Seneste nyheder

En far i midten af 40’erne blev lørdag eftermiddag anholdt, efter at han blev set slå sin treårige søn i et shoppingcenter i Taastrup.

Det oplyser vagtchef Bo Nyberg Ris fra Københavns Vestegns Politi.

– Anmeldelsen går på, at faren tildeler sin søn to slag i ansigtet, og det gør, at barnet falder til jorden, siger vagtchefen.

Det var en almindelig borger, der havde set hændelsen, som alarmerede politiet.

Episoden fandt sted i shoppingcentret City2, og anmeldelsen indløb lørdag klokken 14.25.

Manden er sigtet for grov vold.

Han blev søndag klokken 09.45 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Efter endt grundlovsforhør har retten besluttet at varetægtsfængsle faren i en uge.

En nordfynsk besætning med høns, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza og bliver aflivet søndag.

Det meddeler Fødevarestyrelsen søndag i en pressemeddelelse.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen for at forebygge yderligere smittespredning.

Der er tale om en besætning bestående af 100 høns, 100 tamænder og gæs, 50 fasaner, 75 duer og parakitter og to påfugle.

Styrelsen har fået udtaget prøver, som bekræfter, at besætningen er ramt af H5N1-fugleinfluenza.

I Danmark har styrelsen registreret usædvanligt mange tilfælde af smitte med fugleinfluenza i løbet af vinteren og derfor opfordres fjerkræsejere til at være ekstra opmærksomme på beskyttelse over for smitte.

Alle seks personer, der lørdag blev anholdt i forbindelse med sagen om den dræbte 68-årige mand i Christiansfeld, skal fremstilles søndag i grundlovsforhør.

Det drejer sig om tre mænd på henholdsvis 25, 35 og 61 år samt tre kvinder på 18, 19 og 52 år.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De er sigtet for manddrab og medvirken til manddrab, oplyser politiet.

Det fremgår ikke, hvem der er sigtet for hvad.

Grundlovsforhøret finder sted ved Retten i Horsens og begynder klokken 09.30.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses i stedet op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag, at man havde anholdt seks personer i sagen om drabet på den 68-årige mand.

Anholdelserne blev blandt andet foretaget i Ødis, der ligger nord for Christiansfeld.

Den 68-årige blev fundet død mandag aften på en landejendom på Nefgårdvej i Christiansfeld.

Obduktionen viste onsdag, at han var blevet dræbt. Hvordan den 68-årige var blevet dræbt, har politiet ikke oplyst.

Det vides endnu ikke, om de seks personer har en relation til den 68-årige eller hinanden.

Sydøstjyllands Politi har heller ikke villet oplyse, hvordan man fandt frem til de seks sigtede.

Hele ugen har politiet været til stede ved adressen på Nefgårdvej.

Fredag indsamlede politiet blandt andet spor ved adressen med politihunde. Og lørdag aften arbejdede teknikere ved en mark i Ødis, skriver tvSyd.

Der er stor forskel på mænd og kvinders løn i Danmark.

Det viser Djøfs årlige ligelønsanalyse, som er offentliggjort søndag på kvindernes internationale kampdag.

Grundlaget for ligelønsanalysen er Djøfs årlige lønundersøgelse. Den inkluderer lønoplysninger for mere end 22.000 medlemmer af fagforeningen.

Analysen viser, at en kvindelig chef i en privat virksomhed tjener 98.000 kroner mindre om året i gennemsnit end en mandlig chef i samme jobtype.

Det svarer til en såkaldt uforklaret lønforskel på 7,8 procent.

Det betyder, at forskellen ikke kan forklares af faktorer som uddannelse, anciennitet og arbejdstid.

Privatansatte uden ledelsesansvar har en lønforskel på 55.000 kroner om året. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 6,4 procent.

Hvis man ser på lønforskellen for privatansatte mænd og kvinder over tid, er den forklarede del lavere end tidligere.

I 2019 lå den på 4,8 procent. I 2025 lå den på 2,9 procent.

Omvendt ligger den uforklarede lønforskel på cirka samme niveau som i 2019, hvor den lød på 6,5 procent mod 6,4 procent.

Ser man på det offentlige område, er den uforklarede lønforskel mindre. Det skyldes, at løn i højere grad aftales via overenskomster.

Djøfs analyse viser, at for chefer i kommuner og regioner er den uforklarede lønforskel 2,8 procent og 1,7 procent i staten.

For almindelige ansatte er løngabet 1,2 procent i regioner og kommuner og 0,6 procent i staten.

Djøf peger i analysen på, at det uforklarede løngab allerede begynder i studietiden i den private sektor.

Gennemsnitslønningen for privatansatte mandlige studentermedarbejdere ligger på 181 kroner i timen. Den tilsvarende timeløn for privatansatte kvindelige studentermedarbejdere ligger på 173 kroner i timen.

Det svarer til en forskel i timeløn på 8 kroner.

Noget af forskellen kan forklares med for eksempel faktiske arbejdstider, uddannelsesretning og studierelevans.

Men det efterlader ifølge Djøf en uforklaret lønforskel mellem mandlige og kvindelige studentermedhjælpere på 3,4 procent.

– Det svarer til, at de kvindelige studerende uforklaret får 6 kroner i timen eller 4690 kroner om året mindre end deres mandlige medstuderende, lyder det i analysen.

Sara Vergo, som er formand for Djøf, peger i en pressemeddelelse fra fagforeningen på, at problemet til dels består i, at “kvinder og mænd bliver mødt og vurderet forskelligt på grund af fordomme og bias”.

Djøf ser frem til implementeringen af EU’s direktiv om løngennemsigtighed. Det skal være implementeret senest juni 2026.

De nye regler til skal bidrage til at mindske lønforskelle mellem kønnene.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at “fjenden” har misforstået hans ord og ønsker at skabe splittelse mellem Iran og dets nabolande.

Det siger præsidenten søndag til iransk stats-tv, mere end en uge efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Hvis det iranske styres fjender bruger Irans nabolande til at udføre angreb mod Iran, vil det få konsekvenser, lyder det.

– Vi vil blive tvunget til at reagere på sådanne angreb. Det betyder ikke, at vi har en konflikt med det land eller ønsker at skade dets befolkning. Vi reagerer, fordi det er nødvendigt, siger Pezeshkian ifølge AFP.

Natten til lørdag i sidste uge indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Det iranske styre ønsker ifølge præsidenten at have et godt forhold til nabolandene i Mellemøsten, selv om flere af landene i regionen har berettet om iranske angreb. Senest natten til søndag.

– Det er gentagne gange blevet sagt, at vi er brødre og skal have gode relationer til vores nabolande, siger Masoud Pezeshkian søndag til iransk stats-tv ifølge Reuters.

Lørdag sagde præsidenten i en tale, at Iran ville stoppe med at angribe dets naboer. Meldingen kom dog også med et vigtigt forbehold.

– Det midlertidige ledelsesråd nåede i går (fredag, red.) til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran stammer fra disse lande, sagde Pezeshkian i lørdagens tale.

Israels og USA’s nu mere end ugelange militære operation i Iran har ifølge USA’s præsident, Donald Trump, til formål at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev meldt dræbt, efter at krigen var indledt.

Krigen i Iran skulle aldrig være blevet indledt og gavner ingen.

Det siger Kinas udenrigsminister, Wang Yi, på en pressekonference i Kinas hovedstad, Beijing.

– En stærk næve betyder ikke, at man har ret. Verden kan ikke vende tilbage til jungleloven, siger Wang Yi.

Udenrigsministeren mener, at alle krigens parter må tilbage til forhandlingsbordet hurtigst muligt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt, siden USA’s præsident, Donald Trump, vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025.

Verdens to største økonomier endte sidste år i en eskalerende handelskrig, hvor der blev indført told på over 100 procent i en periode.

USA og Israel indledte for godt en uge siden et storstilet angreb på Iran. Ifølge Trump blev kampflyene sendt på vingerne for at forhindre Iran i at blive en atommagt.

Kina har tidligere kritiseret USA’s og Israels militæraktioner i Iran, som Kina har diplomatiske og handelsmæssige forbindelser med. Kina har især fordømt drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Wang Yi understreger på pressemødet, at dialog mellem USA og Kina er afgørende. Senere på måneden ventes det, at Kinas præsident, Xi Jinping, og Trump skal mødes til et topmøde i Kina.

– Hvis de to nationer ikke går i dialog, vil det kun føre til misforståelser og fejlvurderinger, som kan eskalere til konfrontation og skade verden, mener Kinas udenrigsminister ifølge Reuters.

Donald Trump rejser til Kina fra 31. marts til 2. april, har Det Hvide Hus tidligere oplyst.

Wang Yi fortæller også, at Kina fortsat har et stærkt forhold til Rusland.

– Midt i det turbulente og komplekse internationale miljø forbliver forholdet mellem Kina og Rusland urokkeligt, siger den kinesiske udenrigsminister.

Vestlige lande har kritiseret Kina for at understøtte Ruslands krig i Ukraine.

AFP

Ishockey-spilleren Oliver Bjorkstrand bidrog natten til søndag med en scoring for Tampa Bay Lightning i en ti minutter lang målfest i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

På udebane vandt Tampa Bay Lightning med 5-2 over Toronto Maple Leafs.

Gæsterne fra Florida lagde fundamentet til sejren i første periode, efter at de canadiske værter ellers havde fået den bedste start.

Efter små fem minutter bragte finske Matias Maccelli hjemmeholdet foran med 1-0.

Tampa Bay Lightning svarede hårdt og brutalt igen, og i løbet af ni et halvt minut scorede gæsterne fire gange.

Oliver Bjorkstrand scorede målet til 4-1 efter et kvarter.

Pucken kørte rundt mellem spillerne fra Tampa Bay, inden den til sidst blev spillet hen til danskeren, der var begyndt at svinge staven.

Uden den store betænkningstid blæste Bjorkstrand pucken forbi Anthony Stolarz i Toronto-målet.

Det var danskerens 11. mål i NHL-grundspillet i denne sæson, hvor han også har bidraget med 18 assister.

Toronto formåede aldrig at kæmpe sig tilbage, og i tredje periode øgede Tampa Bay til 5-1, inden hjemmeholdet fik reduceret.

Tampa Bay Lightning indtager en andenplads i NHL’s østlige konference med 82 point for 61 kampe.

Carolina Hurricanes, der råder over danskerne Nikolaj Ehlers og målmand Frederik Andersen, har 86 point for 62 kampe.

Norsk politi er natten til søndag til stede ved USA’s ambassade i Oslo efter en eksplosion ved et af ambassadens indgangspartier.

Indgangspartiet har fået mindre skader, men ingen personer er kommet til skade.

Samtidig leder politiet efter en eller flere gerningspersoner.

Det fortæller indsatsleder Michael Dellemyr til mediet NRK.

– Omkring klokken 01 modtog vi flere meldinger om brag. Vi var fremme efter ganske kort tid og konstaterede, at der havde været en eksplosion, siger Michael Dellemyr til NRK.

Han fortæller, at ambassadens konsulære indgang har fået mindre skader, men af hensyn til den videre efterforskning vil indsatslederen på nuværende tidspunkt ikke dele flere informationer.

Dellemyr vil heller ikke svare på, hvordan det er lykkedes en eller flere gerningsmænd at placere sprængstof ved ambassaden.

– Vi kommer ikke til at kommentere noget, der er knyttet til typen af skader, hvad det er, der er eksploderet og lignende. Ud over at der har været en eksplosion.

– Vi er nødt til at få klarhed over, hvad det er, før vi giver oplysninger om det, siger Dellemyr.

Indsatslederen fortæller videre, at politiet vil være til stede i flere timer omkring ambassaden, hvor der skal foretages en undersøgelse af gerningsstedet og afhøres vidner.

Der er umiddelbart ingen fare for de lokale beboere, lyder det fra politiet, der dog har spærret en nærliggende vej for trafik.

– Vi har ikke fundet noget som helst, der tyder på, at der skulle være yderligere fare i området, siger Dellemyr.

Til avisen VG siger en lokal beboer, at “hele huset rystede”, da beboeren hørte et højt brag fra ambassaden.

Flere beboere fortæller, at der efter braget lagde sig en røgsky over området.

Der var hurtigt fem til ti politibiler fremme ved ambassaden, fortæller de til VG. Senere er der sendt en helikopter i luften.

Justits- og beredskabsminister Astri Aas-Hansen udtaler til nyhedsbureauet NTB, at sagen bliver taget meget alvorligt.

– Dette er en uacceptabel hændelse, som bliver set på med allerstørste alvor, udtaler hun og tilføjer, at “politiet har orienteret om, at de efterforsker sagen med mange ressourcer”.

Eksplosionen nær USA’s ambassade i Norges hovedstad sker på et tidspunkt, hvor USA sammen med Israel har indledt en krig mod Iran.

I sidste weekend påbegyndte de to lande en militæroperation i Iran. Det skete ifølge USA’s præsident, Donald Trump, for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev meldt dræbt.

Iran har svaret igen ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Mindst fire personer er blevet dræbt, efter at et israelsk angreb har ramt en lejlighed i Ramada-hotellet i det centrale Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ti personer er blevet såret i angrebet, lyder det.

Det er ifølge Reuters det første angreb i hjertet af Libanons hovedstad, siden Israel og den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at angribe hinanden tidligere på ugen.

Hotellet husede blandt andet fordrevne personer, der er flygtet fra krigen i det sydlige Libanon og Beiruts sydlige forstæder. Det skriver Reuters. Nogle blev set forlade bygningen af frygt for yderligere luftangreb.

Der er normalt ikke nogen større tilstedeværelse af Hizbollah i området omkring Ramada-hotellet, skriver nyhedsbureauet AP.

Hotellet ligger i Raouche-kvarteret, som er et område populært blandt turister langs kysten.

Hotellet er ifølge AP populært blandt turister og forretningsrejsende.

Israels militær meddelte tidligere, at det havde begyndt en ny bølge af angreb mod Beirut. Militæret oplyste, at målene var de sydlige forstæder i Libanons hovedstad, som er kendt for at være Hizbollahs højborg.

Det israelske militær oplyser natten til søndag i en erklæring ifølge CNN, at det har “udført et præcist angreb” rettet mod højstående personer i den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, som opererede i Beirut i Libanon.

Det er uklart, om Israels militær henviser til angrebet på Ramada-hotellet.

Quds-styrken hører under Irans Revolutionsgarde, og den står for operationer i udlandet. Den står også for forbindelser til militser, som er allieret med Iran forskellige steder i Mellemøsten – for eksempel Hizbollah.

Israel begyndte at angribe mål i Libanon, efter at det nordlige Israel natten til mandag blev angrebet af Hizbollah med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som går flere årtier tilbage i tiden, er blusset op, samtidig med at Israel sammen med USA har angrebet Iran og har dræbt blandt andre den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Lørdag meddelte Libanons sundhedsministerium, at næsten 300 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb siden mandag.

En eksplosion på en natklub i det nordvestlige Peru har lørdag såret mindst 31 mennesker, herunder mindreårige.

Det oplyser de lokale myndigheder.

Eksplosionen fandt sted i de tidlige morgentimer på en natklub i byen Trujillo, og hospitaler behandler de sårede.

Mindst fem personer er i kritisk tilstand, skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af oplysninger fra de lokale sundhedsmyndigheder.

Nogle af de sårede fik amputeret lemmer, og flere er blevet opereret.

De lokale sundhedsmyndigheder oplyser ifølge AP, at en 16-årig og to 17-årige er blandt de kvæstede.

Det er uklart, hvad der forårsagede eksplosionen, som fandt sted midt under en koncert med et peruviansk band. Festdeltagerne flygtede i et forsøg på at komme i sikkerhed.

Peru har oplevet en stigning i vold relateret til organiseret kriminalitet. Lørdagens eksplosion kommer i kølvandet på mindre angreb på natklubber i Trujillo, skriver lokale medier.

For under en måned siden skete der en anden eksplosion i samme by, skriver AP. Her blev 25 hjem beskadiget, men ingen blev dræbt eller såret.

Afpresning og ulovlig minedrift plager La Libertad-regionen, hvor Trujillo ligger. Regionen rummer Perus største guldproducerende område.

Sidste år skete der 286 eksplosioner i regionen – knap halvdelen fandt sted i Trujillo, viser officielle tal ifølge AP.

Myndighederne har sagt, at flere af eksplosionerne har forbindelser til organiserede kriminelle bander, der bruger bombesprængningerne som afpresningsmiddel.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker ikke, at kurdiske landsstyrker involverer sig i krigen i Iran.

Det siger Trump lørdag til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Vi ønsker ikke, at kurderne går ind.

– Vi er gode venner med kurdere, som I ved, men vi ønsker ikke at gøre krigen mere kompleks, end den allerede er, siger Trump ifølge det amerikanske medie CNN.

Tidligere på ugen opfordrede præsidenten ellers kurdiske styrker til at indlede et angreb mod Iran.

Torsdag sagde Trump til nyhedsbureauet Reuters, at det ville være “fremragende”, hvis det skete.

To dage senere er USA’s præsident tilsyneladende kommet på andre tanker.

– Ja, jeg har udelukket det. Jeg ønsker ikke, at kurderne går ind. De er villige til at gå ind, men jeg har sagt til dem, at jeg ikke ønsker, at de gør det, siger Trump ifølge CNN.

– Krigen er allerede kompliceret nok uden kurdernes involvering, tilføjer han.

I Iran udgør kurderne en af landets vigtigste ikke-persiske etniske minoriteter.

Kurderne er en etnisk gruppe på omkring 40 millioner mennesker, som primært lever i Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet.

Da grænserne i Mellemøsten blev trukket efter Det Osmanniske Riges sammenbrud i årene efter Første Verdenskrig, blev kurderne lovet deres egen stat af stormagterne. Men løftet blev aldrig indfriet.

Kurderne har i årtier kæmpet for enten egen stat eller større selvstyre. De regnes ofte for verdens største folk uden egen stat.

Den selvstyrende Kurdistan-region i det nordlige Irak huser lejre og baser drevet af iransk-kurdiske oprørsgrupper.

De seneste dage har Iran ramt positioner tilhørende de iransk-kurdiske oprørsgrupper, efter USA og Israel for en uge siden indledte et fælles angreb på Iran.

Fredag sagde unavngivne kilder til CNN, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA arbejdede sammen med de kurdiske grupper med et formål om at fremprovokere et folkeligt oprør i Iran.

USA’s præsident, Donald Trump, beskylder lørdag Iran for at stå bag det dødelige angreb på en iransk pigeskole i sidste weekend.

– Vi mener, at det (angrebet, red.) blev udført af Iran. Fordi de, som I ved, er meget upræcise med deres våben. De har overhovedet ingen præcision, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skolen i byen Minab i det sydlige Iran blev ramt lørdag, som var den første dag med amerikanske og israelske angreb mod landet.

Ifølge Unicef blev 168 børn dræbt i angrebet.

Hverken Israel eller USA har taget ansvaret for angrebet, som ifølge iranske embedsmænd kostede over 160 børn livet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde tidligere på ugen, at det amerikanske militær aldrig med vilje ville rette et angreb mod en skole i Iran.

Rubio fortalte, at den amerikanske regering vil undersøge sagen, hvis USA står bag.

FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) har opfordret til en undersøgelse af angrebet.

Den amerikanske avis The New York Times har undersøgt sagen. Avisen konkluderer, at skolen sandsynligvis blev ramt under amerikanske angreb på en iransk marinebase i nærheden.

The New York Times skriver, at avisen har indsamlet beviser, som blandt andet tæller nyligt frigivne satellitbilleder, opslag på sociale medier og verificerede videoer.

Materialet indikerer ifølge mediet, at skolen blev alvorligt beskadiget af et præcisionsangreb, som fandt sted samtidig med angreb på en nærliggende base, der drives af Irans Revolutionsgarde.

Ifølge Unicef tyder det på, at størstedelen af de dræbte på skolen var børn mellem syv og 12 år.

– Børn og skoler er beskyttet under international humanitær ret og skal være steder, hvor børn er i sikkerhed.

– At så mange piger mister livet i et klasseværelse, hvor de skulle være i sikkerhed, er ubærligt, siger Susanne Dahl, generalsekretær i Unicef Danmark, i en pressemeddelelse.

USA’s præsident, Donald Trump, sender lørdag en stikpille til Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump mener, at briterne har ventet for længe med at støtte USA under krigen i Iran.

– Storbritannien, vores engang så store allierede, måske den største af dem alle, overvejer endelig seriøst at sende to hangarskibe til Mellemøsten, skriver Trump.

– Det er okay, premierminister Starmer. Vi har ikke længere brug for dem – men vi vil huske det. Vi har ikke brug for folk, der slutter sig til krige, efter at vi allerede har vundet.

Storbritanniens forsvarsministerium sagde lørdag, at et af landets hangarskibe, HMS Prince of Wales, var ved at blive klargjort til en mulig udsendelse til Mellemøsten. Det skriver The Guardian.

Der er dog endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvorvidt hangarskibet skal sætte kurs mod regionen.

Hvis hangarskibet bliver sendt til Mellemøsten, vil det slutte sig til det andet britiske hangarskib HMS Dragon, som også sendes til regionen, skriver The Guardian og BBC.

HMS Dragon er dog først klar til at blive sendt afsted i næste uge.

Flere europæiske lande har allerede sendt krigsskibe mod Mellemøsten den seneste uge. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien.

Det britiske forsvarsministerium oplyste lørdag, at USA har fået tilladelse til at bruge to britiske militærbaser til det, som betegnes som defensive operationer mod Iran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den ene militærbase ligger i Gloucestershire i det sydvestlige England, mens den anden ligger på Chagosøerne i Det Indiske Ocean.

USA indledte i samarbejde med Israel omfattende angreb på Iran natten til lørdag 28. februar. Operationen har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev blandt andet dræbt i angrebene.

Iran har foretaget en lang række modangreb, som især er rettet mod Israel og amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

De iranske angreb har desuden ramt Saudi-Arabien, Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Jordan og Irak.

En iransk drone har også ramt en landingsbane på en britisk militærbase på Cypern.

Det er holdet bag hospitalsdramaet “Det andet offer”, som lørdag aften kan tage flest statuetter med hjem, efter at Bodilprisen er blevet uddelt.

Filmen kåres som bedste film, ligesom at skuespiller Özlem Saglanmak får prisen for bedste hovedrolle.

Det er fordelingen Danske Filmkritikere, som uddeler aftenens priser.

Josefine Else Larsen, der har arbejdet med “Det andet offers” produktionsdesign, modtager Bahs prisen, som hædrer scenografi.

Både Özlem Saglanmak og Josefine Else Larsen havde deres debut på Bodil-scenen.

“Det andet offer” udspiller sig på en neurologisk afdeling, hvor en læge på en hektisk vagt foretager et fejlskøn, der får fatale følger.

Det er første gang, at Zinnini Elkington har instrueret en spillefilm.

Men når man ser filmen, kan man stille sig selv spørgsmålet, om filmen virkelig er en debut. Det skriver Danske Filmkritikere, når de skal ord på valget af “Det andet offer”:

– Med andre ord emmer “Det andet offer” af et overskud, man kun kan håbe bliver leveret af en erfaren instruktør, men ikke nødvendigvis vil forvente af en debutant. Men vi kan helt åbenlyst forvente os meget af Zinnini Elkington.

Dramaet blev i januar også hædret som årets danske spillefilm af Danmarks Filmakademi, som uddeler Robert Prisen.

Her blev hovedrolleindehaveren Özlem Saglanmak og instruktør Zinnini Elkington også hædret for deres arbejde.

Bodilprisen er Danmarks ældste filmpris, og årets show løb af stablen på Folketeatret i København.

Prisen er blevet uddelt siden 1948. Årets udgave er 79. gang, at priserne uddeles.

Den er uafhængig af kommercielle interesser og fungerer som en pejling af hvilke film og skuespillere, kritikerstanden opfatter som mest prisværdige.

Kritikerne hentede inspiration i den amerikanske oscaruddeling.

De danske filmkritikere har lørdag også hædret det danske oscarhåb “Mr. Nobody Against Putin”, som årets bedste dokumentar.

Spanien har evakueret alle sine ansatte fra landets ambassade i Teheran – herunder ambassadøren, der lørdag har forladt Iran som en af de sidste fra den spanske repræsentation.

Det skriver Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, på det sociale medie X lørdag aften.

– Vi har netop med succes evakueret den spanske ambassade i Iran. Ambassadøren og vigtigt personale, der stadig var i Teheran, har netop krydset grænsen til Aserbajdsjan og er i sikkerhed.

– Vores borgeres og udenrigstjenestens sikkerhed er min prioritet, skriver udenrigsministeren.

Evakueringen har fundet sted efter en uge med israelske og amerikanske angreb rettet mod Teheran og mange andre lokationer i Iran.

Flere europæiske lande har sendt deres ambassadefolk ud af Iran som følge af situationen, der har udviklet sig til en krig på tværs af Mellemøsten.

Tidligere på dagen meddelte Østrig, at landets ambassadør og resten af ambassadens ansatte i Iran var blevet evakueret.

Den østrigske ambassades diplomater skal den kommende tid arbejde fra Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

– På grund af den nuværende situation bliver den østrigske ambassade i Teheran midlertidigt flyttet til Baku, sagde en talsperson for Østrigs udenrigsministerium i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Torsdag valgte Italien også at lukke sin ambassade i Teheran for en periode. Ligesom Spanien og Østrig har Italiens sendt sine diplomater til Aserbajdsjan.

Danmark er til gengæld stadig repræsenteret i Iran. Den danske ambassadør, Søren Jacobsen, er således stadig til stede i landet, oplyser det danske udenrigsministerium til Ritzau lørdag aften.

Aserbajdsjan, som Spanien, Østrig og Italien har sendt sine ansatte til, grænser op til det nordvestlige Iran.

Tidligere ansatte på Noma har oplevet at blive slået i ansigtet og med køkkenredskaber af stjernekokken René Redzepi.

Den amerikanske avis The New York Times har talt med 35 tidligere ansatte fra den danske michelinrestaurant.

Deres oplevelser er foregået fra 2009 til 2017. Størstedelen af dem optræder anonymt eller kun med fornavn.

Omkring 30 af dem fortæller, at det var “rutine”, at blive slået af René Redzepi og andre chefer.

Nogle fortæller ifølge The New York Times også, at hvis Redzepi ville disciplinere dem, og der var kunder til stede, kunne han finde på at gemme sig under bordet i køkkenet og prikke dem i benene med køkkenredskaber.

Der har flere gange været fokus på René Redzepis ledelse på Noma – blandt andet i dokumentaren “Noma på kogepunktet”, som udkom allerede i 2008.

I en udtalelse til New York Times lyder det, at René Redzepi har trukket sig fra at lede den daglige servering for flere år siden, og at han har været i terapi.

Han siger, at han ikke kan huske detaljerne i avisens beretninger. Men han kan genkende elementer af sin tidligere opførsel i dem og forstår, at det var skadeligt overfor personer, han har arbejdet sammen med.

– Til dem, der har lidt under min ledelse, min dårlige dømmekraft eller min vrede, undskylder jeg dybt, og jeg har arbejdet på at forbedre mig, lyder det over for The New York Times.

Flere af de tidligere medarbejdere, som den amerikanske avis har talt med, mener ikke, at René Redzepi tidligere har anerkendt omfanget af volden på restauranten.

Det er en del af deres motivation for at tale om deres oplevelse, lyder det.

Noma står over for at åbne en pop up-restaurant i Los Angeles i den kommende uge.

Dem har Noma tidligere åbnet i Australien, Mexico og Japan.

Den oprindelige restaurant åbnede i 2003 i København. Noma har siden fået tre michelinstjerner og er fem gange blevet kåret som Verdens Bedste Restaurant.

Den tidligere rapper Balendra Shah har kurs mod at blive Nepals næste premierminister, efter at han har fået mere end tre gange så mange stemmer som sin primære modstander ved parlamentsvalget i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og det britiske medie BBC.

Nepals valgkommission har lørdag annonceret dele af resultaterne fra valget, som blev afholdt torsdag.

Iklædt solbriller og en sort jakke kørte 35-årige Shah tidligere på dagen gennem gaderne i byen Damak, og ud af bilens tagvindue vinkede han til sine mange fremmødte tilhængere. Han holdt dog ikke nogen sejrstale.

Balendra Shah fik 68.348 personlige stemmer, mens den tidligere premierminister K.P. Sharma Oli, som har ledet landet gennem fire regeringsperioder, fik 18.734 stemmer.

Oli, der er socialist, trådte tilbage som premierminister i september sidste år efter omfattende demonstrationer mod korruption, økonomiske problemer og det politiske system i Nepal.

Protesterne blev udløst af, at regeringen afbrød forbindelsen til de sociale medier i landet.

Mindst 77 personer mistede livet under demonstrationerne, som blev anført af unge nepalesere. Protesterne blev kaldt “Generation Z-demonstrationer” efter generationen af unge født mellem 1997 og 2012.

På det sociale medie X ønsker Oli sin modstander tillykke med valgsejren.

– Tillykke! Ønsker dig en problemfri og succesfuld femårig embedsperiode, skriver den tidligere premierminister.

Ud over en fortid som rapper har Balendra Shah været borgmester i Nepals hovedstad, Katmandu. Han trådte tilbage som borgmester i januar for at gå efter premierministerposten.

Hans parti, midterpartiet Rastriya Swatantra Party (RSP), står til at få en jordskredssejr ved valget. Partiet får ifølge de foreløbige resultater flertal i Repræsentanternes Hus, som er det ene kammer i Nepals parlament.

Optællingen af partistemmerne er stadig i gang lørdag.

Ifølge BBC var der 800.000 unge førstegangsvælgere ved parlamentsvalget, og der var op til valget spænding om, hvorvidt de unge demonstranter fra efteråret havde formået at påvirke resten af befolkningen til at vælge en leder, som ikke har været en del af det politiske system i mange år.

Med valget af Balendra Shah ser det ud til at være lykkedes.

Rejseselskabet Tui har hentet 18 nordiske gæster hjem fra Abu Dhabi.

Der er danskere blandt gæsterne, oplyser Tui til Ritzau.

– Flyet landede på Kreta for at tanke op og er lige nu på vej til Hannover i Tyskland, hvorfra gæsterne hjælpes resten af vejen hjem, udtaler kommunikationschef Mikkel Hansen i en kommentar.

Tui oplyser ikke, hvor mange danskere, der er tale om.

Tidligere lørdag fortalte Tui, at man havde hentet strandede danskere hjem fra Maldiverne og Thailand.

Fly fra Danmark til rejsemål i Asien mellemlander ofte i Mellemøsten.

Luftrummet i området er dog påvirket af urolighederne mellem Iran, Israel og USA.

USA og Israel angreb Iran lørdag i sidste uge, og siden har Iran svaret igen med angreb på flere mål i Mellemøsten.

Tui oplyser, at man har oprettet en såkaldt “hub” ved Heraklion på Kreta i Grækenland.

Det skal bruges til at sikre, at man hurtigt kan sikre mandskab og brændstof til løbende at hente gæster i Mellemøsten, lyder det.

Også rejseselskabet Spies har sendt et hjemtransportfly afsted for at hente strandede gæster i Asien. Det skrev Spies i en pressemeddelelse fredag.

Udenrigsministeriet arbejder ligeledes for at hjælpe strandede danskere hjem fra Mellemøsten.

Tidligere oplyste ministeriet, at et særfly, der efter planen skal lette fra De Forenede Arabiske Emirater søndag, er helt udsolgt.

Hvis man befinder sig i Qatar, er det også muligt at komme med en bus til Saudi-Arabien både søndag og mandag.

Op mod en halv million mennesker er flygtet fra deres hjem i Libanon, siden Israel iværksatte den seneste offensiv mod Hizbollah natten til mandag.

Det fortæller Libanons socialminister, Haneen Sayed, på et pressemøde lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt er 454.000 personer blevet registreret som flygtninge på ministeriets hjemmeside siden ugens begyndelse. Blandt dem opholder 112.000 personer sig på statslige centre forskellige steder i Libanon.

Der bor ifølge FN cirka 5,5 millioner mennesker i det mellemøstlige land.

Israel begyndte at angribe mål i Libanon, efter at det nordlige Israel natten til mandag blev angrebet af Hizbollah med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som går flere årtier tilbage i tiden, er blusset op, samtidig med at Israel sammen med USA har angrebet Iran og har dræbt blandt andre den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

I Libanon har Israel blandt andet angrebet de sydlige forstæder til den libanesiske hovedstad, Beirut, som er Hizbollahs højborg.

Derudover har der været israelske angreb mod det sydlige Libanon.

Alene den første nat med angreb udsendte Israels militær evakueringsvarsler til beboerne i 50 byer og landsbyer i Libanon på grund af forestående angreb.

Tidligere lørdag meddelte Libanons sundhedsministerium, at næsten 300 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb siden mandag.

Derudover er cirka 1000 personer blevet såret.

Efter at krigen i Gaza brød ud i oktober 2023, begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza. Israel svarede igen med angreb og dræbte flere højtstående ledere af Hizbollah.

I november 2024 indgik Israel og Hizbollah en våbenhvile, som dog ikke forhindrede, at der siden af og til har været angreb mellem parterne.

Det særfly, som Udenrigsministeriet har planlagt for danskere, som gerne vil ud af Mellemøsten, er blevet udsolgt.

Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på det sociale medie X.

Her gør ministeriet opmærksom på, at der fortsat er kommercielle selskaber, som flyver.

Fredag formiddag sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR, at der havde været “overvældende” interesse for at få en plads om bord på særflyet.

Lørdag i sidste uge indledte Israel og USA angreb på Iran.

Iran har gengældt angrebene og blandt andet rettet dem mod amerikanske mål på Den Arabiske Halvø, som både er et turistmål og et trafikalt knudepunkt for rejsende mellem Europa og Asien og Oceanien.

Særflyet skal afgå fra De Forenede Arabiske Emirater søndag.

I Udenrigsministeriets rejsevejledning for De Forenede Arabiske Emirater fremgår det, at man kan henvende sig, hvis man som rejsende har interesse i et yderligere særfly.

Det skal man senest gøre mandag klokken 10 dansk tid, lyder det.