Seneste nyheder

Der har mandag været flere alvorlige færdselsuheld på E45 Nordjyske Motorvej ved Støvring, og en række personer er kommet til skade.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Mandag eftermiddag oplyser politiet, at syv personer er blevet behandlet af ambulancer. To af personerne er blevet kørt til behandling som traumepatienter, men meldes begge i stabil tilstand.

Desuden har yderligere otte personer modtaget lægebehandling for lettere skader.

– Samlet set har omkring 40 køretøjer været involveret i uheld på strækningen, siger vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup, der leder politiets indsats, i en besked på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ulykkerne skyldes formentlig den tætte tåge og vejret. Der er stærkt nedsat sigtbarhed, oplyser politiet.

– Der er tale om flere uheld, som formentlig hænger sammen med den tætte tåge på strækningen, siger Kenneth Ginnerup.

Som følge af ulykkerne og politiets og redningsberedskabets arbejde blev motorvej E45 lukket i nordgående retning på uheldsstrækningen omkring Støvring og ved Svenstrup.

Politiet opfordrede trafikanter til at finde alternative ruter.

– Vi opfordrer til at finde alternative ruter og følge myndighedernes anvisninger samt køre efter forholdene – brug tågelygter og hold god afstand til andre bilister, skrev Nordjyllands Politi.

Flere bilister fulgte dog tilsyneladende ikke politiets anvisninger.

– Vi erfarer, at flere bilister kører uden om trafikkegler og vejafspærringer ved uheldet på E45 syd for Svenstrup, hvilket skaber farlige situationer.

– Følg patruljernes anvisninger på stedet. Der meldes om dårlig sigtbarhed i området, kør efter forholdene, lød det på Politi Update kort før middagstid.

Politiet begyndte fra klokken 08.34 mandag morgen løbende at få meldinger om ulykkerne.

Ved middagstid lød meldingen, at politi, redningsberedskab og ambulancer arbejdede massivt på strækningen, hvor sigtbarheden flere steder er meget dårlig på grund af den tætte tåge.

EU kan ikke længere stole på det regelbaserede system som den eneste måde at beskytte unionens interesser.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag i en tale under en konference for EU’s ambassadører.

Kommissionsformanden understreger desuden ifølge AFP, at EU skal være parat til at vise sin magt mere bestemt.

– Vi vil altid forsvare og opretholde det regelbaserede system, som vi har hjulpet med at bygge med vores allierede, siger von der Leyen ifølge AFP og tilføjer:

– Men vi kan ikke længere stole på det som den eneste måde at forsvare vores interesser på eller antage, at dets regler vil beskytte os mod de komplekse trusler, vi står over for.

Foran EU-ambassadørerne siger kommissionsformanden desuden, at EU snarest skal reflektere over, hvorvidt unionens doktriner, institutioner og beslutningstagning, som er udformet i en efterkrigstid, er fulgt med tiden.

– Hvorvidt det system, vi har bygget med alle dets velmenende forsøg på konsensus og kompromis, er mere en hjælp eller en hindring for vores troværdighed som en geopolitisk aktør, siger von der Leyen.

I talen foran ambassadørerne nævner von der Leyen også Ukraine. Hun understreger, at EU altid vil stå sammen med Ukraine i konflikten med Rusland, ligegyldigt hvad der ellers sker rundt omkring i verden.

Så sent som torsdag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har talt med USA om muligheden for at udskyde trilaterale drøftelser med Rusland om krigen i Ukraine.

Overvejelserne om en udskydelse skyldes ifølge den ukrainske præsident den nuværende konflikt i Mellemøsten, skrev han i et opslag på X.

Det var forventet, at møder skulle finde sted i Abu Dhabi, inden emiratet blev ramt af iranske angreb, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj har sagt, at han også er åben for forhandlinger i Tyrkiet eller Schweiz.

AFP

To danske virksomheder har vildledt forbrugerne ved at sælge tøj, sengetøj og hårklemmer med påstande om, at produkterne var bæredygtige – og i nogle tilfælde naturligt nedbrydelige – uden at fremlægge dokumentation.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Selskaberne, som bliver kritiseret, er KP Trade ApS og Labfresh ApS.

KP Trade står bag hjemmesiden cilllouettes.dk. Her er virksomhedens bambuspudebetræk blevet beskrevet som “ikke kun skånsomt mod din hud, men også miljøvenligt, da bambus er en bæredygtig ressource”.

Firmaets hårklemmer, der er produceret i celluloseacetat, vil “forsvinde gennem en naturlig nedbrydningsproces og blive til vand og mikroorganismer”, hvis de smides i naturen, stod der tidligere på hjemmesiden.

Det er ikke kun hårklemmerne, men også produkter i silke, der vil kunne nedbrydes i naturen, fremgik det desuden af hjemmesiden, inden Forbrugerombudsmanden henvendte sig til KP Trade.

Ombudsmanden mener, at påstandene kan vildlede forbrugerne ved at give indtryk af, at produkterne er bæredygtige eller har “særlige miljøfortrin sammenlignet med andre tilsvarende produkter”.

Forbrugerombudsmanden knytter en særlig kritik mod påstandene om, at silkeprodukter og hårklemmerne kan nedbrydes i naturen.

– Det er også Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføring af produkter lavet af bionedbrydelig plastik ikke må give forbrugeren den fejlagtige opfattelse, at produkter af bionedbrydelig plastik uden videre nedbrydes, hvis de henkastes frit i naturen, lyder kritikken.

Labfresh ApS, som også får kritik, har markedsført sit tøj med udsagn som “bæredygtigt” og “bæredygtighed the LabFresh way”.

– Da Labfresh ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine udsagn, har Forbrugerombudsmanden vurderet, at udsagnene er vildledende, lyder det fra ombudsmanden.

Et andet udsagn, der får kritik, er følgende:

– Se på den skøre impact, vi sammen har haft. I 2022 sparede vi 361.988 kWh energi og 15.610.742 liter vand.

Påstanden om el- og vandbesparelsen er vildledende, mener Forbrugerombudsmanden. For de angivne besparelser afhænger af forbrugernes adfærd – herunder hvor ofte forbrugerne vasker og stryger deres tøj, skriver ombudsmanden.

KP Trade og Labfresh har fjernet de udsagn, som Forbrugerombudsmanden har kritiseret, fra deres hjemmesider.

Ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen er det generelt svært at markedsføre et produkt som miljøvenligt og samtidig holde sig inden for markedsføringsloven.

– Begge sager viser, at det er meget vanskeligt at markedsføre et produkt som “bæredygtigt” uden at vildlede forbrugerne, siger Torben Jensen.

Virksomhederne KP Trade og Labfresh har ikke forbindelse til hinanden.

Siden konflikten i Mellemøsten blussede op, er prisen på benzin steget med omkring en krone per liter – og diesel endnu mere.

Det fortæller Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker hos Danske Bank.

Især den begrænsede trafik ind og ud ad Hormuzstrædet får priserne på brændstof til at stige.

– Det centrale er, hvornår skibene kan begynde at sejle igennem Hormuzstrædet igen.

– Så længe det ikke er tilfældet, så vil priserne ligge højt, siger Jens Nærvig Pedersen.

En femtedel af verdens olie bliver transporteret igennem Hormuzstrædet, og den manglende transport har presset prisen.

Lukas Lausen, chef for global handel og investeringer i Dansk Industri, siger omkring den sandsynlige fortsatte lukning af Hormuzstrædet, at det vil kunne mærkes direkte hos forbrugerne.

– Det vil i givet fald lægge yderligere pres på brændstofpriserne med direkte konsekvenser for både forbrugere og erhvervslivet.

Især prisen på diesel er steget. I marts har der været en prisstigning på omkring to kroner per liter.

Råvareanalytiker Jens Nærvig Pedersen fortæller, at denne stigning kan skyldes den begrænsede mulighed for forarbejdelse og stigningen på prisen for naturgas.

– Naturgasprisen stiger, og så stiger dieselprisen også. Det er fordi, hvis gasprisen bliver for høj, så kan man begynde at brænde diesel i stedet.

Så længe konflikten i Mellemøsten ikke ser ud til at få en ende, så vil priserne for brændstof fortsat have risiko for at stige, fortæller Jens Nærvig Pedersen.

Tirsdag morgen nåede olieprisen per tønde 116 dollar, og Jens Nærvig Pedersen siger, at der er risiko for, at priserne når op til 130 dollar per tønde, som man oplevede, da Rusland for fire år siden gik ind i Ukraine.

Hvis det nuværende prisniveau varer ved, vil det føre til en årlig merudgift på 1450 kroner for en benzinbil og 2400 for en dieselbil.

Det viser en beregning fra brancheorganisationen Green Power Denmark, der er lavet med udgangspunkt i bilister, der tilbagelægger 16.000 kilometer om året.

Det danske C25-aktieindeks falder mandag formiddag omkring 1,3 procent.

Faldet skal ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, ses i lyset af stigende oliepriser.

– Situationen i Mellemøsten har den seneste uge haft stor betydning for ikke bare olieprisen, men også gas- og gødningspriser og naturligvis aktiemarkederne, siger han i en skriftlig kommentar.

– På samme vis må vi forvente, at nyheder om konflikten og energipriserne vil fortsætte med at svinge taktstokken over finansmarkederne den kommende tid.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og DSV.

Kort før klokken 10.30 er alle tre selskaber blandt dem, der er hårdest ramt. De falder mellem 2,3 og 3,1 procent.

De seneste dage har været præget af uroligheder i Mellemøsten, efter at Israel og USA indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

I forlængelse af konflikten har flere olieproducerende lande i regionen begrænset deres produktion af olie. Det er sket, efter at det vigtige Hormuzstræde er blevet lukket.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

Stigninger i olieprisen kan sætte sig i de fleste dele af verdenssamfundet og dermed også det danske. Hvis prisen forbliver høj, kan det på længere sigt betyde højere produktionsomkostninger for virksomheder og dermed lavere indtjening.

En jødisk synagoge er blevet ramt i en eksplosion i byen Liège i det østlige Belgien.

Det oplyser politiet i byen i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er ingen meldinger om personskader, men materielle skader.

Eksplosionen skete omkring klokken 04 natten til mandag, og den resulterede i knuste vinduer på bygninger på den anden side af gaden.

Politiet efterforsker sagen.

Willy Demeyer, der er borgmester i Liège, kalder ifølge flere lokale medier herunder RTBF eksplosionen for en antisemitisk handling.

– Dette er helt bevidst og målrettet. Vi fordømmer denne antisemitiske handling på det kraftigste, siger borgmesteren, skriver AFP.

Demeyer understreger samtidig, at han “ikke kan tillade, at udenlandske konflikter importeres” til byen.

Også Belgiens indenrigsminister, Bernard Quintin, kalder i et opslag på X eksplosionen for en “antisemitisk handling direkte målrettet det jødiske samfund i Belgien”.

En mand på 42 år kræves varetægtsfængslet for momssvig af særlig grov karakter.

Ifølge anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har manden gjort sig skyldig i momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.

Gerningsperioden er de første tre kvartaler af 2021, fortæller anklager Lars Mortensen.

Han mener, at manden i denne periode angav fiktiv købsmoms gennem et selskab, hvor han var hovedanpartshaver, og at han på den måde unddrog statskassen moms for millioner.

Politiet blev opmærksomt på sagen i forbindelse med en anmeldelse fra en kurator. Når der indgives en konkursbegæring, udpeger skifteretten en advokat som kurator til konkursbehandlingen.

Grundlovsforhøret afholdes i Retten i Kolding klokken 11. Det fremgår inden da ikke, hvordan den 42-årige forholder sig til sigtelsen imod ham.

Fire personer er blevet evakueret fra en bygning på Tordenskjoldsgade i Horsens, der mandag morgen brød i brand. Ingen af dem er kommet alvorligt til skade.

Desuden er seks personer blevet kørt til observation på sygehuse. Det skyldes, at de har været udsat for røg.

Det er stueetagen i bygningen, der var brudt i brand, oplyser Sydøstjyllands Politi på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update.

– Årsagen til branden er på nuværende tidspunkt ukendt og vil blive undersøgt, skriver politiet kort før klokken 10.

Branden, som politiet første gang varslede om lidt før klokken 09 mandag morgen, er under kontrol to timer senere.

Politiet har oplyst til Ekstra Bladet, at der er tale om en bygning med lejligheder.

Der er i øjeblikket længere rejsetid og færre tog på flere S-togslinjer, og det udfordrer mandagens trafik til og fra hovedstadsområdet.

Problemerne skyldes en fejl, der tidligere var på signalsystemet omkring Københavns Hovedbanegård mandag morgen.

Selv om fejlen blev meldt rettet klokken 09.19 af Banedanmark på det sociale medie X, er flere linjer fortsat ramt af fejlen mandag eftermiddag.

Linje Bx kører ikke og kommer slet ikke til at køre igen mandag. Det oplyser DSB til Ritzau mandag eftermiddag.

Linje A, B, C og E kører, men med længere rejsetid og færre tog. Det skriver DSB på sin hjemmeside.

DSB oplyser til Ritzau mandag cirka klokken 16.10, at de resterende S-togslinjer ikke er ramt af forsinkelser.

Der er begyndt at blive sat flere S-tog ind på linje C cirka fra klokken 14.00, på linje B cirka fra klokken 14.30, på linje A cirka fra klokken 15.15 og på linje E cirka fra klokken 16.00.

Hvad det betyder for rejsetiden, kan DSB ikke sige, men de henviser til, at man som passager tjekker Rejseplanen for at se, hvordan den S-togslinje, man skal benytte, er berørt af forsinkelserne.

DSB forventer at opdatere yderligere om sagen cirka klokken 17.00 mandag eftermiddag, oplyser de på deres hjemmeside.

To mænd med tilknytning til bandemiljøet fremstilles mandag formiddag i et grundlovsforhør, hvor de kræves varetægtsfængslet for at have medvirket til et drabsforsøg i Emdrup i september sidste år.

Det skriver Københavns Politis anklagemyndighed på det sociale medie X.

Angiveligt leverede de to mænd på 19 og 33 år gerningsvåbnet til en 36-årig nordmand, som forsøgte at skyde en mand på Guldstjernevej den 22. september 2025.

Våbnet virkede ikke, så der blev ikke affyret skud. Nordmanden blev i februar idømt 13 års fængsel for dette og et andet drabsforsøg.

De to mænd, der kræves fængslet, sidder i forvejen varetægtsfængslet for andre forbrydelser. Anklagemyndigheden vil altså have udvidet fængslingsgrundlaget til også at omfatte medvirken til drabsforsøget.

Det fremgår af opslaget på X ikke, hvordan de to forholder sig til den nye sigtelse.

Den 19-årige sidder i forvejen varetægtsfængslet på mistanke om våbenbesiddelse i sagen fra Emdrup, der ligger i Københavns Nordvestkvarter. Den 33-årige er fængslet i en sag om sprængning og brandstiftelse mod et pizzeria i Søborg i marts sidste år.

Mandagens retsmøde er planlagt til klokken 09.30, og anklagemyndigheden vil anmode dommeren om at lukke dørene under grundlovsforhøret.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Flere tog mellem Odense/Slagelse og Københavns Lufthavn er mandag aflyst på grund af planlægningsfejl.

På DSB’s hjemmeside uddybes det, at det skyldes systemtekniske årsager.

Ifølge informationschef Tony Bispeskov omfatter aflysningerne mandag “en håndfuld” tog i begge retninger.

– Det vil sige omkring ti stykker i alt. Det er i det leje. Til sammenligning er der vel tre håndfulde af andre muligheder, siger han til Ritzau og tilføjer:

– Der er masser af alternativer for kunderne i forhold til at tage andre tog. Så det gør det ikke umuligt at komme til eller fra Københavns Lufthavn.

Tony Bispeskov oplyser desuden, at aflysningerne er spredte over mandagen.

– Det vil sige, at det ikke er fra et fast tidspunkt til et andet fast tidspunkt.

– En serviceoplysning vil selvfølgelig være, at vi henviser til Rejseplanen, råder han.

Befinder man sig i hovedstadsområdet og planlægger at tage med metroen ud til lufthavnen, er der også udfordringer.

Der er store forsinkelser på M2, som kører mellem Vanløse og Københavns Lufthavn.

Metroen i København var mandag morgen ramt af store forsinkelser på metrolinjerne M1 og M2.

– Ingen togdrift mellem Christianshavn-DR Byen. Passagerer mellem Vanløse-CPH Lufthavn skal skifte tog på Christianshavn, lød det fra Metroselskabet på selskabets hjemmeside.

Ifølge TV 2 Kosmopol var der mandag morgen ventetider på op til 28 minutter. Normalt afgår der et nyt metrotog hvert andet minut i morgenmyldretiden.

Mandag formiddag meldes metroen tilbage i normal drift, oplyser Metro Service til Ritzau.

Ifølge Ekstra Bladet skyldes forsinkelserne, at det har taget længere tid end forventet at genoprette driften efter søndagens røgudvikling ved Christianshavn Station.

Det er uvist, hvad der udløste røgudviklingen, men der var ingen meldinger om tilskadekomne.

Metrolinjen M1 løber mellem Vanløse og Vestamager, mens M2 løber fra Vanløse til Københavns Lufthavn.

I Australien skal brugere af såkaldt voksenindhold fremover bevise, at de er over 18 for at få adgang til indholdet.

Det skriver BBC.

Voksenindhold gælder blandt andet porno, videospil med aldersmærkningen 18+ og seksuelt eksplicitte AI-chatbots.

Argumentet er, at det nye tiltag skal beskytte børn mod skadeligt indhold.

– Vi tillader ikke børn at gå ind på barer eller alkoholbutikker, voksenbutikker eller kasinoer, men når det kommer til online rum er der ikke sådanne sikkerhedsforanstaltninger, siger Julie Inman Grant, der er kommissær for Australiens tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, til mediet.

Indtil nu har brugere af onlineindhold til voksne skullet bekræfte deres alder ved blot at klikke en boks af, der bekræfter, at de er over 18 år.

Men med de nye ændringer er det ikke længere nok. Fremover skal brugere bevise deres alder på andre måder. Det kan for eksempel være med ansigtsgenkendelsesteknologi, digitale id’er og kreditkortoplysninger.

Ifølge BBC bliver de nye love mødt med bekymringer om databeskyttelse.

Kraftigt stigende oliepriser kan gøre det dyrere at være dansker.

Det konkluderer Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

– Vi står potentielt i en situation, hvor et nyt vedblivende olieprischok kan skære en ordentlig luns af væksten herhjemme og løfte inflationen på ny, skriver han i en kommentar.

– Og man bør her bemærke, at det ikke kun er prisen på energi, der vil stige. Priserne på en lang række andre produktioner, herunder fødevarer, vil desværre også blive ramt.

Prisen på en tønde Brent-råolie er den seneste tid skudt i vejret i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.

Med en stigning på omkring 40 procent på en uge har prisen nået det højeste niveau i næsten fire år.

Det var i midten af 2022, hvor Ruslands invasion af Ukraine havde stået på i nogle måneder.

Der er ulovligt blevet fældet gamle egetræer på kommunal grund i Esbjerg Kommune.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Samlet er der tale om fire egetræer, hvoraf et er cirka 20 år gammelt, mens de resterende er over 40 år gamle. De har en omkreds på mellem 144 og 200 centimeter.

En ukendt gerningsperson har forsøgt at fremskynde nedbrydningen af stubben ved dels at bore huller og dels at afbrænde stubben, skriver politiet.

– Egetræer af den alder og størrelse er meget kostbare. Vi efterforsker nu sagen som hærværk, siger politikommissær Morten Alslev Skaarup i pressemeddelelsen.

Den ulovlige fældning af træerne er sket i Sønderris, der ligger i den nordvestlige del af Esbjerg Kommune. Nærmere bestemt er der tale om træer, der stod langs siderne af cykelstien mellem Jupitervænget og Saturnvænget.

Luftfotos viser, at det ene træ er fældet mellem foråret 2025 og sommeren samme år. Dette stod ud for Jupitervænget 14. De øvrige stod ud for Saturnvænget 41 og er fældet mellem foråret 2021 og foråret 2022.

– Træerne befandt sig på en befærdet sti, som ligger tæt på boliger. Vi håber derfor, at borgerne kan hjælpe os med oplysninger i denne sag, selv om fældningerne er foregået for noget tid siden, siger politikommissæren.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Politiet modtog anmeldelsen om de ulovligt fældede træer i sidste uge. Det er Esbjerg Kommune, der har informeret politiet om, at der over en længere periode er blevet fældet træer ulovligt langs cykelstien.

Ugens vejr bliver en blandet fornøjelse. Når man bevæger sig udenfor, skal man derfor være forberedt på, at himlen kan byde på en del skift.

Det siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt mandag morgen.

– Det bliver en blanding af sol og skyer, dis og tåge og perioder med regn og blæsevejr, siger han.

Mandag ser ud til at blive en af ugens mest solrige dage – undtagen for Nordjylland.

Befolkningen vågner mandag morgen således til et todelt Danmark, hvor der i den nordlige og centrale del af Jylland er udbredt tåge.

– Flere steder vil det være tæt tåge. I resten af landet kan der være lidt dis eller lokal tåge, men ellers får de fleste en dag med nogen eller en del sol.

I løbet af dagen vil en opklaring dog brede sig gennem det meste af Jylland, så man også her vil få solen at se. Temperaturen vil ligge på 7-13 grader.

Natten til tirsdag og tirsdag morgen kan der så igen komme tåge flere steder.

Længst mod øst kan man senere på dagen se frem til lidt eller nogen sol, men ellers bliver det en tirsdag med skyet vejr og dis og tåge – og en temperatur på 5 til 9 grader.

Den kan onsdag stige med temperaturer op til 5-12 grader, hvor vejret igen bliver en blandet landhandel.

– Onsdag bliver skyet med lidt regn vestfra, men mod øst kommer der igen lidt eller nogen sol, siger Hans Peter Wandler.

Torsdag ser ud til at blive lidt mere solrig med nogen til en del sol. På Bornholm skal man dog forberede sig på skyet vejr med lidt regn det meste af dagen.

Inden weekendens ankomst venter en våd fredag med skyet vejr, da et frontsystem skal ind og passere, forklarer meteorologen.

– Vinden vil også tiltage og blive jævn til stedvist hård fra en syd- og sydvestlig retning.

Det lunefulde vejr ser ud til at blive hos Danmark lørdag og søndag, siger han.

– Det er endnu usikkert, men lørdag ser ud til at kunne blive med enkelte byger, og søndag kan blive en mere rolig dag.

Det ser ud til, at De Grønne slår den tyske kansler Friedrich Merz’ parti, CDU, i den tyske delstat Baden-Württemberg efter søndagens regionalvalg.

Det viser foreløbige prognoser.

Med næsten alle stemmer optalt vurderer den offentlige tv-station ARD, at De Grønne har fået 30,3 procent af stemmerne, og CDU får 29,7 procent af stemmerne.

ARD vurderer, at højrefløjspartiet AfD er på vej til at opnå den største stigning i antal stemmer i en delstat. Ifølge mediet står AfD til at tage 18,7 procent af stemmerne i Baden-Württemberg og at ende på en tredjeplads.

Det vil i så fald være en fordobling af valgresultatet i delstaten i 2021.

Hvis det endeligt bekræftes, vil det være partiets bedste resultat nogensinde i en delstat i det vestlige Tyskland.

Det vil være et slag for Merz, hvis hans parti ikke får delstaten.

Baden-Württemberg har i årevis været en højborg for hans konservative CDU.

CDU’s spidskandidat, Manuel Hagel, er i løbet af valgkampen dog kommet i modvind for en otte år gammel video, hvori han efter et besøg på en skole kommenterede de kvindelige elevers udseende. Det blev fordømt på tværs af hele det politiske spektrum.

Det er nu sandsynligvis De Grønnes kandidat, 60-årige Cem Özdemir, der kan tage posten som ministerpræsident. Han kan dermed blive Tysklands første ministerpræsident i en delstat med tyrkisk baggrund.

Han har dog stillet som et krav, at der forhandles om en koalition.

– Det næste kapitel bliver ikke et, vi skriver alene, men snarere med en koalitionspartner, sagde han søndag.

Han var landbrugsminister under den tidligere SPD-kansler Olaf Scholz.

Senere på måneden er der regionsvalg i Baden-Württembergs nabostat Rheiland-Pfalz. I september vil der være en række valg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD ventes at klare sig godt.

AfD’s spidskandidat, Markus Frohnmaier, har fået national opmærksomhed for sine forbindelser til Rusland og den amerikanske præsident Donald Trumps Maga-bevægelse.

CDU og resten af Tysklands store partier har afvist at danne koalition med AfD, som de anser for at være højreekstremistisk.

Meningsmålinger på landsplan har vist, at 25 procent af vælgerne er tilhængere af AfD.

AFP

Den australske regering opfordres til at beskytte spillerne på det iranske kvindelandshold efter Asian Cup i Australien.

Opfordringen kommer fra Reza Pahlavi, der er søn af Irans afdøde shah, i et opslag på det sociale medie X.

Pahlavi frygter, hvad der vil ske med kvindelandsholdet, hvis det vender tilbage til Iran, efter at fodboldspillerne i holdets åbningskamp undlod at synge med på den iranske nationalmelodi.

– Spillerne på det iranske kvindelandshold er under stort pres og udsat for vedvarende trusler fra den islamiske republik, skriver Reza Pahlavi.

Da spillerne i sidste uge forblev tavse før holdets åbningskamp mod Sydkorea, blev de på iransk stats-tv udråbt som “krigsforrædere”.

Reza Pahlavi betegner spillernes handling som civil ulydighed og modig, men han advarer om alvorlige konsekvenser, hvis spillerne vender hjem.

– Jeg opfordrer den australske regering til at sørge for deres sikkerhed og yde al nødvendig støtte, skriver han.

Søndag aften spillede det iranske landshold den sidste kamp ved Asian Cup.

Her sang spillerne med på nationalmelodien før holdets 0-2-nederlag til Filippinerne. Der er blevet spekuleret i, hvorvidt valget om at synge med skyldes pres hjemmefra, hvor styret er i krig med USA og Israel.

Spillerne har ikke offentligt givet nogen forklaring på, hvorfor de valgte ikke at synge med på nationalhymnen før åbningskampen.

Landstræner Marziyeh Jafari har sagt, at hendes spillere er meget bekymrede for deres familier på grund af krigen i Iran. Spillerne føler sig afskåret fra deres nærmeste, lyder det.

Australiens regering har ikke umiddelbart kommenteret på opfordringen fra Reza Pahlavi.

Pahlavis far, Mohammed Reza Pahlavi, blev væltet som shah i Iran i 1979 efter en bølge af uroligheder i landet. Det sendte hele familien i eksil, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Reza Pahlavi, der er bosat i USA, har tidligere tilbudt sig som iransk leder eller overgangsfigur.

Det iranske styre valgte søndag en ny leder, efter at ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i forrige weekend. Valget faldt på Khameneis søn Mojtaba Khamenei.

Mindst 32 personer er blevet såret, efter at Iran natten til mandag har angrebet øen Sitra i Bahrain med en drone.

Det oplyser Bahrains sundhedsministerium i en erklæring via landets statslige nyhedsbureau.

Fire af de sårede er i kritisk tilstand, herunder to drenge på henholdsvis syv og otte år. De har fået alvorlige skader på benene og bliver opereret, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP ramte den iranske drone et boligområde nær energianlæg på øen.

En 17-årig pige samt et to måneder gammelt spædbarn er blandt de sårede, lyder det. Teenagepigen har pådraget sig alvorlige hoved- og øjenskader, lyder det.

Alle de sårede er statsborgere fra Bahrain, oplyser sundhedsministeriet.

Flere eksplosioner blev natten til mandag hørt i Qatars hovedstad, Doha, fortæller journalister fra AFP i byen. Både Qatar, Saudi-Arabien og Kuwait melder alle om nye angreb natten til mandag.

Iran har rettet missiler og droner mod en række lande i Mellemøsten, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb mod Iran 28. februar.

Det har blandt andet fået skibstrafikken i det vigtige knudepunkt Hormuzstrædet til stort set at gå i stå. 20 procent af verdens olie flyder normalt via strædet, og oliepriserne er den seneste uge eksploderet.

Doha har været mål for flere iranske droner og missiler den seneste uge. Natten til mandag har landet afværget endnu et missilangreb, oplyser Qatars forsvarsministerium.

I Saudi-Arabien har forsvaret opsnappet og ødelagt to droner, der var på vej mod landets store Shaybah-oliefelt i den sydøstlige del af kongeriget.

USA har søndag bedt en række regeringsansatte om at forlade Saudi-Arabien på grund af de iranske angreb mod landet.

Droner ramte i sidste uge den amerikanske ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Droner har også forårsaget skader ved de amerikanske ambassader i Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Flere lande har evakueret borgere fra Mellemøsten på grund af den eskalerende konflikt i regionen.

Et særfly med 155 danskere om bord landede natten til mandag i Københavns Lufthavn, skriver DR. Flyet lettede søndag fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

En række nordmænd er også kommet hjem med fly fra Mellemøsten natten til mandag.

AFP

Udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som ny leder i Iran sender et tydeligt signal til amerikanerne om, at landet ikke vil overgive sig eller indgå en aftale med USA.

Det mener Trita Parsi, Iran-ekspert og vicepræsident for den amerikanske tænketank Quincy Institute for Responsible Statecraft.

– De har trods alt valgt en øverste leder, hvis far, mor, kone og søn netop er blevet dræbt af Israel og USA, skriver Trita Parsi i et opslag på X.

Mojtaba Khamenei er søn af den afdøde ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i amerikanske og israelske angreb i sidste uge.

Flere Iran-analytikere ved tænketanken Middle East Institute i Washington D.C. i USA beskriver den nye øverste leder i Iran for at være endnu mere hårdfør end faren.

Seniorforsker Alex Vatanka kalder Mojtaba Khamenei for kompromisløs.

– At få Mojtaba til at overtage er mere af det samme, siger Alex Vatanka ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det er en stor ydmygelse for USA at udføre en operation af denne skala, risikere så meget og ende med at dræbe en 86-årig mand, kun for at han bliver erstattet af sin søn, der følger den hårde linje, tilføjer Iran-kenderen.

Paul Salem, der også er seniorforsker ved Middle East Institute, fortæller, at Mojtaba Khamenei ikke er en figur, der vil kunne indgå en aftale med USA.

– Ingen, der træder frem nu, vil være i stand til at indgå kompromisser, siger han til Reuters.

– Det er et hårdt valg, truffet i en hård tid, tilføjer han.

Søndag blev 56-årige Mojtaba Khamenei valgt som afløser for sin far, ayatollah Ali Khamenei, der blev dræbt i sidste weekend.

Ali Khamenei døde i et af de første angreb i hovedstaden Teheran, da USA og Israel indledte deres militære operation i Iran.

Mojtaba Khamenei mistede ikke alene sin far, men også sin mor, hustru og andre familiemedlemmer i angrebet.