Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Det er blevet markant dyrere at betale for landets krisecentre. På bare syv år er kommunernes udgifter til området fordoblet. I 2018 brugte kommunerne lige knap 400 millioner kroner på krisecentre. I 2025 var beløbet vokset til 820 millioner kroner.
Det viser nye tal, som Socialministeriet har udleveret til Dagbladet Information.
Stigningen i udgifterne er sket, samtidig med at det danske krisecenterlandskab har forandret sig markant. Hvor krisecentre tidligere hovedsageligt blev drevet af kommuner og selvejende organisationer, er kommercielle virksomheder i stigende grad rykket ind på området.
Socialministeriet oplyser til Information, at der i dag er 26 private, kommercielle krisecentre i Danmark, hvoraf flere af dem har oprettet mere end én afdeling. I 2019 var der seks.
Samtidig viser tal fra Kommunernes Landsforening (KL), at der helt generelt er kommet flere krisecenterpladser i perioden. I 2019 var der 607 pladser i alt, mens antallet af pladser på krisecentre i marts 2026 var vokset til 977.
Væksten kommer hovedsageligt fra antallet af pladser på de private, kommercielle krisecentre, som der i marts 2026 var 332 af. I 2019 var der 59.
Det er ikke muligt på baggrund af tallene at fastslå, hvor stor en del af udgiftsstigningen der skyldes de kommercielle krisecentre. Men udviklingen får nu en række organisationer på området til at efterlyse politisk indgriben.
Hos KL vækker udviklingen bekymring. Formand for Socialudvalget og Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), fremhæver, at kommunerne mangler redskaber til at styre et område, hvor private virksomheder i stigende grad driver krisecentre.
»Taksterne løber løbsk, og området er uigennemskueligt for kommunerne. Vi har begrænsede muligheder for at styre, hvem der er på krisecentre, hvor lange opholdene er, og hvad opholdene koster,« siger han til Information.
Josephine Fock, der er direktør i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), peger på flere mulige forklaringer på de stigende udgifter. Større opmærksomhed på vold kan have betydet, at flere får den hjælp, de har behov for, og siden juli 2024 har mænd også fået adgang til krisecentre efter servicelovens paragraf 109.
Men hun mener samtidig, at muligheden for at tjene penge på krisecentre bidrager til udviklingen.
»Der er nogen, der har fundet ud af, at det her er en nem måde at tjene penge på,« siger hun til Information.
Information sætter i øjeblikket fokus på krisecentre. Torsdag kunne Information afdække, hvordan Aisha, der ikke er hendes rigtige navn, i en længere periode boede på et privat, kommercielt krisecenter. Her oplevede hun at blive fastholdt og udnyttet, fordi krisecenteret tjente penge på hende, og den mistanke underbygges af Informations research.
Sagen illustrerer en særlig konstruktion på krisecenterområdet. En voldsudsat kan nemlig henvende sig direkte til et krisecenter uden først at blive visiteret af kommunen. Det såkaldte selvhenvenderprincip skal sikre, at mennesker, der akut flygter fra vold, kan få hjælp med det samme.
Men det betyder samtidig, at lederne af krisecentre afgør, hvem der bliver indskrevet, og hvornår opholdet skal slutte. Regningen bliver sendt til borgerens hjemkommune. Kommunen har ikke visiteret borgeren eller forhandlet taksten, men er som udgangspunkt forpligtet til at betale for opholdet.
Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra socialminister Monika Rubin (M).
https://www.information.dk/indland/regningen-krisecentre-fordoblet-paa-syv-aar
Redaktionel kontakt:
Laura Labarca
tlf.: +4530103333
e-mail: lala@information.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)