Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har gentagne gange bedt politisk leder Martin Lidegaard (R) om at trække sine beskyldninger om hudfarve tilbage.
Det lykkedes ikke, og derfor mødes de to partiledere tirsdag i retten i en historisk sag, hvor Messerschmidt afviser, at han er tyndhudet, fordi han har stævnet Lidegaard.
– Jeg synes ikke, det er et spørgsmål om, hvilken hudtykkelse jeg har. Det har ikke noget at gøre med hudfarve eller -tykkelse, siger Messerschmidt foran Retten på Frederiksberg.
Ifølge Messerschmidt kom Lidegaard med ærekrænkende udsagn under en politisk debat til Demokratidagen i Randers 10. november 2025.
Den radikale partileders udtalelser kom i kølvandet på en artikel og en podcast hos Weekendavisen, hvor Messerschmidt talte om udvisning af kriminelle udlændinge og udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv.
Han omfavnede idéen om remigration, som Lidegaard mener, er at gå for langt. Det er en politik, hvor indvandrere eller efterkommere tilskyndes eller presses til at forlade landet og vende tilbage til oprindelseslandet.
Til debatmødet sagde Lidegaard, at Dansk Folkeparti vil deportere tusindvis med en anden hudfarve.
– Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde han ifølge DR.
Lidegaard har siden over for Ritzau anerkendt, at Messerschmidt ikke brugte ordet “hudfarve”, og at det er skarpt skåret op. Men han holder fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.
– Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, sagde Lidegaard i november 2025 til nyhedsbureauet.
Tirsdag bliver Lidegaard foran Retten på Frederiksberg spurgt til, om det var racistisk sagt.
– Jeg har ikke lyst til at stemple folk som det ene eller det andet, men den bevægelse, som Morten Messerschmidt har tilsluttet sig, den opfatter jeg som racistisk, siger han.
Han afviser, at han dermed gentager det samme budskab, som han er hevet i retten for.
– Nej, jeg siger, at når man går ned ad den Frygtens Allé, som jeg sagde, og hvis man vælger at gøre det, så tror jeg, at man vil udvise folk på baggrund af tro og hudfarve, altså på grund af etnicitet.
– Det kan man bare sige, er forkert. Det var min fortolkning af det interview, som Morten Messerschmidt gav, og det er min gode ret til at lave den fortolkning, siger Lidegaard.
Messerschmidt er glad for den danske tradition for hårde debatter og kan selv gå hårdt til sine modstandere, men han mener, at Lidegaard er gået for langt.
– Der er også en grænse. Og det her med, når man ved, at det er usandt, og så fremturer med, at Dansk Folkeparti skulle gå op i hudfarve for eksempel, det passer ikke.
– Jeg gør ekstremt meget ud af at sige, at dem, der vil Danmark, dem, der har et arbejde, dem, som ikke er kriminelle, de skal være hjertelig velkomne. Det er et vigtigt budskab, og det ved Martin Lidegaard godt, siger han.
Dommen ventes først om nogle uger.
RITZAU