Seneste nyheder

Det britiske rockband Radiohead må på grund af sygdom aflyse sin koncert mandag aften i Royal Arena i København.

Det samme gør sig gældende for koncerten tirsdag aften. Det skriver bandet i et opslag på Instagram.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet rykkes de to koncerter mandag og tirsdag til 15. og 16. december.

– Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, skriver bandet.

Bandet håber, at forsanger Thom Yorke er rask til de sidste to af de planlagte fire koncerter, der efter planen skal løbe af stablen 4. og 5. december.

Koncerterne er en del af en større europæisk turné, som er Radioheads første i syv år.

Der var stor rift om billetterne, da de blev sat til salg i september. På 25 minutter blev 65.000 billetter til de fire koncerter udsolgt.

Radiohead skriver i opslaget mandag, at bandet har været overvældet af den store interesse for de kommende koncerter.

– Det siger sig selv, at vi har det forfærdeligt over, at vi har været nødt til at udskyde disse koncerter, lyder det videre.

Det er første gang siden 2017, at bandet gæster Danmark.

Den gang spillede de på festivalen Northside, hvor koncerten blev rost af anmelderne på trods af silende regn.

– Selv ikke Elvis Presley eller selveste Thomas Helmig kunne have skabt magi i mudderpølen, men afsluttende “Karma Police” glimtede i natten med de drivvåde publikumsrester på kor, skrev Ekstra Bladets anmelder om koncerten.

Ud af det blå udgav bandet i august i år livealbummet “Hail to the Thief – Live Recordings 2003-2009”.

Det var ikke et spritnyt album, men derimod en liveudgave af bandets sjette album, “Hail to the Thief”, som udkom i 2003.

De europæiske datoer er bandets første liveoptrædener siden 2018, hvor de afsluttede en turné med deres niende album, “A Moon Shaped Pool”, fra 2016.

Siden da har hvert medlem haft gang i sine respektive solokarrierer.

Radiohead blev dannet i 1986 og fik stor opmærksomhed med blandt andet sangen “Creep” fra 1993, albummet “The Bends” fra 1995 og gennembruddet fra 1997 “OK Computer”.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) kommer ikke til at ændre kurs trods pres fra USA og Rusland.

Det siger præsidenten for ICC, den japanske dommer Tomoko Akane, ved det årlige møde i domstolens styrende organ mandag.

USA har rettet sanktioner mod seks dommere og tre anklagere hos ICC.

Det er sket som reaktion på ICC’s efterforskning af mistænkte israelske krigsforbrydelser.

– Vi accepterer ikke nogen form for pres fra nogen som helst, siger ICC-præsidenten.

Sanktionerne har været forstyrrende for de ramte personers liv, siger præsidenten, men institutionen holder fast, lover hun.

Tiltagene betyder, at de sanktioneredes amerikanske værdier fastfryses. I praksis er de afskåret fra det amerikanske finansielle system, som de fleste internationale banker er tæt knyttet sammen med.

Anonyme kilder har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at den amerikanske regering overvejer at øge presset. Således kan det komme på tale at sanktionere hele domstolen.

Det var i november 2024, at ICC udstedte arrestordrer mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben. De er også anklaget for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile. Begge afviser.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at domstolen er blevet “politiseret” og en “national sikkerhedstrussel”.

Erika Guevara Rosas, der er seniordirektør for research i Amnesty International, mener, at det er afgørende, at domstolens medlemslande står vagt om dens uafhængighed.

– ICC står over for eksistentielle angreb fra visse stater, såsom USA og Rusland, siger Rosas i en pressemeddelelse.

– ICC’s medlemsstater må ikke forholde sig tavse over for disse trusler. De skal forsvare domstolens uafhængighed og dens evne til at retsforfølge enkeltpersoner, herunder de mest magtfulde.

Også Ruslands præsident, Vladimir Putin, er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol. Han anklages for at være ansvarlig for bortførelse af ukrainske børn.

ICC har 125 medlemslande. Nogle af verdens største lande er ikke med. Det gælder USA, Rusland, Kina og Indien.

Domstolen er sat i verden for at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, når lande ikke selv er i stand til at retsforfølge eller ikke vil.

Reuters

15 EU-lande vil bruge “milliarder” af euro fra EU’s såkaldte Safe-lån på militær støtte til Ukraine.

Det oplyser EU-kommissær for forsvar, Andrius Kubilius.

Udmeldingen kommer, efter at de 19 EU-lande, der deltager i ordningen, har afleveret deres nationale forsvarsinvesteringsplaner.

Planerne viser, hvordan landene vil bruge de såkaldte Safe-lån.

– 15 medlemsstater har medtaget støtte til Ukraine. Mere end forventet!

– Og vi taler om milliarder, ikke millioner, skriver Andrius Kubilius på det sociale medie X.

Safe er en forkortelse for Security Action for Europe.

Det er en låneordning til EU-lande, der mangler penge til at betale for den enorme oprustning, der er sat i gang i Europa.

Safe skal efter planen udbetale op til 150 milliarder euro i “konkurrencedygtige lån med lang løbetid” til medlemsstater, der beder om finansiel bistand til at betale for oprustningen.

Pengene skal gå til storindkøb af eksempelvis missiler, artilleri og luftforsvarssystemer.

De store ordrer skal efter planen samtidig styrke den europæiske forsvarsindustri.

EU-Kommissionen har endnu ikke et præcist tal på, hvor mange milliarder der vil blive brugt på at støtte Ukraine.

Det skyldes ifølge en talsmand for EU-Kommissionen, at investeringsplanerne først lige er blevet afleveret.

– Men samlet set understreger det Europas vilje til at finansiere Ukraines militær, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Brugen af Safe-lån til at hjælpe Ukraine understreger samtidig, at Europa i stigende grad er begyndt at låne for at kunne betale for krigen.

Ud over Safe-lån har EU-Kommissionen samtidig foreslået, at de næste to års støtte til Ukraine skal betales med et såkaldt “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler.

Det skyldes, at flere EU-lande har indikeret, at de ikke længere ønsker – eller kan – betale direkte af egen kasse til Ukraine.

Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til “erstatningslånet”, er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et “lån” fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine.

Det har EU’s egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et “lån” fra midler til Ukraine.

Ukraine skal så skal betale de “lånte” penge tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale.

Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på tilbagebetalingen.

Det kan ske, hvis EU-landene som ventet garanterer for lånet for at få Belgien med på modellen.

Efter planen skal EU-landene på topmødet den 18. og 19. december træffe beslutningen om, hvordan man skal betale for Ukraine i de kommende to år.

Selv om det kan have betydning for, hvor længe Omer Sheik Hassan Muse skal i fængsel, så ønsker den 40-årige drabsmand ikke mandag i Københavns Byret at fortælle om den tortur, han har været offer for.

Tortur, som indebar slag og slukning af tændte cigaretter på hans hud, mens han i en periode fra 2014 til 2020 sad i fængsel i Somaliland på Afrikas Horn.

Mandag formiddag kendte Københavns Byret Muse skyldig i tilbage i november 2012 at have dræbt den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere på et diskotek i Kødbyen i København.

Uden noget egentligt motiv stak Muse sit offer tre gange med en kniv. Det ene stik sad i brystet og gik ind i offerets hjerte og slog ham ihjel.

Muse stak af til udlandet og var halvandet år på fri fod, inden han blev pågrebet af myndighederne i Somaliland. Her ville man – selv om Muse var dansk statsborger – ikke udlevere ham til Danmark.

I stedet gennemførte man en retssag i Somaliland, og det endte med, at Muse blev idømt ti års fængsel, ligesom der skulle betales en form for blodpenge svarende til værdien af 33 kameler.

Muse sad knap seks år i fængsel i Somaliland, inden han blev løsladt. Herefter vendte han via en afstikker til Etiopien til Danmark for at få sin sag afsluttet.

Spørgsmålet er, hvilken betydning det skal tillægges, at han har siddet i fængsel i Afrika. Ifølge specialanklager Søren Harbos opgørelse, som han har fremlagt i retten, så drejer det sig om 2112 dages frihedsberøvelse, cirka fem år og ni måneder.

Det er forsvarsadvokat Michael Juul Eriksens opfattelse, at tiden i Somalilands fængsel skal vægtes højere på grund af afsoningsforholdene, som blandt andet indebar tortur.

Det var planen, at Muse i retten mandag skulle have forklaret om, hvad han blev udsat for. Men der er detaljer, der er så krænkende for ham at få ud offentligt, at han kun ville fortælle om det bag lukkede døre.

Retten ville dog ikke gå med til at fravige udgangspunktet om offentlighed i retsplejen, og det endte derfor med, at Muse ikke ville fortælle om torturen.

I stedet læste Michael Juul Eriksen op fra den retspatologiske erklæring, som konkluderede, at Muse havde både psykiske og fysiske mén efter tortur.

Erklæringen rummer 26 punkter og fylder flere sider, der beskriver ar fra slag og fald efter skub samt brændemærker. Og så beskriver den detaljer, som Juul Eriksen efter ønske fra sin klient ikke ville læse op i et åbent retsmøde.

Retten fortsætter mandag eftermiddag processen med at fastsætte en straf. Dommen afsiges muligvis ud på eftermiddagen – ellers sker det 4. december.

Et netværk af frivillige, der søger efter bortløbne hunde med varmesøgende droner, er på vej til at blive landsdækkende.

Det fortæller stifter af og formand for foreningen “Vi finder hund” Rolf Flor.

– Vi har set noget, der ligner en fordobling i antallet af henvendelser. Det er hunde, der for eksempel er forsvundet under en gåtur eller løbet ud af en indhegning, siger han.

Foreningen er repræsenteret med frivillige droneoperatører i Jylland, på Fyn og Sjælland og fra første kvartal 2026 også på Bornholm.

Netværket blev stiftet i maj 2024, og da året var omme, var det blevet til cirka 200 henvendelser om bortløbne hunde.

– Af dem fik vi 80 hunde hjem bare ved at rådgive hundeejere om, hvor de skulle søge. Vi kalder det hjælp-til-selvhjælp.

– Så havde vi 46 sager, hvor vi sendte vores frivillige droneoperatører for at søge, og her blev 11 hunde fundet ved hjælp af termiske droner, siger Rolf Flor.

2025 har ifølge formanden budt på en “fordobling i antallet af henvendelser og fundne hunde”, men den endelige opgørelse er endnu ikke klar.

Det er uvist, præcist hvor mange hunde der løber bort. Men når det sker, er det svært af få hjælp til at finde de firebenede væsener igen.

– Politiet yder ikke en aktiv indsats i sådanne situationer. Dyrenes Beskyttelse tager sig primært af påkørte dyr, og Dyreværnet håndterer mest sager om vanrøgtede dyr.

– Så vores fokus er på at hjælpe ejerne af de bortløbne hunde, siger Rolf Flor.

De varmesøgende kameraer på dronerne er ifølge stifteren det “vigtigste redskab i værktøjskassen”.

– De kan hurtigt mobiliseres og afdække et stort område fra luften. Det kan være et svært fremkommeligt terræn, som dronerne kan hjælpe med at afdække langt hurtigere, end hvis det skete til fods, siger han.

Alt arbejde udføres af organisationens knap 80 frivillige.

Det er særligt i weekender og i ferieperioder, at der er brug for hjælp til at finde en hund.

Det er typisk tidspunkter, hvor ejerne er ude at gå længere ture eller har overladt pasningen af dyrene til andre.

Også over nytårsdagene er der nok at se til, fortæller Rolf Flor.

Mange hunde er bange for brag og glimt fra fyrværkeri, og det ender nogle gange med, at de flygter langt væk.

– Det er uden sammenligning den tid på året, hvor vi har mest travlt, siger han.

Antallet af personer, som får konstateret hiv i Danmark, fortsætter med at falde.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

I alt blev der anmeldt 202 tilfælde af hiv i Danmark i 2024. Heraf var 103 førstegangsdiagnoser, hvilket vil sige, at personerne ikke tidligere havde fået en hiv-diagnose, eksempelvis i et andet land.

I 2023 fik 110 personer for første gang en hiv-diagnose.

Også antallet af nye hiv-diagnoser hos mænd, som har sex med mænd, fortsætter med at falde. I 2024 fik 26 mænd, som har sex med mænd, en ny hiv-diagnose. Det var 13 færre end året før og det laveste antal siden 1990.

– Det viser effekten af tidlig behandling og en målrettet medicinsk indsats, siger Maria Wessman, som er overlæge og sektionsleder ved SSI, i pressemeddelelsen.

Hun peger samtidig på, at der fortsat er mange, som diagnosticeres sent. Det gælder især personer, som har fået hiv gennem heteroseksuel kontakt.

Tre ud af fire af de heteroseksuelt smittede blev testet sent, skriver SSI.

I gruppen med alle med nye diagnoser blev 60 procent testet sent.

– Det er en udfordring både for den enkelte og for smitteforebyggelsen, siger Maria Wessman i meddelelsen.

Man hører under gruppen med sen test, hvis man har et lavt CD4-tal eller aids på diagnosetidspunktet.

CD4-tallet angiver antallet af CD4-celler, også kaldet T-hjælpeceller. En rask person uden hiv vil have et højere antal CD4-celler.

Hiv er en kronisk virusinfektion, som uden behandling vil nedbryde immunsystemet og føre til aids.

Behandling kan ikke helbrede hiv, men det kan holde infektionen helt i ro og forhindre, at en person med hiv kan smitte andre.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser bankerne i hver deres meddelelse mandag middag.

Fusionen er fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse, ligesom aktionærerne også skal give deres besyv med.

For aktionærernes vedkommende sker det på ekstraordinære generalforsamlinger, som finder sted i løbet af denne uge.

Det er cirka en måned siden, at de tre banker meddelte, at der var blevet indgået en fusionsaftale.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Sammenlagt vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank. Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde den 27. oktober lød det fra Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Den her bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, siger direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

På pressemødet kom det også frem, at fusionen kommer til at koste arbejdspladser.

Det er dog først noget, Luscombe kan sætte et præcist antal på, når man har fået samtlige myndighedsgodkendelser.

Foruden nedlæggelser af stillinger vil der også blive skåret i antallet af selvstændige filialer. Der er nemlig overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker tilsammen omkring 140 af slagsen.

Antallet af dræbte og sårede som følge af landminer og ueksploderet ammunition nåede i 2024 det højeste niveau i fire år.

Det viser en rapport fra Landmine Monitor, som hører under organisationen Den Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer (ICBL).

Ifølge rapporten blev 6279 mennesker såret eller dræbt af landminer eller ueksploderet ammunition sidste år. 90 procent var civile. 1945 mennesker blev dræbt, hvilket er næsten 500 flere end året forinden.

ICBL kritiserer flere lande, der er ved at trække sig fra Ottawatraktaten om forbud mod antipersonelminer.

Fem Nato-lande henviste i marts til frygt for “russisk aggression” og sagde, at de ville forlade traktaten.

– Mineforbudstraktaten er truet direkte, mens Estland, Finland, Letland, Litauen og Polen er i en udtrædelsesproces, hedder det i en meddelelse fra ICBL.

ICBL sætter også fokus på Ukraines forsøg på at “suspendere” sin opretholdelse af traktaten.

Ukraine har henvist til den russiske invasion af landet for snart fire år siden.

Men ICBL, der arbejder for et totalt forbud mod produktion og anvendelse af landminer, siger, at det “ikke tillades under traktaten”.

Rapporten fastslår, at sidste års stigning især skyldes miner i konfliktramte lande uden for traktaten som Myanmar, Syrien og Rusland – men dog også Ukraine, som har tilsluttet sig traktaten.

Rapporten finder “omfattende” russisk brug af antipersonelminer i Ukraine.

Antipersonelminer er konstrueret med det formål at dræbe eller lemlæste mennesker, mens for eksempel panserminer typisk er kraftigere og rettet mod køretøjer som kampvogne.

AFP

En ny bog, som en journalist har skrevet om den afdøde præsident for rockerklubben Bandidos Michael Rosenvold, kan blive på hylderne i landets boghandler.

Mandag har en dommer ved Københavns Byret afvist at nedlægge forbud mod bogen. Det oplyser retten til Ritzau.

Det var Michael Rosenvolds enke, Nanna Rosenvold, som forsøgte at få bremset bogen, som er udkommet mandag.

Bogen, der har titlen “Kok – Bandidos-præsidenten og det forbudte broderskab”, er skrevet af journalist og forfatter Camilla Marie Nielsen. Michael Rosenvold gik også under navnet “Kok”.

Blandt andet på baggrund af langvarige interview med Michael Rosenvold beretter hun om hans liv i rockerverdenen. Rosenvold, der blev 57 år, var præsident for Bandidos i Europa.

– Det ville være kommet bag på mig, hvis man kunne have stoppet en fuldstændig legitim og journalistisk redelig udgivelse på den måde, siger Olav Skaaning Andersen, der er forlagsdirektør i Impact Press – Momenta.

Han oplyser, at bogen siden mandag morgen har kunnet købes i boghandlere.

En aftale om bogudgivelsen blev indgået i august 2024. Men Rosenvold afgik ved døden 3. april i år midt under anklagemyndighedens sag mod Bandidos om opløsning af gruppen.

Der var retsmøde om et muligt forbud fredag.

Her hævdede enkens advokat, Line Forsberg Pointinger, at forlaget Impact Presse – Momenta har krænket både ophavsretten og en aftale.

20. november skrev Nanna Rosenvold til forlaget, at hun ønskede udgivelsen standset. Det blev blandt andet begrundet med, at advokat Michael Juul Eriksen ikke som oprindeligt aftalt havde gennemlæst manuskriptet.

Ifølge en forlagsaftale var Rosenvold medforfatter, og med udgivelsen krænkes hans – og nu enkens – ophavsret.

Samtidig er der tale om bristede forudsætninger, sagde enkens advokat i retten. Ifølge aftalen skulle præsidenten nemlig faktatjekke citater, ligesom advokaten for Bandidos som nævnt skulle tjekke manuskriptet.

Men forlagets advokat, Rasmus Vang, afviste i retten alle påstande. Bogen er ikke et fællesværk, og man kan ikke aftale sig til at opnå ophavsret. De kontrolmekanismer, som fremgår af den oprindelige aftale, kan ikke nedarves, mente advokaten.

Retten har ifølge Berlingske, som har set kendelsen fra Københavns Byret, vurderet, at Michael Rosenvold ikke har ophavsret til bogen.

Det er forfatter Camilla Marie Nielsen, der har ophavsretten.

29. oktober i år faldt der dom i den såkaldte forbudssag mod Bandidos. Retten i Helsingør afgjorde, at rockerklubben er ulovlig, og den blev dermed opløst ved dom.

Bandidos har anket dommen, så sagen skal behandles i Østre Landsret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes med den amerikanske udsending Steve Witkoff tirsdag eftermiddag.

Det siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker i en uge med heftig diplomatisk aktivitet omkring krigen i Ukraine.

– Mødet med Witkoff er planlagt til i morgen, siger Peskov.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde natten til mandag, at der er en god chance for en aftale mellem Rusland og Ukraine.

Og netop en fredsaftale ventes at være temaet for samtalen mellem Putin og Witkoff, skriver nyhedsbureauet Reuters. Et præcist tidspunkt oplyses ikke umiddelbart.

Trumps udtalelse om gode fredschancer kom efter samtaler mellem USA og Ukraine i den amerikanske delstat Florida i løbet af weekenden.

Begge parter kaldte samtalerne produktive, men søndag aften lød det fra USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der stadig mangler at blive udført en del arbejde.

Imens er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag i Paris, hvor han skal mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Her håber han på at få europæisk støtte i processen.

Zelenskyj er under pres fra flere sider. Dels er der det militære pres fra Rusland, dels kører der en stor korruptionssag i Ukraine, og så præsenterede USA i første omgang en fredsplan på 28 punkter, der indeholdt flere svært spiselige punkter for Ukraine.

Planen har siden været igennem ændringer, men der er uvished om, hvordan den ser ud aktuelt.

Selv om Putin-Witkoff-mødet i Kreml først er sat til tirsdag, vil den russiske præsident ifølge Peskov også få travlt mandag.

– Præsidenten vil holde adskillige møder for lukkede døre i dag som forberedelse til morgendagens amerikansk-russiske kontakter, siger Peskov ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Københavns Kommune og Realdania har solgt multiarenaen Royal Arena til koncertarrangøren Live Nation.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det er i forvejen Live Nations datterselskab Danish Venue Enterprise, som står for driften og udlejningen af Royal Arena.

Parterne har ikke ønsket at oplyse salgsprisen, men anlægningen af arenaen kostede sammenlagt 1,4 milliarder kroner. Den stod færdig i 2017.

Salget og den endelige overdragelse ventes at blive gennemført i anden halvdel af 2026.

På Royal Arenas hjemmeside beskrives Live Nation som verdens førende selskab inden for live underholdning.

Selskabet står blandt andet bag billetplatformen Ticketmaster.

For tredje år i træk topper Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ranglisten EngiRank, som rangerer tekniske universiteter i Europa.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

EngiRank har det seneste år udvidet antallet af universiteter på listen, som nu inkluderer 239 universiteter.

– Første år var det en helt ny ranking, men når vi nu for tredje år i træk er kåret som Europas bedste tekniske universitet, så cementerer det virkelig vores position, siger DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i meddelelsen.

Rangeringen viser ifølge rektoren, at DTU’s målrettede indsats med at kombinere forskning med innovation og internationale samarbejder har båret frugt.

På listen bliver universiteterne blandt andet rangeret ud fra kriterierne forskning, innovation og internationalisering.

Efter DTU kommer det tekniske universitet i Delft i Holland, og på tredjepladsen finder man KU Leuven, som ligger i Belgien.

Listen udgives af den polske uddannelsesfond Perspektywy, og den er blevet lavet siden 2023.

DTU har toppet listen i alle tre år.

DTU er et teknisk universitet med en række uddannelsessteder rundt omkring i Danmark.

Universitetet tilbyder en række forskellige studieretninger, herunder inden for kemi, miljøteknologi, matematik, it og kunstig intelligens.

De fleste af uddannelserne hører til på DTU’s uddannelsessteder i Lyngby og Ballerup.

Derudover har universitetet både undervisnings- og forskningsaktiviteter i Hirtshals, Kalundborg, Risø og Sisimiut i Grønland.

I 2025 blev 4866 studerende optaget på DTU. Det var omtrent samme niveau som året før.

Den vestlige militæralliance Nato overvejer at være mere aggressiv i sit svar på russiske cyberangreb, sabotage og krænkelser af luftrum.

Det siger admiral Giuseppe Cavo Dragone, som er formand for Natos Militærkomité og Natos øverste militære chef, til Financial Times.

– Vi undersøger det hele. På cyberområdet er vi ret reaktive. At være mere aggressive eller proaktive i stedet for reaktive er noget, som vi overvejer, siger Dragone til mediet.

En række europæiske lande har meldt om hybridkrigshændelser over en periode. Nogle af disse har Rusland fået skylden for, mens der er uklarhed om andre hændelser.

Rusland afviser generelt at føre hybridkrig mod vestlige lande.

Men for eksempel Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark vurderer, at det er tilfældet.

Dragone siger, at en mere aggressiv tilgang vil være et skridt væk fra Natos normale tilgang. Derfor vil man blandt andet være nødt til at overveje de juridiske rammer.

Hybrid krigsførelse kan være misinformation og propaganda. Men det kan også være metoder som cyberangreb og økonomisk pres – eller for eksempel spionage og sabotage.

Der er tale om angreb, som ligger under grænsen for konventionel krig.

Dragone siger til Financial Times, at for Nato kan “forebyggende angreb” nogle gange anses som “defensive”.

Talsperson for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova kommer med hård kritik af Dragones udtalelser.

Hun siger, at Rusland ser det “som et ekstremt uansvarligt tiltag, der indikerer alliancens parathed til at bevæge sig frem mod yderligere eskalering”.

– Vi ser det som et bevidst forsøg på at underminere bestræbelserne på at komme videre fra den ukrainske krise, siger hun – formentlig med henvisning til de igangværende fredsforhandlinger.

I interviewet fremhæver Dragone også et tiltag mod hybrid krigsførelse, som har virket.

Det er operation “Baltic Sentry”, der blev igangsat i januar efter flere hændelser med brud på kabler på havbunden i Østersøen. Navnet på operationen kan oversættes til “Baltisk Vogter”.

Som led i “Baltic Sentry” overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde. Siden begyndelsen af den operation er der “ikke sket noget”, siger Dragone.

Skyggeflåden beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner mod Ruslands olieeksport.

Venstre står til 12 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

For Venstre er det den bedste måling i over et år i Voxmeter-regi. 27. oktober sidste år stod regeringspartiet til 12,3 procent af stemmerne.

Dermed fortsætter de gode nyheder for Venstre, som ved sidste måneds kommunal- og regionalvalg blev det største borgmesterparti, selv om partiet samlet set gik tilbage.

Partiet fik borgmesterposten i 41 ud af 98 kommuner. Desuden fik Venstre tre af fire formandsposter i regionerne.

– Jeg har selvfølgelig en rigtigt god mavefornemmelse. Jeg er stolt over det, vi har oplevet. Det er rigtigt, at vi går en smule tilbage, men det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Danmarksdemokraterne og Moderaterne er kommet til siden. Det er ikke noget, der får mig til at hænge med mulen på nogen måde, sagde Troels Lund Poulsen i “Go’ Morgen Danmark” på TV 2 dagen efter kommunalvalget.

Socialdemokratiet anført af statsminister Mette Frederiksen, som fik et skidt kommunalvalg, står i målingen til 19,4 procent af stemmerne og er dermed fortsat størst.

Det tredje regeringsparti, Moderaterne, rykker lidt væk fra spærregrænsen og står nu til 2,9 procent af stemmerne. I den forrige måling stod Lars Løkke Rasmussens parti til 2,4 procent af stemmerne. Spærregrænsen er på 2,0 procent.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med målingen. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/- 2,5 procentpoint. For Venstre er det i dette tilfælde 2,0 procentpoint.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1002 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 24. november til 30. november.

Det næste folketingsvalg skal senest finde sted i oktober 2026.

En 40-årig mand er i Københavns Byret mandag kendt skyldig i manddrab begået mod den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere på diskotek “Bakken” i Kødbyen i København i 2012.

Den dømte, Omer Sheik Hassan Muse, flygtede efter drabet til Somaliland og Etiopien i Afrika og vendte først sidste år tilbage til Danmark efter en længere proces om udlevering.

Han har under sagen erkendt sig skyldig, men ikke i drab. Omer Muse ville alene erkende vold med døden til følge, men et enigt nævningeting er nået frem til, at der var tale om drab.

Jonas Thomsen Sekyere ville senere i denne måned være fyldt 35 år. Men hans liv sluttede en tidlig morgen den 17. november 2012.

Mandag er 40-årige Omer Sheik Hassan Muse i Københavns Byret blevet kendt skyldig i at have dræbt den dengang 21-årige jurastuderende på diskotek “Bakken” på Flæsketorvet i Kødbyen på Vesterbro i København.

På diskoteket var den dengang 27-årige Muse bevæbnet med en kniv, da han havde et sammenstød med Jonas Thomsen Sekyere. Kniven blev brugt tre gange.

Sekyere blev stukket i venstre underarm, i lænden og i brystet. Stikket i brystet gik ind i den 21-årige mands hjerte og slog ham ihjel.

Det er et enigt nævningeting i Københavns Byret, som er nået frem til, at der var tale om et forsætligt drab og ikke blot vold med døden til følge, som Omer Muse på forhånd havde erkendt.

Jonas Sekyere blev ifølge retten stukket “uden grund”, lyder det i den kendelse, som rettens formand mandag formiddag har læst op.

I Somaliland blev Omer Muse, som er dansk statsborger, i juni 2014 anholdt af de lokale myndigheder. Han blev idømt ti års fængsel og pålagt at betale blodpenge i form af 33 kameler.

Kamelerne blev omregnet til amerikanske dollar, og da hans familie i 2020 betalte beløbet, blev Muse løsladt. Han var i en periode på fri fod i Somaliland, inden han tog til Etiopien, hvorfra han i sommeren 2024 blev udleveret til Danmark.

Den danske anklagemyndighed anerkender ikke dommen fra Somaliland, da den er udkommet af en proces, som ikke lever op til de standarder, der er for retspleje i Danmark.

Under sin forelæggelse af sagen i november konstaterede specialanklager Søren Harbo, at Omer Muse blev dømt uden beviser.

Der var egentlig lagt op til, at sagen mod Omer Muse kunne være blevet afgjort i december sidste år. Her var der berammet et retsmøde i Københavns Byret, hvor man forventede, at Omer Muse ville tilstå.

Dengang fortalte Omer Muse, at han huskede at have stukket Jonas Thomsen Sekyere. Men han nægtede, at han gjorde det vel vidende om risikoen for, at Sekyere kunne dø.

Dermed var tilståelsen ufuldstændig, og det var dermed ikke muligt at gennemføre sagen som den forkortede proces, en tilståelsessag er. Der måtte berammes en egentlig retssag.

Den er mundet ud i en kendelse om, at Muse er skyldig i manddrab, og retten skal nu fastsætte en straf. I den forbindelse skal der tages stilling til, hvilken betydning opholdet i det afrikanske fængsel skal have.

Dommen afsiges torsdag den 4. december klokken 15.

En 42-årig mand endte i oktober flere dage på hospitalet, efter at han blev udsat for et overfald foran sit hjem i Solrød.

Offeret har en arbejdsmæssig relation til fodboldklubben Brøndby IF, og Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udspringer af hooligan-miljøet.

Mandag er seks personer blevet anholdt i sagen, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

– Det er vores opfattelse, at overfaldet er sket på grund af offerets tilknytning til fodboldklubben Brøndby, og ellers er der tale om et fuldstændigt umotiveret overfald begået mod en mand for øjnene af hans familie, siger efterforskningsleder Liza Pallesen i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet så mandens kone og barn, da overfaldet skete.

Gruppen er blevet anholdt på forskellige adresser i og omkring København, i Nordsjælland og på Vestsjælland.

Ifølge pressemeddelelsen har flere andre politikredse bidraget med at få kortlagt de mistænktes færden og forbindelser til hooligan-miljøet.

Over for Ritzau bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi, at de anholdte ifølge politiet har tilknytning til fanmiljøet omkring FCK, som er Brøndbys lokalrival.

Ole Palmå, der er administrerende direktør i Brøndby IF, har tidligere udtalt sig om overfaldet til fodboldmediet bold.dk. Her beskrev han sagen som “forrykt”.

– Vi tager hånd om vores medarbejder og hans familie, og der er nu en politisag, som vi kommer til at følge helt til dørs. For det er netop politiet – og siden hen domstolene – der skal sikre, at de ansvarlige bliver draget til ansvar, udtalte han i et skriftligt svar i oktober.

Bold.dk og Ekstra Bladet har tidligere erfaret, at offeret var fankoordinator for Brøndby IF.

Det står mandag morgen endnu ikke klart, om de seks anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver videre i pressemeddelelsen, at der kan forventes flere anholdelser i sagen.

Hvis enten Mette Reissmann eller Yildiz Akdogan ender med at blive socialdemokratisk fagborgmester i Københavns Kommune, så kan Lars Aslan Rasmussen, der ligeledes går efter fagborgermesterposten, indtræde i Folketinget.

Men det kommer han i givet fald til at takke nej til. Uanset udfaldet vil han tage sin plads i Borgerrepræsentationen, siger Aslan Rasmussen.

– Jeg har lige fået et godt personligt valg, så folk forventer, at jeg tager fire år i Borgerrepræsentationen, og det vil jeg gøre, siger han.

Dermed svarer han mere tydeligt på spørgsmålet end Reissmann og Akdogan, som begge sidder i Folketinget i dag, men som netop er blevet valgt ind i Borgerrepræsentationen ved kommunalvalget 18. november.

Det er ikke tilladt at have dobbeltmandater i Socialdemokratiet. Altså eksempelvis at sidde i Folketinget og i et byråd på samme tid.

Hverken Reissmann eller Akdogan har efter kommunalvalget bekræftet, om de tager orlov fra Borgerrepræsentationen eller fortsætter i Folketinget. Det afhænger i givet fald af mandagens fagborgmesterafstemning blandt socialdemokraterne i København.

Lars Aslan Rasmussen, som ved kommunalvalget fik 4656 personlige stemmer og dermed kun blev overgået af overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på den front, er næste suppleant i rækken, hvis enten Reissmann eller Akdogan forlader Folketinget.

Det er mandag aften på et ekstraordinært delegeretmøde hos Socialdemokratiet i København, at der vælges en kommende fagborgmester.

Det bliver enten Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Lars Aslan Rasmussen eller Yildiz Akdogan. Der er kampvalg om posten, efter at Rosenkrantz-Theil har valgt at stoppe i politik.

Ukraine skal gøres “så stærk som muligt”, så landet kan fortsætte med at kæmpe mod Rusland, mens fredsforhandlingerne fortsætter.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer forud for et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles onsdag.

– Det kan blive en afgørende uge diplomatisk. Vi hører, at der har været svære, men produktive forhandlinger med USA, men vi kender ikke resultatet endnu.

– Vi vil tale med Ukraines udenrigs- og forsvarsminister om det i dag, siger Kaja Kallas.

Hun ønsker, at EU indfører nye sanktioner mod Rusland og laver et “erstatningslån” til Ukraine. Lånet skal komme fra indefrosne russiske midler.

Det vil styrke Ukraines position over for Rusland, mener Kallas.

– Vi skal give dem den militære, finansielle og humanitære støtte, som sikrer, at Ukraine kan holde ud i længere tid end Rusland, siger Kaja Kallas.

Belgien er indtil videre skeptisk over for erstatningslånet.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til “lånet”, er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et “erstatningslån” fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine, har EU’s egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et “lån” fra midler til Ukraine, som så skal betale pengene tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale. Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på lånet, hvis EU-landene garanterer for lånet.

– Belgien har legitime bekymringer, men de øvrige medlemslande har sagt, at de er villige til at dele risici ved et erstatningslån, siger Kaja Kallas og tilføjer:

– Vi vil ikke forlade EU-topmødet i december uden en afklaring på finansieringen af Ukraine.

Dermed peger hun på, at tiden er ved at løbe ud for EU-landene og for Ukraine, der har brug for pengene fra første kvartal 2026.

Hvis ikke Europa står klar med flere penge ved udgangen af første kvartal, står Ukraine over for et økonomisk kollaps, som vil udgøre en “sikkerhedsrisiko” mod hele Europa, har en centralt placeret EU-embedsmand tidligere fastslået.

Et militært kollaps i Ukraine kan desuden udløse store flygtningestrømme mod Europa.

Derfor er målet for EU-topmødet i 18.-19. december at enes om finansieringen af Ukraine de næste to år.

Flere EU-diplomater har i de seneste uger fastslået, at et “erstatningslån” fra de russiske midler er den eneste reelle mulighed, fordi flere EU-lande ikke ønsker at finansiere Ukraine med egne midler eller via fælles gæld.

Det er ganske populært blandt seniorer at trække i de frivillige arbejdshandsker.

I 2024 arbejdede 26 procent af dem, der er over 75 år, frivilligt mindst en gang om ugen.

Det viser Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes kulturvaner, som er blevet offentliggjort mandag morgen.

Dermed er det i denne aldersgruppe, at den største andel udførte frivilligt arbejde ugentligt sidste år.

I den anden ende af skalaen finder man de yngre mellem 25 og 34 år, hvor færre end ti procent gjorde det samme.

For hele befolkningen gjaldt det for 14 procent.

Blandt seniorerne var det mest populært at arbejde frivilligt inden for det sociale område og i lokalsamfundet.

De yngre aldersgrupper foretrak, at arbejdet skulle relatere sig til idræt eller området, som Danmarks Statistik kalder “fritid og hobbyer”.

Ifølge Danmarks Statistik er der geografiske forskelle på, hvor populært det er at arbejde frivilligt.

I landkommunerne havde 53 procent i den arbejdsdygtige alder gjort det mindst én gang inden for det seneste år. I hovedstadskommunerne var tallet 43 procent.

Undersøgelsen viser desuden, at 40 procent af befolkningen var medlem af en forening af en anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening.

Det er de yngste og ældste, der var mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer.

Næsten halvdelen af de 16-24-årige var medlem af en forening i 2024, mens det for de 65-74-årige og dem over 75 år var henholdsvis 57 og 69 procent.

Flest var medlem af en idrætsforening eller en idrætsklub.

Det er man glade og taknemmelige for hos Danmarks Idrætsforbund (DIF).

– De (frivillige, red.) er hele forudsætningen for den flotte medlemsvækst, vi ser i idrætsforeningerne for tiden, siger udviklingschef Karin Ingemann i en skriftlig kommentar.

Samtidig ser DIF også, at frivilligheden er under forandring, hvilket forbundet blandt andet kan se hos de unge og børnefamilierne.

– Vi skal blive bedre i foreningerne til også at have opgaver til dem, der måske ikke kan binde sig til en fast tjans som træner eller bestyrelsesmedlem, men som fortsat gerne vil hjælpe til, når livet og familiekalenderen tillader det.

Demonstranter i Georgien blev sidste år sandsynligvis sprøjtet med et kemisk kampstof, der stammer fra Første Verdenskrig.

Det skriver BBC, som har talt med eksperter i kemiske våben, whistleblowere fra Georgiens uropoliti og læger.

Ifølge en undersøgelse fra det britiske medie peger beviser i retning af brugen af stoffet brombenzylcyanid.

Demonstranter har meldt om en brændende fornemmelse på huden, der ikke kunne vaskes af. Nogle klagede over åndenød, hoste og opkast i uger.

Georgiske myndigheder afviser undersøgelsen som “absurd”.

Brombenzylcyanid blev udviklet under Første Verdenskrig, men blev i 1930’erne udfaset, da der var bekymringer om de langvarige effekter, skriver BBC.

Protesterne i Georgien eskalerede sidste år, efter at den georgiske regering i november sagde, at den ønskede at suspendere tiltrædelsesprocessen om at blive et EU-medlemsland indtil slutningen af 2028.

Kort forinden var der blevet afholdt parlamentsvalg i en meget polariseret atmosfære og under beskyldninger om valgsvindel.