkurrere europæiske konkurrenter.

– Vi skal slippe af med vores afhængighed af bestemte markeder. Det er kun muligt gennem et netværk af handelsaftaler. Derfor er Mercosur-aftalen central for os, siger Ursula von der Leyen.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU.

De fire sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – har indikeret, at aftalen kan falde på gulvet, hvis ikke den bliver indgået nu.

Forhandlingerne har allerede varet i hele 25 år.

Alligevel ønsker Frankrig fortsat mere tid til at drøfte beskyttelse af deres landbrug.

Flere andre landbrugstunge EU-lande som Polen og Italien er også skeptiske.

Omvendt er eksportlande som Danmark og Tyskland store tilhængere af aftalen, som de mener, vil øge Europas samlede velstand.

– Aftalen vil kunne skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere i ligesindede lande.

– Det er af enorm betydning, at vi får grønt lys til Mercosur-aftalen, så den kan underskrives i denne uge, siger von der Leyen.

Von der Leyen skal efter planen underskrive aftalen på lørdag i Brasilien – hvis altså EU-landene godkender den inden da.

Onsdag aften tog EU endnu et skridt mod at formilde kritikerne.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om at skærpe beskyttelsesforanstaltningerne i handelsaftalen.

Indtil videre har det dog ikke været nok til at formilde de skeptiske lande.

Håbet er, at samtaler på selve topmødet mellem stats- og regeringslederne kan åbne for en afstemning blandt EU-landene om den samlede aftale.

Det danske EU-formandskab ventes dog kun at sætte aftalen til afstemning, hvis der er sandsynlighed for, at den kan vedtages med kvalificeret flertal.

Sker det ikke senest fredag, må von der Leyen droppe at underskrive aftalen denne gang.

Dermed fortsætter forhandlingerne – medmindre Mercosur-landenes tålmodighed udløber.

Ungarn er fortsat imod at give penge til Ukraine i form af et fælles EU-lån eller et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler.

Det fastslår Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles.

– Jeg ønsker ikke at se et EU, der er i krig. At give penge betyder krig, siger Viktor Orbán.

Dermed markerer han sig igen som den største modstander blandt EU-landenes ledere af fortsat støtte til Ukraine.

På EU-topmødet er fokus dog denne gang på Belgiens premierminister, Bart De Wever, og hans fortsatte modstand mod den løsning, et flertal af EU-landene peger på: et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det forslag tror Orbán dog ikke på efter den belgiske modstand. Også Italien, Bulgarien og Malta har udtrykt bekymring for risici i forslaget.

– Det er en blindgyde. Jeg synes, det er tydeligt, at det er slut. Der er ikke tilstrækkelig støtte bag forslaget, siger Orbán.

EU-landenes stats- og regeringschefer kan dog træffe beslutningen med kvalificeret flertal. Her er de skeptiske lande indtil videre ikke mange nok til at blokere forslaget.

Det vil dog være et kontroversielt skridt, fordi Belgien indtil videre er imod.

Hovedparten af midlerne – omkring 185 milliarder euro – er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Derfor kan det ses som et voldsomt indgreb i Belgiens frihed, hvis pengene skal tages imod landets vilje.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, har ifølge meningsmålinger opbakning fra et stort flertal af belgierne til sin modstand mod forslaget, som han frygter vil føre til sagsanlæg og beslaglæggelser fra Ruslands side.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), fastslår dog på vej ind til topmødet, at hun er klar til at træffe beslutningen med kvalificeret flertal, selv om Belgien dermed bliver nedstemt.

– Ja, det er jeg. Jeg er i det hele taget nået dertil, at med alt det, der sker i verden, så skal Europa kunne træffe de beslutninger, der skal til, for at vi kan passe på vores befolkninger, siger Mette Frederiksen.

Flere end 300 kvinder fra en række organisationer har sagsøgt Frankrigs førstedame, Brigitte Macron, fordi hun i en samtale med en fransk skuespiller omtalte en gruppe feministiske aktivister som “dumme kællinger”.

Det skriver avisen The Guardian.

På en videooptagelse kan man høre Brigitte Macron udtale sig om aktivisterne i en privat samtale med skuespilleren og komikeren Ary Abittan, som dagen forinden havde fået afbrudt en forestilling af en gruppe aktivister.

Brigitte Macron spørger, hvordan Abittan har det. Han svarer, at han er bange, hvortil den franske førstedame omtaler aktivisterne som “dumme kællinger” (på fransk “sales connes”), fremgår det af optagelsen.

Hvis aktivisterne viser sig igen, “vil vi smide dem ud”, siger Brigitte Macron.

Ary Abittan er blevet beskyldt for voldtægt, men er aldrig blevet dømt.

Da en af hans forestillinger på teatret Folies Bergère i Paris i sidste uge blev afbrudt af en gruppe feministiske aktivister, råbte de “Abittan, voldtægtsmand”.

Advokaten Juliette Chapelle, som repræsenterer de kvinderettighedsorganisationer, som står bag søgsmålet, siger til den franske radiostation Inter, at Brigitte Macrons ord har stor vægt.

– Hun er Frankrigs førstedame, hendes ord betyder noget, siger hun om baggrunden for søgsmålet.

Tidligere på ugen undskyldte Brigitte Macron for sin udtalelse.

– Jeg er ked af, hvis jeg har såret kvindelige ofre, sagde hun til det franske medie Brut og kaldte sine udtalelser for “private”.

– Jeg kan ikke trække dem tilbage. Det er rigtigt, at jeg er republikkens præsidents hustru, men jeg er først og fremmest mig selv. Og når jeg er privat, kan jeg derfor give slip på en måde, der ikke er helt passende, sagde Brigitte Macron.

Ary Abittan blev ifølge nyhedsbureauet AFP i 2021 beskyldt for voldtægt begået mod en kvinde. En efterfølgende efterforskning blev droppet af politiet i 2023, og der har derfor aldrig været en retssag mod skuespilleren.

Mens beskæftigelsen fortsætter ufortrødent op, kommer der lidt flere personer uden et arbejde.

I november steg antallet af ledige med 500 til 88.600 fuldtidspersoner.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Ledighedsprocenten holder sig dog uændret på 2,9 procent af arbejdsstyrken.

Mens antallet af ledige på kontanthjælp er steget med 700 personer, er der kommet 200 færre på dagpenge.

EU-landenes stats- og regeringschefer skal på denne uges EU-topmøde finde en løsning, så Ukraine får penge i 2026 og 2027.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på vej ind til topmødet i Bruxelles.

– Jeg er enig med EU’s præsident: Vi vil ikke forlade EU-topmødet uden en løsning på finansieringen af Ukraine i de næste to år, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen har fremlagt to forslag til en løsning.

Det ene er et fælles lån med afsæt i EU-budgettet. Det vil dog kræve enstemmighed, og her blokerer Ungarn.

Derfor presser et flertal af EU-landene på for den anden løsning, som er et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Hovedparten af midlerne er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Derfor har Belgien krævet omfattende garantier fra de øvrige EU-lande for at sige ja til lånet.

– Jeg støtter fuldt ud Belgiens krav om, at risici ved erstatningslånet skal deles af os alle.

– Det er princippet om solidaritet, som er et kerneprincip for EU, siger von der Leyen.

Op til topmødet har EU-landenes diplomater arbejdet på højtryk for at finde løsninger, der kan imødegå Belgiens bekymringer.

Men det er ikke lykkedes at komme helt i mål. Derfor ventes beslutningen at skulle tages på selve topmødet.

– Jeg vil gerne takke den belgiske premierminister for det intensive arbejde, vi har gjort sammen i de seneste uger, om at identificere risici og imødegå dem, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at arbejdet fortsætter:

– Der er fuld støtte til vores belgiske venner, siger von der Leyen.

Belgien føler sig klemt op i et hjørne, når det handler om at finde flere penge til Ukraine, som ifølge EU-diplomater løber tør for penge ved udgangen af første kvartal i 2026.

Men det er bare ærgerligt. Det er det overordnede budskab fra statsminister Mette Frederiksen (S) forud for et EU-topmøde i Bruxelles, hvor nye penge til Ukraine er på dagsordenen.

– Budskabet til Belgien er, at et enkelt land ikke skal blokere for, at Europa gør det rigtige, siger Mette Frederiksen.

EU-landene har den seneste tid diskuteret, om russiske midler, der er indefrosset i Europa, kan bruges til et såkaldt erstatningslån til Ukraine.

Hovedparten af de indefrosne russiske værdier er placeret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Men da Belgien frygter et sagsanlæg fra Rusland, hvis midlerne sendes til Ukraine, er Belgien modstander af idéen.

Mette Frederiksen siger, at hun forstår Belgiens position, men understreger, at der arbejdes på at skaffe fuld enighed om, at medlemslandene skal dele risikoen solidarisk.

Det kan i sidste ende betyde, at danske og andre europæiske landes skatteydere i sidste ende skal betale lånet tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

– Jeg forstår godt den belgiske indsigelse med ikke at ville stå alene med risikoen. Men budskabet fra os andre er, at Belgien ikke står alene med den risiko, siger statsministeren.

Mette Frederiksen siger, som hun tidligere har sagt ved flere lejligheder, at Europa “skal kunne forsvare os selv”.

– Det er afgørende, at Ukraine har penge til at fortsætte forsvaret for sig selv og for os andre. Jeg kan godt lide, at det er russiske aktiver, der kan finansiere, at Ukraine kan forsvare sig selv, siger Mette Frederiksen.

På EU-topmødet i oktober bekræftede 26 af de 27 EU-lande, at de vil fortsætte med at støtte Ukraine økonomisk. Med undtagelse af Ungarn forpligtede alle sig til at hjælpe Ukraine i 2026 og 2027.

På torsdagens EU-topmøde skal lederne så konkret pege på, hvor pengene skal komme fra.

EU-Kommissionen har lagt op til, at EU-landene samlet skal betale 45 milliarder euro til Ukraine i hvert af de to år. Det svarer samlet set til 90 milliarder euro eller 670 milliarder danske kroner over to år.

Det danske arbejdsmarked fortsætter sit rekordridt med endnu en stigning i beskæftigelsen.

I oktober steg antallet af lønmodtagere således med 3500. Det betyder, at der var 3.072.000 personer med et lønmodtagerarbejde i Danmark.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen er således steget 22 måneder i træk.

I oktober er det især i de private virksomheder, at der er blevet ansat flere folk. I virksomheder og organisationer steg antallet af lønmodtagere med 2700 personer i oktober.

I det offentlige steg antallet af lønmodtagere med 800 personer.

Samlet set er beskæftigelsen steget med 39.000 personer i år, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent.

Fremgangen er sket i en periode, hvor væksten i medicinalsektoren er bremset op, og eksportvirksomheder har været ramt af højere amerikansk told. Det påpeger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen er stærkt imponerende og vidner om, at der i øjeblikket er et bredt vækstmomentum i dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

Han fremhæver, at der særligt er kommet flere ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen samt inden for rengøring og i vikarbureauer.

Den seneste tid har den stigende beskæftigelse især været trukket af, at flere ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde, samtidig med at flere seniorer vælger at arbejde, efter at de har nået pensionsalderen.

Således passerede antallet af personer over folkepensionsalderen, som har et lønmodtagerjob, for første gang 100.000 personer i oktober.

Men der er også ting, der trækker i den modsatte retning.

Eksempelvis meddelte medicinalselskabet Novo Nordisk tidligere på året, at 5000 af selskabets ansatte i Danmark ville modtage en fyreseddel.

Fyringerne vil formentlig påvirke beskæftigelsen og ledigheden i begyndelsen af det nye år, vurderer Tore Stramer.

Fyringsrunder ses i beskæftigelsestal med en vis forsinkelse, da de fyrede medarbejdere fortsat tæller som beskæftigede i en eventuel opsigelsesperiode, hvor de modtager løn fra virksomheden.

Tore Stramer påpeger dog, at fyringerne sker i en tid, hvor virksomhederne generelt efterspørger arbejdskraft.

– Der er dermed også mange af de berørte medarbejdere fra Novo Nordisk, der relativt hurtigt vil kunne finde ny beskæftigelse, skriver han.

Socialdemokratiet fik hård kritik, da man i 2018 foreslog Rwanda-modellen. Men natten til torsdag skete der et gennembrud på EU-plan.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om foreløbig aftale om sikre tredjelande. Den indeholder retsgrundlaget for at åbne for modtagecentre uden for EU.

– Det er nogle meget vigtige aftaler, der falder på plads nu. Både i EU og i Europarådet, siger Mette Frederiksen.

Den danske regering har længe kæmpet for at øge antallet af hjemsendelser og flytte asylbehandlingen ud af Europa.

Det er der nu flere åbninger for på europæisk plan.

I sidste uge vedtog et flertal på 27 ud af Europarådet 46 medlemslande en erklæring, hvor de understreger over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at landene vil have lov til at udvise kriminelle udlændinge.

– Der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Det er et synspunkt, vi tidligere har stået alene med. Men nu har vi et flertal, siger Mette Frederiksen.

Samtidig er EU under det danske EU-formandskab ved markant at skærpe asyl- og migrationspolitikken.

Nattens aftalen om sikre tredjelande giver EU-landene mulighed for at afvise en asylansøgning, når asylansøgere kunne have søgt og modtaget international beskyttelse i et land uden for EU, der anses for at være sikkert.

Det giver også mulighed for at overfører asylsøgere til modtagecentre i sikre tredjelande uden for EU.

– Det er vigtig lovgivning, der er ved at komme på plads i EU. Aftalen har sammenhæng med, at der skal kunne oprettes modtage- og udrejsecentre uden for EU.

– Det er noget, vi har kæmpet for i det danske Socialdemokrati siden 2018. Det har der ikke været meget opbakning til. Men nu er vejen banet i Europa, og så skal vi omsætte det til virkelighed, siger Mette Frederiksen.

Eksperter har tidligere skudt tankerne ned med den begrundelse, at det ikke er muligt at finde lande uden for Europa, der kan og vil huse centrene.

Det er dog allerede lykkedes Italien at oprette et modtagecenter i Albanien, mens Holland har oprettet et udrejsecenter i Uganda.

Med retsgrundlaget på plads bliver det nu vanskeligt for nationale domstole at bremse centrene.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at aftalen er faldet på plads under det danske EU-formandskab:

– En meget stor del af dem, der når frem til Europa, har slet ikke behov for beskyttelse. Og de europæiske lande lykkes kun med at sende en lille del af dem hjem.

– Derfor har den tidligere og nuværende regering i årevis arbejdet benhårdt på at overbevise vores europæiske kollegaer om de danske ideer om at flytte behandlingen af asylsager ud af Europa, siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.

Han fastslår, at der er tale om en enighed mellem EU-landene, som Danmark ikke troede var mulig at opnå under formandskabet.

Flere nationale valg og valget til EU-Parlamentet sidste år har dog flyttet flertallet i Europa til højre. Det udmønter sig nu i markante stramninger på europæisk plan.

Aftalen om sikre tredjelande skal nu formelt bekræftes af EU-landene og EU-Parlamentet. Det ventes at ske, så de nye regler kan bruges fra den 12. juni 2026.

EU-landene og EU-Parlamentet er samtidig blevet enige om en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande.

Den oplister en række oprindelseslande, der som udgangspunkt ikke giver adgang til asyl i Europa.

Igen er tanken, at asylbehandlingen skal afsluttes hurtig, så migranter uden ret til asyl kan sendes ud af EU.

De foreslåede sikre oprindelseslande består af EU-kandidatlandene samt Kosovo, Bangladesh, Colombia, Ægypten, Indien, Marokko og Tunesien.

Cambodjas forsvarsministerium beskylder Thailands militær for torsdag at have angrebet byen Poipet, der er kendt for sine kasinoer og fungerer som grænseovergang mellem de to lande.

Det gør forsvarsministeriet i en skriftlig udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Thailandske styrker “smed to bomber” i området omkring Poipet og i Banteay Meanchey-provinsen omkring klokken 05 dansk tid – klokken 11 lokal tid, lyder det i udtalelsen.

Stridighederne mellem de to lande er de seneste uger blusset op på ny, efter at de formelt indgik en våbenhvile i oktober.

USA’s præsident, Donald Trump, og Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, hjalp med at forhandle aftalen på plads.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli, men blev sat på pause den 11. november, da en landmineeksplosion i grænseområdet mellem de to lande sårede fire thailandske soldater.

Cambodja lukkede lørdag alle grænseovergange til Thailand.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

DSB har torsdag morgen aflyst flere afgange med regionaltog, der kører mellem København og Køge.

Det skyldes en fejl på et sporskifte ved Ølby, skriver DSB på sin hjemmeside og tilføjer, at Banedanmark ikke har nogen prognose for, hvornår der igen kan køre tog på den berørte strækning.

Aflysningerne gælder for de regionaltog, der normalt kører fra Næstved til Østerport eller Københavns Hovedbanegård. Men togene er altså kun aflyst på strækningen mellem Køge og København.

Her skal man i stedet tage S-tog, skriver DSB.

Mellem Køge og Næstved går der et tog i timen i begge retninger.

Det var klokken 05.51, at DSB meldte ud på sin hjemmeside om aflysningerne, og omkring en time senere er der ikke kommet noget nyt fra DSB.

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket, kan man få kompensation gennem DSB’s Rejsetidsgaranti.

USA melder, at det i internationalt farvand har angrebet et skib, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt natten til torsdag dansk tid.

Fire mænd mistede livet i angrebet, lyder det.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs en kendt rute for narkohandel i den østlige del af Stillehavet og var involveret i narkotikahandel.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det.

– I alt fire mandlige narkoterrorister blev dræbt, og ingen amerikanske styrker kom til skade, skriver Southcom.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

I opslaget deler kommandoen også en kort video, som angiveligt viser angrebet. Her udbryder skibet tilsyneladende i brand efter at være blevet ramt.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført. De dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.

Siden september har USA gentagne gange rettet angreb mod skibe i Stillehavet og i Det Caribiske Hav som del af en militær indsats, som den amerikanske præsident, Donald Trump, står i spidsen for.

Ifølge USA drejer det sig om skibe, der transporterer narko. Militæret har dog ikke offentligt fremlagt nogen beviser.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har amerikanske medier anslået, at flere end 90 personer har mistet livet i angrebene indtil videre.

Angrebene mod skibene har fra flere sider udløst kritik. Menneskerettighedseksperter i FN har sagt, at de kan være i strid med international lov.

Nyhedsbureauet Reuters skrev onsdag, at angrebene betragtes som en forløber for landangreb, som USA ventes at udføre mod Venezuela. Trump har sagt, at de snart vil begynde.

Tre personer er natten til torsdag blevet dræbt i ukrainske droneangreb i den russiske region Rostov.

Det melder regionens guvernør, Jurij Sljusar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Et angreb forårsagede en brand på et fragtskib i en havn i regionens hovedstad af samme navn. Her blev to medlemmer af besætningen dræbt, og tre blev såret. Branden blev senere slukket.

En civil person blev desuden dræbt, og seks andre blev såret i byen Batajsk nær havnefaciliteter, melder han.

– Kommunale kommissioner kommer til at dokumentere alle konsekvenserne af angrebet, lyder det fra Sljusar.

Ukraine har skruet op for natlige droneangreb dybt inde i Rusland og har målrettet angrebene mod infrastruktur, som bruges til at finansiere offensiven i Ukraine.

Russiske embedsmænd har sagt, at over 20 droner nedskydes hver nat.

Samtidig med at meldingen fra Rusland kommer, er der meldinger om et nyt møde mellem russiske og amerikanske embedsmænd.

En unavngiven amerikansk embedsmand fra Det Hvide Hus fortæller AFP, at de skal mødes i Miami i den amerikanske delstat Florida i den kommende weekend.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte tidligere på ugen, at der skete fremskridt i samtalerne mellem USA’s og Ukraines udsendte under to dages møder i Berlin.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner ventes at deltage på USA’s side, mens den russiske udsending Kirill Dmitrijev vil deltage, rapporterer mediet Politico.

Det Hvide Hus’ embedsmand giver ikke detaljer om de amerikanske og russiske delegationer.

Der har været en strøm af international diplomati de seneste uger for at afslutte den næsten fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine. Witkoff og Kushner mødtes i november med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Kreml.

De mødtes desuden med repræsentanter for Ukraine og europæiske ledere i Berlin tidligere på ugen.

Men der er blandt andet stadig uenighed om, hvor meget territorium Ukraine skal afgive.

AFP