Seneste nyheder

Flere medier og navngivne journalister bliver hængt ud for at bedrive vildledende og partisk journalistik i en nyoprettet sektion på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Sektionen blev lanceret fredag under overskriften “Misleading, Biased, Exposed”.

Det kan på dansk oversættes til “vildledende, partisk, afsløret”.

På hjemmesiden kårer Det Hvide Hus ugens medieovertrædere, hvilket i denne uge er medierne The Boston Globe, CBS News og den britiske avis The Independent.

De tre medier har ifølge Det Hvide Hus begået fejl i dækningen af et opslag, som den amerikanske præsident, Donald Trump, lagde op på sit sociale medie, Truth Social, den 20. november.

I opslaget langede præsidenten ud efter seks demokratiske kongresmedlemmer for at have opildnet amerikanske soldater til ikke at adlyde det, som de seks demokrater har betegnet som ulovlige ordrer.

Trump delte blandt andet en anden persons opslag, hvor der stod “hæng dem” med henvisning til de seks demokrater.

På hjemmesiden afviser Det Hvide Hus, at Trump skal have afgivet ordrer, der er ulovlige. Samtidig står der, at Trump blot krævede, at de demokratiske kongresmedlemmer blev holdt ansvarlige, og at han ikke truede dem på livet.

På den nye sektion på Det Hvide Hus’ hjemmeside er der også en kategori, der hedder “Offender Hall of Shame”.

Det kan på dansk oversættes til “skammens væg”. Her nævnes medier med en oversigt over det, som Det Hvide Hus kategoriserer som falske og vildledende historier.

På skammens væg fremhæves de fire medier The Washington Post, CBS News, CNN og MSNBC, der for nylig har ændret navn til MS NOW.

Donald Trump har i mange år kritiseret flere af de ældre og traditionelle amerikanske medier for at bedrive det, han kalder “fake news” – altså falske nyheder.

Flere af medierne er i perioder blevet nægtet adgang til presseaktiviteter i Det Hvide Hus.

Præsidenten har også brugt grove ord om journalister. Tidligere på ugen kaldte han en kvindelig journalist fra avisen New York Times for grim, efter at hun havde skrevet en artikel, som fokuserede på Trumps alder.

En 72-årig mand er afgået ved døden efter en ulykke ved Køng på Sydsjælland.

Det oplyser Jesper Skotte, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Han blev påkørt til fods af en kvinde i en bil. Påkørslen skete på kørebanen på en landevej, siger han.

Manden gik med en kammerat på fortovet, hvorefter han af uransagelige årsager trådte ud på kørebanen og blev ramt.

– Videooptagelser fra en nærliggende Rema 1000 viser, at han træder ud foran bilen. Han havde nok ikke set den, siger vagtchef Bo Georg Petersen fra samme politikreds senere søndag.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 01.35.

– Han blev formodet død derude, fordi hans skader var det, vi kalder uforenelige med liv. Nu skal vi undersøge de nærmere omstændigheder derudefra, siger Jesper Skotte.

Ulykken fandt sted på Næstvedvej, hvor vejen søndag morgen kort før klokken 05.30 blev genåbnet i begge retninger. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på den sociale platform X.

Tidligere lød det fra vagtchefen, at politiet var til stede med patruljer og bilinspektør.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Der er ingen mistanke om, at kvinden havde alkohol eller narkotika i blodet, lyder det fra Jesper Skotte.

– Men det er standardproceduren, at vi tager blodprøver af den kørende part, når vi har med færdselsulykker at gøre. Det har vi også gjort her, så vi kan dokumentere, om hun var påvirket eller ej.

Derfor er kvinden også blevet sigtet i forbindelse med færdselsulykken.

– Det gør man altid i forbindelse med dødsfald under færdselsulykker, så hun kan få læst sine rettigheder op, og så vi har hjemmel til at tage en blodprøve fra hende, siger Jesper Skotte.

Ifølge politiet havde kvinden ikke mulighed for at forhindre påkørslen.

Den 72-åriges pårørende er underrettet.

Syv personer er blevet dræbt, og fem er såret efter et angreb på en bar i det centrale Mexico lørdag.

Det oplyser politiet i Mexico.

Bevæbnede mænd stormede lørdag morgen ind på baren i byen Tula, der ligger omkring 97 kilometer nord for Mexicos hovedstad, Mexico City.

Efterfølgende blev fire personer fundet døde på stedet, og tre andre døde, mens der blev udført førstehjælp efter skyderiet. Det viser en rapport fra det mexicanske politi.

Baren hedder La Resaka og ligger i et arbejderkvarter i Tula.

Føderale og statslige sikkerhedsfolk har iværksat en efterforskning, men har endnu ikke pågrebet nogen mistænkte.

Bander, der handler med stjålet brændstof, befinder sig i Hidalgo-staten, hvor Tula ligger, men det er sjældent, at sådanne angreb finder sted.

Sikkerhedsmyndigheder i Hidalgo oplyser, at de havde opdaget stridigheder mellem to rivaliserende bander i Tula forud for angrebet.

Lokale medier rapporterer, at en intern konflikt brød ud efter anholdelsen af en påstået lokal bandeleder.

I Mexico er vold mest forbundet med narkohandel. Siden Mexicos myndigheder indledte en militær indsats mod narkokartellerne i 2006, er omkring 480.000 mennesker blevet dræbt. Over 120.000 mennesker har siden været savnet.

I landet er der i gennemsnit hver time nogen, der bliver afpresset af kriminelle bander. I flere byer, heriblandt i Ecatepec nær hovedstaden, betaler bagere, mekanikere og gadesælgere banderne for ikke at angribe deres butikker.

Betalingen dækker også beskyttelse mod angreb fra andre og rivaliserende bander.

Mexicos første kvindelige præsident, Claudia Sheinbaum, som har siddet på posten i et år, har haft succes med at få nedbragt landets skyhøje antal drab.

Men hun erkender, at hun står noget nær magtesløs tilbage mod den store mængde af afpresninger, hvoraf størstedelen aldrig rapporteres til myndighederne.

Claudia Sheinbaum har gennem reformer arbejdet for at give politiet flere værktøjer til at bekæmpe afpresningen.

Arbejdet har blandt andet resulteret i fængslingen af banden La Chokizas leder, Alejandro Mendoza.

Han blev anholdt den 12. september.

AFP

Én er dræbt, og 11 er såret efter et russisk droneangreb i byen Vysjhorod nord for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyiv-oblastens guvernør, Mykola Kalasjnyk, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Blandt de sårede er et barn, skriver han.

Tidligere lød det fra Kalasjnyk, at der havde været “endnu et fjendtligt droneangreb” på Kyiv-oblasten. En oblast er et administrativt område i Ukraine.

Natten til lørdag var der også meldinger om russiske angreb i Kyiv.

Her blev seks personer ifølge de ukrainske myndigheder dræbt i flere russiske angreb, og angreb på elnettet førte til, at over 600.000 husholdninger mistede adgang til elektricitet.

Adgangen til strømmen er dog genetableret i løbet af lørdagen for 420.000 husstande, lyder det fra Ukraines største private elselskab, DTEK. Man arbejder stadig på at genetablere strømmen for resten af husstandene.

Rusland har regelmæssigt udført angreb på Ukraines el-infrastruktur siden 2022, hvor krigen begyndte.

Siden Rusland har skruet op for angrebenes intensitet, har husstande i nogle ukrainske byer, heriblandt Kyiv, dog kun i mindre grad adgang til strøm. På de værste dage har de adgang til strøm i omkring otte timer.

En ukrainsk delegation er lørdag ankommet til USA for at deltage i samtaler om en amerikansk plan, der skal bringe en afslutning på krigen.

Det skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lørdag aften på det sociale medie X.

– Den amerikanske side udviser en konstruktiv tilgang, og de kommende dage er det muligt at konkretisere de skridt, der skal afgøre, hvordan vi afslutter krigen på en værdig måde.

– Den ukrainske delegation har de nødvendige direktiver, og jeg forventer, at den arbejder i overensstemmelse med ukrainske prioriteter, skriver Zelenskyj.

USA havde oprindeligt fremlagt en 28-punktsplan til en afslutning på krigen i Ukraine og blev lavet uden input fra Ukraines europæiske allierede.

Planen ville have medført en række indrømmelser, der blev set som store nederlag for Ukraine.

Efter kritik fra Europa og Ukraine er det oprindelige udkast blevet modificeret, men dets indhold er ikke offentligt kendt.

Mandag skal Zelenskyj besøge Paris, hvor han skal tale med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har en unavngiven fransk embedsmand oplyst.

AFP

Omkring 600 mennesker er omkommet i Sydøstasien efter oversvømmelser og jordskred den seneste uge.

Det skriver mediet BBC.

Millioner af mennesker er blevet påvirket i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka.

Tre cykloner har på én gang ramt kontinentet og forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.

Hundredvis af mennesker er stadig savnet, og derfor vil dødstallet sandsynligvis stige, skriver BBC. Tusindvis er strandet, og andre sidder på tage af huse og venter på at blive reddet.

Lørdag steg dødstallet i Indonesien til 300, i Thailand til 160, og i Sri Lanka til 130.

En særligt sjælden tropisk cyklon, der har fået navnet Senya, har ført til katastrofale jordskred og oversvømmelser i Indonesien, hvor mange hjem er blevet skyllet væk, og tusindvis af bygninger er forsvundet under vandet.

Indonesiens beredskabsagentur oplyser, at 300 mennesker er savnet efter oversvømmelser på øen Sumatra.

– Strømmen var meget stærk, og i løbet af få sekunder nåede vandet gaderne og var inde i husene, siger Arini Amalia til BBC. Hun bor i den nordligste provins på Sumatra, Aceh.

En 30-årig beboer i Aceh, der kalder sig Novia, fortæller nyhedsbureauet AFP, at vandet i hans hus har trukket sig tilbage, men at det hele er dækket af mudder.

– Nogle af tingene i huset er beskadigede eller er faldet ned, og vi har ikke kunnet rense dem endnu.

– Vi, lokalsamfundet, hjælper hinanden med at fjerne mudderet, siger han.

I Thailand har vandstanden nået tre meter i den sydlige Songkhla-provins. Medarbejdere på et hospital i den hårdt ramte by Hat Yai flyttede lig ind i kølebiler, efter at hospitalets lighus ikke havde plads til flere.

Klimaforandringer har påvirket monsunsæsonens varighed og intensitet samt de tropiske storme, hvilket har ført til kraftigere nedbør, pludselige oversvømmelser og voldsomme vindstød.

30-årige Novia siger videre til AFP, at det er den værste oversvømmelse, han har oplevet i landsbyen.

– Der har været oversvømmelser før… men ikke sådan her, siger han.

Julie Scaglione er yngste kvinde i den danske landsholdstrup ved VM i Holland, men det var ikke til at se mod Kroatien lørdag aften i Rotterdam.

Da Danmark i første halvleg sled med angrebsspillet, stemplede den 21-årige bagspiller ind med autoritet og skabte den føring, der grundlagde sejren på 35-24 i danskernes anden kamp ved mesterskaberne.

Med to point på kontoen er Helle Thomsens tropper nu på i alt fire point, og det står dermed lysende klart, at de som forventet også er med, når mellemrunden begynder i næste uge.

Inden da skal Danmark slå Rumænien, den på papiret stærkeste modstander i det indledende gruppespil, for at få fuld pointhøst med videre i turneringen.

Til lørdagens opgør havde flere danskere fundet vej til Rotterdam, end det var tilfældet i premieren mod Japan.

Ikke desto mindre var stemningen så tilpas tam i den forholdsvis lavloftede arena, at alle kunne høre, da en herre på den ene langside råbte: “Kom så de hviie”.

I denne omgang var den i fodboldmiljøet så kendte vending ikke henvendt AGF, men derimod danskerne, som var trukket i hvide spilletrøjer. Og ganske usædvanligt havde holdlederen også fundet sorte shorts frem fra klædeskabet.

Op til kampen havde debatten raset om de hvide shorts, som spillerne med DanskHåndbold i ryggen kæmper for at få udryddet på grund af problematikker, der vedrører menstruation. Og det blev altså illustreret med de sorte shorts, som yderst sjældent har været i brug.

Opgøret blev samtidig Line Haugsteds første kamp ved VM. Forsvarsspecialisten sad over mod Japan på grund af en muskelskade i armen, men skabte omgående ro defensivt.

Offensivt haltede det mere for Danmark, som havde gode muligheder for at hægte Kroatien af. Men masser af personlige fejl og dårlig timing fra blandt andre Michala Møller på højre back betød, at Kroatien hang på til 5-5.

Helle Thomsen skældte ud i en timeout og forlangte mere attitude, og den kom Julie Scaglione ind med. Det største talent i dansk håndbold entrerede bane, og ændrede offensivt opgøret omgående.

Med tunge hug fra bagkæden og stort overblik i assistspillet var hun afgørende for, at Danmark ved pausen var foran 16-10.

Og Scaglione fortsatte med at indløse billetter efter pausen, hvor Danmark hurtigt kom foran med ti kasser. Og det var guf for landstræner Helle Thomsen. Det betød nemlig, at hun kunne begynde at spare profiler og især defensivt eksperimentere.

De to slutrundedebutanter Nanna Hinnerfeldt og Laura Borg fik det store ansvar i midterforsvaret, mens Scaglione fik sjældne minutter i defensiven, og Amalie Milling erstattede Anna Kristensen mellem stængerne.

Også mesterskabsdebutant Sarah Paulsen fik værdifuld spilletid og bidrog fornemt til, at Danmarks enorme føring blev forsvaret hele vejen til slutbåt.

USA’s præsident Donald Trumps udmelding om, at luftrummet over Venezuela skal betragtes som lukket, er “fjendtlig, ensidig og arbitrær”.

Det siger Venezuelas udenrigsministerium i en udtalelse ifølge Reuters.

Samtidig understreger regeringen, at den ikke accepterer ordrer eller trusler fra udlandet, og den kræver respekt for Venezuelas luftrum.

Venezuela mener, at Trumps udmelding er en “kolonialistisk trussel”.

– Venezuela tager afstand fra og fordømmer den kolonialistiske trussel, som har til formål at påvirke vores suverænitet over luftrummet, og som udgør endnu et ublu, ulovligt og uberettiget angreb på det venezuelanske folk, lyder det fra Venezuelas udenrigsministerium.

Reaktionen fra det sydamerikanske land kommer, efter at Trump tidligere lørdag skrev på sit sociale medie Truth Social, at luftrummet over Venezuela skulle betragtes som lukket.

– Til alle flyselskaber, piloter, narkohandlere og menneskehandlere: Betragt luftrummet over og omkring Venezuela som fuldstændig lukket, skrev Trump.

Det er endnu uklart, hvad Trump konkret vil sige med sin udmelding, og om den skal forstås som et forvarsel om et militært angreb.

USA har ingen juridisk autoritet til at lukke Venezuelas luftrum, skriver det britiske medie BBC.

Trumps udmelding kan dog afskrække luftfartsselskaber fra at flyve over Venezuela, selv om Venezuela – indtil videre – ikke har forbudt flyvninger eller advaret mod at flyve i landets luftrum.

Flyselskaberne er allerede blevet advaret af den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA), som i sidste uge udsendte et varsel om en “potentielt farlig situation” over Venezuela.

Baggrunden var ifølge FAA en forværret sikkerhedssituation og øget militæraktivitet i og omkring landet.

USA har igennem et længere stykke tid øget presset på Venezuela, og Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS “Gerald R. Ford” – der er verdens største krigsskib – sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Venezuelas præsident, den venstreorienterede Nicolás Maduro, har tidligere hævdet, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet.

Han har desuden sagt, at USA tager tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

Norges regeringsparti, Arbeiderpartiet, er lørdag blevet enigt med Senterpartiet og partiet Rødt om en finanslovsaftale for næste år.

Partierne er enige om at sende flere penge til de norske kommuner, øge bemandingen i landets børnehaver og lave en hjælpepakke på en milliard norske kroner til Gaza.

Det skriver partierne i en pressemeddelelse, som er sendt ud lørdag aften, samtidig med at de afholder pressemøde, skriver nyhedsbureauet NTB.

– Dette er en god budgetaftale, som giver os økonomisk tryghed, tryghed for fællesskabet og tryghed for landet.

– Flere penge til kommuner og børnehaver har været særligt vigtigt for os, samtidig med at alle ændringer i budgettet sker inden for ansvarlige økonomiske rammer, siger Tuva Moflag fra Arbeiderpartiet.

Hun er leder af finansudvalget i det norske parlament, Stortinget.

Beløbet, som Arbeiderpartiet, Senterpartiet og Rødt vil sende til Gaza, svarer til 635 millioner danske kroner.

Aftalen om at afsætte penge på den norske finanslov til det palæstinensiske område kommer, knap to måneder efter at Israel og den militante bevægelse Hamas blev enige om første fase af en våbenhvileaftale.

Selv om der jævnligt har været meldinger om angreb i Gaza siden våbenhvilens begyndelse, er omfanget langt mindre end tidligere, og det åbner for at genopbygningsarbejdet kan begynde.

Om den norske milliard skal gå til genopbygning eller til nødhjælp, behandling af sårede og syge eller andet, er dog uklart.

600 millioner norske kroner skal gå til at styrke bemandingen i børnehaverne, mens 500 millioner norske kroner sendes ud til sygehusene.

Overordnet afsætter partierne tre milliarder norske kroner til de norske kommuner og 1,1 milliarder norske kroner til fylkeskommunerne.

Fylkeskommunerne svarer til de danske regioner.

Arbeiderpartiet har forhandlet med fire partier om finansloven.

Miljøpartiet De Grønne (MDG) trak sig undervejs fra forhandlingerne, mens Sosialistisk Venstreparti (SV) ifølge eget udsagn ikke forlod forhandlingerne, men altså heller ikke har underskrevet aftalen om finansloven.

Uden de to partier er der ikke flertal for finansloven, og dermed er det usikkert, hvad der nu skal ske. For at finansloven kan træde i kraft, skal et flertal stemme for den i Stortinget.

Partiet Rødts finansordfører siger til NTB, at han håber, at de to andre venstrefløjspartier “kommer på andre tanker”.

– Jeg håber, at SV og MDG kommer på andre tanker og stemmer for dette, for de har været med til at lave det. De må bare læse det en gang til, siger finansordfører for Rødt Mimir Kristjansson om finanslovsaftalen.

En gruppe på knap 400 adopterede i Danmark venter på aktindsigt i deres egen adoptionssag.

Ud af 913 anmodninger om aktindsigt i egen adoptionssag har Ankestyrelsen således behandlet samlet set 519 sager. Det fremgår af en nyhed på styrelsens hjemmeside.

Ankestyrelsen overtog 1. november sidste år opgaver for Danmarks tidligere eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA).

Det skete, efter at adoptionsbureauet lukkede i kølvandet på, at internationale adoptioner blev suspenderet i starten af 2024 på grund af sager i medierne, hvor der var mistanke om ulovlige arbejdsmetoder og rod i papirerne.

Styrelsen overtog blandt andet medarbejdere fra DIA, igangværende adoptionssager og hjælp med adopteredes indsigt i egne sager.

Der var på det tidspunkt tale om 525 ubesvarede anmodninger om indsigt i egen sag, som styrelsen modtog fra DIA for et år siden.

Af dem har styrelsen behandlet 475 sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5,4 uger.

Siden 1. november sidste år og frem til slutningen af oktober i år har styrelsen modtaget 388 nye anmodninger om aktindsigt i egen adoptionssag og behandlet 44 af disse sager.

Styrelsen prioriterer sagsbehandlingen, så de anmodninger, der har ventet længst, i udgangspunktet behandles først.

Ifølge statistikker, der tidligere har været tilgængelige på DIA’s hjemmeside, har DIA formidlet 465 internationale adoptioner fra 2015 til og med 2022.

I perioden 1969 og frem til 2015 har de to adoptionsbureauer AC Børnehjælp og DanAdopt tilsammen stået for 20.621 adoptioner fra udlandet ifølge statistikkerne.

AC Børnehjælp fusionerede i 2015 med DanAdopt og blev til Danish International Adoption.

Det internationale adoptionsområde i Danmark har gennem flere år været i krise.

I juni i år faldt rammerne på plads for en længe ventet uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark.

Det bliver en historisk afdækning af adoptioner til Danmark fra 70 lande i perioden 1964-2016, hvor blandt andet myndighedernes praksis skal undersøges.

Det er endnu uvist, hvornår en sådan afdækning ventes færdig.

Med den politiske aftale, der har sat rammerne for undersøgelsen, var der også enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der inden sommeren 2026 skal komme med sit bud på, hvordan fremtidens adoptionssystem i Danmark kan se ud.

Antallet af personer, der er blevet dræbt i israelske angreb i Gaza siden 7. oktober 2023, har lørdag rundet 70.000.

Det meddeler det Hamas-kontrollerede sundhedsvæsen i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alene siden torsdag er der føjet yderligere 301 personer til opgørelsen over mennesker, der er blevet dræbt i israelske angreb.

To af dem blev dræbt i israelske angreb for nylig, mens resten angiveligt er blevet dræbt tidligere og først er blevet identificeret nu, efter at deres lig er gravet fri af murbrokkerne.

Selv om Hamas og Israel har indgået en våbenhvile, som trådte i kraft 10. oktober, har der de seneste to måneder været adskillige angreb i Gaza.

Begge parter har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Som led i våbenhvilen blev der trukket en linje – en såkaldt gul linje – gennem Gaza. De israelske styrker skulle ifølge aftalen trække sig tilbage bag linjen, hvorefter de ville kontrollere cirka halvdelen af Gazas territorium.

Flere gange har Israels militær affyret skud mod personer, som ifølge militæret har overtrådt linjen og er kommet tæt på soldaterne.

Det er senest sket lørdag, hvor tre personer blev dræbt af Israels militær ved to separate hændelser, oplyser militæret ifølge den israelske avis Haaretz.

Tidligere på dagen var der meldinger om, at to børn var blevet dræbt i et israelsk angreb øst for byen Khan Younis.

Ifølge pårørende til børnene var det to brødre på henholdsvis 10 og 12 år, der blev dræbt, da de var ude for at samle brænde, skriver Reuters.

De to børn er tilsyneladende blandt de tre personer, som er blevet skudt, fordi de krydsede den gule linje og – ifølge militærets vurdering – udgjorde en umiddelbar fare for de israelske soldater.

Israel har tidligere sået tvivl om dødstallene fra Gaza, som Israel mistænker for at være overdrevne. Men Hamas har afvist, at der er blevet manipuleret med tallene.

Sikkerhedsopgaver i forbindelse med det danske EU-formandskab forventes at koste omkring 150 millioner kroner.

Det fremgår af et aktstykke, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sendt til godkendelse i Folketingets Finansudvalg.

Danmark har siden 1. juli varetaget EU-formandskabet og har det frem til årsskiftet.

Det betyder, at en lang række møder og arrangementer med deltagelse af blandt andet statsledere afholdes i Danmark i perioden, og det kræver ekstra arbejde for politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

– Den planlagte mødeaktivitet, den aktuelle sikkerhedssituation samt den brede geografiske spredning af møderne nødvendiggør en betydelig og kompleks operativ og efterretningsmæssig indsats i politiet og PET, lyder det i aktstykket.

Sikkerhedsindsatsen omfatter blandt andet “planlægning, logistik, kommunikation samt bevogtning og beredskab til at sikre sikkerheden omkring demonstrationer”, lyder det videre.

Og det giver altså udgifter for omkring 150 millioner kroner til politiet og PET.

Af de 150 millioner kroner kan 68 millioner kroner findes i allerede afsatte penge til politiet og PET, mens de resterende 82,9 millioner kroner skal finansieres fra en regeringsreserve.

Det er de ekstra penge fra regeringsreserven, som Peter Hummelgaard nu søger resten af Folketingets tilslutning til at afsætte.

Det er særligt udgifter til løn, der fylder på sikkerhedsregningen for EU-formandskabet.

Lønudgifter udgør mindst 50 millioner kroner.

Det er dog ikke alle udgifter under det danske EU-formandskab, som staten selv må betale.

Altinget har i flere artikler beskrevet, hvordan EU-formandskabet har indgået sponsorater med organisationer og virksomheder.

Eksempelvis betaler Dansk Industri for middage og receptioner under formandskabet til en værdi af 600.000 kroner.

Strømregninger for op imod 750.000 kroner dækkes af Green Power Denmark, Centrica og Ørsted.

Også Lego er en del af sponsorkredsen. Virksomheden har blandt andet leveret udstillinger med interaktive elementer og Lego-minifigurer til repræsentationsgaver.

Som den sidste kommune har Odsherred nu udpeget sin kommende borgmester.

Der er igen tale om Venstres Hanne Pigonska, skriver TV2 Øst.

For fire dage siden forsvandt flertallet bag hende ellers, men nu har det præcis samme flertal igen peget på Pigonska.

– Man har haft rigtig god tid til at komme ud og se, om der skulle være andre muligheder, som man bedre kunne se sig selv i. Det har vist sig, at det her er den mest stabile konstellation, siger hun ifølge TV2 Øst.

Flertallet består af Venstre, lokallisten Nyt Odsherred, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Tilsammen har de 14 ud af 25 mandater i byrådet.

De samme partier havde dagen efter kommunalvalget 18. november peget på Hanne Pigonska som ny borgmester, men tirsdag trak Danmarksdemokraterne sig fra den konstitueringsaftale.

Nu er Danmarksdemokraterne tilbage bag Hanne Pigonska.

Hun var ikke det mest oplagte bud på en ny borgmester i Odsherred.

Hanne Pigonska blev først sent spidskandidat for Venstre. Og ved kommunalvalget sidste tirsdag blev Venstre blot det syvendestørste parti i Odsherred Kommune og gik fra fire til to mandater.

Pigonska fik 316 personlige stemmer i kommunen.

Til gengæld har hun masser af erfaring, da hun har siddet i byrådet i 33 år.

Ny viceborgmester bliver John Larsen fra Socialdemokratiet. Han har peget på Hanne Pigonska, selv om der var et rødt flertal i byrådet med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale.

– Fra den røde side har vi ikke været i stand til at kunne tale sammen således, at det med at give og tage lykkedes. Det beklager jeg selvfølgelig meget, siger John Larsen til TV2 Øst.

Lørdag eftermiddag har De Radikale tilsluttet sig den nye konstitueringsaftale, så der nu er yderligere tre mandater bag den nye borgmester.

De Radikales spidskandidat, Thomas Nicolaisen, der blev kommunens største stemmesluger, fortæller dog til TV2 Øst, at han var en underskrift fra at blive borgmester.

– Jeg kan oplyse, at jeg var borgmester i to dage, og så var der et enkelt parti, der valgte at smutte fra det lige to minutter før, siger han uden at navngive partiet.

Nuværende borgmester i Odsherred er Karina Vincentz fra lokallisten Nyt Odsherred, som nu er med i konstitueringsaftalen bag Hanne Pigonska.

Pigonska kan dog ikke nødvendigvis ånde helt lettet op endnu.

For det er først på et konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, at en konstitueringsaftale bliver juridisk bindende.

Luftrummet over Venezuela bør betragtes som fuldstændig lukket.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, lørdag.

– Til alle flyselskaber, piloter, narkohandlere og menneskehandlere: Betragt luftrummet over og omkring Venezuela som fuldstændig lukket, skriver Trump.

– Tak for din opmærksomhed vedrørende denne sag!

USA har igennem et længere stykke tid øget presset på Venezuela.

Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS “Gerald R. Ford” – der er verdens største krigsskib – sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, advarede i sidste uge større flyselskaber om en “potentielt farlig situation” over Venezuela på grund af “en forværret sikkerhedssituation og øget militæraktivitet i og omkring” landet.

Tidligere på ugen skruede Trump op for truslerne om en landoperation i Venezuela.

– Du har sikkert bemærket, at folk ikke længere ønsker at levere ad søvejen, og vi vil også begynde at stoppe dem på land.

– Det vil begynde meget snart, sagde Trump i en virtuel samtale med personel fra amerikansk militær.

Venezuelas præsident, venstreorienterede Nicolás Maduro, hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Tusindvis af demonstranter forsinkede lørdag det stiftende møde for en ny ungdomsorganisation under det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD).

Det var planen, at mødet skulle begynde klokken 10.00 i Gießen nær Frankfurt, men på grund af demonstrationerne gik det først i gang to timer senere, skriver nyhedsbureauet dpa.

På mødet vedtog i alt 800 deltagere stiftelsen af Generation Deutschland, som det nye ungdomsparti hedder.

Deltagerne vedtog også et sæt af retningslinjer for den nye organisations rolle og arbejde, og så fik det en politisk leder.

Med opbakning fra 90 procent af deltagerne og uden modkandidater blev 28-årige Jean-Pascal Homs valgt som formand, skriver avisen Bild.

I en tale sagde han efterfølgende, at han vil kæmpe for “et ægte skifte i migrationen, som sikrer, at Tyskland forbliver tyskernes land og hjemland”.

En af organisationerne, som protesterede imod den nye ungdomsorganisation, hedder “Widersetzen”. “Wiedersetzen” sagde tidligere lørdag, at den havde samlet 15.000 mennesker i Gießen, og at de blokerede flere veje, der fører op til stedet, hvor det stiftende møde blev afholdt.

Ifølge dpa blev adskillige personer såret i forbindelse med demonstrationerne – herunder 10-15 politibetjente.

Der skal for alles vedkommende være tale om mindre skader.

AfD’s tidligere ungdomsorganisation, Junge Alternative, er af de tyske myndigheder blevet stemplet som en højreekstremistisk bevægelse, og AfD valgte i begyndelsen af året at opløse organisationen.

AfD begrundede lukningen med, at Junge Alternative havde bevæget sig for langt væk fra moderpartiet.

Sammenlignet med Junge Alternative skal Generation Deutschland være tættere knyttet til moderpartiet, lyder det fra den nye organisation.

En ukrainsk delegation er på vej til USA til nye fredsforhandlinger.

Det skriver præsident Volodymyr Zelenskyj på det sociale medie X.

– Opgaven er klar: at hurtigt og konkret udarbejde de nødvendige skridt for at afslutte krigen, skriver han.

De nye forhandlinger er en fortsættelse af de seneste forhandlinger i Genève, hvor et udkast til et fredsforslag blev udarbejdet.

– Ukraine arbejder videre med USA på den mest konstruktive måde, skriver den ukrainske præsident forud for mødet.

Zelenskyj tilføjer, at han ser frem til delegationens rapport efter søndagens arbejde i USA.

Søndag i sidste uge var vestlige og ukrainske topfolk samlet i Genève for at drøfte den amerikanske præsident Donald Trumps fredsplan for Ukraine.

Samme dag kunne USA’s udenrigsminister Marco Rubio melde om “store fremskridt” i forhandlingerne.

Planen med 28 punkter, der blev fremlagt i sidste uge, indebar blandt andet, at Ukraine skal afgive store landområder i østlige dele af landet og skære ned på sin hær.

Herefter arbejdede Ukraine på et modforslag.

Det er siden blevet oplyst, at nogle af de 28 punkter er blevet fjernet. Det er dog uvist, hvilke konkrete punkter samt hvor mange der er tale om.

Torsdag afviste Putin at indgå en fredsaftale under Zelenskyjs lederskab. Han har i den forbindelse udtalt, at det ukrainske lederskab er “illegitimt”, fordi der ikke har været afholdt valg under krigen.

Tidligere i november mødtes USA og Ukraine i Tyrkiet for at genoplive forhandlingerne om fred i Ukraine.

Dengang sagde Zelenskyj, at “Ukraines højeste prioritet er at gøre alt, der er muligt, for at komme tættere på en afslutning af krigen”.

På det tidspunkt blev Rusland ifølge talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov ikke informeret om, at Zelenskyj genoptog forhandlingerne.

Han sagde ved samme lejlighed, at Rusland er åben over for forhandlinger.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er lørdag på besøg i Syrien.

Det er det første danske ministerbesøg i landet i 15 år ifølge DR.

Besøget kommer knap et år, efter at præsident Bashar al-Assad og hans regime blev væltet af oprørsstyrker under en lynoffensiv i december.

Siden har Danmark støttet Syrien med over 600 millioner kroner til genopbygningen af landet, og der er flere penge på vej.

I en pressemeddelelse oplyser Udenrigsministeriet, at regeringen over de næste tre år vil bruge på 420 millioner kroner på et freds- og stabiliseringsprogram for Irak og Syrien.

Men det kan stadig både “blive en dreng eller pige i Syrien”, siger Lars Løkke Rasmussen til dansk presse herunder Ritzau under besøget.

Han slår fast, at Danmark gerne vil “understøtte en positiv udvikling” i landet, der nu er ledet af præsident Ahmed al-Sharaa.

Præsidenten stod i spidsen for oprørsstyrkerne og den islamistiske bevægelse Hayat Tahrir al-Sham (HYS), der væltede Bashar al-Assad i december efter mere end 13 års borgerkrig i landet.

HTS har rødder i Jabhat al-Nusra, som har været tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda.

Under besøget har Lars Løkke Rasmussen blandt andet været forbi den danske ambassade.

Udenrigsministeren siger til den danske presse, at “på et eller andet tidspunkt” vil han gerne have en dansk ambassadør tilbage i Damaskus, der er Syriens hovedstad.

Den rolle varetages i dag fra ambassaden i Libanon.

Lars Løkke har under turen til Syrien også været forbi det berygtede Sednaya-fængsel, der nu er lukket.

Amnesty International har tidligere kaldt fængslet for “en slagtehal for mennesker” og “en dødsmaskine”.

Ifølge organisationen blev mindst 13.000 mennesker hængt i fængslet i perioden fra 2011 til 2015 efter først at have gennemlevet tortur, mishandling og generelt “helt ekstreme forhold i fængslet”. De fleste var civile.

Lars Løkkes besøg byder også på et møde med Syriens udenrigsminister, Asaad al-Shaibani.

I udenrigsministerens møder med den syriske regering vil han “understrege nødvendigheden af, at Syrien tager imod afviste asylansøgere og kriminelle syriske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark”, fremgår det af pressemeddelelsen.

Andrij Jermak, der fredag stoppede som stabschef for den ukrainske præsident, tager til frontlinjen i Ukraine.

Det meddeler han i en sms til det amerikanske tabloidmedie New York Post.

Jermaks stop på posten kom, efter at hans kontor var blevet ransaget i forbindelse med en stor sag om korruption.

– Jeg tager til fronten og er klar til enhver form for repressalier. Jeg er en hæderlig og anstændig person. Jeg beklager, hvis jeg ikke kan besvare dine opkald længere, skriver Jermak til New York Post.

Jermak blev i sin tid som stabschef for Zelenskyj anset for at være præsidentens nærmeste og mest betroede medarbejder.

Han har ledet Ukraines delegation i de anspændte og amerikansk ledede forhandlinger om fred efter næsten fire års krig med Rusland.

Men fredag meddelte præsident Volodymyr Zelenskyj, at hans kontor “vil blive reorganiseret”.

– Kontorets leder, Andrij Jermak, har indgivet sin afskedsbegæring, sagde Zelenskyj i en videotale.

Det var de ukrainske antikorruptionsmyndigheder Nabu og Sapo, der havde gennemsøgt stabschefens lejlighed i regeringskvarteret i Kyiv.

De har ikke sagt, hvad de ledte efter, og Jermak har sagt, at han samarbejder fuldt ud.

Jermak er dog blevet beskyldt for at have været involveret i en sag, som ifølge ukrainske efterforskere omhandler, at hundredvis af millioner er blevet trukket ud af den ukrainske energisektor.

Eks-stabschefen er ikke officielt blevet udpeget som mistænkt i sagen.

Men både aktivister, oppositionen og politikere i Zelenskyjs eget parti har opfordret til hans afgang.

– Rusland er meget forhippet på, at Ukraine skal lave fejl. Det kommer vi ikke til, lød det fredag fra Zelenskyj, som har sagt, at han lørdag vil overveje, hvem der skal være afløser for Jermak.

I sms’en til New York Post kommer Jermak ikke med yderligere detaljer om, hvilken rolle han skal spille ved fronten, og om han slutter sig til hæren som soldat.

– Måske ser vi hinanden igen. Ære til Ukraine, skriver Jermak.

Pernille Rosenkrantz-Theil var den “fuldstændig forkerte” overborgmesterkandidat i København for Socialdemokratiet.

Sådan lyder kritikken fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der fra 2005 til 2015 var formand for Socialdemokratiet, i DR-radioprogrammet “Sara og Monopolet”.

– Pernille var den forkerte kandidat. Fuldstændig forkerte, og hun førte også en valgkamp, der var dårlig, siger Helle Thorning-Schmidt i programmet ifølge TV 2.

Den tidligere S-formand siger videre, at Pernille Rosenkrantz-Theils valgkamp blev “for mærkelig” i forhold til partiets politik på Københavns Rådhus de seneste år.

Valgkampen var “ude af sync”, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt, der også erklærer sig personligt uenig med “mange ting” i Rosenkrantz-Theils kampagne.

Over 100 års socialdemokratisk styre i København står til at slutte i januar, efter at der var kommunalvalg 18. november.

For det lykkedes ikke for Pernille Rosenkrantz-Theil at finde et flertal for hende som overborgmester.

I stedet er det SF’s Sisse Marie Welling, der bliver ny overborgmester i København.

Dansk Folkeparti vil have Statsrevisorerne på banen for at undersøge, om Danmark har haft en “nødvendig kritisk sans”, når der er blevet doneret milliarder af kroner til Ukraine.

Det siger europaparlamentariker Anders Vistisen, der er fungerende udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, til TV 2.

Ønsket fra Dansk Folkeparti kommer på baggrund af en større sag om mulig korruption i Ukraine, der foreløbig har kostet to ministre deres job.

Fredag ramte sagen så Andrij Jermak, der er mangeårig stabschef og tæt allieret til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Jermaks lejlighed blev fredag ransaget af antikorruptionsmyndigheder, og efterfølgende trak han sig fra posten som stabschef.

– Når han og flere ukrainske ministre er ved at blive fældet i en stor korruptionssag, er vi selvfølgelig nødt til at bede de uafhængige statsrevisorer om at tjekke, om vi har haft den nødvendige kritiske sans over for de penge, der er givet til Ukraine, siger Anders Vistisen til TV 2 og fortsætter:

– Og hvad for en rolle, som de her nu korruptionsanklagede politikere og embedsfolk i Ukraine har spillet i den dansk-ukrainske støtte.

Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine støttet det østeuropæiske land med over 75 milliarder kroner.

Anders Vistisen vil altså nu have Statsrevisorerne til at kigge på, om nogle af de penge er endt i korruptionssager.

Statsrevisorerne består af seks politisk udpegede medlemmer, der har til opgave at revidere statens regnskaber og føre kontrol med, om skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K).

Dansk Folkeparti får opbakning fra Danmarksdemokraterne, hvor forsvarsordfører Dennis Flydtkjær siger til TV 2, at det “ville være udmærket at undersøge” den danske støtte til Ukraine.

Tidligere på måneden udtalte Ukraines regering, at den ville gennemføre en revision af regnskaberne i landets statsejede selskaber, efter en sag om formodet korruption ramte den ukrainske energisektor.

Sagen har ført til, at Ukraines justitsminister og energiminister måtte forlade deres poster.

Den ukrainske anklagemyndighed hævder, at en nær allieret til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, står bag et returkommissionssystem i energisektoren.

Det skal på ulovlig vis have genereret 100 millioner dollar – svarende til 645 millioner kroner.

Et stort russisk angreb har efterladt 600.000 forbrugere uden strøm i Ukraine.

Det oplyser det ukrainske energiministerium.

Angrebet har ramt forskellige dele af elnettet i hovedstaden Kyiv og fem regioner på tværs af Ukraine.

Over 500.000 af de ramte husholdninger er i hovedstaden.

Næsten 30 mennesker er blevet såret, og mindst tre er blevet dræbt. Det oplyser ukrainske myndigheder.

– Mens alle taler om punkterne i fredsplanen, så fortsætter Rusland med sin krigsplan, som har to punkter: at dræbe og ødelægge, siger Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på X.

Der blev brugt omkring 36 missiler og næsten 600 droner i angrebet, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Siden Ruslands invasion i Ukraine i 2022 har en af russernes strategier ifølge Ukraine været at rette angreb mod kraftværker og kritisk infrastruktur for at ramme de ukrainske husstandes varme- og elforsyning og presse civilbefolkningen.

Rusland har tidligere sagt, at det er relevant at ramme infrastruktur med forbindelse til elnettet, da det også anvendes til blandt andet våbenproduktion.

Bombardementerne af det ukrainske elnet har været hyppige.

Men dette efterårs angreb har skabt en meget svær situation i flere ukrainske byer, herunder Kyiv.

På nogle af de værste dage får mange hjem blot otte timers strøm.

Lyden af generatorer og lugten af diesel præger hovedstadens gader, og om natten må folk bruge lommelygter, da gadebelysningen ofte er slukket.

Ukraine har været i forhandlinger med USA om betingelserne for en fredsaftale, som USA ønsker at forhandle på plads mellem Ukraine og Rusland.

Både Ukraine og landets europæiske allierede siger, at de ønsker fred.

Men da et amerikansk fredsforslag kom på banen, mødte det modstand fra både Ukraine og Europa, der anså det som meget imødekommende over for Rusland.

Blandt andet har Ukraine modsat sig at afgive territorie, som det aktuelt er i besiddelse af.

Landet ønsker heller ikke begrænsninger på fremtidige muligheder for at slutte sig til alliancer.

Reuters