Dansk Industri, Dansk Metal og Novo Nordisk Fonden er blandt medlemmer af et nyt samarbejde ved navn Kernekraftsalliancen, der vil gøre op med årtiers modstand mod atomkraft i Danmark.
Det skriver Børsen.
Alliancen består af en række virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger og fonde, som vil bidrage til en “saglig og fremadskuende” dialog om, hvilken rolle atomkraft skal spille i Danmarks energiplanlægning.
Som loven er i dag, må der ikke opføres atomkraftværker på dansk jord.
Dansk Metal mener, at Danmark på et tidspunkt bør opføre atomkraftværker. Det siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i organisationen, til Børsen.
Dansk Industri “vil ikke udelukke det”, siger vicedirektør Troels Ranis, der er lidt mere forbeholden, fordi undersøgelser har vist, at det er billigere at investere i sol og vind.
Det er dyrt at sparke atomkraft i gang, fordi der skal indkøbes dyrt materiel.
– Det fede ved kernekraft er, at når først vi har taget kapitalomkostninger, så bliver det virkelig billigt. Det er det, vi leder efter i industrien: adgang til konkurrencedygtig, stabil og sikker energi, siger Troels Ranis til Børsen.
På listen over medlemmerne af samarbejdet er blandt andet Landbrug & Fødevarer, Topsoe og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Derudover er der en række observatører – herunder rådgivningsvirksomheden Cowi og energiteknologikoncernen Schneider Electric.
Dansk Erhverv er mere kritisk over for atomkraft. Det oplyser organisationen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Det er fint at ophæve det danske forbud mod atomkraft, så teknologier vurderes på lige vilkår, lyder det fra vicedirektør i Dansk Erhverv Ulrich Bang.
– Men det ændrer ikke ved vores vurdering: Atomkraft er i dag hverken konkurrencedygtigt eller meningsfuldt i en dansk kontekst inden for en overskuelig fremtid.
Han fremhæver atomkraftværket Flamanville i Frankrig, hvor opsætningen af en ny reaktor langt har overgået budgettet og tidsplanen.
– Danskerne og virksomhederne i Danmark har brug for sikker, billig og grøn energi, og det haster. Det handler om vores konkurrenceevne, vores sikkerhed og om kampen mod klimaforandringer, og her kan vi ikke vente til 2040 eller senere med konkrete ændringer, siger Ulrich Bang.
Folketinget vedtog i 1985, at kernekraft ikke måtte indgå i den danske energiplanlægning.
Flere andre europæiske lande som Frankrig, Sverige og Finland har store atomkraftværker.
De senere år har flere blå partier i Folketinget åbnet for at gøre atomkraft lovligt i Danmark. Det drejer sig om Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti.
I maj lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun er åben for at lempe det danske forbud.