Seneste nyheder

I en sag om et overfald begået med en hammer på Nørrebro i København fredag aften har en dommer besluttet at varetægtsfængsle den sigtede mand i 23 dage.

Det oplyser Københavns Politi efter et grundlovsforhør i byretten lørdag.

Volden fandt sted på Nærumgade, og sagen blev anmeldt klokken 18.12.

Offeret er en mand på 73 år, mens den sigtede er 41 år yngre.

Hvordan de to mænd kender hinanden, og hvad der kan ligge til grund for volden, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Ifølge politiet blev den 73-årige slået flere gange i hovedet med hammeren, og han blev kørt til behandling på skadestuen.

Den formodede gerningsmand flygtede til fods, men senere lykkedes det for betjente at anholde ham.

Den 32-årige sigtes for med hammeren at have gjort sig skyldig i vold af særlig farlig karakter. Hvordan han stiller sig til sigtelsen, er ikke oplyst.

Ukraine og USA vil afholde samtaler i Schweiz om at få afsluttet Ukraines krig med Rusland.

Det oplyser Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs nationale sikkerhedsrådgiver, Rustem Umerov, på beskedtjenesten Telegram.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi indleder konsultationer mellem højtstående embedsmænd fra Ukraine og USA om de mulige parametre for en fremtidig fredsaftale i Schweiz, lyder det.

– Vi sætter pris på deltagelsen fra amerikansk side og dens parathed til substantielle samtaler.

Umerov redigerede ifølge Reuters sit opslag på Telegram uden at angive en årsag. Det skete, efter at det i en tidligere version fremgik, at samtalerne vil blive afholdt “med deltagelse af europæiske partnere”.

Meldingen kommer, efter at Zelenskyjs kontor torsdag oplyste, at præsidenten havde modtaget et udkast til en fredsplan fra USA.

Fredsplanen, som også Rusland har modtaget, er det seneste forsøg på at sætte skub i fredsprocessen mellem de to lande.

Planen er ikke blevet officielt præsenteret, men udkastet til den har været beskrevet i en række medier. Den skal indeholde flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

Volodymyr Zelenskyj sagde ifølge Reuters fredag, at Ukraine risikerer at miste landets værdighed og frihed.

Trump har sagt, at torsdag i næste uge i hans øjne vil være en passende deadline for ukrainsk accept af fredsforslaget.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland indledte en storskala invasion af nabolandet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener, at fredsplanen kan danne “grundlag” for en fredsaftale.

Det sagde han fredag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass under et møde i landets sikkerhedsråd.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og den britiske premierminister, Keir Starmer, befinder sig alle i den sydafrikanske by Johannesburg i forbindelse med et G20-topmøde.

Lørdag har de tre statsledere mødtes for at drøfte modforslag til fredsplanen.

Mødet blev afholdt forud for et andet møde, hvor samme emne skal drøftes. Mødet vil omfatte andre europæiske ledere, har det franske præsidentskab oplyst ifølge AFP.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er lørdag blevet fængslet efter flere måneder i husarrest.

Det oplyser en af hans advokater til AFP.

Det er højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som har beordret fængslingen af Bolsonaro. Ifølge kendelsen, som AFP har set, blev det vurderet, at der var en “høj flugtrisiko” for Bolsonaro.

Bolsonaro planlagde ifølge dommeren at bryde sin husarrest ved en demonstration planlagt af den tidligere præsidents søn senere lørdag.

Af retsdokumenter fremgår det, at han har forsøgt at fjerne den fodlænke, han havde om anklen, ved hjælp af en loddekolbe. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fodlænken har brændemærker og tydelige tegn på, at den er forsøgt ødelagt, viser retsdokumenter og en video, som retten har offentliggjort.

Den 70-årige Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Bolsonaro har endnu ikke påbegyndt afsoningen af fængselsstraffen. Det sker først, når mulighederne for at anke er udtømt.

Ifølge kilder tæt på sagen er fængslingen af Bolsonaro en sikkerhedsforanstaltning, og ikke for at han kan begynde sin afsoning.

I september nåede et flertal på fire ud af fem dommere i Brasiliens højesteret frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i blandt andet at planlægge kuppet mod Silva.

For, at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen.

Den tidligere præsidents advokater har sagt, at de ikke er færdige med at afsøge muligheder for at anke dommen.

De forsøger dog samtidig at forhindre, at Bolsonaro ender med at afsone dommen i et fængsel.

Advokater for Bolsonaro anmodede således fredag om, at han får lov til at afsone dommen i sit eget hjem.

At sende Bolsonaro i fængsel vil have alvorlige konsekvenser og udgøre en risiko for hans liv, lød det i en anmodning fra advokaterne til landets højesteret. De mener, at han derfor i stedet skal afsone dommen i husarrest.

Ifølge advokaterne er ekspræsidentens helbred voldsomt svækket.

Han har været i husarrest siden august og har siden da været indlagt på hospitalet tre gange – to gange for at blive undersøgt og få taget prøver og en gang på grund af akutte problemer, sagde advokaterne fredag.

Bolsonaro kræver løbende behandling for lungeinfektioner, betændelse i spiserøret og i mavesækken. Og så har han hudkræft, lød det.

Et stort selskab i transportbranchen medvirkede til, at 20 udenlandske chauffører fra blandt andet Rumænien og Polen sidste år overtrådte reglerne om hviletid.

Ancotrans A/S har besluttet at betale en bøde på 400.000 kroner i sagen, oplyser selskabet i en mail til Ritzau.

Lovovertrædelsen blev afsløret i september sidste år. Her observerede politifolk, at de mange chauffører overnattede i lastvognene på selskabets parkeringsplads i Erritsø ved Fredericia.

Ifølge reglerne må chauffører ikke holde deres ugentlige hvil på mere end 45 timer i lastvognen.

Men det skete alligevel i weekenden fra 6. til 9. september på Glarmestervej i Erritsø.

Parkeringspladsen har adgangskontrol med kode, og Ancotrans medvirkede til lovovertrædelsen ved at lægge asfalt til lastvognene på en lukket plads, mente politiet.

Selskabet er kendt for især kørsel med containere og opererer i flere lande. Sidste år var omsætningen på cirka en milliard kroner.

I kraft af den daglige disponering af førernes kørsel vidste Ancotrans, at chaufførerne ikke kom ud af deres lastvogne, sådan som de skal ved ugentlige hvil.

Det står i et anklageskrift, som Sydøstjyllands Politi i oktober sendte til Retten i Kolding, og som Ritzau har fået kopi af.

Oprindeligt nægtede Ancotrans A/S – som også kendes som Anders Nielsen & Co. A/S – sig skyldig, og derfor var der afsat seks dage til en omfattende sag i retten i foråret med afhøring af chauffører og vognmænd.

Men nu erkender selskabet altså. Det fremgår af en mail fra selskabet med en udtalelse fra driftsdirektør Mogens Røigaard.

– Vi beklager og tager sagen til efterretning. Vi har aldrig haft noget ønske om, at vores parkering skulle bruges til andet formål end parkering, korte hvil og toiletbesøg, siger han.

Noget lignende vil ikke ske fremover, lover driftsdirektøren:

– En ekstern vagt vil håndhæve, at der ikke er nogen chauffører på vores trailerparkering på søndage, så det lange hvil ikke er praktisk muligt at tage på vores parkeringsfaciliteter, udtaler han.

Det er forholdsvist sjældent, at anklagemyndigheden rejser sager om medvirken til overtrædelse af reglerne, oplyser specialanklager Pernille Moesborg hos Sydøstjyllands Politi.

I fagforeningen 3F Transport finder formanden sagen vigtig:

– Det er meget interessant og glædeligt, at myndighederne har taget paragrafferne om medvirkensansvar i anvendelse. Det er vigtigt, at alle led i kæden drages til ansvar, når der sker systematiske brud på reglerne, siger Flemming Overgaard.

Fagforeningen støtter, at reglerne håndhæves med kontrol og bøder.

– Det gør vi, både fordi reglerne om hviletid beskytter chaufførernes arbejdsmiljø og privatliv, og fordi de bidrager til at gøre det sværere at udnytte udenlandske chauffører, siger formanden.

Ved aktionen i september sidste år blev det til en regn af bøder. Betjente fra politiets specialafdeling, Tungvogncenter Syd, udskrev bøder til chauffører og deres vognmænd for i alt 960.000 kroner.

I Ancotrans A/S siger driftsdirektøren, at man har aftaler, som sikrer overholdelse af reglerne, med underleverandører, “hvor vi ikke har den direkte instruktionsret”.

– På den baggrund er vi kede af at erfare, at nogen har brugt vores p-plads til andet formål end aftalt, lyder det fra Mogens Røigaard.

For en uge siden varslede Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at han ville stævne De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, for injurier.

I en video på X bekræfter formanden, at stævningen nu er sendt afsted.

– Det sker, efter at han i sidste uge påstod, at Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik handler om hudfarve. Det gør den i sagens natur ikke, og det ved Martin Lidegaard lige så vel som alle andre, siger Morten Messerschmidt.

Martin Lidegaard bekræfter over for Ritzau, at han har modtaget stævningen. Han tager den med sindsro og kalder det “noget pjat”.

Martin Lidegaard sagde mandag i sidste uge ved et debatmøde i Randers, at Dansk Folkeparti vil deportere tusindvis med en anden hudfarve.

– Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde han ifølge DR.

Han anerkender lørdag, at Messerschmidt ikke brugte ordet “hudfarve”, og at det er skarpt skåret op. Men han holder fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

– Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, siger Lidegaard.

Forhistorien er, at Morten Messerschmidt for nylig gav et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Martin Lidegaard mener, at Morten Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte det derfor op i den politiske debat.

– Hvis man skal lave den gennemgang, har jeg svært ved at se, at man kan gøre det med andet udgangspunkt, end den etniske baggrund man har.

– Det at sige tro og hudfarve i den offentlige debat er for mig synonymt med anden etnisk baggrund. Det kan godt være, at jeg ikke ordret citerer Morten Messerschmidt, men jeg forsøger i en politisk debat at oversætte det ekstremt vidtgående forslag, siger Lidegaard.

315 elever og lærere blev fredag bortført fra en katolsk skole i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

Det oplyser den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria lørdag (CAN) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talsperson for CAN Daniel Atori sagde fredag, at det var 215 elever og 12 lærere, der var blevet bortført. Men nu er der tale om 303 elever og 12 lærere.

Eleverne blev bortført fra St. Mary’s Private Secondary School – få dage efter at mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi i det nordvestlige Nigeria.

Det skete natten til mandag.

Paraplyorganisationen oplyser, at det opjusterede antal bortførte er kommet efter en verifikation.

En lille pige blev fundet af politiet i Københavns Lufthavn tidligt fredag, efter at barnet nogle timer forinden formentlig var blevet bortført fra en adresse i Sverige.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet lørdag morgen ifølge bt.dk.

To personer, der samtidig blev anholdt, blev af en dommer i Københavns Byret fredag aften varetægtsfængslet, så de kan udleveres til Sverige. Det oplyser Københavns Politi.

Ifølge det svenske medies kilder skete bortførelsen i det sydlige Sverige.

Barnets mor skal være blevet truet til at udlevere pigen, som derefter i selskab med to voksne åbenbart begav sig mod den danske lufthavn.

Men her blev de to voksne og barnet altså standset af politiet, har Aftonbladets kilder oplyst.

Den anklager, som leder den såkaldte forundersøgelse, vil dog ikke udtale sig nærmere.

Hos Københavns Politi siger efterforskningsleder Kenneth Simonsen til bt.dk, at to personer blev anholdt fredag klokken 07.30.

Fredag aften besluttede en dommer derefter at varetægtsfængsle de to anholdte.

I Danmark ses der af og til tilfælde, hvor et barn bliver ført til udlandet af barnets biologiske far eller mor, selv om det er den anden forælder, der har forældremyndigheden.

Om der i den svenske sag er tale om noget lignende, er lørdag ikke klart.

Flertallet bag Danmarksdemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern, Mads Fuglede, så ganske stabilt ud på valgnatten.

Men nu virker det en smule mere vakkelvornt.

I hvert fald holder SF døren på klem for et “bedre tilbud” og vil ikke udelukke at trække støtten.

Det siger SF’s spidskandidat i kommunen, Niels Rasmussen, til Politiken.

– Det udelukker jeg ikke (at trække støtten, red.). Hvis der kommer bedre tilbud til os, så må vi jo se på det, siger han til mediet.

Uden SF’s tre mandater er der fortsat et flertal på 15 mandater, der peger på Fuglede. Men det vil betyde, at DF, De Konservative og Liberal Alliance alle har det afgørende mandat.

Det vil være en anden situation, men vil som udgangspunkt ikke ændre på LA’s støtte til Mads Fuglede.

Det siger LA’s ene mandat, Søren Møller Christensen, til TV 2.

– Det er selvfølgelig en anden situation, hvis de trækker sig, men vi vil fortsat holde sammen med de borgerlige partier. Det er jeg ret sikker på ikke ændrer sig, siger han.

Ritzau har talt med Susanne Kristensen, som er valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti. Hun har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer.

Fra Venstres borgmesterkandidat, Lone Andersen, lyder det, at hun endnu ikke har opgivet sin ambition om at blive borgmester.

– Nej, det har jeg ikke. Det er helt sikkert. Der er tid endnu at løbe på, siger hun til Politiken.

Danmarksdemokraterne samlede på valgnatten flertal sammen med Kristendemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Niels Rasmussen fra SF har efterfølgende fået kritik for at have lagt stemmer til en borgmester fra Danmarksdemokraterne.

Eksempelvis har blandt andet partiets lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, meldt sig ud som en konsekvens af støtten til Fuglede.

Det samme har Pia Vestergaard, som har siddet i byrådet for SF i 16 år.

Valgkampen i Ringkøbing-Skjern har blandt andet handlet om opstilling af solceller.

Her har SF og Danmarksdemokraterne stået i hver sit ringhjørne.

SF har argumenteret for, at anlæg med vedvarende energi som solceller er en vigtig del af den grønne omstilling.

Omvendt mener Danmarksdemokraterne, at anlæggene, som partiet kalder “jernmarker”, er ødelæggende for landdistrikterne.

Niels Rasmussen har efter valgnatten sagt til både TV Midtvest og Radio IIII, at Mads Fuglede har lovet, at Danmarksdemokraterne ikke vil blokere for, at der kommer nye anlæg op, hvis det sker med borgerinddragelse.

Konstitueringsaftaler er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er valget af en ny borgmester bindende.

Det konstituerende møde skal finde sted mellem 1. og 15. december i valgåret.

Mere end 100 brandfolk arbejder på at slukke en brand på et containerskib i havnen San Pedro i den amerikanske storby Los Angeles.

Det skriver byens borgmester, Karen Bass, fredag aften lokal tid på det sociale medie X.

– Redningsmandskab er på stedet, hvor flere end 100 brandfolk arbejder på at bekæmpe branden.

– Havnepolitiet er ved at hjælpe besætningen i sikkerhed, skriver Karen Bass.

Kort forinden meddelte byens brandvæsen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der i forbindelse med branden kunne høres en eksplosion på det midterste dæk på skibet.

Brandfolkene er iført beskyttelsesudstyr og særlige masker, da der flere steder er materiale, der betegnes som farligt.

Borgmester Karen Bass skriver på X, at byen overvåger luftkvaliteten, mens slukningsarbejdet står på.

Alle 23 besætningsmedlemmer er blevet evakueret fra skibet, oplyser brandvæsnet. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Brandvæsnet arbejder sent fredag på at sende droner i luften, der kan levere termiske billeder af skibsbranden.

Samtidig arbejdes der på at nedkøle ydersiden af skibet i et forsøg på forbedre arbejdsforholdene for brandfolkene. Indsatsledelsen har samtidig beordret, at ingen brandfolk må gå under dæk.

Containerskibet, der er 335 meter langt, lader ikke umiddelbart til at være i gang med at synke, beretter Los Angeles Times.

Skibet, der sejler under panamansk flag, ankom onsdag til Los Angeles fra Japans hovedstad, Tokyo. Det viser data fra overvågningssiden Vesselfinder, skriver Los Angeles Times.

Branden opstod fredag aften omkring klokken 18.38 lokal tid. Det svarer til 03.38 natten til lørdag dansk tid.

Reuters

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, siger, at enhver plan om at afslutte krigen i Ukraine bør bevare den ukrainske suverænitet, ligesom at planen bør være acceptabel for både Ukraine og Rusland.

Det sker i et opslag på X natten til lørdag dansk tid.

Her oplister vicepræsidenten tre punkter, som en fredsplan ifølge ham skal leve op til.

Det tredje punkt er, at en plan for fred skal sikre størst mulig chance for, at krigen ikke bryder ud igen.

J.D. Vance understreger samtidig, at det ifølge ham er urealistisk at tro, at flere penge og våben kan sikre Ukraine en sejr.

– Der er en fantasi om, at hvis vi bare giver flere penge, flere våben, eller flere sanktioner, så er sejren inden for rækkevidde. Fred skabes ikke af mislykkede diplomater eller politikere, der lever i en fantasiverden.

– Den (freden, red.) kan derimod skabes af kloge mennesker, der lever i den virkelige verden, skriver han i opslaget.

Både Ukraine og Rusland har modtaget en amerikansk fredsplan, som er det seneste forsøg på at sætte skub i fredsprocessen mellem de to lande.

Planen er ikke blevet officielt præsenteret, men udkastet til den har været beskrevet i en række medier. Den skal indeholde flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag, at Ukraine risikerer at miste landets værdighed og frihed.

Trump har sagt, at torsdag i næste uge i hans øjne vil være en passende deadline for ukrainsk accept af fredsforslaget.

Fredag sagde han til journalister, at tiden er knap, fordi vinteren er på vej, og fordi der er behov for en afslutning på det, han kalder blodsudgydelserne.

– Han (Zelenskyj, red.) bliver nødt til at kunne lide den, og hvis han ikke kan lide den, så skal de (Ukraine og Rusland, red.) bare blive ved med at kæmpe, tænker jeg.

– På et tidspunkt bliver han nødt til at acceptere noget, han ikke har accepteret.

Trump henviste samtidig til et møde mellem ham selv og Zelenskyj i februar i Det Hvide Hus. Her gik bølgerne højt, og mødet var præget af mundhuggeri.

Trump sagde blandt andet, at Rusland “lidt” havde kortene på hånden.

– I husker i Det Ovale Værelse, for ikke så længe siden, at jeg sagde: “Du (Zelenskyj, red.) har ikke kortene”.

Det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene vil trække sig fra sine opgaver.

Det meddeler hun i et opslag på det sociale medie X.

Taylor Greene var tidligere blandt præsident Donald Trumps mest trofaste støtter, men på det seneste har de to republikanere været uenige på flere politiske områder.

Hun har blandt andet kritiseret partiets kurs under den føderale nedlukning.

Taylor Greene har også anklaget Trump for at “intimidere” republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus før en afstemning om at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

I sit opslag skriver Taylor Greene, at hun er blevet truet af Trump.

– At kæmpe for amerikanske kvinder, som blev voldtaget som 14-årige, udsat for menneskehandel og udnyttet af rige magtfulde mænd, burde ikke resultere i, at jeg bliver kaldt en forræder og truet af USA’s præsident, som jeg har kæmpet for, skriver hun.

Trump betegnede for en uge siden i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, Taylor Greene som en galning. Han skrev også, at hun var kommet langt ud på venstrefløjen.

Ved samme lejlighed trak præsidenten sin støtte til det republikanske kongresmedlem.

Taylor Greene forklarer, at hendes støtter og familie ikke skal gå igennem en primærvalgkamp forud for næste års midtvejsvalg i USA, hvor hun har præsidenten imod sig.

I en video, som Taylor Greene har lagt op på X, fortæller hun, at hun altid har følt, at hun var foragtet i Washington D.C. Hun har aldrig følt, at hun passede ind, lyder det videre.

Republikaneren har tidligere været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse. Maga er en forkortelse for Make America Great Again.

Marjorie Taylor Greene, der sidder i Repræsentanternes Hus for delstaten Georgia, siger, at 5. januar 2026 bliver hendes sidste dag i Kongressen.

Advokater for Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro har fredag anmodet om, at ekspræsidenten får lov til at afsone sin fængselsdom på 27 år i sit eget hjem.

Den 70-årige Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Bolsonaro afsoner endnu ikke sin dom. Det sker først, når alle muligheder for at anke dommen er udtømt. Ekspræsidenten og hans advokater har således ad flere omgange forsøgt at appellere til højesteretten.

Den seneste anmodning fra advokaterne blev afvist i sidste uge, og Bolsonaro er dermed rykket et skridt tættere på at skulle i fængsel.

Den tidligere præsidents advokater har sagt, at de ikke er færdige med at afsøge muligheder for at anke dommen.

De forsøger dog samtidig at forhindre, at Bolsonaro ender med at afsone dommen i et fængsel.

At sende Bolsonaro i fængsel vil have alvorlige konsekvenser og udgøre en risiko for hans liv, lyder det i en anmodning fra advokaterne til landets højesteret. De mener, at han derfor i stedet skal afsone dommen i husarrest.

Ifølge advokaterne er ekspræsidentens helbred voldsomt svækket.

Han har været i husarrest siden august, og har siden da været indlagt på hospitalet tre gange – to gange for at få bliver undersøgt og få taget prøver og en gang på grund af akutte problemer, siger de.

Bolsonaro kræver løbende behandling for lungeinfektioner, betændelse i spiserøret og i mavesækken. Og så har han hudkræft, lyder det.

Den 70-årige brasilianer har desuden haft tilbagevendende tarmproblemer, siden han blev stukket ned under valgkampen i 2018. Han er blandt andet blevet opereret seks gange.

AFP

Embedsmænd i delstaten Texas har fredag bedt USA’s højesteret om at ophæve en blokering af et nyt kort over valgdistrikter i Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredagens anke til højesteret kommer, efter at en føderal dommer tirsdag gav medhold til sorte og latinamerikanske vælgere, der har klaget over, at den nye opdeling i Texas på ulovlig vis deler vælgere op efter race.

Det nye valgkort, der efter republikansk ønske blev indført i august, havde til formål at sikre Republikanerne fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2026.

Dommer Jeffrey Brown skrev tirsdag, at den nye inddeling af valgdistrikter formentlig er ulovlig.

– Politik spillede tydeligvis en rolle i udformningen af 2025-kortet, skrev Jeffrey Brown i sin afgørelse.

– Men det var meget mere end blot politik. Der er omfattende beviser for, at Texas ændrede 2025-kortet ud fra racemæssige overvejelser, skrev den føderale dommer.

I stedet skal der bruges et kort fra 2021, fastslog domstolen.

Det er tilladt i USA at ændre kort over valgdistrikter for at få en partimæssig fordel, men at tegne valgdistrikter på baggrund af race betragtes som ulovligt.

Ændringerne i valgdistrikterne i Texas tilbage i august fik demokratiske politikere i USA’s mest folkerige stat, Californien, til at svare igen ved at varsle lignende ændringer.

Det kan give Demokraterne op mod fem pladser i Repræsentanternes Hus og dermed udligne den republikanske fordel i Texas.

Vælgerne i Californien godkendte med stort flertal ændringerne ved et valg tidligere i november.

Det fik straks Det Republikanske Parti i Californien – med opbakning fra præsident Donald Trump – til at sagsøge delstatens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og hans administration.

Flere stater – både med demokratisk og republikansk styre – har varslet lignende ændringer.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger, at Ukraines “venner og samarbejdspartnere” vil mødes for at drøfte en fredsplan på 28 punkter fra USA.

Det skriver mediet Sky News.

Starmer udtaler sig forud for et topmøde i G20 i Sydafrika lørdag.

– Der er kun et land ved G20-bordet, som ikke opfordrer til en våbenhvile i Ukraine, og ét land, som sender en byge af droner og missiler afsted for at ødelægge folks levebrød og dræbe uskyldige civile, siger han.

– Igen og igen lader Rusland som om, at det har et oprigtigt ønske om fred, men landets handlinger lever aldrig op til dets ord.

Både Ukraine og Rusland har modtaget en amerikansk fredsplan, som er det seneste forsøg på at sætte skub i fredsprocessen mellem de to lande.

Udkastet til den lækkede plan har været beskrevet i en række medier, selv om den ikke officielt har været præsenteret. Den indeholder flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

Ifølge Starmer er der ingen, der har et større ønske om fred, end det ukrainske folk – og Ukraine har været klar til at forhandle i månedsvis, siger han.

Samtidig har Rusland trukket tiden ud og fortsat det, som premierministeren kalder for landets morderiske hærgen.

– Vi vil fortsætte med at koordinere tæt med USA og Ukraine for at opnå det, men vi kan ikke bare vente på fred.

– Vi må bruge alle kræfter for at sikre det. Vi må stoppe Putins indtægtskilder ved at stoppe vores afhængighed af russisk gas. Det bliver ikke let, men det er det rigtige at gøre.

Mens flere ledere i forbindelse med G20-topmødet ventes at drøfte det amerikanske fredsforslag, kommer USA’s præsident, Donald Trump, ikke til at være til stede.

Han har droppet topmødet, som han på sociale medier har kaldt for en skændsel.

Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at han ser torsdag i næste uge som en “passende” deadline for ukrainsk accept af forslaget.

New York Citys nyvalgte borgmester, Zohran Mamdani, og præsident Donald Trump havde et “fremragende” møde fredag.

Det siger Trump efter mødet, som der har været meget fokus på – blandt andet på grund af de to politikeres ganske forskellige politiske holdninger og kritiske udtalelser om hinanden.

På et pressemøde siger både Trump og Mamdani, at de talte om de ting, som de har til fælles.

Det gælder blandt andet et ønske om at skaffe flere boliger og mindske leveomkostninger.

– Det var et produktivt møde, som handlede om et sted, som vi begge beundrer og elsker, siger Mamdani med henvisning til New York.

– Vi talte om husleje, dagligvarer, forbrug og de forskellige måder, som folk bliver skubbet ud på.

34-årige Mamdani blev for nylig valgt som New York Citys næste borgmester. Mamdani er New York Citys yngste borgmester i over 100 år, skriver nyhedsbureauet AP. Han er også den første muslimske borgmester i byen.

Trump har været en hård kritiker af den unge politikers socialistiske politik, og han har hyppigt kaldt Mamdani for kommunist.

Trump har også truet med at trække den føderale støtte til New York, hvis Mamdani blev borgmester. Fredag udtrykker Trump støtte til Mamdani.

– Jo bedre, han gør det, desto mere glad bliver jeg, siger Trump.

– Vi kommer til at hjælpe ham med at få alles drøm til at gå i opfyldelse – at få et stærkt og meget sikkert New York.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kom der ingen meldinger om ny politik fra mødet, som var det første fysiske møde mellem de to.

Da præsidenten og den nyudnævnte borgmester udtalte sig til pressen, kom Trump flere gange Mamdani til undsætning, når spørgsmålene blev skarpe, skriver Reuters.

De lo, da fremmødte journalister mindede dem om, hvad de tidligere har sagt om hinanden.

Mamdani har tidligere henvist til Trump som en despot med en fascistisk dagsorden.

– Jeg er blevet kaldt meget værre ting end en despot. Så det er ikke så fornærmende, men jeg tror, han skifter mening, når vi kommer i gang med at arbejde sammen, lød det fra Trump.

Mamdani blev spurgt til, hvorvidt han fortsat betragter Trump som “en fascist”.

Her brød Trump ind og svarede for borgmesteren.

– Det er okay, du skal bare sige “ja”. Det er lettere end at forklare det, sagde Trump og klappede Mamdani på skulderen, skriver Reuters.

En 73-årig mand blev fredag aften overfaldet og slået flere gange i hovedet med en hammer på Nørrebro.

Det oplyste central efterforskningsleder ved Københavns Politi Jesper Schroll til Ritzau fredag aften.

Tidligt lørdag morgen fortæller Mikael Andersen, som er vagtchef ved Københavns Politi, at man i forbindelse med hændelsen har anholdt en 32-årig mand.

Han er sigtet for kvalificeret vold og skal lørdag formiddag fremstilles i grundlovsforhør, lyder det.

Vagtchefen afviser for nuværende at svare på spørgsmål om motivet for hændelsen, ligesom han ikke ønsker at svare på, om offeret og den mistænkte menes at kende hinanden.

– Vi har selvfølgelig et billede af, hvad der er sket, men vi skal have ham fremstillet, inden vi kan sige alt for meget, siger Mikael Andersen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.12.

Fredag aften fortalte central efterforskningsleder Jesper Schroll, at politiet efterfølgende fik flere henvendelser fra vidner, der havde set hændelsen.

– Man har set to mænd i noget karambolage dernede, og efterfølgende er den ene løbet fra stedet, fortalte han.

Det lød samtidig, at den 73-årige var ved bevidsthed og blev behandlet på skadestuen for sine skader.

Der er ikke noget, der indikerer, at der skulle være “nogen fare for andre” i området, sagde efterforskningslederen samtidig.

Politiet var efter anmeldelsen til stede i området, som de forlod igen klokken 21.30.

Den amerikanske fredsplan for Ukraine med 28 punkter imødekommer “Putins maksimalistiske krav i al for stor grad”, som den ser ud lige nu.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 fredag aften.

– På den ene side så er det jo positivt, at USA engagerer sig i at få denne her krig sluttet. På den anden side så er det meget, meget vigtigt, at det ikke sker på russiske præmisser, siger han.

Udenrigsministeren understreger, at USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at krigen i Ukraine er Europas problem.

Derfor mener Løkke, at det er “uacceptabelt”, at Trump forsøger at løse et problem udenom Europa.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har modtaget et udkast til en fredsplan fra USA. Det oplyste Zelenskyjs kontor torsdag.

Udkastet til den lækkede plan har været beskrevet i en række medier, selv om den ikke officielt har været præsenteret.

Den indeholder flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

Blandt andet skal Ukraine give afkald på Donbas-regionen i den østlige del af landet, på trods af at dele af den – omkring ti procent – ikke er blevet erobret af Rusland. Derudover skal Ukraine begrænse antallet af soldater i sin hær.

Selv om den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy var under tre uger i fængsel, så nåede tiden at gøre indtryk på den 70-årige franskmand.

I næste måned udgiver han en bog om tiden med titlen “En fanges dagbog”.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

I et uddrag fra bogen beskriver Sarkozy fængselstiden som en hård periode.

– I fængslet er der intet at se og intet at lave.

– Jeg glemmer stilheden, som ikke eksisterer i La Santé (fængslet, red.), hvor der hele tiden er lyde. Ak, larmen er konstant. Men – ligesom i ørkenen – styrkes det indre liv i fængslet, skriver Sarkozy i uddraget ifølge mediet.

Ifølge det politiske medie Politico vil bogen være på 216 sider og blive udgivet 10. december.

Bogen annonceres, 11 dage efter at Sarkozy forlod fængslet.

Det gjorde han, da en domstol i Paris besluttede, at han kunne forlade fængslet, mens han afventer en ankesag, der forventes at finde sted til foråret.

Indtil der træffes en afgørelse i ankesagen, skal han afsone i sit hjem under en række tilsynsforanstaltninger.

Den 70-årige Sarkozy fik i september en fem års fængselsdom, da han blev fundet delvist skyldig i en sag om kampagnestøtte fra Libyens regering op til præsidentvalget i 2007.

Sarkozy var Frankrigs præsident fra 2007 til 2012.

Han har tidligere fortalt, at hans fængselstid var udmattende og et mareridt. I fængslet var Sarkozy isoleret fra de andre fanger, da man mente, at der var en sikkerhedsrisici.

Christophe Ingrain, der er Sarkozys advokat, har tidligere udtalt, at den tidligere franske præsident ville være mere sikker, hvis han ikke var placeret i et fængsel.

Ekspræsidentens celle var ni kvadratmeter, og han havde eget toilet og bad. Der opholdt sig samtidig to bodyguards i en celle ved siden af Sarkozys celle.

En amerikansk fredsplan for Ukraine kan danne “grundlag” for en fredsaftale.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass under et møde i landets sikkerhedsråd fredag.

– Jeg tror på, at den (planen, red.) kan anvendes som grundlag for en endelig fredsaftale, siger Putin.

Han tilføjer dog ifølge Reuters, at planen ikke er blevet diskuteret i detaljer med Rusland. Og netop detaljerne i en fredsplan må diskuteres, mener Putin.

Udkastet til den lækkede plan har været beskrevet i en række medier, selv om den ikke officielt har været præsenteret.

Den indeholder flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine, blandt andet afgivelse af territorie og grænser for antal soldater i landets hær.

Zelenskyj beskriver fredag situationen som meget svær.

Putin siger, at Ukraine er imod planen og ikke har forstået, at russiske styrker er på fremmarch – og det vil de ifølge præsidenten fortsætte med, medmindre der indgås en aftale.

– Hvis den ukrainske regering er tilbageholdende med at diskutere præsident Trumps forslag og afviser det, så må både de og de europæiske krigsmagere forstå, at det, der skete i Kupjansk, uundgåeligt vil gentage sig, siger Putin ifølge Tass.

Den russiske regering hævder at have indtaget byen Kupjansk, som er en større by i regionen Kharkiv. Det afviser den ukrainske regering dog.

Der er i alt 28 punkter i den plan, som USA har fremlagt.

Kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at store europæiske lande sammen med Ukraine vil formulere et modforslag til det amerikanske.

Fremover vil det ikke blot være seernes stemmer, der har betydning for udfaldet ved semifinalerne i Eurovision Song Contest.

Efter tre års fravær vender fagjuryerne nemlig tilbage til semifinalerne i den internationale sangkonkurrence.

Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, i en pressemeddelelse.

Dermed bliver det en blanding af en fagjury og seerstemmer, der ved det næste Eurovision, der afholdes i østrigske Wien i maj, sender deltagere hjem eller videre til finalen.

DR’s Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm, siger til DR, at der har været et misforhold mellem, hvordan seerne stemte i semifinalen, og hvordan resultatet blev i finalen med juryen.

– Nu får man så et mere balanceret resultat, fordi afstemningssystemet er det samme hele vejen igennem, siger han til DR.

EBU ændrede senest reglerne for fagjury i semifinalerne i slutningen af 2022. Her fjernede man juryen fra 2023, da der var blevet observeret uregelmæssigheder i stemmemønstrene for jurystemmerne fra seks lande.

Fra 2009 og indtil da havde der ellers været fagjuryer i semifinalerne.