Seneste nyheder

Ukraine får mulighed for at købe 20 Gripen-kampfly af Sverige.

Desuden vil Sverige donere 16 Gripen-fly til landet, der gennem mere end fire år har været i krig mod Rusland.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver det svenske medie SVT.

– Ukraine har tydeligt udpeget Gripen som deres prioriterede valg af langsigtede flyvevåben i Ukraine og har sagt, at de vil købe det seneste, Gripen E, siger den svenske statsminister.

– Vi erstatter de fly, vi donerer, med nye fly til det svenske flyvevåben.

Pressemødet finder sted på en flyvestation i Uppsala i Sverige.

Ukraine har givet udtryk for, at landet er interesseret i at købe op til 150 kampfly af Sverige, og dette gentager Zelenskyj torsdag.

Gripen produceres af den svenske våben- og flyproducent Saab.

Ifølge Zelenskyj er det et problem for Ukraine, at Rusland angriber landet fra lokationer, der ligger langt inde i Rusland, og som ofte er uden for det ukrainske militærs rækkevidde.

Med de svenske kampfly vil Ukraine være bedre rustet til at reagere på de russiske angreb, lyder det.

– Disse fly med deres særlige våben kan ødelægge mål på over 200 kilometers afstand. Vi håber at kunne presse de russiske kampfly tilbage, så de ikke længere kan affyre lige så mange bomber.

– Vi har brug for dem, siger Zelenskyj om Gripen-flyene.

Den ukrainske præsident ankom til Sverige torsdag formiddag for at diskutere krigen i Ukraine og forsvarsaftalen med Sverige.

De 20 Gripen-fly, som Ukraine i første omgang køber, bliver efter planen leveret i 2030, mens de 16 kampfly, som Sverige donerer, leveres i begyndelsen af 2027.

Det er fjerde gang, at Zelenskyj besøger Sverige, siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Sidste år indgik Ukraine og Sverige en hensigtserklæring, som kunne føre til en aftale om mellem 100 og 150 Gripen-fly.

To personer, der er sigtet for grov vold med døden til følge mod et toårigt barn, er torsdag blevet løsladt af anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Barnet døde 14. december 2024. Politiet indledte samme dag en efterforskning, der førte til, at en 54-årig kvinde og en 30-årig mand blev anholdt.

De er sigtet for dødsvold mod barnet, og siden 9. januar 2025 har de været varetægtsfængslet.

Men ikke længere. Anklagemyndigheden vurderer, at der ikke længere er grundlag for, at de skal sidde fængslet.

Selv om de torsdag blev sat på fri fod, er de fortsat sigtet i sagen, og anklagemyndigheden forventer at have taget stilling til tiltalespørgsmålet inden længe, fremgår det.

Ifølge JydskeVestkysten var den lille dreng anbragt, og det er plejemoren og en mand, der boede sammen med hende, der er sigtet for den dødelige vold, skriver mediet.

Den toårige dreng havde angiveligt fået slag mod hovedet med et ukendt redskab, og han døde af kraniebrud og blødninger under hjernehinden, har JydskeVestkysten tidligere skrevet.

Plejemoren har også været ansat i en kommunes afdeling for børn og familie, skriver mediet. Det fremgår dog ikke, hvad hendes stilling har været.

Danske Bank har endnu engang nedlagt en række stillinger blandt de ansatte i både Danmark og de øvrige lande, hvor koncernen driver bank.

Ifølge en pressemeddelelse er der tale om 262 stillinger, hvoraf de 199 vedrører ansatte i Danmark.

– Ændringerne afspejler et vedvarende arbejde med at tilpasse vores organisation til vores strategi og forblive en konkurrencedygtig, kundefokuseret bank i et marked, der ændrer sig hurtigt, hedder det i pressemeddelelsen.

Banken fortæller, at det blandt andet er investeringer i ny teknologi, der har gjort nogle medarbejdere og funktioner overflødige.

– I takt med at vi øger investeringerne i strategiske vækstområder og nye kompetencer, tilpasser vi organisationen andre steder som følge af øget automatisering, effektivisering, forenkling og justerede strategiske prioriteter, hedder det i pressemeddelelsen.

Det er kun tre måneder siden, at koncernen meldte ud, at man ville nedlægge 420 stillinger, hvoraf de 230 berørte danske ansatte.

Og hvor man dengang friholdt ansatte med kundekontakt, er det ikke tilfældet denne gang.

Det skyldes ifølge banken, at man i højere grad tilbyder digitale værktøjer, som er efterspurgt af kunderne, og som gør, at nogle opgaver kan løses mere effektivt.

Selv om det betyder, at man kan klare sig med færre medarbejdere, vil det ifølge Danske Bank give det tilbageværende personale mere tid til at fokusere på de situationer, hvor de for alvor kan gøre en forskel.

I fagforeningen Finansforbundet vækker meldingen om nye fyringer i Danske Bank både “frustration, skuffelse og bekymring”.

– Jeg frygter for, at dagens afskedigelser betyder et øget arbejdspres og påvirker trivslen og trygheden for medarbejderne negativt, siger Kirsten Ebbe Brich, der er formand for Finansforbundet i Danske Bank.

Bilister, der kører på motorvej E20 på Fyn, skal væbne sig med lidt ekstra tålmodighed de kommende uger.

Fra på lørdag og cirka seks uger frem skal der lægges ny asfalt på motorvej E20 på Fyn mellem Nyborg V og Langeskov.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet betyder, at der kun vil være ét spor farbart i begge retninger, mens der arbejdes.

Det kan give mindre forsinkelser, skriver Vejdirektoratet.

Arbejdet bliver udført som aften- og natarbejde primært mellem klokken 18.00 og klokken 06.00.

I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil motorvejen være åben som normalt.

Der er tale om en strækning på cirka otte kilometer.

Først bliver den gamle belægning affræset. Derefter bliver der udlagt asfalt og påført nye vejstriber.

– Hvis alt forløber planmæssigt, og vejret ikke giver for mange udfordringer, forventes arbejdet at være færdiggjort efter omkring seks uger, skriver Vejdirektoratet.

Også ved Middelfart skal asfalten skiftes ud, og her indledes arbejdet på søndag.

Arbejdet finder sted i begge køreretninger. I vestgående retning finder arbejdet sted mellem afkørsel 58a Middelfart Ø og Den Nye Lillebæltsbro.

I østgående retning finder det sted mellem Den Nye Lillebæltsbro og afkørsel 58 Nr. Åby.

Vejarbejdet foregår i etaper og vil blive udført som aften- og natarbejde.

Det forventes afsluttet efter cirka tre uger, skriver Vejdirektoratet.

Fra- og tilkørselsramperne vil være spærret i arbejdsperioderne, og der vil blive sat skilte op med omkørselsrute.

– Vejarbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid, skriver Vejdirektoratet.

Bilister opfordres til at holde sig opdateret om vejarbejder og øvrige trafikmeldinger på Vejdirektoratets trafikkort, der kan ses på trafikinfo.dk.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Danske Regioner har indgået en aftale om en stafetordning.

Den indebærer, at danske sygehuse skal dække fuldtidsstillinger i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

– Jeg er virkelig glad for den aftale, som nu er indgået, siger Grønlands minister for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (Demokraatit).

– Den sikrer større stabilitet for patienterne i Grønland og giver samtidig bedre arbejdsvilkår for ledere og personale, fordi der kommer større kontinuitet og flere kompetencer.

Hos Danske Regioner er håbet, at “ordningen gør en forskel for borgerne i Grønland”.

– Vi vil gerne være med til at styrke Det Grønlandske Sundhedsvæsen, og jeg er rigtig glad for, at regionernes medarbejdere får mulighed for at bidrage til udvikling og større kontinuitet, siger formand for Danske Regioner Mads Duedahl (V).

Næste skridt er, at der skal findes sygehusafdelinger i Danmark, der vil være en del af stafetordningen. Det er inden for blandt andet akutområdet, fødsler og psykiatri.

Det er Det Grønlandske Sundhedsvæsen, der melder ind til danske sygehuse, hvad der er af konkrete behov. Herefter dækker en sygehusafdeling den pågældende stilling i Grønland.

– Det vil sige, at medarbejdere på skift bliver ansat i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor de varetager den samme funktion. Derved sikrer de en sammenhængende bemanding i Grønland i en aftalt periode, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er frivilligt for medarbejdere på de danske sygehuse at være en del af stafetordningen.

Deltager en medarbejder i ordningen, vil medarbejderen vende tilbage til sin danske ansættelse efter opholdet i Grønland.

Der har tidligere været lokale stafetordninger mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og regioner i Danmark.

Grønland hjemtog sundhedsområdet fra Danmark i 1992, og derfor er det den grønlandske regering, der har ansvaret for området.

Omkring ti procent af Grønlands sundhedsbudget går ifølge DR til at transportere patienter indenlands til sygehusene i Grønland eller til behandling i Danmark.

Ifølge professor emeritus i økonomi Kjeld Møller Pedersen, der er formand for Grønlands Sundhedsråd, er Grønlands sundhedsvæsen presset af, at der mangler fast personale.

– Der, hvor det er mest presset, er i virkeligheden, at de (Grønland, red.) har vedvarende personalemangel.

– Og når man ser på bemandingen, så er folk deroppe relativt kort tid. Der er alt for få, der slår sig ned varigt, sagde han i februar i forbindelse med USA’s præsident Donald Trumps ønske om at sende et hospitalsskib til Grønland.

EU-Kommissionen pålægger Temu en bøde på 200 millioner euro for overtrædelse af EU’s lov om digitale tjenester.

Det sker, fordi Temu ikke i tilstrækkelig grad risikovurderer produkter, der sælges på online-platformen, siger EU-kommissær Henna Virkkunen.

– Temus risikovurdering undervurderer konkrete risici, mangler konkretisering, er ikke baseret på solid dokumentation og er ikke dækkende, siger Henna Virkkunen.

Dermed risikerer forbrugere i EU at købe produkter, der ikke lever op til EU’s standarder, mener EU-Kommissionen.

– Temu efterlader tilsynsmyndigheder, brugere og offentligheden i uvidenhed om det reelle omfang af den potentielle skade, som ulovlige produkter solgt på Temu udgør.

– Nu er det på tide, at Temu overholder loven, siger Henna Virkkunen.

RITZAU

FEMDGN

Torsdag d. 28. maj 2026 Udsendt kl. 11.35 Oversigt:
Meteorologens overblik: Efterhånden mere ustadigt vejr.

Fredag:
En del sol, men en overgang bliver det mere skyet vestfra med mulighed for lidt regn eller byger. Temp. op mellem 17 og 25 grader, køligst i Vestjylland, og svag til jævn vind mellem syd og vest, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind. Om aftenen nogen sol, men en overgang mere skyet og måske enkelte byger, og om natten til dels klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Lørdag:
Lidt eller nogen sol og mest tørt vejr. Temp. op mellem 13 og 20 grader, varmest mod sydøst, og svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk eller hård vind. Om aftenen sol flere steder, og om natten letskyet til skyet og mest tørt vejr. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Søndag:
Lidt eller nogen sol og stedvis lidt regn. Temp. op mellem 13 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen sol her og der, men om natten efterhånden mest skyet og måske lidt stedvis regn. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

Mandag:
Først skyet og stedvis lidt regn, senere opklaring og efterhånden nogen sol men også enkelte byger. Dagtemp. op mellem 13 og 20 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind omkring vest, der drejer til syd og sydvest, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind.

Tirsdag:
Mest skyet og efterhånden udbredt regn fra sydvest. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn vind fra syd og sydvest, senere mest mellem sydøst og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber inden for totalberedskab indledes torsdag.

Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

Totalberedskab betyder, at myndigheder, virksomheder og organisationer arbejder tæt sammen i tilfælde af en krisesituation.

For tre måneder siden besluttede regeringen, at netop Bornholm skal gå forrest og vise resten af landet, hvordan man kan strikke et totalberedskab sammen.

Politidirektør Martin Gravesen siger, at han ser frem til at komme i gang med arbejdet.

– Vi har allerede et tæt og godt samarbejde på tværs af myndigheder, og det giver et godt udgangspunkt.

– Derudover vil projektet involvere en lang række øvrige lokale aktører. Nogle af dem har vi allerede erfaring i at samarbejde med, mens andre er helt nye i denne sammenhæng, siger Martin Gravesen i meddelelsen.

Formålet med totalberedskabet er at ruste Østersø-øen til at blive mere “robust i forhold til at håndtere længerevarende kriser”, fremgår det.

Det kan eksempelvis være kriser, hvor forsyning fra fastlandet er afskåret.

Som led i arbejdet med totalberedskabet skal der stiftes tre råd.

Det gælder blandt andet oprettelsen af et totalberedskabsråd, der inkluderer repræsentanter for energi-, forsynings- og transportsektoren.

Der skal også stiftes et civilt beredskabsråd med repræsentanter for erhvervs- og næringslivet på Bornholm samt organisationer “med en bred repræsentation af borgere”.

Da planen for et totalberedskab i Danmark blev lanceret i februar, kaldte daværende minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) Bornholm for en slags rollemodel.

– Erfaringerne fra Bornholm vil give os værdifuld læring til arbejdet med at udvikle totalberedskabet til hele landet, lød det i en pressemeddelelse.

I forbindelse med lancering af totalberedskabet afsatte regeringen 1,2 milliarder kroner i en akutpakke, der skal styrke det danske beredskab.

Der er gået mere end tre år siden den seneste børsnotering i Danmark, men nu har investorerne fået et nyt selskab at investere penge i.

Og det har de gjort i en sådan grad, at foderselskabet Biomar på sin første børsdag handles højere end den kurs, aktierne blev udbudt til.

Aktien handles en halv time efter børsåbning i kurs 112, hvilket er knap fire procent højere end udbudskursen på 108.

Det er et andet børsnoteret selskab, Schouw-koncernen, der står bag børsnoteringen.

Schouw har ejet Biomar siden 2005, men har udbudt 24,7 millioner aktier til salg til andre investorer.

Foruden private investorer har blandt andet ATP og flere bankers formueforvaltningsafdelinger sikret sig en bid af de nye aktier.

Teknisk set er det kun købsbeviser, der handles torsdag. Biomar er først officielt børsnoteret på tirsdag, hvor købsbeviserne så ombyttes til rigtige aktier.

Biomar har hovedsæde i Aarhus og er verdens tredjestørste producent af fiskefoder. Med den aktuelle kurs lyder selskabets markedsværdi på omkring 11 milliarder.

Hovedparten af foderet, der produceres, går til lakseproduktion, men der er også en pæn produktion af foder til opdræt af rejer.

Biomars produkter sælges i over 90 lande, og selskabet har 1700 ansatte på verdensplan.

Schouw-koncernen sidder fortsat på mere end halvdelen af aktierne i Biomar, men har udsigt til et provenu fra børsnoteringen på knap tre milliarder kroner.

Det er penge, som selskabet kan bruge til at opkøbe nye virksomheder med vækstpotentiale.

Schouw & Co. ejer foruden andelen i Biomar også selskaber som elektronikproducenten GPV, hydraulikvirksomheden HydraSpecma og autoreservedelsfirmaet Borg Automotive.

Et flertal i Ukraines parlament har torsdag ratificeret en aftale med EU om et lån på 90 milliarder euro.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 23. april vedtog EU-landene lånet til Ukraine på 90 milliarder euro.

Det skete efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede det vigtige lån til Ukraine.

Dronning Margrethe er på fjerde døgn fortsat indlagt på Rigshospitalet efter en blodansamling i hofteregionen.

Adspurgt torsdag om dronningen fortsat er indlagt og hendes tilstand, henviser kongehuset til en pressemeddelelse fra mandag.

Her lød det, at hun efter omstændighederne har det godt, og at hun ville forblive indlagt i en “række dage”.

Dronningen blev indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen. Blodansamlingen skyldtes et tidligere fald.

Indlæggelsen skete, mindre end en uge efter at den 86-årige dronning var blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse.

Her var hun indlagt efter hjertekrampe og en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Tidligere, når dronningen har været indlagt, har kongehuset i en pressemeddelelse oplyst, når hun er blevet udskrevet igen, eller når der har været væsentlige ændringer.

Sverige får torsdag besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Sveriges regering i en pressemeddelelse.

Zelenskyj modtages klokken 11.00 af den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

De to regeringsledere skal herefter holde møde, hvor de forventes at drøfte Ruslands krig mod Ukraine og “bilateralt forsvarssamarbejde mellem Sverige og Ukraine”.

Klokken 13.00 holder Zelenskyj og Kristersson et fælles pressemøde.

– Efter deres møde vil statsministeren og præsidenten afholde et fælles pressemøde for at komme med en annoncering på luftforsvarsområdet, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge den svenske avis Aftonbladets oplysninger ventes den svenske regering at præsentere en donation af kampfly af typen JAS 39 Gripen til Ukraine.

Flyene produceres af svenske Saab.

Besøget finder sted, halvanden måned efter at Sveriges kong Carl Gustaf besøgte den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det var første gang, at en monark besøgte Ukraine, siden Rusland invaderede landet i 2022.

– Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, sagde kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge det svenske medie SVT.

– Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, lød det videre fra kongen.

Kongen rejste til Ukraine sammen med den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard.

Ulf Kristersson har ved flere andre lejligheder besøgt Ukraine under krigen.

Offeret fra en sag med en detoneret håndgranat på Amager i mandags er død af sine kvæstelser.

Det oplyser Københavns Politi torsdag.

Eksplosionen skete mandag ved 18-tiden i en gård på Kurvemagerstien, og den 31-årige mand fik alvorlige skader.

Manden, der var far, har ifølge Ekstra Bladet været stærkt engageret i frivilligt arbejde. Han kom til Danmark på flugt fra krig.

Tilsyneladende blev han et tilfældigt offer i en københavnsk bandekonflikt, har Ekstra Bladet rapporteret.

I sagen er fire unge varetægtsfængslet. Dels to mænd, der er henholdsvis 19 og 20 år, og dels to kvinder på 22 og 26 år.

Politiet mistænker de to mænd for at have bragt håndgranaten til sprængning, mens kvinderne sigtes for nogle timer forinden at have givet håndgranaten til en af mændene. Det skal være sket ved en Netto-forretning i Skovlunde.

Alle fire har nægtet sig skyldige i retsmøder i Dommervagten i København, men retten har vurderet, at mistanken er begrundet.

Han afgik ved døden sent onsdag aften, oplyser politiet, som allerede tidligt i forløbet signalerede, at mandens skader var meget omfattende.

Ved grundlovsforhør med de anholdte blev det således oplyst i sigtelsen, at offeret forventedes at dø.

Efter de fire anholdelser og fængslinger er sagen dog langt fra opklaret, lyder det fra Københavns Politi. Der “pågår stadig intens efterforskning”, lyder det.

Oprindeligt blev de to mænd sigtet for forsøg på manddrab. Og det er nævnt som selvstændig forbrydelse, at de var i besiddelse af håndgranaten på offentligt sted. Ifølge politiet var det den 20-årige, der kastede håndgranaten ind i gården.

Det forventes, at sigtelsen mod de unge mænd vil blive ændret som følge af den 31-åriges død.

I Københavns Politi er det afdelingen for organiseret kriminalitet, som efterforsker sagen. Endnu har politiet ikke udtalt sig om et muligt motiv.

Politiet får nu et nyt skilt til at legitimere sig med.

Det styrker retssikkerheden for borgere, og samtidig kan det beskytte betjente mod chikane og forfølgelse.

Det siger rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse torsdag.

I 1994 blev det eksisterende skilt indført, og den største synlige forandring i det nye vil være, at der på forsiden med store typer står betjentens ID-nummer.

Det fulde navn, som findes på de eksisterende skilte, fjernes.

– Dermed sikrer vi borgernes mulighed for hurtig genkendelse af både uniformerede og civile betjente, og vi beskytter samtidig politiets medarbejdere mod uberettiget forfølgelse og chikanøs adfærd på for eksempel sociale medier, udtaler rigspolitichefen.

Borgere slipper for at bede en betjent om vedkommendes navn. ID-nummeret er tilstrækkeligt.

Det nye skilt er i øvrigt bedre sikret mod falskneri.

Danmarksdemokraterne ekskluderer byrådsmedlem i Thisted Kommune Lars Westergaard. Det skyldes, at han har stemt for at opsætte solceller lokalt.

Det skriver politisk ordfører Susie Jessen på den sociale platform X.

– Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti, skriver hun.

I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne. Det skriver DR.

Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.

Det ekskluderede medlem Lars Westergaard var tungen på vægtskålen ved Røjkær-projektet, hvor 14 byrødder stemte for og 13 imod.

Partiet er ellers modstandere af, hvad de kalder jernmarker – statslige energiparker bestående af solceller.

Nu kommer der 40 hektar solceller ved Røjkær i Thisted Kommune.

– Det er nok også midt i livs sværeste beslutning, sagde Lars Westergaard til DR kort inden eksklusionen.

Han troede også på, at han fortsat havde en fremtid i partiet.

– Mit indre jeg, som næsten altid har ret, siger, at det har jeg.

Lars Westergaard stemte for projektet, som han kaldte sit “livs sværeste beslutning”, fordi han “altid” har været tilhænger af vindmøller.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Westergaard.

Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere.

34,6 procent stemte for projektet ved Røjkær, hvilket svarer til 328 personer, mens 63,5 procent, hvilket svarer til 602 personer, stemte imod. Det fremgår af kommunens hjemmeside. Der var en stemmeprocent på 35 procent.

Lokal opbakning er et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.

De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.

Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen.

Lars Westergaard fik 347 personlige stemmer ved kommunalvalget i Thisted Kommune i november 2025. Danmarksdemokraterne fik to mandater i kommunen.

Midt- og Vestjyllands Politi er presset af en verserende bandekonflikt og har derfor bedt andre politikredse om hjælp. Det skriver TV Midtvest.

– Det er voldsomt ressourcekrævende og kompetencekrævende at få opklaret de sager her, og vi vil opklare dem allesammen. Derfor har vi bedt om assistance udefra, siger politiinspektør Hans Roost til mediet.

Til DR siger han, at ingen politikreds – måske lige med undtagelse af København – selv kan håndtere syv så store sager, som de står med, på én gang.

Fra fredag kan man registrere 1000-kronesedler, som bliver værdiløse efter 31. maj, online.

Det sker for at aflaste lange køer, særligt i København, til at få afleveret sedlerne inden fristen.

Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse torsdag.

Når man har registreret sit krav online, bliver man i løbet af de kommende måneder kontaktet af vekselbureauet Forex om indlevering af sedlerne med den nødvendige dokumentation, skriver Nationalbanken.

Inden for de næste fem år forventes temperaturerne i de arktiske områder om vinteren at stige mere end tre gange så meget som i resten af verden.

Det fremgår af en klimarapport fra FN’s meteorologiske organisation, World Meteorological Organization, og det britiske meteorologiske institut, Met Office, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rapporten er offentliggjort torsdag morgen og omfatter forskeres forventninger til det globale klimas udvikling fra 2026 til 2030.

Mens der ventes særligt høje temperaturstigninger i Arktis, forventer forfatterne bag rapporten, at den globale gennemsnitstemperatur slår rekord ét år i perioden.

Den hidtil højeste globale gennemsnitlige temperaturstigning blev målt i 2024.

I løbet af de fem år forventes den globale gennemsnitstemperatur at ligge mellem 1,3 og 1,9 grader over det førindustrielle niveau.

Med Paris-aftalen fra 2015 blev verdens lande enige om at bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningerne til højst 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen.

En brand på en sovesal på en pigeskole i Kenya har kostet mindst 15 elever livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det lokale politi.

En unavngiven kilde fra politiet oplyser til nyhedsbureauet AFP, at 16 er døde, mens 73 er bragt til hospitalet. De tal er ikke bekræftet officielt.

Det er endnu uklart, om alle døde er børn.

Politichef Masoud Mwinyi har ifølge Reuters sagt til pressen foran skolen, at 50 betjente er i gang med at finkæmme området for at lede efter elever, der er flygtet, da branden brød ud.

– Som følge af chok, frygt og angst løb mange mennesker ud, og det var midt om natten, siger han ifølge nyhedsbureauet.

De lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at omkring 220 piger sov på sovesalen, da branden brød ud.

Branden opstod natten til torsdag, og årsagen er endnu ikke kendt. Branden er torsdag morgen under kontrol.

En talsperson for kenyansk Røde Kors oplyser til nyhedsbureauet AFP, at der er førstehjælpere, ambulancepersonale og Røde Kors-personel på stedet.

Lokale medier beretter ifølge AFP om, at forældre, pårørende og elever er samlet uden for skolen.

Skolen Utumishi Girls Academy ligger i regionen Nakuru cirka 120 kilometer nord for Kenyas hovedstad, Nairobi.

Brande på kostskoler er ikke ualmindelige i Kenya, skriver nyhedsbureauet AP. Nogle skyldes brandstiftelser, mens andre forårsages af elektriske fejl.

Den dødeligste skolebrand i landet i nyere tid var i 2001, hvor 67 elever omkom i en brand på et kollegium i Machakos County, skriver AP.

I 2024 døde 21 elever i en skolebrand i det centrale Kenya.

Danmarks tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Meldgaard, stopper efter seks år på posten.

Hendes kontrakt med Udenrigsministeriet slutter om to uger, skriver Politiken.

Ifølge avisen har Udenrigsministeriet endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal have en ny tech-ambassadør.

– Udenrigsministeriet ønsker ikke at kommentere på interne overvejelser om Udenrigsministeriets organisering, oplyser Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Danmark var det første land, der i 2017 oprettede posten som tech-ambassadør.

Formålet med at have en tech-ambassadør er blandt andet at sikre dialog med techgiganter, så de lever op til deres samfundsansvar og opererer på fair vilkår.

Fra start havde tech-ambassadøren base i Silicon Valley i Californien, men i 2023 rykkede Anne Marie Engtoft Meldgaard til København og Udenrigsministeriet. Det skete som led i en ny strategi.

Af Udenrigsministeriets strategi for teknologisk diplomati fra marts 2024 fremgår det blandt andet, at Danmark sammen med Australien har stiftet og leder et globalt netværk for cyber- og tech-ambassadører.

Ritzau har også spurgt, hvad Danmarks rolle bliver i det netværk, når tech-ambassadøren stopper om to uger. Det svarer ministeriet ikke på.

Anne Marie Engtoft Meldgaard skal i stedet være kommerciel direktør i virksomheden Sparrow Quantum fra 1. august. Det oplyser Sparrow Quantum, der udvikler hardware til kvantecomputere, i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Over for Politiken nævner hun de to amerikanske valg i sin tid som tech-ambassadør og krigen i Ukraine som nogle af de vigtigste begivenheder.

Det nære forhold mellem USA’s præsident, Donald Trump, og cheferne for de største tech-virksomheder har skabt en ny situation, fortæller hun.

– Men det bliver for snævert at fokusere på sammensmeltningen af tech og politik i USA. Det er et globalt fænomen.

– Krigen i Ukraine, der begyndte i 2022, er efter min opfattelse en af de største teknologiske udviklinger. Det er den første krig, der har udspillet sig, som vi troede, fremtiden ville komme til at se ud, siger Anne Marie Engtoft til Politiken.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv håber Frederikke Saabye, der er konstitueret branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele, at der bliver udpeget en ny tech-ambassadør.

– Tech fylder mere og mere i en stadig mere globaliseret verden, og det er vigtigt, at tech er en vigtig del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, lyder det i en skriftlig kommentar.