Seneste nyheder

23. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi er presset af en verserende bandekonflikt og har derfor bedt andre politikredse om hjælp. Det skriver TV Midtvest.

– Det er voldsomt ressourcekrævende og kompetencekrævende at få opklaret de sager her, og vi vil opklare dem allesammen. Derfor har vi bedt om assistance udefra, siger politiinspektør Hans Roost til mediet.

Til DR siger han, at ingen politikreds – måske lige med undtagelse af København – selv kan håndtere syv så store sager, som de står med, på én gang.

Fra fredag kan man registrere 1000-kronesedler, som bliver værdiløse efter 31. maj, online.

Det sker for at aflaste lange køer, særligt i København, til at få afleveret sedlerne inden fristen.

Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse torsdag.

Når man har registreret sit krav online, bliver man i løbet af de kommende måneder kontaktet af vekselbureauet Forex om indlevering af sedlerne med den nødvendige dokumentation, skriver Nationalbanken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prognose: Arktis får ekstra store temperaturstigninger frem mod 2030

Inden for de næste fem år forventes temperaturerne i de arktiske områder om vinteren at stige mere end tre gange så meget som i resten af verden.

Det fremgår af en klimarapport fra FN’s meteorologiske organisation, World Meteorological Organization, og det britiske meteorologiske institut, Met Office, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rapporten er offentliggjort torsdag morgen og omfatter forskeres forventninger til det globale klimas udvikling fra 2026 til 2030.

Mens der ventes særligt høje temperaturstigninger i Arktis, forventer forfatterne bag rapporten, at den globale gennemsnitstemperatur slår rekord ét år i perioden.

Den hidtil højeste globale gennemsnitlige temperaturstigning blev målt i 2024.

I løbet af de fem år forventes den globale gennemsnitstemperatur at ligge mellem 1,3 og 1,9 grader over det førindustrielle niveau.

Med Paris-aftalen fra 2015 blev verdens lande enige om at bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningerne til højst 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen.

Mindst 15 elever er døde i en brand på sovesal på pigeskole i Kenya

En brand på en sovesal på en pigeskole i Kenya har kostet mindst 15 elever livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det lokale politi.

En unavngiven kilde fra politiet oplyser til nyhedsbureauet AFP, at 16 er døde, mens 73 er bragt til hospitalet. De tal er ikke bekræftet officielt.

Det er endnu uklart, om alle døde er børn.

Politichef Masoud Mwinyi har ifølge Reuters sagt til pressen foran skolen, at 50 betjente er i gang med at finkæmme området for at lede efter elever, der er flygtet, da branden brød ud.

– Som følge af chok, frygt og angst løb mange mennesker ud, og det var midt om natten, siger han ifølge nyhedsbureauet.

De lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at omkring 220 piger sov på sovesalen, da branden brød ud.

Branden opstod natten til torsdag, og årsagen er endnu ikke kendt. Branden er torsdag morgen under kontrol.

En talsperson for kenyansk Røde Kors oplyser til nyhedsbureauet AFP, at der er førstehjælpere, ambulancepersonale og Røde Kors-personel på stedet.

Lokale medier beretter ifølge AFP om, at forældre, pårørende og elever er samlet uden for skolen.

Skolen Utumishi Girls Academy ligger i regionen Nakuru cirka 120 kilometer nord for Kenyas hovedstad, Nairobi.

Brande på kostskoler er ikke ualmindelige i Kenya, skriver nyhedsbureauet AP. Nogle skyldes brandstiftelser, mens andre forårsages af elektriske fejl.

Den dødeligste skolebrand i landet i nyere tid var i 2001, hvor 67 elever omkom i en brand på et kollegium i Machakos County, skriver AP.

I 2024 døde 21 elever i en skolebrand i det centrale Kenya.

Tech-ambassadør stopper om to uger – uvist om posten genbesættes

Danmarks tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Meldgaard, stopper efter seks år på posten.

Hendes kontrakt med Udenrigsministeriet slutter om to uger, skriver Politiken.

Ifølge avisen har Udenrigsministeriet endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal have en ny tech-ambassadør.

– Udenrigsministeriet ønsker ikke at kommentere på interne overvejelser om Udenrigsministeriets organisering, oplyser Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Danmark var det første land, der i 2017 oprettede posten som tech-ambassadør.

Formålet med at have en tech-ambassadør er blandt andet at sikre dialog med techgiganter, så de lever op til deres samfundsansvar og opererer på fair vilkår.

Fra start havde tech-ambassadøren base i Silicon Valley i Californien, men i 2023 rykkede Anne Marie Engtoft Meldgaard til København og Udenrigsministeriet. Det skete som led i en ny strategi.

Af Udenrigsministeriets strategi for teknologisk diplomati fra marts 2024 fremgår det blandt andet, at Danmark sammen med Australien har stiftet og leder et globalt netværk for cyber- og tech-ambassadører.

Ritzau har også spurgt, hvad Danmarks rolle bliver i det netværk, når tech-ambassadøren stopper om to uger. Det svarer ministeriet ikke på.

Anne Marie Engtoft Meldgaard skal i stedet være kommerciel direktør i virksomheden Sparrow Quantum fra 1. august. Det oplyser Sparrow Quantum, der udvikler hardware til kvantecomputere, i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Over for Politiken nævner hun de to amerikanske valg i sin tid som tech-ambassadør og krigen i Ukraine som nogle af de vigtigste begivenheder.

Det nære forhold mellem USA’s præsident, Donald Trump, og cheferne for de største tech-virksomheder har skabt en ny situation, fortæller hun.

– Men det bliver for snævert at fokusere på sammensmeltningen af tech og politik i USA. Det er et globalt fænomen.

– Krigen i Ukraine, der begyndte i 2022, er efter min opfattelse en af de største teknologiske udviklinger. Det er den første krig, der har udspillet sig, som vi troede, fremtiden ville komme til at se ud, siger Anne Marie Engtoft til Politiken.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv håber Frederikke Saabye, der er konstitueret branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele, at der bliver udpeget en ny tech-ambassadør.

– Tech fylder mere og mere i en stadig mere globaliseret verden, og det er vigtigt, at tech er en vigtig del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, lyder det i en skriftlig kommentar.

USA indfører sanktioner mod Irans myndighed i Hormuzstrædet

Det amerikanske finansministerium har meddelt, at det indfører sanktioner mod den iranske myndighed PGSA, som opkræver afgifter for passage gennem Hormuzstrædet.

Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet.

– Irans militærs seneste forsøg på at afpresse den globale søfartshandel er et bevis på, at Economic Fury har efterladt regimet desperat efter penge, siger finansminister Scott Bessent i udtalelsen.

Economic Fury er en amerikansk kampagne, der har til formål at begrænse Irans militære kapaciteter, skriver nyhedsbureauet dpa.

Desuden gælder en trussel om sanktioner også enhver, der betaler afgifterne.

Det skyldes, at de “kan komme til at yde støtte til og modtage tjenester fra” Irans Revolutionsgarde, lyder det.

– Finansministeriet har frataget det iranske regime indtægter til deres våbenprogrammer, stedfortrædende militante grupper og nukleare ambitioner, lyder det fra Bessent.

Ifølge USA har amerikanske tiltag blokeret for Irans adgang til titusindvis af milliarder dollar i indtægter til landet.

PGSA offentliggjorde ifølge AFP den 20. maj et kort, der definerer det, der blev kaldt myndighedens “tilsynsområde”.

På kortet var der røde linjer på begge sider af Hormuzstrædet, som angiver et område, hvor Iran kræver, at skibe skal have tilladelse for at passere.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er afgørelsen om sanktioner mod PGSA også blevet offentliggjort af finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver.

Kontoret administrerer listen Specially Designated Nationals (SDN), hvor tusindvis af sanktionsramte personer og organisationer fremgår.

Hormuzstrædet, som er særdeles vigtigt for eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten til resten af verden, har været lukket for de fleste civile skibe, siden USA og Israel angreb Iran 28. februar.

AFP

Politikere stemmer for energiprojekter i Thisted trods lokal modstand

I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne.

Det skriver DR.

Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.

Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere. Der var flere stemmer imod dem end for dem, skriver TV Midtvest.

Lokal opbakning er nemlig et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.

De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.

Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen. Og den er med onsdagens afstemninger død, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Thisted Kommune Jens Tilma (K) til DR.

Han stemte imod begge projekter.

– Den har ikke politisk legitimitet nu – folk tror ikke på den, når det alligevel går en anden vej, end de lokale har stemt i afstemningen, siger han til mediet.

Men det afviser borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ifølge DR. Han stemte for begge projekter, som efter hans mening vil være med til at udvikle lokalområderne på en god måde.

Zelenskyj fremsætter lovforslag om godkendelse af låneaftale med EU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fremsat et lovforslag om en ratificering af en aftale om et lån mellem Ukraine og EU.

Det fremgår af det ukrainske parlaments hjemmeside, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt torsdag morgen.

Lovforslaget fastlægger en ramme for, at Ukraine kan sikre finansiering på i alt op til 90 milliarder euro, fremgår det.

Den 23. april vedtog EU-landene EU-lånet til Ukraine på 90 milliarder euro.

Det skete efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede det vigtige lån til Ukraine.

Pengene skal både gå til det fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har tidligere været meldinger om, at Ukraine vil løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke udbetales.

Milliardlånet er afgørende for landets kamp mod Rusland, har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sagt.

Ifølge Reuters skal lånet dække to tredjedele af Ukraines behov i løbet af de næste to år.

Zelenskyj sagde i april, at man arbejdede på at sikre, at den første delbetaling ville blive tilgængelig i maj eller juni.

Han har udtrykt ønske om, at den første del udbetales hurtigt.

– Det er vigtigt, at midlerne begynder at komme så hurtigt som muligt, sagde han tidligere på måneden ifølge nyhedsbureauet dpa.

I sidste uge sagde Valdis Dombrovskis, som er EU-kommissær for økonomi, til journalister, at man regner med at udbetale 3,2 milliarder euro – svarende til knap 24 milliarder kroner – til Ukraine i juni som den første udbetaling af lånet.

Det vil ske omkring midten af juni, lød det ifølge nyhedsbureauet AFP.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Planer for sportsnyheder fredag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* FREDAG 29. MAJ 2026 *

Dagens Sport

Badminton: Singapore Open, niveau 3, Singapore (slutter søndag).

Basketball NBA-semifinaler, 6. kamp: San Antonio – Oklahoma (02:30)

Bilsport: WRC Rally Japan, VM-serien 7 af 14 afdelinger (slutter søndag).

Cykling: Giro d’Italia, 19. etape, 151 km fra Feltre til Piani di Pezzè (slutter søndag).

Fodbold 2. div. nedrykningsspil: Fremad A – Skive (19:00)

Fodbold 2. div. oprykningsspil: Thisted – FC Roskilde (18:00), Næstved – AB (19:00)

Fodbold 3. div., oprykningsspil: Brønshøj – Vanløse (18:30), Hørsholm/U. – FA 2000 (19:00)

Fodbold Italien, Kval. til Serie A, finale, 2. kamp: Monza – Catanzaro (20:00)

Fodbold Norge, Eliteserien: Fredrikstad – Start (19:00), Aalesund – HamKam (19:00), Vålerenga – Kristiansund (19:00), Rosenborg – Bodø/Glimt (19:00), Brann – Sarpsborg (19:00), KFUM Oslo – Tromsø (19:00)

Fodbold Sverige, Allsvenskan: Örgryte – Elfsborg (19:00)

Golf: PGA Tour: Charles Schwab Challenge på Colonial Country Club i Fort Worth, Texas, USA (slutter søndag) –

DP World Tour: Austrian Open på GC Kitzbühel-Schwarzsee-Reith i Kitzbühel, Østrig (slutter søndag). – LPGA Tour: ShopRite LPGA Classic på Seaview Hotel & Golf Club i Galloway, New Jersey, USA (slutter søndag). – Ladies European Tour: Jabra Ladies Open på Evian Resort Golf Club i Évian-les-Bains, Frankrig (slutter lørdag).

Håndbold Tyskland, Bundesligaen mænd: Erlangen – Bergischer (19:00), Eisenach – Füchse Berlin (20:00)

Ishockey: VM i Zürich og Fribourg, Schweiz (slutter søndag).

Motorsport: MotoGP, Italiens Grand Prix i Mugello, VM-serien 8 af 21 (slutter søndag).

Ridesport: DM i dressur i Randbøl (slutter søndag).

Roning: World Cup I i Sevilla, Spanien (slutter søndag).

Tennis: ATP/WTA: French Open (slutter 7. juni).

Volleyball: Træningskamp mænd, Danmark-Sverige i København –

Kvalifikation til European League kvinder i Odense (slutter søndag)

IDF melder om én dræbt og to sårede soldater i det nordlige Israel

Én israelsk soldat er blevet dræbt, og to er såret efter en operation i det nordlige Israel.

Det melder Israels militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær oplyser videre natten til torsdag, at der lyder luftalarmer i det nordlige Israel grundet det, der bliver omtalt som fjendtlige luftfartøjer.

Det er uklart, hvor de såkaldt fjendtlige luftfartøjer er kommet fra.

Kort inden meldingen om den dræbte soldat lød det ifølge nyhedsbureauet AFP fra IDF, at det var begyndt at angribe infrastruktur tilhørende Hizbollah-militsen i byen Tyrus i det sydlige Libanon.

Det gjorde IDF, efter at det havde udstedt en evakueringsordre til indbyggerne i Tyrus.

– IDF er nødsaget til at gribe resolut ind over for den, lød det fra IDF på den krypterede beskedtjeneste Telegram med henvisning til den iranskstøttede gruppe.

Det lød videre, at beboere i områder omkring visse bygninger bør forlade stedet og søge væk nord for Zahrani-floden. Det bærer en risiko med sig at blive i området, lød det.

Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, rapporterede, at to bølger af israelske angreb havde fundet sted mod byen og et område øst for den torsdag morgen, hvor en bygning blev ramt, hvilket udløste en brand i Tyrus.

Tyrus ligger ud for kystlinjen til Middelhavet cirka 80 kilometer syd for Libanons hovedstad, Beirut.

Den 28. februar i år indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.

Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.

De fortsatte angreb sker på trods af en våbenhvile, der begyndte 17. april, og som siden er blevet forlænget.

Ifølge libanesiske myndigheder er mere end 3100 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts.

Tæller man meldingen om den dræbte soldat torsdag morgen med, er i alt 25 israelske soldater ifølge Israel blevet dræbt siden begyndelsen af marts.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden har der været meldinger om, at der er en såkaldt rammeaftale på vej mellem USA og Iran, men der er endnu ikke blevet meldt noget ud om en konkret aftale mellem landene.

Iran melder om modangreb på amerikansk militærbase

Irans Revolutionsgarde har tidligt torsdag morgen rettet angreb mod en amerikansk militærbase som gengældelse for et amerikansk angreb mod en havneby ud til Hormuzstrædet natten over.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge revolutionsgarden fandt angrebet sted klokken 04.50 lokal tid – klokken 03.20 dansk tid.

Angrebet er ifølge revolutionsgarden en reaktion på et amerikansk angreb i Bandar Abbas i det sydlige Iran tidligere på natten.

Samtidig advarer den magtfulde revolutionsgarde om, at en gentagelse af det, som den kalder en aggression, vil udløse en “mere resolut” reaktion.

Irans Revolutionsgarde oplyser ikke, hvilken amerikansk militærbase den har rettet angreb imod.

Hæren i Kuwait meddelte tidligere på morgenen, at landets luftforsvar var i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.

Der er ingen meldinger om, hvor dronerne og missilerne kommer fra.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der forsøger at opsnappe dronerne.

Der er tidligt torsdag morgen ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet.

Natten til torsdag sagde en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA udførte nye angreb på et iransk militærområde og nedskød flere iranske droner.

Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.

Tidligere på natten skrev iranske medier, at der kunne høres eksplosioner øst for den iranske havneby Bandar Abbas omkring klokken 01.30 lokal tid – midnat dansk tid.

Natten til tirsdag udførte USA angreb mod blandt andet skibe og affyringsramper i det sydlige Iran. USA har beskrevet angrebene som defensive.

Irans udenrigsministerium kaldte efterfølgende de amerikanske angreb for et “groft brud” på våbenhvilen.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 28. maj 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til fredag morgen, udsendt klokken 04.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 6 til 11 m/s. Og i den nordøstlige del sydøst 5 til 10 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Nordvest 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag i den østlige del sydvest 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del øst 3 til 8 m/s. God sigt. I aften vest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 3 til 8 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt. Sundet: Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I nat vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Nord 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag nord 1 til 6 m/s. God sigt. I aften i den vestlige del sydøst 2 til 7 m/s. Og i den østlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat sydøst 6 til 11 m/s. Og i den nordøstlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag i den vestlige del øst 3 til 8 m/s. Og i den østlige del nord 3 til 8 m/s. God sigt. I aften øst 4 til 9 m/s. Og i den nordøstlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat sydøst 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Antal dræbte efter kemikalieudslip i USA ventes at stige til 11

En ulykke på en papirfabrik i det nordvestlige USA har kostet to personer livet.

Ni er fortsat savnet, og de frygtes ligeledes at være døde, melder myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på fabrikken, som ligger i Longview i delstaten Washington.

Den tilhører virksomheden Nippon Dynawave Packaging Company.

Mens der er to bekræftede dødsfald, har man indstillet indsatsen for at redde de ni savnede, siger Scott Goldstein, som står i spidsen for amtet Cowlitz’ brand- og redningsvæsen.

– Vi har erklæret, at denne hændelse fra i morges er overgået fra en redningsindsats til en bjærgningsindsats, siger han på et pressemøde.

Ni personer er desuden blevet meldt såret i hændelsen.

I tidligere meldinger om ulykken lød det, at en person var død. Der er dermed tale om en opjustering af tabstallet.

Ifølge Goldstein skete ulykken under et vagtskifte tidligt tirsdag morgen, da en tank med 3,4 millioner liter ætsende væske bristede.

Tankens indhold var en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.

Køretøjer, bygninger og udstyr blev beskadiget, og specialuddannede brandfolk forsøger fortsat at fastslå, hvor de savnede personer befinder sig.

Billeder fra stedet viser ifølge AFP den enorme tank, der er kollapset.

Goldstein siger, at man mener, der stadig er omkring 94.000 liter væske i tanken, men at den er stabil.

– Vi har stadig beredskabsplaner klar og får tilført ressourcer, hvis vi bliver nødt til at stabilisere og fjerne tanken, sagde han.

Guvernøren i Washington, Bob Ferguson, siger, at lokalsamfundet i Longview, som har omkring 40.000 indbyggere, er hårdt ramt af ulykken.

– Vi forbereder os på, at dette kan blive den mest dødelige industriulykke i moderne tid i staten Washington, sagde han.

– Når man har en tragedie af den størrelse, er konsekvenserne store for enkeltpersoner, familier og lokalsamfund.

Bolivias præsident til demonstranter: Vi er på kanten af et sammenbrud

Bolivias præsident, Rodrigo Paz, advarer onsdag om, at det sydamerikanske land er på kanten af sammenbrud.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra præsidenten kommer efter næsten en måned med demonstrationer, der har ført til mangel på mad, brændstof og medicin.

Det er et halvt år siden, at konservative Paz overtog præsidentposten efter to årtiers socialistisk styre. Det gjorde han på et tidspunkt, hvor landet stod midt i den værste økonomiske krise i fire årtier.

Demonstranter har siden begyndelsen af maj protesteret mod præsidentens politiske kurs. De kræver blandt andet lønstigninger, større økonomisk stabilitet og en mere stabil brændstofforsyning.

Transport til landets administrative hovedstad, La Paz, hvor regeringen holder til, er blevet besværliggjort, eftersom arbejdere har sat blokader op, mens flere fra landets indfødte befolkning har krævet præsidentens afgang.

– Landet har brug for ro og er ved at nå bristepunktet, siger den 58-årige præsident Paz ved et arrangement i byen.

AFP har tidligere på ugen beskrevet, hvordan butikker i byen holder lukket, mens beholdningen af mad, medicin og brændstof er tæt på at slippe op.

Succestræner efter Palace-triumf: Vi tog en omvej på vej hertil

Crystal Palace er tilbage, hvor den hører til, efter et års omveje.

Det siger klubbens afgående cheftræner, Oliver Glasner, efter onsdagens finalesejr i Conference League.

Jean-Philippe Matetas scoring i anden halvleg sikrede Palace en 1-0-sejr over Rayo Vallecano og klubbens allerførste europæiske triumf. Sejren giver dem samtidig en plads i næste sæsons Europa League.

– Jeg sagde til spillerne: “Gå ud og tag det, I fortjener efter at have vundet FA Cup – Europa League. Nu blev det med et års forsinkelse, men klubben, fansene og spillerne får det, de har fortjent, siger Oliver Glasner.

Glasner henviser til en afgørelse fra Uefa om at rykke Crystal Palace ned i Conference League, selv om klubbens sejr i den engelske FA Cup i sidste sæson kvalificerede dem til denne sæsons Europa League.

En sag om en interessekonflikt angående fælles klubejerskab fik dog Uefa til at fratage dem pladsen i den næstbedste europæiske turnering.

Årsagen var, at Crystal Palace og den franske storklub Lyon havde samme ejer, men førstnævnte oplyste i juni, at John Textor havde indgået en aftale om at sælge sine aktier i Palace til amerikaneren Woody Johnson.

Premier League manglede dog at godkende handlen.

Håbet var, at handlen kunne fritage Lyon og Crystal Palace fra kattepinen, men aftalen om aktiesalget kom for sent, da reglerne var brudt 1. marts 2025.

Palace ankede sagen, men tabte.

– Nogle gange skal man tage en omvej, og nu er vi her, siger Glasner.

I januar meddelte østrigske Glasner, at han ville forlade klubben til sommer.

Palace havde aldrig vundet et trofæ, da han trådte til, men han forlader klubben efter at have taget både FA Cup, Community Shield og nu også klubbens første europæiske trofæ nogensinde.

– Vi hører tit fansene takke os for at have givet dem den bedste dag i deres liv og alle de her følelser. Og jeg takkede spillerne, for jeg har det på præcis samme måde.

– De har givet mig fantastiske, utrolige dage i mit liv, og det sætter jeg virkelig stor pris på, siger han.

Glasner tilføjer, at han ikke har nogen planer for fremtiden andet end at flyve tilbage til London med tømmermænd.

– Jeg har ikke engang skænket morgendagen en tanke. I dag skal der festes, og enhver, der kender mig, ved, at jeg har været fuldstændig fokuseret på det her og ikke har kunnet gøre andet end at koncentrere mig om finalen.

– Jeg kan virkelig give slip nu, og det har jeg tænkt mig at gøre sammen med spillerne i dag, afslutter han.

AFP

USA genindfører sanktioner mod Israel-kritisk FN-rapportør

USA har genindført sanktionerne mod FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en bekendtgørelse på det amerikanske finansministeriums hjemmeside onsdag.

Det sker, en uge efter at FN-rapportøren blev taget af en amerikansk sanktionsliste. Forinden havde den føderale dommer Richard Leon midlertidigt blokeret sanktionerne mod hende.

Begrundelsen fra dommeren var, at USA’s præsident Donald Trumps administration sandsynligvis havde krænket Albaneses ytringsfrihed ved at sanktionere hende, efter at hun havde ytret kritik af Israels krig i Gazastriben.

Den italienskfødte FN-ekspert blev i juni sidste år første gang underlagt amerikanske sanktioner.

Det skete, efter at hun blandt andet havde anbefalet, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) rejste sager om krigsforbrydelser mod israelske og amerikanske statsborgere.

Hun har desuden flere gange udtalt, at Israels handlinger kan defineres som folkedrab.

Fredag nåede en appeldomstol bestående af tre dommere frem til at udsætte Richard Leons beslutning om midlertidigt at blokere for sanktionerne mod FN-rapportøren.

I afgørelsen fra appeldomstolen lyder det, at der blot er tale om en proceduremæssig pause i sagen. Det betyder, at dommerne ikke har taget stilling til sagens indhold.

Selv om den italienskfødte ekspert er udpeget af FN’s Menneskerettighedsråd, taler hun ikke på vegne af FN som helhed.

Krigen i Gazastriben begyndte, da den militante palæstinensiske gruppe Hamas slog til mod Israel 7. oktober 2023, dræbte omkring 1200 mennesker og tog godt 250 gidsler med til Gazastriben.

Siden har israelske angreb i Gazastriben dræbt over 72.000 palæstinensere – hovedsageligt civile. Det oplyser sundhedsmyndighederne i Gazastriben.

På trods af våbenhvilen, som blev indgået mellem Hamas og Israel i oktober sidste år, er Gazastriben fortsat præget af hyppige angreb.

Amerikansk kilde: USA har udført angreb på iransk militærområde

USA’s militær har udført nye angreb på et iransk militærområde og nedskudt flere iranske droner.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.

Embedsmanden udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Meldingen om angrebene kommer, efter at iranske medier tidligere natten til torsdag skrev, at der kunne høres eksplosioner øst for den iranske havneby Bandar Abbas omkring klokken 01.30 lokal tid – midnat dansk tid.

Det skrev Reuters.

Luftforsvaret var aktiveret i adskillige minutter, og myndighederne undersøger ifølge de iranske medier sagen for at fastslå, hvor lydene kom fra.

Det er uklart, om det er det område, som USA’s militær har angrebet.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Bandar Abbas ligger ud til Hormuzstrædet, der er en maritim flaskehals for energitransport. 20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem det smalle stræde.

Hormuzstrædet er et centralt stridspunkt i forhandlingerne mellem USA og Iran. Det har været de facto lukket siden krigens start og sparket oliepriserne i vejret.

Krigen begyndte 28. februar, da Israel og USA sendte knap 900 angreb ind over Iran i løbet af 12 timer. Angrebene var ifølge USA målrettet iransk militærinfrastruktur og den iranske ledelse.

Ifølge amerikanske og israelske embedsmænd var timingen af det første angreb knyttet til muligheden for at ramme ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i angrebet.

Hans søn Mojtaba Khamenei har overtaget posten som Irans øverste leder.

Efterfølgende angreb den militante bevægelse Hizbollah, der holder til i Libanon, Israel i solidaritet med Iran.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april. Israel og Hizbollah indgik en våbenhvile i midten af april, men der har jævnligt været meldinger om angreb fra begge sider siden.

Trumps fyrede justitsminister diagnosticeret med kræft

Den tidligere amerikanske justitsminister Pam Bondi er blevet diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen.

Det siger hun onsdag til mediet CNN.

USA’s præsident, Donald Trump, fyrede hende i begyndelsen af april.

60-årige Bondi modtog først sin diagnose, efter at hun var fratrådt stillingen som minister, fortæller hun.

Hun tilføjer, at hun er i behandling, og at hun for et par uger siden gennemgik en operation.

Bondi fortæller til CNN, at hun stadig er ved at komme sig, men at hun har det godt trods omstændighederne.

Efter fyringen af Bondi er Todd Blanche, der tidligere har været Trumps personlige advokat, trådt til som fungerende justitsminister.

Fredag er det planen, at den tidligere justitsminister skal vidne for et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus i forbindelse med udvalgets undersøgelse af den afdøde og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Inden Bondi blev afskediget som minister, havde hun fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er offentliggjort om Epstein og hans påståede misbrug af talrige mindreårige piger.

Kritikken kom ikke kun fra Demokraterne, men også fra Trumps allierede og dele af Det Republikanske Parti.

Pam Bondi er blevet beskyldt for at have håndteret offentliggørelsen dårligt og for at dække over bestemt indhold.

Tirsdag udpegede Trump den tidligere minister som medlem af et rådgivende udvalg i Det Hvide Hus. Udvalget har fokus på videnskab og teknologi.

I en udtalelse til CNN skriver den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, at han er glad for, at Bondi fortsat ønsker at være en del af Trumps hold.

– Pam har været en enormt værdifuld ressource for præsidentens administration, og jeg er begejstret på hendes og på vores alles vegne over, at hun fortsat vil være involveret i at tackle nogle af de vigtigste spørgsmål, som administrationen står over for.

Jill Biden frygtede at Joe Biden skulle få et slagtilfælde under debat

Den tidligere førstedame Jill Biden troede, at hendes mand, Joe Biden, var ved at få et slagtilfælde under en præsidentdebat mod USA’s præsident, Donald Trump, i 2024.

Det siger Jill Biden til CBS News.

– Jeg blev skræmt, for jeg havde aldrig nogensinde set Joe sådan før – og heller ikke siden. Aldrig.

– Jeg ved ikke, hvad der skete. Mens jeg så det, tænkte jeg: “Åh, Gud, han er ved at få et slagtilfælde”. Og det skræmte livet af mig, siger hun.

Den dengang 81-årige Biden var forinden genopstillet som præsidentkandidat og førte valgkamp, da han snublede gennem en præsidentdebat mod Trump i juni 2024.

Det skabte tvivl om hans kognitive evner og gjorde, at flere opfordrede ham til at trække sig som kandidat.

Han trak sig en måned senere – 107 dage før præsidentvalget. Derefter gav han sin opbakning til sin vicepræsident, Kamala Harris.

Hun endte med at tabe til Trump efter en forkortet valgkamp.

Ifølge nyhedsbureauet AFP roste Jill Biden sin mands præstation umiddelbart efter debatten.

– Joe, du gjorde det så godt. Du svarede på alle spørgsmål, og du kunne alle fakta i hovedet, sagde hun foran en samling af hans tilhængere.

Biden var den første siddende præsident til at trække sig fra et præsidentvalg, siden Lyndon B. Johnson gjorde det samme i marts 1968.

Bidens fysiske og psykiske helbred var også genstand for stor opmærksomhed under hans præsidentperiode fra 2021 til 2025.

Trump har gentagne gange sagt, at Biden havde mentale udfordringer under sit embedsperiode og beskyldt den daværende administration samt Kamala Harris for at dække over det.

Det har Biden-administrationen afvist.

Biden har fået fire børn – de tre af dem med sin første kone, Neilia.

Neilia omkom i en trafikulykke i 1972 sammen med parrets datter, Naomi. Parrets to sønner blev kvæstet i ulykken, men overlevede. Siden er den ene søn, Beau, død af en kræftsygdom.

Biden brugte sin magt i sin sidste tid som præsident til at benåde sin anden søn Hunter Biden, der stod over for to straffesager. Benådningen mødte kritik fra både demokrater og republikanere.

Joe og Jill Biden blev gift i 1977. De to har sammen datteren Ashley Biden.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Onsdag den 27. maj 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Fredag
Vest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Vest 7 til 12 m/s.
Søndag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Mandag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Tirsdag
Sydvest 4 til 9 m/s.

Indre danske farvande:
Fredag
Vest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Vest 8 til 13 m/s.
Søndag
Vest 5 til 10 m/s.
Mandag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Sydøst 4 til 9 m/s.

Skagerrak:
Fredag
Om dagen kuling fra syd 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Søndag
Vest 6 til 11 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Sydøst 4 til 9 m/s.

Nordsøen:
Fredag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen kuling fra vest 10 til 15 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber vest 5 til 10 m/s.
Lørdag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Dogger og Humber vest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten Fladen, Dogger og Humber sydøst 4 til 9 m/s. Fisker nordvest 8 til 13 m/s. Tyskebugt vest 2 til 7 m/s.
Søndag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Fladen sydvest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 4 til 9 m/s.
Mandag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]