Seneste nyheder

DSB har torsdag morgen aflyst flere afgange med regionaltog, der kører mellem København og Køge.

Det skyldes en fejl på et sporskifte ved Ølby, skriver DSB på sin hjemmeside og tilføjer, at Banedanmark ikke har nogen prognose for, hvornår der igen kan køre tog på den berørte strækning.

Aflysningerne gælder for de regionaltog, der normalt kører fra Næstved til Østerport eller Københavns Hovedbanegård. Men togene er altså kun aflyst på strækningen mellem Køge og København.

Her skal man i stedet tage S-tog, skriver DSB.

Mellem Køge og Næstved går der et tog i timen i begge retninger.

Det var klokken 05.51, at DSB meldte ud på sin hjemmeside om aflysningerne, og omkring en time senere er der ikke kommet noget nyt fra DSB.

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket, kan man få kompensation gennem DSB’s Rejsetidsgaranti.

USA melder, at det i internationalt farvand har angrebet et skib, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt natten til torsdag dansk tid.

Fire mænd mistede livet i angrebet, lyder det.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs en kendt rute for narkohandel i den østlige del af Stillehavet og var involveret i narkotikahandel.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det.

– I alt fire mandlige narkoterrorister blev dræbt, og ingen amerikanske styrker kom til skade, skriver Southcom.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

I opslaget deler kommandoen også en kort video, som angiveligt viser angrebet. Her udbryder skibet tilsyneladende i brand efter at være blevet ramt.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført. De dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.

Siden september har USA gentagne gange rettet angreb mod skibe i Stillehavet og i Det Caribiske Hav som del af en militær indsats, som den amerikanske præsident, Donald Trump, står i spidsen for.

Ifølge USA drejer det sig om skibe, der transporterer narko. Militæret har dog ikke offentligt fremlagt nogen beviser.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har amerikanske medier anslået, at flere end 90 personer har mistet livet i angrebene indtil videre.

Angrebene mod skibene har fra flere sider udløst kritik. Menneskerettighedseksperter i FN har sagt, at de kan være i strid med international lov.

Nyhedsbureauet Reuters skrev onsdag, at angrebene betragtes som en forløber for landangreb, som USA ventes at udføre mod Venezuela. Trump har sagt, at de snart vil begynde.

Tre personer er natten til torsdag blevet dræbt i ukrainske droneangreb i den russiske region Rostov.

Det melder regionens guvernør, Jurij Sljusar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Et angreb forårsagede en brand på et fragtskib i en havn i regionens hovedstad af samme navn. Her blev to medlemmer af besætningen dræbt, og tre blev såret. Branden blev senere slukket.

En civil person blev desuden dræbt, og seks andre blev såret i byen Batajsk nær havnefaciliteter, melder han.

– Kommunale kommissioner kommer til at dokumentere alle konsekvenserne af angrebet, lyder det fra Sljusar.

Ukraine har skruet op for natlige droneangreb dybt inde i Rusland og har målrettet angrebene mod infrastruktur, som bruges til at finansiere offensiven i Ukraine.

Russiske embedsmænd har sagt, at over 20 droner nedskydes hver nat.

Samtidig med at meldingen fra Rusland kommer, er der meldinger om et nyt møde mellem russiske og amerikanske embedsmænd.

En unavngiven amerikansk embedsmand fra Det Hvide Hus fortæller AFP, at de skal mødes i Miami i den amerikanske delstat Florida i den kommende weekend.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte tidligere på ugen, at der skete fremskridt i samtalerne mellem USA’s og Ukraines udsendte under to dages møder i Berlin.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner ventes at deltage på USA’s side, mens den russiske udsending Kirill Dmitrijev vil deltage, rapporterer mediet Politico.

Det Hvide Hus’ embedsmand giver ikke detaljer om de amerikanske og russiske delegationer.

Der har været en strøm af international diplomati de seneste uger for at afslutte den næsten fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine. Witkoff og Kushner mødtes i november med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Kreml.

De mødtes desuden med repræsentanter for Ukraine og europæiske ledere i Berlin tidligere på ugen.

Men der er blandt andet stadig uenighed om, hvor meget territorium Ukraine skal afgive.

AFP

USA’s justitsministerium har meddelt, at landets føderale regering bærer et ansvar i en sag om et dødeligt sammenstød mellem et passagerfly og en militærhelikopter, der fandt sted den 29. januar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var passagerflyet American Eagle Flight 5342 fra American Airlines, som i januar kolliderede med en militærhelikopter i forbindelse med en landing nær lufthavnen Reagan Washington National Airport.

67 personer mistede livet.

Den amerikanske regering erkender, at den havde en omsorgspligt over for sagsøgerne, at den svigtede den pligt, og at den dermed “direkte forårsagede den tragiske ulykke.”

Det lyder også, at piloterne i flyet og helikopteren ikke udviste tilstrækkelig årvågenhed i forhold til at se – og undgå – hinanden.

Justitsministeriet oplyser, at en flyveleder fra den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, desuden ikke fulgte en ordre fra FAA.

Som følge af både militæret og FAA’s handlinger er det dermed det statslige apparat, som er ansvarligt for erstatning i sagen, lyder det.

Robert Clifford er advokat for en af familierne til et offer for ulykken, som har indgivet søgsmål i sagen.

– USA erkender hærens ansvar for det unødvendige tab af liv ved ulykken samt FAA’s manglende overholdelse af procedurerne for lufttrafikkontrol, siger han.

FAA har ifølge Reuters afvist at kommentere sagen.

Flyselskabet American Airlines indgav onsdag en særskilt begæring om at få sagen afvist. Her lød det, at selskabet har forståelse for familiernes ønske om erstatning, men at søgsmålet ikke med rette kan målrettes American Airlines.

– Det er rettet mod den amerikanske regering. Retten bør derfor se bort fra American (Airlines, red.) i denne sag.

FAA begrænsede i marts antallet af helikopterflyvninger, efter at USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB) havde sagt, at de udgjorde en uacceptabel risiko for civile fly i nærheden af Reagan National-lufthavnen.

Politiet arbejder på Åboulevarden i København i forbindelse med en brand i en lejlighed.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt torsdag morgen.

– Vi arbejder på stedet derude nu. Branden er slukket, siger han.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der nærmere er sket, eller om der er nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.

– Det er formentlig noget, der vil blive meldt ud i løbet af dagen, siger Martin Kajberg.

Åboulevarden er en sammenhængende vej, der udgøres af gaderne Åboulevard, Ågade og Bispeengbuen. Den slutter ved Søerne i København.

1,45 millioner amerikanske soldater vil hver modtage et tilskud på 1776 dollar i den kommende uge.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i en sjælden tale til nationen natten til torsdag.

– 1,45 millioner militærfolk vil modtage det, vi kalder for et særligt krigerudbytte, inden jul. Til ære for vores nations grundlæggelse i 1776 sender vi hver soldat 1776 dollar. Og de er allerede på vej, siger Trump ifølge CNN.

Det svarer til godt 11.300 kroner.

Præsidenten giver toldsatser æren for at tilføre penge til den amerikanske økonomi. Han kommer dog ikke ind på, præcis hvordan initiativet bliver finansieret.

– Vi tjente mange flere penge, end nogen troede, på grund af toldsatser, og lovpakken hjalp os. Ingen fortjener det mere end vores militær, og jeg siger tillykke til alle, siger han.

En budgetlovpakke, som Trump har kaldt for “Big, Beautiful Bill”, blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i starten af juli.

Lovforslaget har været kritiseret fra flere fronter for at indføre skattelettelser til de rige og gøre det sværere at få adgang til sundheds- og fødevareprogrammer for de fattigste i USA.

I talen natten til torsdag udtrykte Trump desuden sin støtte til et republikansk forslag om at sende kontanter direkte til borgerne i stedet for at yde tilskud gennem Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.

Forslaget blev tidligere i december afvist i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

– Jeg ønsker, at pengene går direkte til folket, så I kan købe jeres egen sundhedsplejer. De eneste tabere vil være forsikringsselskaberne, siger Trump.

Sundhedsudgifterne ventes at stige fra årsskiftet, fordi Kongressen indtil videre ikke er blevet enig om en løsning.

Derfor ventes betalingerne til sundhedsforsikringer for omkring 24 millioner amerikanere i gennemsnit at stige med 114 procent.

Det svarer til 1000 til 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie, viser beregninger fra den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF.

Op mod syv millioner amerikanere kan miste deres dækning helt.

I en sjælden tale til nationen fremhæver USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid sine præstationer på posten, som han overtog i januar.

Samtidig bebrejder han sin demokratiske forgænger, Joe Biden, for stigende forbrugerpriser.

– For 11 måneder siden arvede jeg et rod, og jeg er ved at ordne det, lyder det fra Trump.

Den republikanske præsident, der regelmæssigt klager over ikke at få nok anerkendelse for sine præstationer, roser sin administrations arbejde inden for flere områder.

Det gælder blandt andet ved USA’s grænser, hvor kontrollen er blevet strammet, ligesom han siger, at priserne på bestemte varer er blevet sænket.

Taler til nationen er en sjældent forekommende begivenhed i USA. De finder typisk sted, når USA er i krise, eller når der finder større begivenheder og udviklinger sted.

Nattens tale var ifølge nyhedsbureauet Reuters Trumps mulighed for at adressere amerikaneres bekymring for stigende priser på deres varer.

Taler til nationen bliver normalt afholdt i Det Ovale Værelse. Trumps tale fandt dog sted i Diplomatmødelokalet.

Trump bebrejder ligesom tidligere Biden for prisstigningerne, men han indrømmer også, at de fortsat er for høje.

– Jeg sænker de høje priser, og jeg gør det meget hurtigt, siger Trump.

Republikanerne går ved næste års midtvejsvalg efter at beholde partiets flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet.

Demokraterne forsøger samtidig at fremhæve prisstigninger og huller i den republikanske sundhedspolitik i et forsøg på at tage magten fra dem.

Den høje inflation under Bidens fire år på posten hjalp ved sidste års præsidentvalg Trump med at vinde over eksvicepræsidenten Kamala Harris.

I år har Trumps omstridte toldpolitik dog skabt usikkerhed og prisstigninger. Trump kæmper således – ligesom Biden gjorde – med at overbevise amerikanerne om, at landets økonomi er sund, skriver Reuters.

En måling fra Reuters/Ipsos viste tirsdag, at kun 33 procent af amerikanerne er tilfredse med, hvordan Trump har varetaget landets økonomi.

Reuters

Den australske regering vil gennemføre en række reformer, der har til formål at bekæmpe hadtale og vold.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, torsdag formiddag lokal tid på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at et masseskyderi på stranden Bondi Beach i Sydney søndag kostede 16 personer livet. Blandt de dræbte var en formodet gerningsmand.

– Australierne er chokerede og vrede. Jeg er vred. Det er klart, at vi skal gøre mere for at bekæmpe den her onde plage, siger Albanese.

Premierministeren fortæller videre, at regeringen har påbegyndt arbejdet, der skal lede til ny lovgivning, som skal gøre det nemmere at retsforfølge personer, der fremmer hadtale og vold. Straffen vil desuden blive skærpet.

Regeringen vil desuden udvikle et system til registrering af organisationer, hvis ledere udøver hadtale, der opfordrer til vold eller racisme.

Indenrigsministeren vil desuden få mulighed for at annullere visa for personer, der spreder had og splittelse, lyder det ifølge det australske medie ABC fra Albanese.

Onsdag sagde Chris Minns, der er leder af delstatsregeringen i New South Wales, at delstatsparlamentet den kommende uge vil blive indkaldt for at vedtage en stramning af delstatens våbenlov.

Albanese sagde tidligere på ugen, at hans regering vil overveje at skærpe våbenloven på landsplan.

Det var tidligt søndag aften lokal tid, at to mænd åbnede ild mod en menneskemængde ved stranden Bondi Beach. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet, mens sønnen tirsdag vågnede efter at have ligget i koma på hospitalet.

Naveed Akram er sidenhen blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet. Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Kritikere mener ikke, at Albanese har gjort tilstrækkeligt for at dæmme op for en stigende antisemitisme i Australien i kølvandet på Hamas angreb mod Israel 7. oktober 2023.

Jødiske ledere har blandt andet hæftet sig ved, at regeringen ikke har meldt ud, hvordan man vil forholde sig til anbefalinger i en handlingsplan mod antisemitisme, som regeringen selv var med til at præsentere i juli, skriver ABC.

Brasiliens senat har godkendt et lovforslag om at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf på 27 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Det er dog sandsynligt, at forslaget vil møde modstand i landets højesteret og fra den nuværende præsident i Brasilien, Luiz Inacio Lula da Silva, skriver Reuters.

Lovforslaget fik i sidste uge grønt lys i underhuset i Kongressen. Med godkendelsen fra senatet vil det nu blive sendt videre til Lula.

Ifølge Reuters har Lula ikke udtalt sig om, hvorvidt han vil skrive under på forslaget – og dermed godkende det – eller om han vil nedlægge veto imod det.

Fra præsidenten har det lydt, at han vil vente, til lovforslaget ligger på hans skrivebord, før han træffer en beslutning.

Han vil træffe den beslutning, som er den bedste for Brasilien, har han sagt.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan den tidligere præsident efter to år blive prøveløsladt.

Den højreorienterede Bolsonaro tog i november hul på afsoningen af sin dom.

Han blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Lula, som Bolsonaro tabte valget til i 2022.

Bolsonaro blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Lovforslaget indeholder også strafnedsættelser til de personer, der blev dømt for deres rolle i optøjerne.

– Det her er en del af vores vej mod fred, og det må vi alle fejre, lød det fra senator Esperidiao Amin, som er initiativtager til lovforslaget, i senatet.

Det blev godkendt med 48 stemmer for og 25 imod.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har kongressen i Brasilien det sidste ord i sagen og kan således tilsidesætte en eventuel veto fra præsident Lula.

Ghislane Maxwell har anmodet en dommer om at ophæve den dom, som hun har fået for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med den amerikanske rigmand Jeffrey Epstein.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauerne AFP og AP.

Maxwell er tidligere kæreste og mangeårig samarbejdspartner til Epstein.

Hun hævder i anmodningen, at der er kommet nye og væsentlige beviser, der viser, at hun ikke fik en retfærdig rettergang.

Oplysninger, der ville have ført til en frifindelse, blev tilbageholdt, hævder hun.

– Siden afslutningen af hendes retssag er der dukket væsentlige, nye beviser op fra relaterede civile sager, regeringsoplysninger, efterforskningsrapporter og dokumenter, der viser forfatningsmæssige overtrædelser, der underminerede en retfærdig rettergang, fremgår det ifølge AP af anmodningen, hvor det tilføjes:

– I lyset af det samlede bevismateriale ville intet fornuftigt jurymedlem have fundet hende skyldig.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det højest usandsynligt, at anmodningen vil føre til en ophævelse af dommen, så den 63-årige Maxwell kan løslades.

Anmodninger, som den Maxwell har indgivet, er sidste chance for at få en dom omstødt i det amerikanske retssystem.

De bliver rutinemæssigt afvist af dommere, skriver AFP.

Det var tilbage i 2022, at Maxwell modtog en fængselsstraf på 20 år, som hun i øjeblikket afsoner i et fængsel i Bryan i den amerikanske delstat Texas.

I oktober afviste USA’s højesteret USA’s en anmodning fra Ghislaine Maxwell om at anke fængselsdommen. Højesteretten giver ingen begrundelse for afvisningen af ankesagen.

Ghislaine Maxwell er den eneste tidligere samarbejdspartner, som er blevet dømt i relation til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Dan Bongino, som er vicedirektør i det amerikanske forbundspoliti, FBI, fratræder til januar sin stilling.

Det meddeler han onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Hans korte og til tider turbulente tid som FBI’s næsthøjest rangerende embedsmand får dermed sin afslutning.

Den 51-årige har fungeret som vicedirektør i mindre end 10 måneder.

Meldingen fra Bongino kommer, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, sagde, at han mener, at Bongino gerne vil tilbage til sin podcast.

Bongino var – inden han tiltrådte i FBI – vært på en fremtrædende højreorienteret podcast.

– Dan har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg tror, at han gerne vil tilbage til sit show (sin podcast, red.)”.

Ud over erfaringerne som podcastvært har Bongino en baggrund som politibetjent i New York City, ligesom han har arbejdet i sikkerhedstjenesten Secret Service.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at han var et usædvanligt valg til posten som vicedirektør i FBI. Den er historisk set blevet besat af personer, der har arbejdet sig op gennem rækkerne i FBI.

– Jeg vil gerne takke præsident Trump, justitsminister Bondi (Pam Bondi, red.) og direktør Patel (FBI’s direktør, Kash Patel, red.) for muligheden for at tjene med et formål, lyder det i X-opslaget fra Dan Bongino.

Reuters

Venezuela har onsdag anmodet om, at FN’s Sikkerhedsråd mødes for at drøfte det, som landet kalder igangværende amerikansk aggression mod Venezuela.

Det fremgår af et brev til Sikkerhedsrådet, som nyhedsbureauet Reuters har set.

En unavngiven diplomat i FN siger ifølge Reuters, at et møde i rådet, der har 15 medlemmer, sandsynligvis vil blive sat i kalenderen til tirsdag i næste uge.

Natten til onsdag gav USA’s præsident, Donald Trump, ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela. Det skrev han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

I opslaget fremgik det også, at Trump anser Venezuelas regering for at være en udenlandsk terrororganisation.

Reuters beskriver blokaden af olietankere som den amerikanske regerings seneste forsøg på at øge presset på Venezuelas regering, der har præsident Nicolas Maduro i spidsen.

Med blokaden rammer USA således Venezuelas vigtigste indtægtskilde.

Venezuela har ifølge nyhedsbureauet AFP verdens største påviste oliereserver.

Ifølge AFP har Venezuela onsdag insisteret på, at landets eksport af råolie ikke er blevet påvirket af meldingen fra Trump.

Fra det statslige olieselskab Petroleos de Venezuela (PDVSA) lød det således, at handlen indtil videre er fortsat som normalt.

– Eksportoperationer for råolie og biprodukter fortsætter som normalt. Olietankere tilknyttet PDVSA’s aktiviteter sejler fortsat med fuld sikkerhed, udtalte PDVSA tidligere onsdag.

Nicolas Maduro har efter Trumps melding været i kontakt med FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Ifølge FN’s stedfortrædende talsperson Farhan Haq opfordrede Guterres til tilbageholdenhed – og til en øjeblikkelig nedtrapning af spændingerne mellem de to lande.

Guterres bekræftede også FN’s ståsted om, at medlemslande skal respektere international lovgivning, sagde talspersonen.

Mindst 32 personer er onsdag blevet såret som følge af russiske luftangreb i og omkring byen Zaporizjzja, der ligger i det sydøstlige Ukraine.

Det melder Іvan Fedorov, der er leder af militæradministrationen i regionen Zaporizjzja, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Redningstjenester oplyste tidligere onsdag, at der var blevet udført angreb mod en boligblok, et hus og en uddannelsesinstitution. På samme tidspunkt var meldingen, at mindst fem af de sårede er børn.

Det fremgår ikke, hvor alvorlige personernes skader er.

Ifølge AFP’s journalister i byen kunne sort røg ses stige fra en brand i en fleretagers beboelsesejendom, hvor brandfolk kæmpede mod flammerne.

Fedorov skriver på Telegram videre, at to civile onsdag blev såret i et russisk droneangreb på en bil i den mindre by Kusjuhu, der ligger syd for Zaporizjzja.

Zaporizjzja, der er den største by i regionen af samme navn, havde før Ruslands invasion af Ukraine i 2022 omkring 710.000 indbyggere.

Byen ligger omkring 27 kilometer fra frontlinjen og har siden invasionen ofte været mål for russiske angreb.

Russiske styrker har de seneste år opnået kontrol med en stor del af regionen Zaporizjzja.

Rusland har således udnævnt sin egen guvernør for de russisk-besatte områder, Jevgenij Balitskij. Byen Zaporizjzja er dog fortsat på ukrainske hænder.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt søndag og mandag møder om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Onsdag var meldingen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, under et møde i landets forsvarsministerium, at Rusland med sikkerhed vil nå sit mål med krigen i Ukraine.

Medicinrådet har onsdag afgjort, at et lægemiddel mod alzheimer ikke skal anvendes i det danske sundhedsvæsen.

Det fremgår af Medicinrådets hjemmeside.

Lægemidlet sælges under navnet Leqembi og er det første EU-godkendte lægemiddel, der vurderes til at kunne bremse udviklingen af alzheimer.

I afgørelsen lyder det, at Medicinrådet har vurderet, at effekten ved medicinen er mindre end det, der normalt regnes for klinisk relevant.

Derudover vurderer rådet, at lægemidlet vil have betydelige meromkostninger for sundhedsvæsnet.

– Samtidig kan behandlingen være forbundet med alvorlige bivirkninger, og der er ingen dokumentation for, at overlevelsen forlænges, lyder det i afgørelsen.

Bivirkningerne dækker blandt andet over risiko for blødninger og hævelser i hjernen.

Medicinrådet vurderer dog, at Leqembi kan forsinke udviklingen af alzheimer med cirka seks måneder, så patienterne har længere tid i de tidligere stadier af sygdommen, hvor livskvaliteten er højere.

I Alzheimerforeningen havde man af den grund håbet på en anden afgørelse fra Medicinrådet.

– Der er ingen tvivl om, at vi havde håbet på en anden afgørelse. Vi er rigtig skuffede over, at vi ikke kan tage det her revolutionerende skridt for danske patienter med alzheimer.

– Vi må sande, at Medicinrådet mener, at den nye medicin både er for dyr og viser for lidt effekt for den lille gruppe af patienter, som medicinen egner sig til, siger direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen godkendte lægemidlet i april i år. Herefter har det været op til hvert EU-medlemsland, om medicinen skulle godkendes.

Finland, Østrig og Tyskland har blandt andet godkendt lægemidlet.

Det samme har lande som Storbritannien, Japan og USA.

– Jeg er bekymret over, at afgørelsen i dag betyder, at danske patienter, som potentielt kunne have haft gavn af medicinen, ikke får samme muligheder som patienter i andre lande.

– Samtidig risikerer vi, at flere danskere føler sig nødsaget til at blive medicinturister i for eksempel Storbritannien eller Finland, hvor det allerede nu er muligt at få behandlingen på private klinikker, siger Mette Raun Fjordside.

Leqembi kan stadig blive tilgængeligt på private klinikker i Danmark, hvis der indgås aftaler mellem firmaet bag lægemidlet og privatklinikkerne.

Fra 2029 vil oscaruddelingen blive streamet på hjemmesiden YouTube.

Det oplyser oscarakademiet i en pressemeddelelse.

Siden 1976 er oscaruddelingen ellers blevet sendt på tv-stationen ABC, men den flyttes om nogle år til YouTube, som har fået en eksklusiv femårig aftale som distributionspartner.

– Dette partnerskab vil give os mulighed for at udvide adgangen til akademiets arbejde til det størst mulige publikum på verdensplan, lyder det i en udtalelse fra akademiets ledelse, skriver akademiet i pressemeddelelsen.

Aftalen gælder for dækningen af selve prisuddelingen, den røde løber, backstage-indhold og adgang til det såkaldte Governors Ball, der er den officielle fest efter prisuddelingen.

Indholdet vil være tilgængeligt live og gratis for over to milliarder seere i hele verden, lyder det.

Samtidig vil der være undertekster og lydspor tilgængelige på flere sprog.

– Vi vil kunne fejre film, inspirere nye generationer af filmskabere og give adgang til vores filmhistorie på en hidtil uset global skala, lyder det fra akademiet.

22. januar bliver næste års oscarnomineringer meldt ud.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

Den danskproducerede dokumentarfilm “Mr. Nobody mod Putin” er blandt de 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

I løbet af de seneste 15 år er otte danske film blevet nomineret til Bedste Internationale Film.

To – “Hævnen” af Susanne Bier og “Druk” af Thomas Vinterberg – har i denne periode modtaget prisen.

Nick Reiner, der er sigtet for knivdrab mod sine forældre, mødte kortvarigt op i retten i Los Angeles onsdag.

I retten frasagde Reiner sig sin ret til at erklære sig skyldig eller ikke skyldig i anklagen mod ham.

Det skriver BBC.

Mediet beskriver, at Reiner var iklædt, hvad der så ud til at være en selvmordsforebyggende vest eller kittel.

Han skal fremstilles i retten næste gang den 7. januar, lyder det desuden.

Ifølge The New York Times fortalte Reiners advokat, Alan Jackson, i retten, at det var “for tidligt” at afgive en erklæring om skyld.

Efterfølgende fortæller Jackson de fremmødte journalister foran retsbygningen, at “der er meget komplekse og alvorlige problemstillinger forbundet med denne sag”, som det kræver tid at undersøge, skriver The New York Times.

Han opfordrer desuden medierne til “ikke at drage forhastede konklusioner”.

Reiners advokat er ikke hvem som helst, men har en lang række af kendte forsvarssager bag sig.

Blandt andet har han været advokat for den tidligere filmproducent og sexforbryder Harvey Weinstein samt skuespilleren Kevin Spacey.

Nick Reiner er søn af den afdøde filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michele Singer Reiner.

Parret blev fundet døde i deres hjem mandag, og sønnen er efterfølgende blevet sigtet for knivdrabet.

Rob Reiner, der blandt andet er kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”, fik tre børn med Michele Singer Reiner – herunder Nick Reiner.

Nick og Rob Reiner har tidligere samarbejdet om en semibiografisk film fra 2016, som hed “Being Charlie”, der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser, skriver AP.

I den forbindelse fortalte 32-årige Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og hjemløshed, allerede inden han var 18 år gammel.

Torsdag bliver de første lokaler i Børsen taget i brug efter branden, der ramte den historiske bygning i København i foråret 2024.

Det drejer sig om Børsgangen og syv tilstødende mødelokaler, fortæller direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen til DR.

Det er Dansk Erhverv, som ejer børsbygningen.

Lokalerne, der nu så småt genåbner, er ellers ikke færdigrenoverede.

De ligger i den del af Børsen, der ikke brændte, men som blev beskadiget af sod og fugt.

Her er håndværkere torsdag inviteret på julemad og “et kæmpe tak for indsatsen” med genopbygningen, skriver DR.

Tidligere på året meddelte Dansk Erhverv, at Børsen skal være genopført i 2029. Det er stadig planen, siger Brian Mikkelsen til DR.

– Vi får en ny Børsen, hvor en del af historien er branden. Så når man ser tilbage om 400 år, er Børsens identitet jo også formet af den brand, der var i 2024, siger direktøren til mediet.

I løbet af foråret næste år vil stilladset omkring den ene del af Børsen-bygningen ifølge DR blive fjernet.

16. april sidste år brød Børsen i brand. Den første brandalarm gik klokken 07.36, og kort efter klokken otte stod flammerne op langs bygningens ikoniske dragespir.

Omkring klokken halv ni kollapsede spiret.

Det tog syv dage at slukke branden, og den ene halvdel af bygningen brændte ned til grunden.

Ingen kom til skade ved branden, og det lykkedes også at redde stort set alle de værdifulde kunstgenstande – herunder blandt andet en række malerier – der befandt sig i bygningen.

Da branden brød ud, var den 400 år gamle bygning i gang med at blive restaureret.

Trods omfattende undersøgelser og afhøringer har det ikke været muligt at fastslå, hvad der forårsagede branden.

Ifølge Københavns Politi er der dog ingen tegn på, at branden er opstået som følge af en kriminel handling.

Den et år gamle lufthavn i Nuuk skal have flyveledere. De skal hæve de restriktioner, som Trafikstyrelsen indførte tidligere på året.

Aftalen er indgået mellem Greenland Airports og Naviair, der skal levere flyvelederne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Greenland Airports, som de grønlandske medier Sermitsiaq og KNR begge henviser til.

Løsningen med flyveledere ventes at være på plads i maj 2026.

Administrerende direktør i Greenland Airports Jens Lauridsen kalder aftalen for “en investering i fremtiden”.

– Den nye luftfartsstyringsløsning lægger et solidt fundament for vækst og effektivitet i Nuuk Lufthavn. Vi har stor tillid til Naviairs ekspertise og ser frem til et stærkt partnerskab, siger han i meddelelsen.

I september blev lufthavnen i Nuuk ramt af restriktioner fra Trafikstyrelsen.

Restriktionerne handler om antallet af fly, der må lette og lande i lufthavnen. Det har udfordret indenrigsflyvningerne i Grønland.

Trafikstyrelsen indførte restriktionerne for at højne sikkerheden.

I dag får fly, der skal lande i den grønlandske lufthavn, hjælp af en såkaldt AFIS-operatør, som kan guide et fly over radio.

En flyveleder bestemmer derimod, hvilken rute et fly skal tage, og hvilken højde det skal flyve i.

Fremover skal der være en delt flyveledelse i Nuuk Lufthavn.

Det betyder, at lufthavnens nye flyveledere skal styre lufttrafikken, mens AFIS-operatørerne hjælper med selve landingen.

Naviair leverer i forvejen flyveledelse i flere danske lufthavne.

– Vi er meget glade for at kunne bidrage til den fremtidige styring af lufttrafikken i Nuuk Lufthavn til gavn for luftrumsbrugere og det grønlandske samfund.

– Naviair har leveret lufttrafiktjenester i Grønland i mange år, og vi ser frem til at fortsætte og udvikle vores stærke samarbejde med Greenland Airports, siger Anders Rex, administrerende direktør i Naviair, i meddelelsen.

Omkring 3000 enheder ulovligt fyrværkeri er blevet afsløret i en ejendom i landsbyen Boeslunde på Vestsjælland. Heriblandt et stort antal krysantemumbomber, oplyser politiet til Ritzau.

I forbindelse med sagen er en 45-årig mand blevet anholdt.

Onsdag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved og fængslet frem til 7. januar.

Sigtelsen handler om overtrædelse af en paragraf i straffeloven om våben og eksplosivstoffer.

Cirka halvdelen af de mange enheder er kanonslag, resten er blandt andet krysantemumbomber, bomberør og andet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Opdagelsen af lageret i et villakvarter blev gjort tirsdag eftermiddag. Derefter blev Forsvarets specialister i ammunitionsrydning tilkaldt.

Anholdelsen af manden skete tirsdag aften.

I en anden sag om ulovligt fyrværkeri beslaglagde politiet fredag i sidste uge på Fyn fire paller med lidt under et ton.

Det oplyser Fyns Politi onsdag i en pressemeddelelse, hvor det hedder, at opdagelsen blev gjort på en adresse i Assens Kommune.

To mænd er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Denne sag anses af politiet altså for at være mindre alvorlig end den aktuelle fra Vestsjælland, hvor der som nævnt er mistanke om overtrædelse af straffeloven.

Omkring en million boligejere i Danmark er berørt af en fejl, der betyder, at deres forskudsopgørelse for 2026 viser et større indefrysningsbeløb end tilsigtet.

Det oplyser Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

For “langt de fleste” er der tale om “relativ små beløb”, lyder det.

Alle berørte boligejere vil få en ny forskudsopgørelse med et korrekt indefrysningsbeløb som følge af fejlen, og de fleste forventes at få den nye opgørelse, inden der udbetales løn i slutningen af januar.

– Det er uheldigt, at fejlen er sket, og jeg vil selvfølgelig gerne beklage den forvirring, det kan medføre, siger Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

– Det er samtidig vigtigt for mig at sige, at de enkelte boligejere ikke kommer til at betale mere i ejendomsskat, end de skal, slår hun videre fast.

De pågældende boligejere har i gennemsnit fået cirka 3000 kroner for meget i indefrysningsbeløb.

Fejlen er sket, fordi en mindre gruppe boligejere skal have beregnet et særligt tillæg i deres indefrysningsbeløb. Men beregningen skete i stedet for langt flere.

Indefrysningsbeløbet har været tilgængeligt på boligejeres forskudsopgørelse siden 11. november.

Beløbet viser, hvor stor en del af grundskyld og ejendomsværdiskat, som kan indefryses med et lån.

Boligejere kan på forskudsopgørelsen beslutte, om de ønsker lånet eller ej. Det kan de frem til 31. december 2026.

For en gruppe på 36.000 boligejere er det nuværende indefrysningsbeløb korrekt. De vil dog først få lånet tilbudt senere i 2026, fordi indefrysningsbeløbet også her skal genberegnes.