Seneste nyheder

Maria Corina Machado, der er Venezuelas oppositionsleder, er fast besluttet på at forhandle en demokratisk overgang med sit lands midlertidige regering efter afsættelsen af Nicolás Maduro i januar.

Det siger Machado i en udtalelse fra Panama, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det centrale formål med den her forhandling er at opnå afholdelse af et frit, gennemsigtigt og suverænt præsidentvalg, siger hun.

Hun fortæller ikke, om en potentiel forhandling er gået i gang, eller hvornår den vil foregå.

Venezuelas opposition er anført af Machado. Den har indtil nu gjort krav på sejren til sin kandidat, Edmundo González Urrutia, ved valget i 2024, hvor Maduro blev udråbt som vinder.

Edmundo González Urrutia måtte siden flygte fra landet.

Store dele af Vesten anerkender ikke Maduro som vinder af valget.

Ved årsskiftet trængte amerikansk militær ind i præsidentpaladset i Caracas og tog Maduro og hans hustru til fange. De befinder sig nu i USA, hvor de afventer rettergang i en sag om blandt andet narkosmugling. Han nægter sig skyldig.

Delcy Rodríguez var vicepræsident i Maduros regering og har indtaget posten som fungerende præsident.

I udtalelsen fra Machado beder hun USA om hjælp til at “fremme en seriøs, fast og ansvarlig politisk forhandling med det midlertidige regime for at genoprette demokratiet i Venezuela”.

Machado har udtrykt tillid til den amerikanske præsident Donald Trumps planer for Venezuela efter tilfangetagelsen af Maduro.

Hun sagde lørdag, at hun vil stille op til et endnu ikke planlagt fremtidigt valg.

– Jeg kommer til at stille op, sagde hun under en rejse i Panama.

Trump har antydet, at der vil blive afholdt et nyt valg, men en dato er endnu ikke fastlagt.

Fra Delcy Rodríguez lød det den 1. maj, da hun blev spurgt til udsigterne til afholdelse af et valg, at hun ikke ved, hvornår det vil finde sted.

AFP

En drone har natten til fredag ramt et lejlighedskompleks i den rumænske by Galați, der ligger nær grænsen til Ukraine.

Det meddeler Rumæniens forsvarsministerium natten til fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ministeriet er der tale om en russisk drone. Den styrtede ned og ramte taget på bygningen, hvilket førte til en brand.

To personer har fået mindre skader i forbindelse med hændelsen. Det skriver det rumænske beredskab natten til fredag ifølge Reuters i et opslag på det sociale medie Facebook.

Da dronen ramte bygningen, detonerede en sprængladning, som dronen var udstyret med, lyder det videre fra beredskabet. Det tilføjer, at omkring 70 personer er blevet evakueret fra lejlighedskomplekset.

Den rumænske radiostation Pro Lider FM har også beskrevet hændelsen i et opslag på det sociale medie Facebook. Opslaget er ledsaget af en video, hvor der kan høres en tiltagende summen, der efterfølges af et højt brag.

På tidspunktet for braget ses en bygning blive lyst op af det, der ser ud til at være en eksplosion. Videoens indhold er ikke verificeret.

Samtidig rapporterer den rumænske tv-station TVR ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en drone er blevet fundet i byen Basesti, der ligger i den nordvestlige del af Rumænien omkring 550 kilometer nordvest for Galați.

Dronen i Basesti var ikke udstyret med en sprængladning og havde et vingefang på omkring tre meter, oplyser lokale myndigheder til tv-stationen.

Myndigheder arbejder i øjeblikket på stedet og forsøger at fastslå, hvor dronen kommer fra.

Det er tidligere sket, at droner eller dronerester fra Rusland er faldet ned på rumænsk område i forbindelse med russiske angreb i Ukraine.

Natten til fredag sker der droneangreb i havnebyen Izmajil, der ligger i den sydlige ukrainske region Odesa. Det skriver lokale myndigheder i området ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En af dronerne satte sig fast i en elledning, hvilket midlertidigt afbrød strømmen til fem landsbyer, fremgår det.

Den ukrainske havneby Izmajil ligger omkring 60 kilometer øst for den rumænske grænseby Galați.

USA udpeger Brasiliens to største kriminelle bander som terrororganisationer på trods af modstand fra Brasilien.

Det oplyser USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Det drejer sig om Primeiro Comando da Capital (PCC) og Comando Vermelho (CV), siger Rubio.

– CV og PCC er to af de mest voldelige kriminelle organisationer i Brasilien. Deres indflydelse og illegale netværk rækker langt ud over Brasiliens grænser, på tværs af vores region og ind i vores land.

– Tilsammen råder de over tusindvis af medlemmer og har orkestreret brutale angreb mod brasilianske politibetjente, offentlige embedsmænd og civile, siger han.

Den brasilianske præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har gjort sin modstand mod dette tiltag klar.

Lulas primære rival i det kommende valg, den konservative Flávio Bolsonaro, har støttet terrorstemplingen. Bolsonaro mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på ugen.

Der er ikke tale om Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, der er blevet dømt for kupforsøg mod Lula, men derimod hans søn.

USA begyndte at udpege kriminelle bander som terroristorganisationer, da USA’s præsident, Donald Trump, tiltrådte embedet i januar 2025. Blandt de udpegede er Mexicos Sinaloa- og Jalisco New Generation-karteller.

Efter Trump-administrationens opfattelse gør terrorstemplingen det juridisk muligt at iværksætte bredere tiltag mod banderne, deres ledere og interesser.

I oktober gennemførte brasilianske sikkerhedsstyrker en massiv aktion mod CV, hvilket resulterede i mindst 119 dødsfald. Det er den dødeligste operation af sin slags i Brasilien. Mindre sammenstød sker jævnligt.

I knap et år har USA udført adskillige luftangreb mod skibe og både, som ifølge Trump-administrationen smuglede narkotika og tilhørte terrororganisationer.

Ifølge AFP er i alt 193 personer døde i angrebene.

Lande som Mexico og Brasilien, der har ledere i midten eller på venstrefløjen, har udtrykt modstand mod udpegelserne. Lande med højreorienterede regeringer – som for eksempel Ecuador og Honduras – har støttet dem.

Tre teknikere er torsdag blevet dræbt under et ukrainsk droneangreb i den russisk-kontrollerede del af den østukrainske region Donetsk.

Det skriver den russisk-indsatte leder i området, Denis Pusjilin, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge Pusjilin befandt et hold af teknikere fra et vandforsyningsselskab sig i en bil i byen Vuhlehirsk, da bilen blev ramt i et droneangreb.

En fjerde person blev alvorligt såret under angrebet.

Yderligere fire personer er ifølge den russisk-indsatte leder blevet såret som følge af andre angreb i de dele af Donetsk, der er under russisk kontrol.

Rusland har bedt Ukraine opgive de områder af Donetsk, som fortsat er under ukrainsk kontrol. Det har Ukraine afvist.

Rusland har desuden meddelt, at man er klar til at fortsætte kampene, indtil hele regionen er under russisk kontrol.

I marts lød det fra Pusjilin, at 17 procent af regionen fortsat var på ukrainske hænder.

Russiske styrker har langsomt vundet terræn i Donetsk.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og andre ukrainske embedsmænd har for nylig hævdet, at ukrainske styrker har generobret områder og ved frontlinjen befinder sig i den bedste position i flere måneder.

Ruslands forsvarsministerium hævdede torsdag, at russiske styrker havde taget kontrol over landsbyen Novovasylivka i den ukrainske grænseregion Kharkiv.

Her hævder Rusland, at det er i gang med at etablere en såkaldt bufferzone.

I regionen Volgograd i det centrale Rusland lyder det omkring midnat natten til fredag ifølge russiske medier fra guvernør Andrej Botjarov, at luftsystemer er i gang med at afværge et større droneangreb.

En beboelsesejendom og civil infrastruktur er ifølge guvernøren blevet ramt. Der er ingen meldinger om dræbte.

I den russiske grænseregion Brjansk melder fungerende guvernør Jegor Kovalchuk på Telegram, at en person har mistet livet i et droneangreb på en landsby.

Reuters

De Radikales leder, Martin Lidegaard, forventer, at regeringsforhandlingerne genoptages fredag.

Det siger han kort efter midnat natten til fredag, hvor han sammen med partifællen Samira Nawa har forladt forhandlingerne på Marienborg.

– Vi har haft en udmærket aften. Vi er ved at være en lille smule brugte, og vi skal nok i gang igen i morgen, tænker jeg, lyder det fra en smilende Lidegaard.

Klokken 18.30 mødtes De Radikale sammen med SF og Moderaterne til forhandlinger hos Mette Frederiksen (S). Hun forsøger at danne en centrum-venstre-regering, som i givet fald kommer til at hedde SSFMR-regeringen.

Omkring midnat – efter mere end fem timers møde – har også SF-formand Pia Olsen Dyr og Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, forladt forhandlingerne.

Ingen af de to havde en kommentar til de journalister, der torsdag aften var mødt op ved Marienborg.

Hos Pia Olsen Dyhr og partikollega Signe Munk var smilene dog brede, da de kørte ud ad indkørslen til statsministerens embedsbolig i en rød personbil.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale har sammenlagt 82 mandater og vil altså være en mindretalsregering.

Der arbejdes på, at Enhedslistens 11 mandater og Alternativets 5 mandater skal udgøre et parlamentarisk grundlag for en eventuel SSFMR-regering.

Hvis eksempelvis Enhedslisten hopper fra, kan Alternativet og de nordatlantiske mandater ende med at få en afgørende rolle fremadrettet. Det gælder, hvis en SSFMR-regering for eksempel skal kunne tælle til 90 mandater for at få sin politik igennem.

Det er over ni uger siden, at vælgerne stemte til folketingsvalget. Her betød resultatet 24. marts, at der hverken er et rødt eller blåt flertal.

USA “er der ikke endnu” med Iran, men parterne er meget tæt på.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, torsdag til journalister på flybasen Joint Base Andrews i Maryland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi kan ikke garantere, at vi når i mål, men lige nu har jeg en ret god fornemmelse med det, siger han.

Han tilføjer, at USA befinder sig i en position, hvor det kan sætte Irans atomprogram betydeligt tilbage.

Tidligere torsdag aften skrev mediet Axios, at USA og Iran var enige om en aftale, der indebærer en forlængelse af våbenhvilen mellem dem, ligesom der skal indledes forhandlinger om Irans omstridte atomprogram.

Ifølge mediets unavngivne kilder har præsident Trump endnu ikke godkendt det såkaldte forståelsespapir eller Memorandum of Understanding (MoU), der skal være gældende i 60 dage.

En sådan aftale er en hensigtserklæring, der ikke er bindende, men sammenfatter de punkter, parterne er blevet enige om.

Men en kilde tæt på de iranske forhandlere afviste, at en sådan aftale er på plads mellem USA og Iran. Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim.

– Det er svært at sige præcis hvornår, eller om præsidenten kommer til at underskrive forståelsespapiret (MoU). Vi forhandler frem og tilbage om et par formuleringer, siger Vance ifølge Reuters.

Det er knap en uge siden, at USA’s præsident, Donald Trump, første gang sagde, at en såkaldt diplomatisk rammeaftale for en våbenhvile var tæt på. Det samme sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, søndag.

Indtil videre har det dog ikke ført noget konkret med sig.

Iransk stats-tv rapporterede tidligt fredag, at et amerikansk fly ifølge Masoud Tangestani, der er guvernør i området, var blevet ødelagt i den iranske by Bushehr.

Natten til fredag siger en anonym amerikansk embedsmand dog til Reuters, at ingen amerikanske fartøjer er blevet skudt ned nær Bushehr.

Krigen begyndte efter, at Israel og USA i fællesskab udførte angreb på Iran den 28. februar i år.

Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden krigens begyndelse har Hormuzstrædet, der er en maritim flaskehals for 20 procent af verdens olie og gas, været de facto lukket af Iran.

RITZAU

FEMVAND
Torsdag den 28. maj 2026.

Udsendt kl. 23.30

Østersøen:
Lørdag
Vest 8 til 13 m/s.
Søndag
Vest 4 til 9 m/s.
Mandag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Tirsdag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Onsdag
Sydøst 3 til 8 m/s.

Indre danske farvande:
Lørdag
Om dagen Kattegat kuling fra vest 9 til 14 m/s. Bælthavet og Sundet vest 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten vest 7 til 12 m/s.
Søndag
Nordvest 5 til 10 m/s.
Mandag
Om dagen sydøst 2 til 7 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 2 til 7 m/s.
Tirsdag
Sydøst 7 til 12 m/s.
Onsdag
Syd 3 til 8 m/s.

Skagerrak:
Lørdag
Kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Søndag
Vest 6 til 11 m/s.
Mandag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Syd 7 til 12 m/s.
Onsdag
Sydvest 5 til 10 m/s.

Nordsøen:
Lørdag
Om dagen Fisker og Fladen vest 8 til 13 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber syd 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten Fladen, Dogger og Humber sydøst 5 til 10 m/s. Fisker vest 8 til 13 m/s. Tyskebugt vest 3 til 8 m/s.
Søndag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Mandag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 3 til 8 m/s. Dogger og Humber sydøst 7 til 12 m/s.

Ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo, der indtil videre formodes at have kostet over 200 mennesker livet, kan stoppes.

Det siger lederen af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, torsdag aften under et besøg i landets hovedstad, Kinshasa.

– Den her ting kan stoppes, siger han og tilføjer, at WHO ikke støtter rejseforbud som et middel mod udbrud, da det ifølge ham “ikke hjælper særlig meget”.

– Sammen vil vi overvinde det her udbrud, siger han og lover at gøre “alt, hvad der står i min magt, for at hjælpe jer”.

WHO har frem til 24. maj registreret 10 bekræftede og 223 formodede dødsfald som følge af ebola i DR Congo, siden udbruddet blev erklæret den 15. maj.

Organisationen har dog advaret om, at udbruddets reelle omfang sandsynligvis er meget større. Virussen menes nemlig at have floreret uopdaget i et stykke tid.

Dette er det 17. registrerede ebolaudbrud i det enorme centralafrikanske land, som huser mere end 100 millioner mennesker.

Indsatsen mod sygdommen kompliceres af, at epicentret ligger i den østlige del af landet – en mineralrig region, der i mere end tre årtier har været præget af vold fra forskellige væbnede grupper.

Den Rwanda-støttede M23-milits har siden 2021 indtaget store landområder, og kampene er intensiveret over det seneste halvandet år.

Tedros Adhanom Ghebreyesus opfordrer igen indtrængende de stridende parter til at indstille kampene.

– Konflikt og fordrivelse gør alt sværere, siger han torsdag aften.

– Jeg retter en direkte appel til alle stridende parter i denne region: Erklær våbenhvile. Ingen sag, ingen konflikt og intet ubehag er værd at dømme uskyldige mennesker til døden for på grund af en sygdom, der kan forebygges.

AFP

Den danske cykelrytter Julius Johansen fejrede torsdag karrierens anden store individuelle triumf.

UAE-rytteren tog således sin anden professionelle sejr, da han vandt den indledende prolog i det franske etapeløb Boucles de la Mayenne.

Den 26-årige dansker brugte 6 minutter og 36 sekunder på at tilbagelægge de 5,4 kilometer.

Han var godt to sekunder hurtigere end svenske Jakob Söderqvist og seks sekunder hurtigere end Oscar Chamberlain fra Australien.

Johansen fortæller til TV 2 Sport, at han på ingen måde forventede, at han var i stand til at vinde.

– Ikke på nogen tænkelig måde. Det kommer som et kæmpe chok. Jeg forventede, at den ville være for eksplosiv for mig. Men jeg har haft en rigtig god træningsperiode med min forlovede, og jeg vidste, jeg var i god form.

Mads Pedersen (Lidl-Trek) var udnævnt som en af favoritterne til at tage sejren, men han endte som nummer 20 – 15 sekunder efter sin landsmand.

Pedersens landsmand og holdkammerat Søren Kragh Andersen var en anelse hurtigere og blev den næstbedste dansker med en syvendeplads.

Johansen vandt tidligere på året 1. etape – en enkeltstart på 15 kilometer – i det spanske etapeløb O Gran Camiño.

Boucles de la Mayenne fortsætter frem til søndag.

Flere taglejligheder står torsdag aften i flammer på Møllevænget i Nykøbing Mors.

Politi og beredskab har derfor evakueret beboere i flere opgange. Det skriver Nordjyllands Beredskab på X.

– Branden er omfattende, og ejendommens beboere er evakueret. Slukningsarbejdet pågår fortsat, lyder det.

Desuden er der indkaldt assistance fra omkringliggende stationer samt Beredskabsstyrelsen, skriver beredskabet i opslaget.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om personskader, skriver både TV Midtvest og TV2 Nord.

Politiet formoder, at branden er opstået i en af lejlighederne og siden har bredt sig til andre dele af boligblokken samt i tagkonstruktionen.

– Og vi er ved at evakuere resten af blokken. Den har fået godt fat. Brandfolkene er talstærkt til stede, siger vagtchef Viggo Rækby fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Desuden opfordres borgere i området til ikke at søge nærmere, da beredskabet skal have plads til at arbejde på stedet.

Vagtchefen forventer, at beredskabet vil arbejde ved adressen i flere timer, skriver TV2 Nord kort før klokken 22.

Sanger og musiker Lotte Rømer er død i en alder af 75 år.

Det oplyser Lotte Rømers søster, Hanne Rømer, til Ekstra Bladet.

Lotte Rømer døde torsdag efter kort tids kræftsygdom, lyder det.

– Vi har været hinandens livsvidner i 75 år, og vi har lavet alt muligt sammen. Hvis der var nogen, der var et godt menneske, så var det Lotte. Hun var så god til mennesker og til at være noget for andre, siger Hanne Rømer til Ekstra Bladet.

Med sin store røde manke og en stemme, der brændte igennem, spillede hun bas og keyboards blandt andre med legender som C.V. Jørgensen og guitaristen Ivan Horn.

Den konservatorieuddannede musikpædagog gjorde sig først gældende sammen med søsteren Hanne i en af datidens populære kvindegrupper, “Hos Anna”.

Siden spillede hun op først i C.V. Jørgensens Det Ganske Lille Band og siden i C.V. Moto uden C.V., før hun gik sine egne veje med Lotte Rømer Band.

Her spillede hun, sammen med blandt andre sin daværende kæreste, guitaristen Ivan Horn, landet tyndt med egne markante sange fra albummer som “Mama Rouge”.

Siden gik hun solo med sit eget “One Woman Show” og lavede kabareter og teaterforestillinger og deltog også i Dansk Melodi Grand Prix i 1986.

En arvelig hørelidelse betød, at Lotte Rømer måtte lægge musikkarrieren på hylden.

I 1999 udgav hun bogen “Hva'” om svære hørelidelser. Og i 2006 udkom “Hva’ så?” – en brugsbog med redskaber og gode råd til at takle livet med nedsat hørelse.

Hun har rejst Danmark tyndt for at gøre folk klogere på hørelse og høretab. Hun nåede desuden at være formand for Høreforeningen i København.

Undervejs blev hun også uddannet i kropsterapien Manuvision.

Da hun i 2023 blev hædret med Det Danske Rockakademis ærespris, fortalte hun, at hun da havde mistet mere end 85 procent af sin hørelse.

Den 17-årige franskmand Moise Kouame har taget sine landsmænd med storm under de første dage af årets French Open.

Wildcard-spilleren, der er nummer 318 i verden, er den yngste mand til at nå tredje runde i en grand slam-turnering siden Rafael Nadal for 23 år siden.

Torsdag overlevede han et lurende comeback fra Adolfo Vallejo, verdens nummer 71, og sejrede i fem sæt efter godt fem timers drama i Paris.

Efter sejre til Rafael Jodar og Joao Fonseca onsdag er det første gang siden 2006, at tre teenagere er klar til tredje runde i herresingle i turneringen.

Dengang var det Rafael Nadal, der senere gik hele vejen, samt Novak Djokovic og Gaël Monfils.

Kouame var inden torsdagens sejr i forvejen den yngste mand til at vinde en kamp i en grand slam-turnering i 17 år.

Debutanten, der er født i Paris, bragte sig foran med to sæt til stor begejstring for de franske fans.

Han begyndte derefter at falme i varmen, men det lykkedes ham at kæmpe sig tilbage, da Vallejo servede for sejren ved 5-3 i femte sæt.

Den historiske franskmand fuldendte den mindeværdige præstation i en dramatisk tiebreak.

I vinderinterviewet på banen henvendte han sig til tilskuerne.

– Jeg har kun ét ord at sige: Tak. Helt ærligt, uden jer havde jeg aldrig vundet denne her kamp. Jeg tror ikke, I forstår, hvor meget I støttede mig.

– Fysisk er I endnu mere udmattede, end jeg er. I gav alt, hvad I havde, og det virkede, sagde Kouame ifølge French Opens hjemmeside.

Et halvt hundrede mennesker er dræbt i det sydøstlige Colombia under sammenstød mellem to grupper, der begge udspringer af den opløste guerillabevægelse Farc.

Grupperne kæmper om kontrol med områder, hvor der fremstilles kokain.

En borgmester i den region, hvor kampene har fundet sted, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er mindst 48 dræbte.

En af de grupper, der var involveret i sammenstødet, oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at mindst 52 er dræbt.

Bruce Springsteen, Cypress Hill og Foo Fighters er blandt de musikere, som er på plakaten til festivalen Power to the People.

En del af overskuddet fra festivalen går til organisationerne VoteRiders og HeadCount, der blandt andet arbejder for at sikre, at alle amerikanske statsborgere over 18 år kan stemme.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The Washington Post.

Det er den amerikanske guitarist Tom Morello, som står bag festivalen.

– Showets mantra er meget klart: Det er et show om fred, kærlighed, retfærdighed og musik, siger han til avisen.

På festivalens officielle hjemmeside handler Power to the People om, hvilken magt almindelige mennesker har, når de står sammen, gennem musik, kunst, fællesskab og handlinger til at forme USA og resten af verden på og efter valgdagen.

Power to the People finder sted i Columbia i den amerikanske delstat Maryland den 3. oktober 2026.

Det er præcis en måned inden, at der er midtvejsvalg i USA.

– Der er en tydelig følelse af, at det ikke kun er vores land og demokratiet, der er på spil, men at folks familier, venner og naboer er i reel fare fra den stigende fascistiske bølge, siger Tom Morello til avisen.

Bruce Springsteen, som optræder til koncerten, er udtalt modstander af USA’s præsident, Donald Trump.

Ved midtvejsvalget afgøres den amerikanske kongres’ sammensætning i 2027 og 2028.

Alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus er på valg, mens en tredjedel af Senatets 100 medlemmer er på valg.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon er midtvejsvalget ofte et protestvalg, forstået på den måde at oppositionens vælgere ofte er de “mest motiverede”.

Forklaringen er, at vælgerne formodes at være præget af, hvordan de mener, præsidenten har klaret sig de to foregående år.

Mens noget af overskuddet som nævnt går til HeadCount, der blandt andet arbejder for at sikre, at alle amerikanske statsborgere over 18 år kan stemme, går en anden del til VoteRiders.

VoteRiders arbejder for at “minimere ID-relaterede forhindringer ved stemmeurnen, så alle berettigede vælgere kan afgive en stemme, der tæller”.

For at stemme skal man inden valget registrere sig som vælger i sin hjemstat.

Hver af de 50 delstater har forskellige krav til, hvordan registreringen foregår, og hvilken dokumentation man skal fremvise.

Ifølge organisationen kan det blandt andet “være forvirrende at forstå”, hvilken type ID der accepteres.

Jannik Sinner løb tør for energi og “ramte muren”, da han torsdag måtte give fortabt efter 30 sejre i træk og fem titler på stribe.

Det fortæller verdensetteren efter nederlaget i fem sæt til Juan Manuel Cerúndolo i anden runde i French Open, hvor Sinner led fysisk i varmen.

– Jeg havde ingen energi. Det kan ske, ingen er en robot, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

I første omgang lignede det en overbevisende sejr til Sinner, der vandt de første to sæt i sikker stil.

Italienerens problemer opstod sent i tredje sæt, hvor han havde muligheden for at serve sejren hjem.

Men sådan gik det ikke, for fysikken spændte ben for ham. Sinner fortæller, at han undervejs i kampen blev svimmel.

– Jeg var meget, meget flad i hele kroppen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så svag.

– Jeg vågnede i morges og havde det ikke særligt godt, og jeg forsøgte at holde duellerne meget korte, siger Sinner.

Italienerens niveau faldt drastisk, imens temperaturen ifølge AFP steg til over 30 grader under en hedebølge i Paris.

Han vil dog ikke give varmen skylden for det overraskende exit.

– Det var varmt, men ikke vanvittigt varmt. Det var virkelig ikke vejret eller varmen. Det var bare mig, siger Sinner.

Italieneren, der var favorit til at vinde French Open, vil ikke tage noget fra Cerúndolo, der ifølge Sinner spillede en “solid” kamp.

Han har nu brug for at holde pause i en periode for at lade batterierne op. Han kommer ikke til at spille en turnering på græs inden Wimbledon, lyder det.

EU-Kommissionen godkender torsdag, at mejeriselskabet Arla Foods fusionerer med det tyske selskab DMK og det hollandske andelsselskab DOC.

Det oplyser EU-Kommissionen ifølge Reuters.

I april sidste år skrev Arla i en pressemeddelelse, at man vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

Først nu godkender EU beslutningen. Ifølge EU vil en fusion “ikke i væsentlig grad” mindske konkurrencen inden for indkøb af råmælk og mejeriprodukter i Europa.

DMK Group forarbejder årligt 5,3 milliarder kilo mælk mod Arlas mælkemængde på 13,7 milliarder kilo årligt.

DMK består af omkring 4000 mælkeproducenter, mens Arla består af over 7000, skriver EU-Kommissionen i en erklæring. Hollandske DOC er noget mindre og består af 600 mælkeproducenter i Holland og Tyskland.

Fusionen vil skabe Europas største andelsmejerikoncern, som vil være ejet af 12.000 landmænd og omsætte for omkring 19 milliarder euro, svarende til 142 milliarder kroner.

Koncernen skal videreføres under Arlas navn.

Hovedkvarteret kommer også til at ligge i Viby J ved Aarhus, hvor Arla Foods i forvejen har sit hovedsæde.

DMK Group og Arla Foods samarbejder allerede i det fælles selskab Arnoco, der laver valle fra osteproduktion om til valleprotein og laktose.

Arla Foods er selv resultat af den fusion, der blev indgået mellem danske MD Foods og svenske Arla for 25 år siden.

Sidenhen har selskabet igennem opkøb etableret sig i blandt andet Storbritannien, Tyskland og Benelux-landene, ligesom man også eksporterer mælkeprodukter til Mellemøsten og Asien.

Arla står blandt andet bag mærkerne Lurpak, Buko, Puck og Cheasy.

DMK står for Deutsches Milchkontor og er også resultatet af en fusion. I 2011 blev Nordmilch og Humana Milchindustrie lagt sammen og dannede Tysklands største mejerikoncern.

Canada er klar til semifinalerne ved VM i ishockey efter en overbevisende 4-0-sejr over USA, der er forsvarende verdensmester.

Også Finlands ishockeyherrer er blandt de bedste fire. Finnerne levede op til favoritværdigheden og vandt 4-1 over Tjekkiet.

Rivaliseringen mellem Canada og USA tog overhånd efter godt seks minutter i første periode i torsdagens kvartfinale.

Canadas Evan Bouchard røg hårdt i isen efter en voldsom tackling fra USA’s Ryan Lindgren.

Amerikanerne måtte spille i undertal i de efterfølgende fem minutter for den ulovlige hovedtackling.

Samtidig blev Lindgren fra Seattle Kraken udvist i resten af kampen for game misconduct.

Canada formåede ikke at omsætte det lange powerplay til scoring, men efter 18 minutter i første periode kom gennembruddet.

Canadierne var atter en mand i overtal på isen, da Macklin Celebrini fra NHL-holdet San Jose Sharks slog til og sendte sit landshold foran.

Kampen fortsatte i et højt tempo med et hav af chancer i begge ender, men canadiernes målmand, Jet Greaves, holdt stand.

Canada fordoblede føringen midtvejs i anden periode, hvor canadierne sad tungt på spillet.

En lang aflevering til Dylan Holloway åbnede spillet op, inden han opsamlede en returpuck og lagde yderligere pres på amerikanerne.

2-0-stillingen var uændret med godt to minutter tilbage på uret i tredje periode, hvor USA tog målmanden ud i en desperat satsning.

Det gik ikke efter planen for amerikanerne, da Canadas Connor Brown sendte pucken i et tomt mål. Det samme gjorde Sidney Crosby under ét minut senere.

Senere torsdag findes de resterende to semifinalister. Norge møder Letland, mens værtsnationen Schweiz tørner sammen med Sverige.

Hvem der møder hinanden i semifinalerne, der afvikles lørdag, bliver først afgjort, når alle kvartfinaler er færdigspillet.

USA og Iran er ifølge mediet Axios enige om en aftale, der indebærer en forlængelse af våbenhvilen mellem dem, ligesom der skal indledes forhandlinger om Irans omstridte atomprogram.

Det oplyser to embedsmænd i USA og en regional kilde, der er involveret i mægling mellem USA og Iran.

De samme oplysninger kommer fra kilder “tæt på forløbet” til nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Det er en aftale, der skal få alle til bordet. Vi arbejder på detaljerne under forhandlingerne, siger en af de amerikanske embedsmænd ifølge Axios.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Det Hvide Hus, præsident Donald Trump eller andre officielle kilder i de to lande.

Ifølge Axios skal præsidenten have meddelt mæglere, at han ønsker “et par dage til at tænke over det”.

Ifølge mediets unavngivne kilder har præsident Trump endnu ikke godkendt det såkaldte forståelsespapir eller Memorandum of Understanding (MoU), der skal være gældende i 60 dage.

En sådan aftale er en hensigtserklæring, der ikke er bindende, men sammenfatter de punkter, parterne er blevet enige om.

Men en kilde tæt på de iranske forhandlere afviser, at en sådan aftale er på plads mellem USA og Iran. Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Teksten er ikke færdig og heller ikke bekræftet, siger kilden.

Iran har ikke meddelt Pakistan, der mægler i konflikten med USA, at teksten er klar. Både mægleren og offentligheden vil blive informeret, når det er tilfældet, siger kilden ifølge Reuters.

Også Axios skriver, at det fra iransk side endnu ikke er godkendt fra højeste embede, skriver Axios.

Mediet betegner indgåelsen af en MoU som det mest betydningsfulde diplomatiske gennembrud mellem USA og Iran, siden USA og Israel begyndte at bombe Iran fra luften 28. februar.

En diplomat fra et af de lande, der mægler mellem USA og Iran, nedtoner imidlertid nyheden over for det israelske medie Times of Israel.

Den unavngivne diplomat siger, at der er sket fremskridt, og at enighed om en MoU er rykket nærmere.

Men i og med, at der ikke er kommet endeligt svar fra nogen side, vil det ikke være korrekt at sige, at forhandlerne fra de to parter er nået til enighed, siger diplomaten.

I det aftalememorandum, der nu foreligger ifølge Axios, står der blandt andet, at skibstrafik skal passere uhindret gennem Hormuzstrædet i den nævnte periode på 60 dage.

Iran skal inden for 30 dage fjerne de miner, der er lagt ud i strædet, og USA skal ophæve sin blokade af iranske havne, skriver Axios.

De videre forhandlinger skal i første omgang fokusere på Irans atomprogram, lyder det videre.

Trump har flere gange tidligere meddelt, at en aftale var næsten klar, og at der kunne komme store nyheder inden for få dage. Hidtil har der ikke vist sig at være hold i de meldinger.

Ni mænd er torsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet fundet skyldige i på forskellige måder at have deltaget i tre drabsforsøg i bandemiljøet med tilrejsende skytter.

En 22-årig mand er frifundet for drabsforsøg.

De tre drabsforsøg trækker spor til konflikt mellem bandegrupperingen NNV på den ene side og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) på den anden side.

Flere tilhørere kunne ikke få plads i retssal 60, der er en af Københavns Byrets store nævningesale.

I den fyldte retssal brugte retsformanden omkring tre kvarter på at læse skyldkendelsen højt og fremlægge dele af rettens begrundelse.

Det første drabsforsøg fandt sted 9. og 10. juli 2024. I det er to svenske mænd fundet skyldige i at have rejst til Danmark med det formål at skyde og dræbe en eller flere personer med tilknytning til LTF.

Drabet skulle begås i nærheden af en kiosk på Holmbladsgade på Amager.

En 18-årig, en 17-årig, 21-årig og to 22-årige, der er bosiddende i Danmark, er fundet skyldige i at have medvirket til drabsforsøget ved at have leveret en pistol til svenskerne.

Tre af dem er også skyldige efter den såkaldte bandeparagraf, der kan føre til en fordobling af straffen.

Eksempelvis har retten fundet det bevist, at den 18-årige havde tilknytning til NNV i sommeren 2024.

Drabsforsøget blev aldrig ført ud i livet, da svenskerne blev anholdt.

De næste drabsforsøg skete nogenlunde samtidig, 10. og 13. juli. Her var en enkelt svensker rejst til Danmark for at begå drab på en eller flere med tilknytning til LTF nær kiosken ved Holmbladsgade.

Den 18-årige med tilknytning til NNV er også fundet skyldig i dette forhold. Det samme er den 17-årige, der også er fundet skyldig i det første drabsforsøg.

Derudover er en 21-årig svensker fundet skyldig.

Svenskeren blev anholdt, inden der blev affyret skud.

Nogle måneder senere, 2. december 2024, ankom en mand bosiddende i Tyskland til Danmark. Også han havde det formål at begå drab på en eller flere med tilknytning til LTF.

Også den 18-årige med tilknytning til LTF er fundet skyldig i dette forhold.

Dette drabsforsøg mislykkedes, fordi manden, der var kommet fra Tyskland, aldrig fik det våben, han skulle bruge til at begå drab.

Han anskaffede sig i stedet en ny opgave i Tyskland, men blev anholdt, mens han stadig var i København.

Den 22-årige mand, der blev frifundet for drabsforsøg, er dog dømt for besiddelse af hash og en peberspray.

Flere af de andre tiltalte er også fundet skyldig i andre forbrydelser, såsom røveri, besiddelse af euforiserende stoffer og besiddelse af en rørbombe.

Med torsdagens skyldkendelse er sagen ikke slut. Der mangler nemlig at blive udmålt straffe til de tiltalte.

Det sker i flere forskellige retsmøder. Seks af de tiltalte kan forvente at få deres sager afgjort ved to forskellige retsmøder i juni. De resterende fire må vente til starten af november.

Et knivangreb på en schweizisk togstation, hvor tre personer torsdag blev såret, tolkes som en terrorhandling.

Det oplyser de lokale myndigheder i Winterthur, hvor angrebet skete.

En formodet gerningsmand på 31 år er blevet anholdt. Angrebet fandt sted torsdag morgen omkring klokken 06.30 lokal tid.

– Jeg kalder helt ekstraordinært dette for et terrorangreb, siger Mario Fehr, sikkerhedschef for lokale myndigheder i Zürich-området og i byen Winterthur.

– Det var en modbydelig terrorhandling, som efter min mening blev håndteret meget godt af politiet, der var i stand til at forhindre, at noget endnu værre skete, lyder det.

Sikkerhedschefen roste på et pressemøde en skolelærer, som stillede sig foran sine elever for at beskytte dem.

– Der var flere modige mennesker, siger Mario Fehr med henvisning til læreren, som “opførte sig eksemplarisk”.

Chefen for politienheden i Zürich, Marius Weyermann, oplyser, at den anholdte mand tidligere har været anmeldt til politiet i 2015 for at sprede propaganda fra Islamisk Stat.

– Motivet bag denne handling skal findes inden for radikalisering og ekstremisme, siger Weyermann.

Tre personer blev såret af knivstikkene og blev bragt til hospitalet. Den ene blev stukket i halsområdet, den anden i benet og den tredje i låret, oplyser det lokale politi.

Reuters