Seneste nyheder

29. oktober 2026

Ønationer vil have havene højere op på klimadagsordenen

Flere ønationer i Stillehavet risikerer at blive opslugt af havet. Derfor presser de på for at få resten af verden til at bremse den globale opvarmning. Mandag startede et forberedende klimamøde i østaterne Fiji og Tuvalu. Her opfordrer Fijis klimaminister, Lynda Tabuya, verdens ledere til at holde fast i målet om en temperaturstigning på højst halvanden grad. Samtidig efterlyser hun mere fokus på havene. En FN-rapport viser nemlig, at vandstanden stiger dobbelt så hurtigt i Stillehavet som i resten af verden. I Tuvalu er regeringen allerede begyndt at planlægge en flytning af befolkningen.

Brasiliens præsident er overrasket efter nederlag i første valgrunde

Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, er overrasket. Søndag tabte han nemlig første runde af præsidentvalget til udfordreren Flávio Bolsonaro. Flávio Bolsonaro fik 47 procent af stemmerne, mens præsidenten fik 45 procent. Da ingen af dem fik over halvdelen, skal de ud i en afgørende valgrunde den 25. oktober. Luiz Inácio Lula da Silva kalder resultatet for uventet. Han var overbevist om at vinde i første runde, skriver nyhedsbureauet AFP. Flávio Bolsonaro er derimod glad og forventer at gentage succesen. Han er søn af ekspræsident Jair Bolsonaro, som blev slået ved valget for fire år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advokat: Kvinde fra Cornell-sag er blevet udsat for adskillige trusler

En kvinde har modtaget adskillige trusler, efter hun har anklaget syv tidligere studerende fra det amerikanske universitet Cornell for voldtægt. Det siger hendes advokat, Thomas Guiffra, til CNN. Folk truer med at gøre kvinden fortræd, hvis hun ikke trækker sit søgsmål tilbage. Advokaten fortæller, at han også selv har modtaget en trussel. Kvinden er anonym i sagen, hvor hun anklager mændene for at have bedøvet og voldtaget hende i 2024. Nyhedsbureauet AP skriver desuden, at flere personer på sociale medier nu udgiver sig for at være offeret. Det virker blandt andet til at være for at beskytte hendes identitet.

Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, er overrasket over, at han ikke vandt præsidentvalget i første runde over udfordreren Flávio Bolsonaro.

– Jeg må indrømme, at jeg var overbevist om, at jeg ville vinde i første runde, siger 80-årige Lula, som kalder valgresultatet “uventet”.

– Kampen er ved at begynde. Vi er i forlænget spilletid. I forlænget spilletid vil vi vinde det brasilianske folks hjerter, tilføjer han.

Advokat: Kvinde fra Cornell-sag er blevet udsat for adskillige trusler

En kvinde, der har anklaget studerende fra Cornell University for at have voldtaget hende, er blevet udsat for en række trusler.

Det siger hendes advokat, Thomas Guiffra, søndag i CNN-programmet “State of the Union”.

Advokaten siger, at personer har truet med at gøre kvinden fortræd, såfremt hun ikke trækker søgsmålet tilbage.

– Hun har modtaget adskillige trusler. Kvinder, som slet ikke er Jane Doe, har også modtaget trusler om, hvad man vil gøre ved hende. Faktisk modtog jeg selv en trussel her til morgen, siger Guiffra.

Kvinden er i retsdokumenter anonymiseret under pseudonymet Jane Doe.

I søgsmålet mod universitetet og syv tidligere studerende lyder det, at hun blev bedøvet med ketamin, udsat for overgreb og voldtaget af syv medlemmer af studenterforeningen Chi Phi.

Cornell University er et prestigefyldt universitet, som ligger i den amerikanske delstat New York.

RITZAU

Ønationer vil have havene højere op på klimadagsordenen

Flere ønationer i Stillehavet presser på for at få resten af verden til at begrænse den globale opvarmning.

Det sker på et forberedende klimamøde, et såkaldt pre-COP, der mandag blev indledt hos ønationerne Fiji og Tuvalu som optakt til klimatopmødet COP31 i Tyrkiet i november.

Fijis klimaminister Lynda Tabuya opfordrer mandag ved en åbningsceremoni verdens ledere til at holde fast i et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Samtidig efterlyser hun øget fokus på klimaforandringernes konsekvenser for verdenshavene og forbedret adgang til finansiering for ønationer.

– Vores premierminister vil fremlægge tre tydelige budskaber i denne uge.

– De 1,5 grader skal holdes inden for rækkevidde. Og så skal finansiering nå ud til de lokale samfund, der har brug for den. Samtidig skal havene have den plads i klimaarbejdet, som de fortjener, siger Lynda Tabuya.

Målet om at begrænse den globale temperaturstigning blev aftalt ved COP21 i Paris for 11 år siden.

Aftalen tilsiger, at verdens lande skal begrænse temperaturstigningerne til højst 2,0 grader – og helst under 1,5 grader – sammenlignet med tiden før industrialiseringen.

Flere ønationer i Stillehavet oplever en stigning i havniveauet, der er dobbelt så høj som det globale gennemsnit, viste en FN-rapport i august.

Op mod 1,2 milliarder mennesker kan blive tvunget til at forlade deres hjem inden 2050.

RITZAU/AFP

Landstræner åbner døren for Ronaldo trods ballade

Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo kan vende tilbage til landsholdet, hvis han ønsker det.

Det siger Portugals landstræner, Jorge Jesus, efter at Ronaldo i sidste uge forlod landsholdslejren i vrede før Nations League-kampen mod Danmark.

– For mig vil han ved den næste udtagelse – hvis han spiller i Al-Nassr – være en spiller, der kan blive udtaget. Hvis han vil, vender han tilbage til landsholdet, siger Jorge Jesus.

41-årige Ronaldo spiller til daglig i den saudiarabiske klub Al-Nassr.

– Hvis han ønsker det, kan vi tale sammen før den næste udtagelse, ligesom vi gjorde før denne udtagelse. Men det er Cris, der skal træffe beslutningen, siger den portugisiske landstræner.

Ronaldo har været et omstridt emne i Portugal, efter at han onsdag oplyste, at han havde forladt lejren før Nations League-kampen mod Danmark.

Forinden havde landstræneren meddelt ham, at han ikke ville starte inde i kampen i Parken.

Ronaldo, der tidligere har været en stjerne i Real Madrid og Manchester United, er Portugals mest scorende spiller gennem tiderne og den portugiser med flest landskampe på cv’et.

Han fik debut på Portugals landshold som 18-årig i 2003.

På landsholdet har han optrådt hele 234 gange og scoret 146 mål. Han er dog ikke længere på sit højeste niveau, og der er i de senere år blevet stillet spørgsmålstegn ved hans plads i startopstillingen for Portugal.

Ronaldo har tidligere indikeret, at han formentlig vil stoppe karrieren, når den nuværende sæson er forbi.

RITZAU/AFP

Lula og Bolsonaro skal ud i duel om præsidentpost i Brasilien

Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, skal ud i en direkte duel om præsidentposten mod udfordreren Flávio Bolsonaro. Ingen af de to kandidater formåede at få over halvdelen af stemmerne ved søndagens valg. Det oplyser landets valgmyndighed ifølge nyhedsbureauet Reuters. Efter næsten alle stemmer er talt op natten til mandag, står Flávio Bolsonaro til lidt over 47 procent, mens Lula har fået 45 procent af stemmerne. Derfor skal de to nu mødes i en afgørende valgrunde den 25. oktober.

Flávio Bolsonaro og Luiz Inacio Lula da Silva går videre til anden valgrunde i det brasilianske præsidentvalg.

Det oplyser valgmyndigheden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Egypten sigter anholdt journalist for tilslutning til terrorgruppe

I Egypten har myndighederne sigtet en journalist for at tilslutte sig en terrorgruppe og for at sprede falske oplysninger. Sigtelsen kommer, efter at hele journalistens redaktion på i alt seks personer blev anholdt tidligere på ugen. De arbejder for et uafhængigt medie, der blandt andet laver faktatjek. Myndighederne mener, at journalisterne har udgivet falske nyheder på vegne af Det Muslimske Broderskab. Det skriver mediet The Guardian søndag. Mediets medstifter, Abdelrahman Mansour, afviser dog enhver forbindelse til broderskabet. Den sigtede journalist bliver foreløbigt tilbageholdt i 15 dage, mens det er uvist, hvor de fem andre befinder sig.

Egypten sigter anholdt journalist for tilslutning til terrorgruppe

Egyptiske myndigheder har sigtet en journalist for at have tilsluttet sig en terrorgruppe og for at sprede urigtige oplysninger.

Det skriver mediet The Guardian søndag på baggrund af en udtalelse fra menneskerettighedsorganisationen Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder (EIPR).

Sigtelsen kommer, efter at hele den redaktion, som den egyptiske journalist var en del af, tidligere på ugen blev anholdt.

Fire af de i alt seks journalister blev anholdt i deres private hjem, men to blev anholdt på gaden i Egyptens hovedstad, Kairo, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP fra EIPR.

Journalisterne er ansat på det uafhængige medie Matsadaash, der blandt andet beskæftiger sig med undersøgende journalistik og faktatjek, skriver The Guardian.

Myndighederne skrev i en udtalelse tidligere på ugen, at de seks journalister arbejdede uden de fornødne tilladelser, og at de havde publiceret falske nyheder på vegne af Det Muslimske Broderskab.

Bevægelsen betegnes i Egypten og flere andre lande som en terrororganisation.

Abdelrahman Mansour, der er medstifter af Matsadaash, afviser over for The Guardian enhver forbindelse til Det Muslimske Broderskab.

Han kalder anholdelserne af journalisterne for “et af de mest alvorlige angreb på journalistikken i Egyptens moderne historie”.

– Mine kollegaer gjorde det, journalister skal gøre: stille kritiske spørgsmål, afdække fakta og rapportere om emner, der påvirker menneskers liv.

– De fortjener anerkendelse for deres arbejde. I stedet blev deres hjem ransaget, og alle seks blev ført bort, siger han til mediet.

Den sigtede journalist tilbageholdes foreløbigt i 15 dage, mens efterforskningen står på. Det er uvist, hvor de øvrige fem journalister befinder sig.

RITZAU

Landstræner droppede sin rotationsplan grundet skader

Brian Riemer rangerer 1-0-sejren ude over Wales som den kamp, han er mest stolt af i sin tid som dansk landstræner.

Det skyldes mest af alt, at Danmark har været ramt af adskillige skader og sendt mere end et halvt hold hjem før tid.

Senest udgik anfører Pierre-Emile Højbjerg med en skade i søndagens Nations League-kamp mod waliserne.

– Det har været meget voldsomt. Da Højbjerg udgik, tænkte jeg, at det var Murphys lov. Alt, hvad der kan gå galt, det vil gå galt. Det endte så godt, så det var ikke Murphys lov.

– Jeg synes virkelig, at det har raslet ned over os. En ting er, hvis du mister en reservespiller, som er gardering for en anden. Men vi har mistet nogle af vores allerbedste, siger Riemer.

Landstræneren nævner blandt andre afbuddene fra Andreas Christensen, Alexander Bah og Mathias Jensen. Det har betydet meget mere spilletid fordelt på færre spillere.

– Det har været nogle vanvittige beslutninger, jeg skulle træffe.

– Det har gjort mit arbejde meget vanskeligt. Det her er den kamp, jeg er mest stolt af i den tid, jeg har været her, siger Riemer og nævner dog også sejrene over Portugal og Grækenland som højdepunkter.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har lavet strukturen om i Nations League, så den netop afsluttede termin bød på fire kampe på blot 11 dage. Sådan vil det også være i de kommende år.

– Det er i hvert fald ikke, fordi vi har trænet spillerne for meget mellem kampene. Det har der ikke været tid til. Det har været belastningen på banen. Nu er det sådan her frem til 2030.

– Det er den beslutning, der er truffet af Uefa. Så lige nu forholder vi os til det, siger Riemer.

Planen var fra start, at Danmark skulle rotere meget mere blandt spillerne. Men grundet de mange skader blev planen ændret undervejs.

– Jeg ville godt have gjort noget anderledes. Hvis jeg havde haft en fuld trup tilgængelig, så havde jeg gjort noget anderledes.

– Jeg havde forudset en helt anden samling. Men når vi endte der, hvor vi gjorde, så blev det nogle helt andre beslutninger, jeg skulle træffe.

– Havde jeg begyndt at skifte for meget ud, så ville det falde sammen. Så ville vi få nogle rigtig dårlige oplevelser og få alle på nakken, siger Riemer.

Eksempelvis var det meningen, at stopperen Oliver Provstgaard bare skulle snuse lidt til landsholdet og få en indskiftning her og der. Men han har spillet fuld tid i alle fire kampe.

– Det var en balance. Men vi har været tvunget til at spille smalt. Det er ikke en kritik af dem, der er her.

– Det er en konstatering af, at hvis man skal vinde sådan nogle kampe, så kræver det noget erfaring, påpeger Riemer.

Danmarks næste kampe i Nations League er mod Portugal og Norge i november.

RITZAU

Kilder: USA fjerner bombefly fra britisk base efter mistænkelig hændelse

USA har hjemtaget B-1-bombefly fra den britiske militærbase RAF Fairford på grund af sikkerhedsbekymringer.

Det siger unavngivne amerikanske embedsmænd søndag til mediet Wall Street Journal.

Flyene er kaldt tilbage til USA efter en hændelse for en uge siden, hvor britisk politi modtog en anmeldelse om tre mistænkelige køretøjer, der kørte i retning af militærbasen.

Britisk politi oplyste, at det havde mistanke om en plan om et muligt terrorangreb.

Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, sagde senere til mediet BBC, at der var stærke indikationer på, at Iran havde spillet en rolle i forbindelse med hændelsen. Det er blevet afvist af Iran.

Fem personer blev anholdt i forbindelse med sagen. De blev løsladt dagen efter, men de var fortsat under efterforskning, lød det fra britisk politi. For få dage siden blev en 25-årig britisk-iransk mand anholdt.

Omkring 12 amerikanske B-1-bombefly var ifølge nyhedsbureauet Reuters placeret på militærbasen, der ligger nordvest for London.

De amerikanske bombefly har været brugt i forbindelse med amerikanske angreb i Iran.

En unavngiven talsperson fra USA’s forsvarsministerium bekræfter over for Reuters, at bombeflyene er hjemtaget.

– Vi kan nu bekræfte, at alle amerikanske bombefly, der var udstationeret på RAF Fairford, er blevet sendt tilbage til deres hjemmebaser i USA, skriver talspersonen i en mail.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 4. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 23.00

I nat en overgang stedvis let regn i det jyske. Temp. ned mellem 8 og 15 grader. Let til frisk fra sydvest, ved kysterne stedvis hård. I morgen i den sydlige og østlige del af landet først nogen eller en del sol, ellers bliver det skyet og især i Jylland stedvis lidt småregn. Temp. op mellem 15 og 19 grader. Vinden tiltager og bliver jævn til hård fra sydvest, dog ved Skagerrakskysten stedvis kuling.

Om aftenen og natten mest skyet og stedvis lidt regn, med ud på natten begynder det at klare op fra nordvest. Temp. ned mellem 10 og 16 grader og vinden aftager og bliver let til frisk fra sydvest og vest, ved kysterne dog fortsat op til hård vind.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 4. oktober 2026.

Udsendt kl. 23.28

Østersøen:
Tirsdag
Vest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Sydøst 3 til 8 m/s.
Torsdag
Om dagen nordvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 11 til 16 m/s.
Fredag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 8 til 13 m/s.

Indre danske farvande:
Tirsdag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten Kattegat vest 8 til 13 m/s. Bælthavet og Sundet vest 2 til 7 m/s.
Onsdag
Syd 8 til 13 m/s.
Torsdag
Om dagen nord 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Fredag
Vest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten vest 6 til 11 m/s.

Skagerrak:
Tirsdag
Vest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Om dagen vest 1 til 6 m/s. Om aftenen og om natten nordøst 6 til 11 m/s.
Torsdag
Nord 8 til 13 m/s.
Fredag
Om dagen i den østlige del nord 5 til 10 m/s. I den vestlige del sydvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten i den østlige del øst 3 til 8 m/s. I den vestlige del kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Vest 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Tirsdag
Om dagen vest 6 til 11 m/s. Tyskebugt vest 2 til 7 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen vest 5 til 10 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber nordøst 3 til 8 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Fladen nordvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 14 til 19 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Søndag den 4. oktober 2026 Udsendt kl. 23.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Mild start på ugen

Tirsdag:
I den østlige del af landet først skyet med lokalt lidt regn, ellers bliver det tørt med lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 14 og 17 grader. Let til frisk vind omkring vest, i Nordjylland stedvis hård vind, som aftager og bliver svag til jævn fra forskellige retninger. Om aftenen over de østlige egne først klart vejr, ellers bliver det mere skyet og om natten stedvis regn fra vest. Temp. ned mellem 8 og 13 grader og svag til let skiftende, senere sydøstlig vind.

Onsdag:
Mest skyet med stedvis regn af og til. Temp. op mellem 13 og 18 grader og efterhånden svag til jævn vind mest mellem syd og øst. Om aftenen og natten skyet med stedvis regn. Temp. ned mellem 8 og 15 grader, koldest i Jylland. Svag til jævn vind fra forskellige retninger, om natten ved kysterne stedvis frisk vind fra nordlige retninger.

Torsdag:
Skyet med regn mange steder og temp. mellem 11 og 15 grader, og let til frisk vind mest fra nordvest. Fra om aftenen til dels klart vejr og byger og temp. ned mellem 6 og 12 grader, lokalt måske lidt køligere. Vinden bliver let til frisk fra nordvest, ved kysterne op til hård vind.

Fredag:
Først på dagen enkelte byger og nogen sol, senere skyet med regn fra vest. Dagtemp. mellem 10 og 14 grader og om natten ned mellem 6 og 11 grader. Let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind.

Lørdag:
Spredte byger og vekslende skydække, om natten enkelte byger og til dels klart vejr. Dagtemp. mellem 12 og 15 grader og om natten ned mellem 6 og 11 grader. Let til frisk nordvestlig vind, ved kysterne op til hård vind.

Bolsonaro tager tidlig føring i brasiliansk præsidentvalg

Udfordreren Flávio Bolsonaro har taget en tidlig føring i søndagens præsidentvalg i Brasilien.

Det fremgår, efter at 41,6 procent af stemmerne er blevet optalt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Bolsonaro står foreløbigt til 50,4 procent af stemmerne, mens den siddende præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har opbakning fra 41,4 procent af de optalte stemmer.

De sydlige delstater, hvor højreorienterede Bolsonaro ventes at stå stærkest, er ofte blandt de hurtigste til at indberette resultater.

Først senere kommer resultaterne fra det nordøstlige Brasilien, hvor venstreorienterede Lula typisk har størst opbakning.

I alt stiller 12 kandidater op til præsidentvalget i Brasilien.

Hvis ingen kandidat får mere end 50 procent af stemmerne, går de to kandidater med flest stemmer videre til en anden valgrunde. Den foregår den 25. oktober.

Den 80-årige venstreorienterede Lula forsøger at blive valgt til en fjerde og sidste periode som præsident.

Han har advaret vælgerne om, at Brasiliens suverænitet er på spil som følge af pres fra USA’s præsident, Donald Trump.

Lula gjorde politisk comeback i 2022. Forinden havde han siddet fængslet i mere end 18 måneder i forbindelse med en omfattende korruptionsskandale. Dommen blev i 2021 annulleret på grund af procedurefejl.

Han har i sin tredje periode blandt andet genindført sociale indsatser og begrænset ødelæggelsen af Amazonas-regnskoven.

Den 45-årige senator Flávio Bolsonaro er søn af ekspræsident Jair Bolsonaro, der afsoner en dom på 27 år efter et fejlslagent kupforsøg i forbindelse med valget i 2022.

Bolsonaro har forsøgt at fremstille sig selv som mere moderat end sin konfrontatoriske far.

Valgkampen har været en bitter omgang præget af skandaler og mudderkastning frem for politiske forslag og valgløfter.

RITZAU

Sent straffespark sikrer Danmark en vigtig sejr i Wales

Det danske fodboldlandshold tog søndag en vigtig sejr. Det lykkedes nemlig at vinde knebent 1-0 på udebane over Wales i Nations League. Det afgørende mål blev sat ind af angriberen Rasmus Højlund. Han scorede på et straffespark sent i anden halvleg, efter at den walisiske målmand havde lavet en kæmpe fejl. Med sejren har Danmark nu seks point i gruppen. Dermed er andenpladsen pludselig blevet mere end realistisk. Og det betyder, at holdet kan gå videre til slutspillet i Nations League. Samtidig er en topseedning til EM-kvalifikationen tæt på at være sikret.

Grækenland holder Tyskland fra fadet i målløst opgør

Grækenland fik søndag aften endnu et stort resultat mod fodboldstormagten Tyskland.

En uge forinden havde tyskerne lidt et overraskende nederlag til grækerne på hjemmebane. I returopgøret dominerede Tyskland spillet fra første fløjt, men fik aldrig skovlen under værterne, som spillede 0-0 i Nations League.

Det er endnu et skuffende resultat for landstræner Jürgen Klopp og Tyskland, som blot har fem point efter de første fire gruppekampe.

Grækenland rider derimod videre på en bølge af gode resultater. Grækerne er fortsat ubesejrede og har otte point.

I returopgøret kom grækerne dog i problemer efter en halv time. Tyske Derry Scherhant tog et godt løb op ad venstresiden og lagde bolden ind til Jonathan Burkardt, som fik skubbet den i mål.

VAR-gennemgangen viste dog, at der havde været hånd på bolden i opspillet, og målet blev annulleret.

I anden halvleg holdt Tyskland fast i bolden, men fik ikke skabt nok offensivt.

Derfor holdt grækerne nullet og snuppede endnu et imponerende resultat mod tyskerne.

I gruppens anden kamp tog Holland samtidig imod Serbien i Eindhoven. Landstræner Xavis hollændere var klare favoritter mod Serbien, som havde tabt sine seneste fem landskampe.

Værterne levede op til favoritværdigheden og vandt 2-1.

Efter en halv time kom hjemmeholdet godt i gang, da Teun Koopmeiners’ frispark strøg hele vejen gennem feltet og gik direkte i mål til 1-0.

Føringen holdt dog kun i fire minutter, før Mihajlo Cvetkovic med et velplaceret hovedstød skabte balance i regnskabet.

I det 72. minut scorede hollandske Joshua Zirkzee det afgørende mål.

Sejren bragte Holland op på førstepladsen med otte point. Grækenland har det samme antal point og indtager andenpladsen. Tyskland halter tre point efter på tredjepladsen, mens Serbien ligger sidst.

RITZAU

Netanyahu kræver gennemgang af sikkerhed efter angreb i fly

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrer sikkerhedsgennemgang af internationale flyforbindelser til Israel efter Flydubai-hændelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag.

Hændelsen skete onsdag, hvor flyet fra selskabet Flydubai dykkede tusindvis af meter på meget kort tid.

Under hændelsen angreb andenpiloten piloten inde i cockpittet med en økse, sagde den øverste anklager i De Forenede Arabiske Emirater lørdag.

Øksen, der blev brugt, opbevares typisk i cockpittet og er beregnet til nødsituationer.

Andenpiloten på flyet fra Dubai til Israel forsøgte at udføre et “terrorangreb”, udtalte den øverste anklager i De Forenede Arabiske Emirater lørdag.

Netanyahu har bedt chefen for landets nationale sikkerhedsråd, Shmuel Ben Ezra, om at udpege en person til at foretage en gennemgang af sikkerheden omkring civil luftfart til Israel, oplyser premierministerens kontor ifølge AFP.

Den tidligere departementschef i transportministeriet Keren Terner Eyal, mener, at ansvaret for sikkerhedsbristen ligger hos transportministeren, Miri Regev.

– Du har ansvaret for sikkerheden omkring udenlandske selskaber.

Den israelske transportminister, Miri Regev, har dog afvist ansvaret for hullet i sikkerheden.

Ifølge AFP mener han derimod, at sikkerheden omkring udenlandske flyselskaber ligger under Israels udenrigs- og indenlandske efterretningstjenester.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at andenpiloten havde gennemgået “islamistisk radikal indoktrinering”. Han sagde også, at et motiv ikke var blevet fastlagt.

Ifølge generalanklageren fortsætter undersøgelserne for at fastslå de nærmere omstændigheder, herunder motivet og eventuelle forbindelser. Derudover gennemgås fysisk og digitalt bevismateriale.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]