Seneste nyheder

Socialdemokratiet falder totalt sammen i højborgen Frederikshavn Kommune.

Partiet, der for fire år siden fik over 57 procent af stemmerne, mister det absolutte flertal og er med 26,1 procent af stemmerne nu ikke engang det største parti. Den position har Venstre overtaget med 30,2 procent af stemmerne.

Den socialdemokratiske nedtur kommer, efter at stemmeslugeren fra 2021 Birgit S. Hansen (S) i efteråret 2024 gik af som borgmester, mens sagen om Frederikshavn Havn rullede.

Anders Brandt Sørensen (S) var spidskandidaten ved dette valg og skulle udfylde de store sko fra Birgit S. Hansens kanonvalg for fire år siden, hvor hun fik 40,5 procent af de gyldige stemmer i kommunen.

Samtidig har Anders Brandt Sørensen altså lidt under sagen om Frederikshavn Havn, der har præget kommunen i de senere år.

Kommunen overtog i foråret 2024 det fulde ansvar for Frederikshavn Havn, fordi havnen manglede penge til fortsat drift.

Havnen blev en kommunal havn, og dermed endte gælden, der havde vokset sig til 1,7 milliarder kroner, i kommunekassen.

Indtil havnen blev overtaget af kommunen, var den en kommunal selvstyrehavn. Frederikshavns Kommune havde løbende lånt havnen flere penge for at få styr på økonomien.

En undersøgelse af advokatfirmaet Bech-Bruun fandt i februar 2025 ikke grund til at kritisere Birgit S. Hansen (S) for hendes rolle som borgmester i sagen, men det har altså alligevel gjort nas på partiet.

Venstre, der med resultatet er kommunens største parti, har Jon Andersen som spidskandidat, men det var heller ikke uden drama, at han endte med at blive det.

Jon Andersen (V) har ikke været medlem af byrådet og blev valgt som Venstres spidskandidat efter et kampvalg, hvor byrådsgruppen ellers havde anbefalet en anden kandidat.

I Odense får Socialdemokratiet en tilbagegang på 1,6 procentpoint, men er stadig det største parti med 29,7 procent af stemmerne.

Odense er den eneste af de fire største kommuner, hvor den socialdemokratiske borgmester, der blev valgt i 2021, ikke er gået i valgperioden.

Her har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) siddet på posten siden 2017 – og det bliver han ved med.

På et pressemøde tidligt onsdag morgen har han præsenteret en bred konstitueringsaftale, som samtlige partier står bag.

– Det er første gang i byens nyere historie, det er sket, siger Peter Rahbæk Juel ifølge Fyens Stiftstidende.

Til TV 2 siger Rahbæk Juel, at det er lykkedes “at finde en god balance mellem alle byrådspartierne”.

Socialdemokratiet har siddet på posten siden 1937 med undtagelse af en enkelt valgperiode.

Det næststørste parti er Venstre, som får 16,9 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 1,2 procentpoint.

For Venstre missede Christoffer Lilleholt posten som borgmester i 2021 og er denne gang afløst som spidskandidat af sin far, folketingsmedlem for Venstre Lars Christian Lilleholt.

Men Lars Christian Lilleholt sagde tidligere til TV 2 Fyn, at han ikke bliver borgmester i Odense i denne omgang.

– Det ser svært ud, og vi må indrømme, at borgmester Peter Rahbæk Juel også er borgmester de næste fire år.

– Odense er en rød by, og vi vidste godt, at det ville blive svært, men jeg er meget tilfreds med, at Venstre fik et godt valg, sagde han.

Lars Christian Lilleholt bliver ifølge Fyens Stiftstidende i stedet ny by- og kulturrådmand.

Lilleholt sagde til TV 2 i december 2024, at han ville stoppe i Folketinget, hvis han blev valgt til Odenses byråd og blev enten borgmester eller rådmand.

I Odense stillede også den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen op for Stabilt Demokrati, som han selv har stiftet.

Partiet har fået 899 stemmer, hvilket svarer til 0,8 procent af stemmerne. Dermed får partiet nul mandater.

Moderaterne står med cirka 94 procent af de samlede stemmer optalt til at få seks mandater rundt i landets kommuner.

Det betyder, at partiet står til at få færre mandater, end de har i dag, selv om det er partiets første kommunalvalg.

– Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, siger partiformand Lars Løkke Rasmussen til DR.

I dag har Moderaterne 31 mandater medlemmer af byråd og kommunalbestyrelse. Det er folk, som er skiftet fra andre partier til Moderaterne siden valget i 2021.

Det ser ud til, at Moderaterne får færre end 10 valgt ind.

– Jeg er okay tilfreds med, at vi med 100 procent sikkerhed er valgt ind i fem kommuner, lyder det fra formanden, som tilføjer, at “det ikke kun handler om størrelse, men også om gørelse”.

Ifølge ham har Moderaterne selv trukket procentdelen ned ved ikke at stille op alle steder i landet.

– Selvfølgelig vil vi gerne ind i flest mulige kommuner. De steder, hvor vi ikke kommer ind, ligger vi tæt på, siger han på valgaftenen.

Han understreger samtidig, at han er “meget betrygget” i, at Moderaterne har et “godt” potentiale.

– Jeg tror og håber på, at vi kommer ind i København. Hvis vi kommer ind, så tror jeg, at vores mandat kan gøre en forskel, siger Løkke.

Moderaternes formand tilføjer, at man ifølge ham ikke skal bedømme tallene til det kommende folketingsvalg ud fra tallene fra kommunalvalget.

– Jeg er helt sikker på, at hvis vi bygger videre på det, vi har gang i nu, så får vi et godt folketingsvalg til sommer.

Både på Fanø og Læsø har Socialdemokratiet mistet sine mandater og er nu slet ikke repræsenteret.

Det er første gang siden strukturreformen i 2007, hvor de 98 nuværende kommuner blev oprettet, at Socialdemokratiet ikke er repræsenteret i samtlige 98 kommuner.

Det viser en gennemgang, som Ritzau har foretaget.

I begge de to økommuner havde Socialdemokratiet et enkelt mandat før valget tirsdag. Men tilbagegang begge steder gør, at partiet nu ikke længere er repræsenteret.

På Fanø fik Socialdemokratiet 4,5 procent af stemmerne, mens det blev til 8 procent af stemmerne på Læsø.

Ved kommunalvalget i 2021 blev Socialdemokratiet det største parti på landsplan med over 28 procent af stemmerne. Partiet fik også flest borgmesterposter med 44.

Indtil videre ser det dog ud til, at Socialdemokratiet er i tilbagegang ved tirsdagens valg.

Eksempelvis er partiet gået over 15 procentpoint tilbage i Lolland, Holstebro og Kerteminde.

I sidstnævnte kommune har siddende borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) også erkendt sit nederlag. Ny borgmester bliver en konservativ.

Ukraine planlægger et erstatningskrav på næsten 44 milliarder dollar til Rusland for skader forbundet med en stigning i klimabelastende udledninger på grund af krigen i Ukraine.

Det siger Ukraines viceminister for økonomi, miljø og landbrug, Pavlo Kartasjov, til nyhedsbureauet Reuters.

Det sker i forbindelse med klimatopmødet COP30, der foregår i Brasilien.

Det planlagte krav svarer til omkring 280 milliarder kroner.

– Der er sket store skader på vand, land og skove.

– Vi har enorme mængder af yderligere CO2-udledninger og drivhusgasser, siger Pavlo Kartasjov.

Med i klimaberegningen er udledninger forårsaget af produktion af cement og stål, som Ukraine har brugt på at føre krig mod Rusland. Dertil kommer brande samt ødelagte træer.

Et medlem af den russiske delegation ved COP30 har ikke ønsket at kommentere det ukrainske erstatningskrav.

Hollænderen Lennard de Klerk, der er ekspert i udregning af CO2-regnskaber, har hjulpet Ukraine med udregningen.

De Klerk vurderer, at krigen har genereret omkring 237 millioner ton ekstra CO2-ækvivalenter.

Ifølge hollænderen svarer det til de samlede årlige udledninger fra Irland, Belgien og Østrig.

– Vores omhyggelige dokumentation af CO2-udledningerne fra Ruslands invasion af Ukraine vil danne grundlaget for Ukraines erstatningskrav, siger hollænderen til nyhedsbureauet dpa.

Ifølge Lennard de Klerk ventes Ukraine at kræve erstatning via en erstatningsproces oprettet af Europarådet.

Det er uklart, hvor erstatningspengene skal komme fra, men hollænderen foreslår, at pengene tages fra indefrosne russiske aktiver.

Det igangværende klimatopmøde COP30 i Belém i Brasilien afholdes fra 10. til 21. november. COP står for “conference of the parties”.

Det er 30. gang, at de små 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, mødes.

Reuters/

Nynne Printz har fået en særdeles svær debut som SF’s spidskandidat til borgmesterposten i Langeland Kommune.

Partiet har fået blot 10,9 procent af stemmerne, hvilket svarer til en tilbagegang på 20,6 procentpoint fra det seneste kommunalvalg.

I stedet er De Konservative stormet frem og har taget borgmesterposten til Jørgen Nielsen.

Borgmester Tonni Hansen (SF) meddelte i den nuværende valgperioden, at han ikke ville genopstille.

Han stopper dermed efter to valgperioder.

Den nuværende har i høj grad været præget af sager om børneanbringelser, hvor der er begået store fejl i sagsbehandlingen.

Det er noget, som borgmesteren har indrømmet og undskyldt for.

Efter at sagerne var blevet beskrevet i medierne, blev kommunen kritiseret af Ankestyrelsen for sin håndtering.

Kommunen burde gennemgå samtlige igangværende og afsluttede børnesager, lød det fra styrelsen ifølge TV 2 Fyn i 2022.

SF er ved tirsdagens valg blevet overhalet af De Konservative, der bliver kommunens med længder største parti.

Konservative får 33,9 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 21,4 procentpoint. Det betyder, at partiet sætter sig på 7 af kommunalbestyrelsens 15 pladser.

Det er også nok til at sikre sig borgmesterposten, da samtlige af partierne i kommunalbestyrelsen er gået sammen i en konstituering, hvor Jørgen Nielsen er ny borgmester.

Mindst 13 personer er døde, og flere andre er sårede, efter et israelsk angreb på en palæstinensisk flygtningelejr nær den libanesiske by Sidon.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge AFP.

Det tilføjer, at “ambulancer stadig transporterer flere sårede til nærliggende hospitaler”.

Israels militær melder samtidig ud på det sociale medie X, at angrebet ramte “terrorister, der opererede i en Hamas-træningslejr i Ain al-Hilweh-området i det sydlige Libanon”.

Ifølge Israels militær blev lejren “brugt af Hamas-terrorister til træning og øvelser med henblik på at planlægge og gennemføre terrorangreb” mod Israel.

Fra Hamas lyder det dog, at gruppen ingen militære installationer havde i nogen palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.

I en erklæring fra bevægelsen står der ifølge AFP, at de israelske påstande om, at det ramte sted var en træningslejr, er “rene løgne”.

Hamas kalder samtidig angrebet på Ain al-Hilweh for brutalt.

Ain al-Hilweh er en af de ældste palæstinensiske flygtningelejre. Den blev oprettet efter 1948, da staten Israel blev udråbt, og mange flygtede mod nord til det sydlige Libanon.

Lejren huser efter estimater mellem 50.000 og 100.000 flygtninge.

Israel har fortsat med at gennemføre angreb mod Libanon på trods af en våbenhvile, der blev aftalt i november sidste år med den libanesiske bevægelse Hizbollah, der er allieret med palæstinensiske Hamas.

Hizbollah har også angrebet Israel, efter at våbenhvilen trådte i kraft.

Ifølge AFP er Israels angreb i Libanon oftest rettet mod Hizbollah, men de har også tidligere ramt Hamas-operatører i Libanon.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Tidligere tirsdag meddelte Libanon, at israelske angreb på biler andre steder i landets sydlige del kostede to personer livet.

På Fanø har De Radikale og borgmester Frank Jensen fået 42,5 procent af stemmerne.

Borgmesterpartiet er gået 13,6 procentpoint frem og mangler et enkelt mandat for at have absolut flertal.

De Radikale sidder nu på 5 mandater i byrådet, hvor der er 11 pladser.

Fanø er den eneste kommune i landet, hvor De Radikale har borgmesterposten, og det er et erklæret mål fra politisk leder Martin Lidegaard at beholde den post.

De Radikale er på Fanø i valgforbund med Enhedslisten, der har fået et enkelt mandat.

De to partier har dermed flertal, og de er gået sammen om, at Frank Jensen kan fortsætte som borgmester fire år mere. Det fortæller Frank Jensen til DR.

– Det er dejligt. Det er det, vi har arbejdet de stenhårdt for de seneste fire år.

Det næststørste parti i Danmarks næstmindste kommune bliver De Konservative med 23,7 procent af stemmerne.

Undervejs de seneste fire år som borgmester har Frank Jensen oplevet, at der er blevet indgået budgetaftale uden om De Radikale.

Socialdemokratiet går markant tilbage i Holstebro, efter at borgmester Hans Christen Østerby ikke genopstiller.

Partiet har fået 20,4 procent af stemmerne i kommunen ved tirsdagens valg. Det er en tilbagegang 17,9 procentpoint siden valget i 2021.

Mens Socialdemokratiet er gået tilbage, er både SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre gået frem.

Venstre er gået 3,4 procentpoint tilbage og har fået 27,5 procent af stemmerne.

Danmarksdemokraterne bliver stemt ind i byrådet for første gang med 6,8 procent af stemmerne.

Hans Christen Østerby (S) har været borgmester i Holstebro siden 2010 og har været en stor stemmesluger i kommunen.

Hans meddelte afgang har medført et opgør i den socialdemokratiske gruppe, og 5 ud af 11 har undervejs forladt partiet.

Venstre har mistet sit absolutte flertal i flere af de jyske kommuner, hvor partiet hidtil har siddet tungt på magten.

I Herning, hvor partiet har siddet på et flertal alene i de sidste fem valgperioder, har 45,9 procent af vælgerne sat kryds ved Venstre.

Det giver 15 mandater, og det kræver 16 at have flertal i kommunen.

Også i de vestjyske højborge Lemvig og Morsø går Venstre tilbage, og det absolutte flertal er fortid.

I Lemvig går Venstre 15 procentpoint tilbage, mens der i Morsø er en tilbagegang på 12,6 procentpoint.

Partiet er dog stadig det største i kommunerne – også i Herning, hvor borgmester Dorte West fortsætter på posten.

Men en del af stemmerne er formentlig røget til Danmarksdemokraterne, som har fået et flot første kommunalvalg i de tre jyske kommuner.

I Lemvig er Inger Støjbergs parti det næststørste med 22,3 procent. I Morsø er der opbakning fra 7,3 procent af vælgerne, og i Herning er det 7,2 procent af stemmerne, der er gået til Danmarksdemokraterne.

Venstre har siddet på borgmesterposten i Lemvig Kommune siden kommunalreformen i 2007 – i fire ud af fem valgperioder endda med absolut flertal – og i alle årene har borgmesteren heddet Erik Flyvholm.

Men bykongen har besluttet sig for at takke af, og derfor er det i stedet 2. viceborgmester Chris Olesen, der er Venstres spidskandidat i år.

I Morsø har der også været absolut flertal til Venstre i en årrække. Her har borgmester Hans Ejner Bertelsen meldt sig klar til at tage fire år mere med borgmesterkæden, men står det til Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og De Radikale, skal Venstres dominans knækkes.

Længere østpå i landet – i Nyborg på Fyn – har Venstre også fået en alvorlig tilbagegang på 17,4 procentpoint.

Ved sidste valg opnåede partiet absolut flertal i kommunen, men sådan ville vælgerne det altså ikke i denne omgang.

Venstre er ikke det eneste parti, der må se sit absolutte flertal forsvinde efter valget. Det samme er sket for Socialdemokratiet i Brøndby Kommune på den københavnske vestegn.

Med en tilbagegang på 13,9 procentpoint har partiet kun fået nok stemmer til otte mandater mod de 11 mandater, som socialdemokraterne fik i 2021.

Regionalmediet TV 2 Kosmopol skriver, at borgmester Maja Højgaard (S) får fire år mere, fordi Socialdemokratiet har flertal sammen med SF.

De Konservative har fået to nye borgmestre tirsdag aften.

Både i Læsø Kommune og i Samsø Kommune har det borgerlige parti taget borgmesterposten.

På Læsø, der var den første kommune til at blive talt færdig, har De Konservative fået absolut flertal.

Partiet er gået markant frem med 21,7 procentpoint og bliver kommunens største parti med 45,6 procent af stemmerne. Det giver fem ud af ni mandater i kommunalbestyrelsen.

Det er dog endnu ikke helt sikkert, hvem der skal være borgmester.

– Jeg er spidskandidat, men lad os nu se de personlige stemmer, siger Niels Odgaard til TV 2.

Venstre, der har borgmesterposten i dag, går tilbage med 10,1 procentpoint.

Borgmester Tobias Birch Johansen fra Venstre genopstillede ikke ved valget.

Læsø Kommune er Danmarks mindste kommune med knap 1800 indbyggere, og derfor tog det heller ikke meget mere end en time at tælle stemmerne op.

Stemmeprocenten på øen var på 85,7.

Også på Samsø har der været fremgang til De Konservative, der bliver øens største parti med 36,3 procent af stemmerne. Partiet er gået 13,1 procentpoint frem.

Det giver fire mandater og sammen med Venstres to mandater er der et borgerligt flertal i Samsø Kommune.

Ny borgmester på Samsø er Per Urban Olsen fra De Konservative.

Øens nuværende borgmester, Marcel Meijer (S), genopstillede ikke ved valget, hvor Socialdemokratiet er gået tilbage fra fire til tre mandater.

Repræsentanternes Hus i USA har tirsdag med et massivt flertal på 427 stemmer for og én imod vedtaget at bede USA’s justitsministerium om at frigive flere dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Reuters.

Der skulle et såkaldt superflertal på to tredjedele af de 435 medlemmer i Repræsentanternes Hus til for at få vedtaget opfordringen til Justitsministeriet om at frigive alle dokumenter, der ikke er stemplet som hemmelige.

Det var på forhånd ventet, at lovforslaget ville opnå det nødvendige antal stemmer i Repræsentanternes Hus.

Nu sendes det videre til afstemning i den anden del af Kongressen, Senatet.

Flertalslederen i Senatet, republikaneren John Thune, har ikke på forhånd villet udtale sig om, hvilken vej afstemningen kan tænkes at gå her.

Præsident Donald Trump foretog for to dage siden en kovending i sagen og opfordrede selv til, at alle dokumenter i sagen offentliggøres.

Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.

Tidligere tirsdag var omkring 20 kvinder, som siger, at de var udsat for overgreb fra Epsteins side, samlet uden for Kongressen.

Sammen med en gruppe både demokratiske og republikanske politikere opfordrer kvinderne til, at alt materiale vedrørende Epstein offentliggøres.

Kvinderne holdt billeder frem af sig selv i den alder, hvor de angiveligt mødte den nu afdøde rigmand første gang.

Epstein-skandalen har været en stor sten i skoen for Trump i månedsvis, delvist fordi han selv har pustet til konspirationsteorier om Epstein over for sine støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at præsidenten og hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer – herunder til Trump selv.

Selv om præsidenten har ændret mening til det lovforslag, der nu er vedtaget med 427 stemmer i Repræsentanternes Hus, er han fortsat vred over den opmærksomhed, sagen får.

Tirsdag kaldte Trump en journalist, der spurgte ind til sagen i Det Hvide Hus, for “et frygteligt menneske”.

Han sagde også, at den tv-kanal, journalisten arbejder for, burde have sin sendetilladelse inddraget.

Valg.dk, som er den offentlige indgang for valg i Danmark, har været ramt af udfald tirsdag aften, efter at valgstederne lukkede klokken 20.00.

Det oplyser kommunernes it-fællesskab Kombit, der er ansvarlig for valg.dk.

– Vi har identificeret et problem. Vi er i gang med at løse det, oplyser Kombits pressechef, Lars Skov Granerud.

Det fremgår ikke, hvad problemet præcist består i.

På valg.dk kan man finde valgresultater for igangværende og tidligere valg.

It-udfordringerne betyder, at hjemmesiden i perioder enten har været langsom eller ikke har været mulig at tilgå.

Ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg har et helt nyt valgsystem premiere.

Efter 40 år er det slut med det hidtidige valgsystem, KMD-Valg. Bag den nye løsning, som blot hedder Valg, og som har debut tirsdag, står Kombit og it-virksomheden Netcompany.

Det nye system skal også bruges til folketingsvalg, europaparlamentsvalg og ved folkeafstemninger.

På vegne af kommunerne overtog Kombit 1. oktober ansvaret for at afvikle valget.

Hvis systemet skulle blive udsat for et hackerangreb ét sted, vil det ikke sprede sig til andre steder, har Berlingske skrevet. Det skyldes, at systemet er opdelt i sektioner, som ikke er koblet sammen.

Det er også sikret, at alle data opbevares i Danmark, har avisen beskrevet.

Spanien vil støtte Ukraine med 817 millioner euro, heraf 615 millioner euro til militær bistand.

Det oplyser Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ifølge Reuters og AFP på et fælles pressemøde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der er på besøg i den spanske hovedstad, Madrid.

Hjælpepakken, der samlet svarer til 6,1 milliarder danske kroner, skal ifølge Sánchez hjælpe Ukraine i kampen mod den russiske invasion.

– Jeres kamp er vores kamp, siger den spanske premierminister ifølge AFP.

Omkring 300 millioner euro skal ifølge Sánchez gå til “nyt forsvarsmateriel”.

Som en del af pakken vil Spanien ifølge Reuters købe amerikansk militært udstyr til en værdi af 100 millioner euro. Det vil blive gjort under Natos initiativ kaldet Prioritised Ukraine Requirements List (PURL).

Pakken omfatter også 200 millioner euro i kredit til virksomheder, der investerer i genopbygningen af Ukraine.

– For det første for at den ukrainske hær kan beskytte Ukraines territoriale integritet. For det andet for at beskytte civilbefolkningen. Og endeligt for at give et skub til genopbygningen, siger Sánchez ifølge Reuters om hjælpepakken.

På pressemødet tilføjer Sánchez, at den russiske præsident Vladimir Putins “neoimperialisme” har til formål at “svække det europæiske projekt og alt, hvad det står for”.

Beskeden kommer, efter at Sánchez og Zelenskyj havde underskrevet flere bilaterale aftaler, herunder tiltag for at bekæmpe russisk desinformation, skriver AFP.

Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Ifølge Zelenskyj “er det vigtigt, at Ukraine har konstant støtte”, mens krigen pågår.

Hans besøg i Spanien følger, at han netop har været i Grækenland og Frankrig.

Onsdag rejser han til Tyrkiet, hvor han blandt andet skal mødes med USA’s særlige udsending Steve Witkoff.

Flere medier melder om lange køer ved stemmestederne omkring klokken 20, hvor valgstederne begynder at lukke.

TV 2 Østjylland skriver, at flere vælgere har givet op og forladt køen ved Folkestedet på Carl Blochs Gade i Aarhus.

En reporter fra TV 2 vurderer, at køen ved stemmestedet er 500 meter lang.

Den lange kø betyder, at der vil blive åbnet et ekstra stemmerum.

Det siger Lene Hartig Danielsen, som er chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, til TV 2 Østjylland.

– Vi har aldrig oplevet det her før, siger hun.

Hun understreger samtidig, at alle vælgere, som står i kø, får lov til at stemme.

Den lange ventetid får de valgansvarlige ved Carl Blochs Gade til at tage alternative midler i brug. Ifølge TV 2 er der blevet åbnet fem nye stemmerum – to bade, et toilet, et køkken og et depot.

Klokken 20 begynder landets 1314 valgsteder at lukke, og stemmerne begynder at blive talt op. Alle steder med kø er det dog fortsat muligt at stemme.

Og det er ikke kun i Aarhus, at vælgerne står i kø for at afgive deres stemme. Også i hovedstaden er der meldinger om lange køer flere steder.

Ifølge Ekstra Bladet har vælgere stået i kø i over en time ved Frederiksgård Skole på Nørrebro, og der er fortsat over 500 meter kø, lyder det.

Anita Okkels, som er chef for valgsekretariatet i Københavns Kommune, siger til TV 2, at der er udfordringer med kø flere steder i København.

– Nogle steder er der kø, andre steder er der ikke. Vi er meget opmærksomme på de steder, hvor der er kø. Vores valgtilforordnede, valgsekretærer og valgstyrelser gør alt, hvad de kan, for at få afviklet køerne, siger hun til mediet.

I Vallensbæk meldte TV 2 Kosmopol tidligere på aftenen om kø ved Egholmsskolen.

Her lød det fra valgstyreformand Martin Nelson (S), at han ikke har oplevet så lang en kø i de 16 år, han har været der.

En føderal domstol i USA blokerer for, at Texas kan anvende et nyt kort over valgdistrikter ved midtvejsvalget i 2026.

I stedet skal der bruges et kort fra 2021, fastslår domstolen.

Republikanske politikere i staten besluttede i august at ændre på opdelingen af valgdistrikter. Det kaldes også gerrymandering.

Men den føderale distriktsdomstol giver tirsdag medhold til sorte og latinamerikanske vælgere, der har klaget over, at den nye opdeling på ulovlig vis deler vælgere op efter deres race.

Dommer Jeffrey Brown skriver i den 160 sider lange afgørelse, at “den offentlige opfattelse af denne sag er, at den handler om politik”.

– Politik spillede tydeligvis en rolle i udformningen af 2025-kortet, skriver Brown.

– Men det var meget mere end blot politik. Der er omfattende beviser for, at Texas ændrede 2025-kortet ud fra racemæssige overvejelser, lyder det fra den Trump-udpegede dommer.

Det er tilladt i USA at ændre kort over valgdistrikter for at få en partimæssig fordel. Men at tegne valgdistrikter på baggrund af race betragtes som ulovligt.

Republikanerne i Texas ventes at anke tirsdagens afgørelse fra distriktsdomstolen til USA’s højesteret.

De ændringer, der blev vedtaget i Texas i august, er omstridte, fordi de kan give fem ekstra pladser til Republikanerne i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Partiet sidder i forvejen på 25 af de 38 pladser i Repræsentanternes Hus i Washington D.C., der er besat af politikere fra Texas.

Der er i alt 435 pladser i dette kammer af Kongressen.

Ændringerne i Texas fik demokratiske politikere i USA’s mest folkerige stat, Californien, til at svare igen ved at varsle lignende ændringer.

Det kan give Demokraterne op mod fem pladser i Repræsentanternes Hus og dermed udligne den republikanske fordel i Texas.

Vælgerne i Californien godkendte med stort flertal ændringerne ved et valg tidligere i november.

Det fik straks Det Republikanske Parti i Californien – med opbakning fra præsident Donald Trump – til at sagsøge den demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og hans administration.

Flere stater – både med demokratisk og republikansk styre – har varslet lignende ændringer.

AFP

Klokken har rundet 20, og de 1314 valgsteder begynder dermed at lukke.

Det er dog fortsat muligt at stemme, hvis der er kø på ens valgsted. For det fremgår af kommunalvalgloven, at afstemningen “fortsætter til klokken 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme”.

– Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

Der er blandt andet meldinger om lange køer ved valgsteder i Aarhus og København.

Stemmeoptællingen begynder nu at gå i gang i de 98 kommuner og 4 regioner.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at tælle stemmer op i de forskellige kommuner.

Derfor vil resultaterne fra de 98 kommuner blive offentliggjort løbende gennem aftenen og natten til onsdag.

Ved seneste kommunal- og regionalvalg i 2021 var det Ærø Kommune, der som den første kommune kunne præsentere et valgresultat. Det skete omkring klokken 21.30.

Modsat var Københavns Kommune først færdig med at tælle stemmer kort før klokken 03.00, mens også regionerne plejer at blive færdige i de sene nattetimer.

Når stemmerne er talt op, går et nyt spil i gang blandt lokalpolitikerne.

For så skal der findes et flertal og i sidste ende peges på en borgmester.

I mange kommuner bliver der allerede på valgnatten indgået en aftale mellem partier om en konstituering.

Men det sker også, at aftaler bliver brudt, fordi partier skifter mening – derfor omtales valgnatten efter kommunalvalget også af nogle som “de lange knives nat”.

Partierne behøver dog ikke at finde den nye borgmester på valgnatten.

For det er først på et konstituerende møde, som skal afholdes i perioden 1. december til 15. december, at en konstitueringsaftale bliver bindende og en ny borgmester kan føle sig helt sikker.

Derfor kan der være en lang ventetid for en kommende borgmester.

Det har Samsø Kommunes borgmester, Marcel Meijer (S), oplevet flere gange.

– Så går man på gaden og smiler, og alle folk siger “tillykke, tillykke”. Men inderst inde er man usikker. Jeg var først klar til at fejre det den dag, det konstituerende møde var slut, siger Marcel Meijer, der ikke genopstiller.

Ved kommunalvalget i 2021 var stemmeprocenten på 67,21. Der var omkring 4,67 millioner stemmeberettigede.

Det tal er steget til omkring 4,79 millioner stemmeberettigede til valgene tirsdag.

En stikprøve, som Ritzau har foretaget klokken 19 blandt 11 kommuner, der tilsammen har 524.000 stemmeberettigede, viser en foreløbig vægtet stemmeprocent på 64,8.

Det er ét procentpoint mere end en tilsvarende måling på valgdagen i 2021, der viste 63,8 procent.

Saudi-Arabiens kronprins og reelle leder, Mohammed bin Salman, varsler investeringer for en billion dollar – 1000 milliarder dollar – i USA.

Det siger han under et besøg i Det Hvide Hus tirsdag.

Dermed overgår kronprinsen det løfte, han i maj gav den amerikanske præsident, Donald Trump, om investeringer for 600 milliarder dollar i USA.

Trump tog imod Mohammed bin Salman med en militær æresgarde, kanonsalutter og kampfly, der fløj hen over Det Hvide Hus, da den saudiske leder ankom tirsdag eftermiddag dansk tid.

Det er kronprinsens første besøg i Det Hvide Hus siden drabet på den kritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018.

– Mange mennesker kunne ikke lide den herre, du taler om, siger Trump, da spørgsmålet om Khashoggi blev bragt op på et pressemøde med bin Salman i Det Hvide Hus tirsdag.

– Om du kan lide ham eller ikke lide ham, så sker ting. Men han (Mohammed bin Salman, red.) vidste ikke noget om det, siger Trump ifølge Washington Post, som den dræbte journalist skrev for.

– Og nu lader vi det ligge. Du skal ikke bringe vores gæst i forlegenhed ved at stille et sådant spørgsmål.

USA’s efterretningstjenester konkluderede efter drabet i oktober 2018, at bin Salman havde godkendt bortførelse eller drab på Khashoggi, som havde skrevet kritisk om Saudi-Arabiens styre.

Drabet blev udført af saudiarabiske agenter på kongerigets konsulat i Istanbul i Tyrkiet.

Bin Salman afviste dengang at have godkendt operationen, men erkendte at have et ansvar som Saudi-Arabiens kronprins.

På tirsdagens pressemøde med Trump erkender han, at drabet var en “enorm fejltagelse”.

– Det er smertefuldt, og det er en enorm fejltagelse, og vi gør vores bedste for, at det ikke sker igen, siger bin Salman tirsdag.

Den varme velkomst, som kronprinsen modtog i Washington D.C. tirsdag, er endnu et tegn på, at forholdet mellem verdens største økonomi og verdens største olieeksportør igen er godt.

Ud over store milliardinvesteringer ventes bin Salman og Trump desuden at drøfte samarbejder om sikkerhed og på atomområdet.

Det er på forhånd ikke ventet, at det vil lykkes Trump at opnå et gennembrud vedrørende en mulig saudiarabisk normalisering af forholdet til Israel.

Det har længe været Trumps drøm at indlemme det magtfulde kongerige i den gruppe af lande, der har normaliseret relationen til Israel.

Men efter Israels to år lange offensiv i Gazastriben, der har kostet over 69.000 palæstinensere livet, er der ikke umiddelbart udsigt til, at Trump får sit ønske opfyldt, mener iagttagere.

Reuters

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det “sindssygt vigtigt”, at FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der støtter USA’s præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben.

– Den eneste plan, der er på bordet, er Trumps 20-punktsplan. Det, denne resolution betyder, er, at vi nu får et FN-mandat, som gør, at man kan lave en international stabiliseringsstyrke, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag eftermiddag til Ritzau.

– Det er utroligt vigtigt for at sikre, at den skrøbelige våbenhvile holder og for i øvrigt at komme videre med en forandring mod varig fred, tilføjer han.

13 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – herunder Danmark – stemte for resolutionen. Rusland og Kina undlod at stemme. Ingen nedlagde veto.

En resolution i FN’s Sikkerhedsråd skal have mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien eller USA for at blive vedtaget.

Trumps fredsplan omfatter blandt andet udstationering af en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.

– Vi havde gerne set en stærkere resolution, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at han blandt andet havde ønsket et stærkere sprog omkring inddragelsen af det palæstinensiske selvstyre og om at fastholde sammenhængen mellem Gaza og Vestbredden.

– Vi havde nogle ønsker, som vi ikke fuldt har fået indfriet, men det rokker ikke ved, at vi har stemt for, fordi det er vigtigt, at vi får givet det her mandat, siger udenrigsministeren.

Krigen i Gazastriben begyndte, efter at den militante bevægelse Hamas angreb Israel 7. oktober 2023 og slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området, som er kontrolleret af Hamas.

Trumps 20-punktsplan bidrog til en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas 10. oktober, men den humanitære krise i Gazastriben udspiller sig stadig.

Otte personer er blevet anholdt tirsdag for mistanke om, at de havde til hensigt at dræbe Julien Moinil, der er den øverste anklager i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Det skriver Reuters og mediet Euronews.

De mistænkte har tidligere straffe for organiseret narkohandel og er muligvis “aktive inden for den albanske kriminelle underverden”, udtaler den belgiske anklagemyndighed i en udtalelse.

Anholdelserne var et resultat af, at politiet havde gennemsøgt 18 adresser i hovedstaden og i den nærliggende by Leuven.

Gennemsøgningerne var kulminationen på fire måneders undersøgelser oven på efterretninger om et komplot om at dræbe anklager Julien Moinil, har politiet oplyst.

– De hovedmistænkte ser ud til at have domme for organiseret narkohandel og er muligvis aktive inden for den albanske kriminelle underverden, siger anklagemyndigheden i en udtalelse.

De anholdte er i færd med at blive afhørt, og en dommer skal derefter tage stilling til, om de kan varetægtsfængsles.

Moinil satte sig på posten som statsanklager i januar. Han har været under politibeskyttelse siden juli, efter at han modtog trusler fra narkohandlere, der har opereret i Bruxelles.

Den belgiske hovedstad har i de seneste år været plaget af skyderier og vold forbundet til narkogrupperinger. Et tocifret antal kriminelle netværk vurderes at operere i byen.

Fra årets begyndelse til slutningen af oktober er der registreret 78 skudepisoder. Sidste år var der 92 episoder, herunder ni dræbte og 48 sårede, lyder det fra politiets data ifølge Euronews.

Under et pressemøde i sommer udtalte Moinil, at kriminaliteten i byen gør, at alle i Bruxelles er i fare.

– Enhver, alle der bor i Bruxelles, kan blive ramt af en kugle på afveje, sagde han og opfordrede til, at der bliver slået hårdere ned på bander.

Han kaldte på flere ressourcer og sagde, at politikerne i højere grad bør gøre noget ved problemerne.

I september annoncerede den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, planer om at indsætte soldater på gaderne i den belgiske hovedstad i kampen mod kriminalitet.