Seneste nyheder

Lars Rebien Sørensen, tidligere topchef i Novo Nordisk, er som ventet valgt som formand for selskabet på en ekstraordinær generalforsamling fredag.

Ved mødets begyndelse blev det oplyst, at Rebien og tre andre opstillede kandidater havde fået 93 procent af stemmerne, som var afgivet af aktionærerne på forhånd.

Resultatet er ikke en overraskelse, da 71-årige Lars Rebien Sørensen i forvejen er formand i ejerfonden Novo Nordisk Fonden.

Den ejer 28 procent af aktierne i selskabet Novo Nordisk og sidder desuden på 77 procent af stemmerne.

Dermed har den magtfulde formand på papiret selv været med til at afgøre sin skæbne.

Der blev i oktober indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, efter at den tidligere Novo Nordisk-formand Helge Lund sammen med en række andre bestyrelsesmedlemmer stoppede.

Det skete i kølvandet på uenigheder med Novo Nordisk Fonden – det vil sige Lars Rebien Sørensen, som nu selv sætter sig for bordenden i medicinalselskabet.

Bagtæppet for striden er et stadigt mere udfordret selskab, der presses hårdt af kopimedicin og af den amerikanske konkurrent Eli Lilly.

Siden sommeren 2024 er Novo Nordisk-aktien styrtdykket, og den tårnhøje vækst er løjet en smule af.

Novo-aktien rundede en værdi på 1000 kroner for lidt mere end et år siden, men er siden faldet 70 procent. Det har derfor været nødvendigt med handling, mener ejerfonden med Lars Rebien Sørensen i spidsen.

Lars Rebien Sørensens dobbeltrolle som formand hos både fonden og i Novo Nordisk har mødt kritik hos en række investorer.

De mener, at det er i strid med selskabets egne regler om armslængdeprincip mellem de to.

På generalforsamlingen, der foregik online uden fysisk tilstedeværelse af aktionærer, blev flere spørgsmål fra aktionærer læst op.

De gik netop på Rebiens dobbeltrolle, som fik følgende ord med på vejen fra hovedpersonen selv:

– Vi har i Novo Nordisk Fonden altid troet meget stærk på uafhængighed og et generelt armslængdeprincip, når det gælder ledelse.

– Det er et princip vi vender tilbage til, når min efterfølger er fundet og valgt, siger han.

Forventningen er, at Lars Rebien Sørensen skal være formand to til tre år, har Novo Nordisk Fonden tidligere oplyst.

Lars Rebien Sørensen sagde også, at han havde tilbudt Novo Nordisk Fonden at træde tilbage som formand.

Men svaret var, at han skulle fortsætte en periode, refererede han.

Cees de Jong, der er bestyrelsesformand i selskabet Novonesis, er valgt som næstformand for Novo Nordisk.

Derudover er Britt Meelby Jensen, topchef i Ambu, valgt ind i bestyrelsen. Det samme er Stephan Engels, der er tidligere finansdirektør i Danske Bank.

De resterende bestyrelsesmedlemmer skal vælges på en ordinær generalforsamling til marts.

En mand er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i Lille Skensved fredag eftermiddag, hvor en lastvogn og en personbil stødte sammen.

Det oplyser vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den afdøde sad i personbilen.

– Han kommer over i den forkerte vejbane af en eller anden årsag. Vi ved stadig ikke, hvorfor, siger Henrik Olesen.

Politiet har ikke kunne finde nogle pårørende til manden i Danmark. Identiteten er heller ikke fastslået endeligt.

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchefen, at manden formentlig ikke er dansk statsborger.

Der er ikke andre, der er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Lille Skensved ligger nordvest for Køge.

Politiet fik meldingen klokken 12.49.

En bilinspektør er på stedet for at undersøge ulykken.

Brandvæsnet arbejder ligeledes på at fjerne lastvognen på stedet.

Kong Charles skal fredag bruge sin 77-års fødselsdag i Sydwales sammen med sin hustru, dronning Camilla.

Her skal de blandt andet mødes med den walisiske skuespiller Ruth Jones, som særligt er kendt for at være medforfatter og medvirkende i BBC-serien “Gavin & Stacy”.

Det skriver BBC.

De skal mødes ved en reception på Cyfarthfa Castle i Merthyr Tydfil i det sydlige Wales. Det falder sammen med, at Cyfarthfa Castle også fejrer sit 200-års jubilæum.

Også andre kunst- og kulturpersonligheder vil ifølge britiske medier deltage ved receptionen. Der vil ifølge BBC også være en fødselsdagskage til ære for kong Charles.

Før kong Charles overtog tronen, var han prins af Wales.

Han blev Storbritanniens konge, da hans mor, dronning Elizabeth, døde i 2022.

Selv om kong Charles egentlig har fødselsdag i november, bliver han hvert år også fejret i juni.

Her fejres kongen med den årlige Trooping the Colour-parade, som er en traditionel markering af monarkens fødselsdag.

Det er ifølge det britiske medie The Standard en tradition, som kan spores tilbage til midten af 1700-tallet, hvor kong George II beordrede, at paraden skulle kombineres med hans fødselsdagsfejring.

Det britiske kongehus har været genstand for massiv opmærksomhed den seneste tid.

I slutningen af oktober besluttede kongen, at Andrew Mountbatten Windsor, tidligere kendt som prins Andrew, skulle have frataget sine titler.

Andrew Mountbatten Windsor er bror til kong Charles.

Det britiske kongehus vurderede, at det var nødvendigt at tage titlerne fra daværende prins Andrew, efter at han er blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten Windsor afviser fortsat anklagerne mod ham.

Det danske medicinalselskab Lundbeck er kommet med et milliardbud på det irske selskab Avadel.

Det skriver sidstnævnte i en børsmeddelelse. Siden har Lundbeck også bekræftet interessen.

Lundbecks bud har en værdi af op mod 2,25 milliarder dollar, hvilket svarer til næsten 14,5 milliarder kroner.

Avadel står bag midlet Lumryz, der skal modvirke narkolepsi. Det er en sygdom, der øger risikoen for søvnanfald.

Men der er også andre end Lundbeck, der gerne vil have fingre i det middel.

I forvejen har det irske selskab nemlig en købsaftale med selskabet Alkermes – en konkurrent til Lundbeck – som også har lagt milliarder på bordet.

Avadel skriver i sin børsmeddelelse, at det på nuværende tidspunkt ikke har ændret sin anbefaling om at støtte tilbuddet fra Alkermes.

Søvnmidlet passer godt ind i resten af porteføljen hos det danske selskab, der udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.

De er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.

Blandt nøgleprodukterne finder man Vyepti, der er et middel mod migræne.

Lundbeck har i årets første ni måneder omsat for 18,5 milliarder kroner, hvilket var 14 procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.

Overskuddet efter skat landede på 3,2 milliarder kroner – en forbedring på 26 procent.

Vyepti er blandt de midler, som står for en stadig større del af den samlede omsætning.

Det svenske public service-medie SVT justerer klipningen af en Trump-tale i en dokumentar efter en sag om en BBC-dokumentar med et lignende klip.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT på baggrund af det svenske medie Kvartal.

Klippet viser blandt andet dele af præsident Donald Trumps tale til sine tilhængere den 6. januar 2021 inden stormen på Kongressen.

Ifølge Kvartal minder klipningen i SVT’s dokumentar om klipningen i BBC’s dokumentar, som den seneste tid har været under heftig kritik.

Efter en undersøgelse har SVT nu valgt, at sætte sorte bokse med symbolerne “(…)” ind mellem forskellige dele af Trumps tale, lyder det.

Klippet er en del af dokumentaren “Dox: The Steal – truslen mod det amerikanske demokrati”, som SVT købte i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2024.

Karin Ekman, som er chef for SVT Nyheder, siger til Kvartal, at hun er glad for, at SVT blev opmærksom på klippet.

– Vi vil nu overveje, hvordan vi kan sikre, at korte klip i forbindelse med dokumentarer altid har en forståelig kontekst, siger hun til mediet ifølge TT.

I BBC’s dokumentar “Trump: A Second Chance?” er der også klip fra Trumps tale før stormen på Kongressen.

Her er sætningerne klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede tilhængerne til de efterfølgende uroligheder.

Men det har vist sig, at BBC har sammensat udsagn, som ikke blev sagt i direkte forlængelse af hinanden, da talen blev holdt i virkeligheden.

Efter at have modtaget kritik trådte BBC’s generaldirektør, Jim Davies, søndag tilbage fra sin post. Det samme gjorde nyhedschefen Deborah Turness.

Donald Trump har truet med at sagsøge det britiske medie.

BBC har efterfølgende sagt undskyld til den amerikanske præsident. Men mediet nægter at betale erstatning.

Det bliver stadig mere populært at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv om alderen giver en muligheden for at nyde en tilværelse som pensionist.

Næsten 100.000 borgere trækker således stadig i arbejdstøjet, selv om de har nået folkepensionsalderen.

Det viser en opgørelse for september fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Antallet er aldrig set højere, lyder det fra pensionskoncernen Sampension.

– Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som blandt andet skal ses i lyset af, at det løbende er blevet gjort stadig mere økonomisk fordelagtigt at arbejde efter pensionsalderen, siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension.

– Eksempelvis koster det ikke længere på folkepensionen, hvis man arbejder som pensionist, og det har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse mærkbart for pensionister.

– Herudover kan man få en såkaldt skattefri seniorpræmie for både det første og det andet år, man arbejder efter folkepensionsalderen, og denne seniorpræmie stiger faktisk fra nytår.

Helt præcist 99.510 seniorer, som har nået folkepensionsalderen, var i september i arbejde.

Det er en stigning på syv procent sammenlignet med samme måned sidste år, oplyser Sampension.

Antallet er steget hele 25 procent de seneste tre år.

Stigningen viser et markant skift på arbejdsmarkedet, mener Jesper Brask Fischer. Han er seniorchef hos pensionsselskabet PFA.

– Det er en meget tydelig kulturændring, vi ser lige nu. Hvor det for relativt få år siden var sådan, at ens pensionstilværelse typisk bankede på døren, når man rundede de 60 år, er der nu flere og flere som kigger mod de 70.

– Arbejdslysten blandt seniorer er stor, og aldrig før har så mange danskere haft et ønske om at blive ved med at arbejde efter folkepensionsalderen.

– Samtidig ved vi, at mange faktisk fortryder at være gået på pension, fordi vores arbejde for mange er forbundet med livskvalitet, glæde og gode sociale fællesskaber, lyder det fra seniorchefen.

En prognose fra PFA viser, at udviklingen kommer til at fortsætte. Pensionsselskabet forudser, at antallet har nået 120.000 om tre år.

Tre taikonauter er hjemvendt til Jorden, efter at en skade på deres tidligere fartøj har forsinket hjemkomsten.

Det viser billeder fra kinesisk stats-tv, skriver AFP.

En taikonaut er en kinesisk rumpilot. En astronaut er derimod typisk en amerikansk eller vestlig rumpilot.

De tre taikonauter blev sendt afsted på Shenzhou-20-missionen i april. Her afløste de mandskabet fra Shenzhou-19-missionen på den kinesiske rumstation.

Dermed har de tre taikonauter været på rumstationen i lidt over seks måneder.

Oprindeligt skulle de være vendt tilbage til Jorden for ni dage siden.

Men efter at være blevet ramt af rumaffald blev Shenzhou-20-fartøjet beskadiget. Der blev observeret “små revner” i et lille vindue, har det kinesiske rumagentur oplyst ifølge Reuters.

– Rumkapslen lever ikke op til sikkerhedskravene for en bemandet tilbagevenden, sagde agenturet i en meddelelse.

Derfor måtte besætningen gå om bord på en anden rumkapsel, Shenzhou-21, som havde bragt mandskabet på den overtagende mission til rumstationen.

Fredag er mandskabet fra Shenzhou-20-missionen, Chen Dong, Chen Zhongrui og Wang Jie, landet i det nordlige Kina. Det markerer afslutningen på missionen.

Det skal nu klarlægges, om jægere må skyde ulve, der angriber jagthunde.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at en jæger i Varde har berettet, at han under jagt oplevede opsøgende og truende adfærd fra en flok ulve i forhold til sin jagthund.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.

Nu vil myndighederne se på, om det fremover skal være muligt at skyde ulve, der angriber jagthunde.

Det oplyser kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Jens Skovager Østergaard.

Han fortæller også, at styrelsen er i samarbejde med Danmarks Jægerforbund om en oplysningsindsats over for jægere.

– Vi er i dialog med Danmarks Jægerforbund med henblik på at lave en fælles informationsindsats, der skal sikre, at jægere har de fornødne informationer om mulighederne for at beskytte hunde under jagt i områder, hvor der er ulve.

– Samtidig vil vi undersøge, om det er muligt juridisk, generelt, at tillade at skyde ulve, der angriber jagthunde i forbindelse med en jagt, siger kontorchefen i meddelelsen.

Det er Danmarks Jægerforbund, der på sin hjemmeside har beskrevet hændelsen, som jægeren i Varde blev udsat for.

Han fortæller her, at fem ulve nærmede sig jagthunden, og at de ikke reagerede, selv om jægeren lyste med sin pandelampe og råbte op.

Ulvene trak sig dog til sidst, og jagthunden kom med hjem i god behold, fremgår det af beretningen.

Jægeren fortæller også, at han var løbet tør for patroner og dermed ikke kunne afgive et varslingsskud.

Det havde ellers været “helt i orden” at gøre det, lyder det fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

– Vi er bekendt med en sag, hvor ulve har optrådt truende over for en jagthund, og hvis jægeren havde haft flere patroner, ville det have været helt i orden at afgive et varslingsskud.

– Det vil vi også gøre helt klart i det kommende informationsmateriale, siger Jens Skovager Østergaard i meddelelsen.

I Danmarks Jægerforbund ser formand Claus Lind Christensen frem til en juridisk afklaring af, om jægere må skyde ulve, der angriber jagthunde.

– Eksemplet fra Varde er nok det mest ekstreme tilfælde, jeg har hørt om. Men jeg ved, at der har været andre situationer, hvor det har været tæt på. Og vi ved også fra udlandet, at ulveangreb på jagthunde kan forekomme.

– Så det handler om at være forberedt, og derfor er vi glade for, at der nu kommer en afklaring, så jægerne ved præcist, hvordan de skal agere i sådan en situation, og ikke mindst hvordan de står juridisk og forsikringsmæssigt, siger han til Ritzau.

Et varslingsskud vil ifølge jægerformanden være et naturligt valg, hvis det skulle komme til en tilspidset situation.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det ville have hjulpet i den konkrete situation, og derfor er jeg også glad for, at styrelsen nu siger højt, at det er o.k.

Det er ifølge styrelsen uvist, hvornår den juridiske afklaring vil være på plads.

Regeringen med Socialdemokratiet som det største parti ønsker ikke at tage imod syge flygtningebørn fra Gaza-området.

Men i landets største kommune, Københavns Kommune, vil Socialdemokratiet have, at Danmark skal tage imod flygtninge fra Gaza.

Det får nu den konsekvens, at Københavns overborgmester, Lars Weiss (S), skal tage kontakt til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) med et ønske om, at København skal tage imod flygtninge fra området.

Det står klart, efter at Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften holdt møde. Her stemte 38 medlemmer for forslaget om, at overborgmesteren skal tage kontakt til sin partifælle.

Socialdemokratiet var sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale blandt de partier, der stemte for forslaget, som var stillet af Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

– Dermed sender vi et klart signal fra de mange københavnere, som støtter menneskerettigheder og gerne vil hjælpe mennesker i nød. Nu mangler vi bare, at regeringen vil lade Københavns Kommune tage det ansvar på os, siger spidskandidat Karoline Lindgaard (AL) i en skriftlig kommentar.

– Folk dør i Gaza hver dag på grund af livstruende sygdomme, svære krigsskader og mangel på både lægehjælp og medicinsk udstyr. Det både kan og bør vi hjælpe med fra dansk side, siger hun.

Det er staten, ikke kommunen, der beslutter, om Danmark skal modtage flygtninge.

Mødet torsdag blev afholdt kort tid før kommunalvalget, som finder sted på tirsdag.

16 medlemmer af borgerrepræsentationen stemte imod forslaget, herunder Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Liberal Alliances enlige medlem af borgerrepræsentationen, Ole Birk Olesen, stemte imod forslaget. Han skriver med syrlig ironi på X:

– Københavns erfaringer med de statsløse palæstinensere, som i 1992 fik asyl i byen, har jo også bare været superduper.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har blandt andet brugt det argument, at palæstinensere er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Derfor vil hun ikke have dem ind i Danmark, hvis det kan undgås.

– Der er altså alt for mange i den gruppe, der har givet nogle meget, meget alvorlige konsekvenser ind til vores samfund, og vi kommer ikke til at ændre vores udlændingepolitik, sagde hun i august til Politiken.

Interessen for at omlægge sit lån eller tage et tillægslån er steget betragteligt i oktober.

Det viser tal fra Finans Danmark, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

I årets tiende måned blev der indhentet 15.843 af denne type lånetilbud til eksisterende boligejere. Det er 39 procent flere end i samme måned sidste år.

Lavere renter kan have været med til at løfte interessen for at modtage et lånetilbud fra et realkreditinstitut.

Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

– Den korte rente er faldet, mens den lange kun er faldet en smule og har ligget forholdsvis stabilt. Det kan have øget interessen for at omlægge lån fra fast til variabel rente, mens andre kan have ønsket at omlægge fastforrentede lån til nye fastforrentede lån med lavere rente.

– Det sidste vil særligt være interessant for dem med et fastforrentet lån med fem procent eller derover, siger han.

I alt blev der afgivet mere end 24.000 lånetilbud til boligejere og boligsøgende. Det antal er ikke set højere siden slutningen af 2022.

Det er også noget, som Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, har noteret sig.

– Vi så da også den højeste nedkonverteringsaktivitet i mere end fire år ved opsigelsesfristen ved udgangen af oktober, hvor der blev opsagt fastforrentede lån for omkring 35 milliarder kroner, skriver han i en kommentar.

– Og selv om det ikke kan karakteriseres som en decideret konverteringsbølge, så har det altså fået flere boligejere til at indhente et lånetilbud.

– Derudover er der godt gang i boligmarkedet, hvor antallet af handler ligger godt 20 procent højere i år i forhold til 2024, og det genererer også flere lånetilbud, når nyslåede boligejere skal have finansieringen på plads.

Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic omsatte for 1,8 milliarder kroner i sit tredje kvartal.

Det viser regnskabet, som selskabet har offentliggjort fredag morgen.

Omsætningen ligger 32 procent højere end i det samme kvartal sidste år.

Den primære årsag til væksten kommer fra salget af selskabets vaccine mod mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.

Vaccinen omsatte for 788 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 263 millioner kroner.

Paul Chaplin, der er selskabets administrerende direktør, hæfter sig dog især ved, at salget af dets rejsevacciner er vokset.

Det gælder blandt andet rabies-vaccinen, som markedsføres under navnene Rabipur og RabAvert.

Salget af disse vacciner lå på 646 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 23 procent.

– Vores rejsevacciner har vist fortsat styrke og har bidraget til vores hidtil bedste kvartal for dette forretningsområde, siger direktøren i en kommentar til regnskabet.

I forbindelse med regnskabet har selskabet præciseret sine forventninger til årets resultater.

Inden fredag forventede man en omsætning på mellem 6 og 6,6 milliarder kroner. Nu regner man med at lande omkring den nedre del af intervallet.

Bavarian Nordics regnskab er blevet offentliggjort, dagen efter at selskabets formand, Luc Debruyne, trådte tilbage.

Det skete, efter at et muligt opkøb af selskabet blev droppet.

To kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic forsøgte at overtage selskabet.

De tilbud, der blev fremsat, var dog ikke nok til at overbevise tilstrækkeligt med aktionærer.

– Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase, lød det fra Luc Debruyne torsdag.

I fredagens regnskab ser selskabets administrerende direktør aktionærernes afvisning for at være en støtte til den nuværende strategi.

En strategi, som man “fortsat er fulgt engageret i”, lyder det fredag fra Paul Chaplin.

USA har godkendt et salg af reservedele til kampfly til Taiwan for 330 millioner dollar – omkring 2,1 milliard kroner.

Det siger USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det vil være det første salg af denne slags, siden USA’s præsident, Donald Trump, tiltrådte i Det Hvide Hus i januar.

– Det foreslåede salg vil forbedre modtagerens evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at opretholde den operationelle parathed i modtagerens flåde af F-16, C-130 og andre fly, lyder det fra Pentagon.

USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.

USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv.

Fra Taiwans forsvarsministerium lyder det i en erklæring, at det forventer, at salget fra USA vil træde i kraft inden for en måned.

– USA fortsætter med at hjælpe Taiwan med at opretholde tilstrækkelige evner til selvforsvar, hvilket ministeriet udtrykker sin taknemmelighed for.

Ifølge forsvarsministeriet vil leveringen af flydelene blandt andet styrke Taiwans luftforsvar, ligesom det vil øge modstandsdygtigheden og forbedre øens evne til at reagere på det, som Taiwan kalder Kinas indtrængen i gråzoner.

Kinas militær udfører regelmæssigt missioner i både farvandet og luftrummet omkring Taiwan. Ifølge Taiwan sker det for at lægge pres på øen – uden at aktiviteterne ender i egentlige kampe.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Taiwans præsident Lai Ching-tes regering i den forbindelse sagt, at Taiwan vil øge øens forsvarsudgifter.

I Kina vækker det utilfredshed, at USA sælger våben til Taiwan.

– USA’s våbensalg til Taiwan er en alvorlig overtrædelse af “et-Kina-princippet”, siger Lin Jian, som er talsperson for udenrigsministeriet ifølge AFP.

– Kina er stærkt utilfreds og modstander af dette, siger han videre.

Det demokratisk styrede Taiwan er under tiltagende pres fra Kina, der ser øen som kinesisk område. Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer, at to mænd torsdag passede Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) op i en Bilka i Tilst.

De to mænd ville debattere konflikten mellem Israel og palæstinensere med borgmesteren.

Ifølge Aarhus Kommune oplevede borgmesteren situationen som “meget aggressiv og truende”.

– Ingen krig i Mellemøsten kan legitimere en sådan chikane, siger Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende.

– Det er vi ikke vant til i vores fantastiske demokrati, siger hun.

Anders Winnerskjold blev afhentet af Østjyllands Politi efter episoden.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune blev han “forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor af de samme mænd, hvorefter han blev ledt til et lukket rum med hjælp fra varehusets medarbejdere”.

– Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen, siger Anders Winnerskjold i pressemeddelelsen.

I et opslag på Facebook uddyber borgmesteren, at de to mænd filmede ham “både åbent og skjult”.

Mette Frederiksen italesatte i oktober emnet om chikane mod folkevalgte i sin tale ved Folketingets åbning.

Statsministeren mener, at politikere og deres pårørende i for høj grad bliver udsat for chikane.

Derfor vil regeringen indføre en særlig beskyttelse af pårørende til folkevalgte eller andre, som udfører offentlig tjeneste eller hverv.

Mette Frederiksen blev i juni sidste år selv angrebet af en mand på Kultorvet i København. En polsk mand slog hende på højre skulder med knyttet hånd.

Manden blev idømt fire måneders fængsel og blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den russiske efterretningstjeneste FSB oplyser i en udtalelse, at den har forhindret en ukrainsk plan om at likvidere en unavngiven højtstående embedsmand i den russiske regering.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge FSB var planen at dræbe embedsmanden, mens vedkommende besøgte sine slægtninges gravsteder på en kirkegård i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det fremgår ikke, hvordan FSB formåede at forhindre, at planen blev ført ud i livet.

I udtalelsen beskylder FSB desuden Ukraine for at have planer om at udføre lignende angreb i andre dele af Rusland.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere FSB’s påstande, men Ukraine har tidligere rettet angreb mod russiske militærpersoner og andre embedsmænd i Rusland.

Angrebene begyndte, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret udtalelsen fra FSB.

Meldingen fra FSB kommer, efter at Rusland og Ukraine natten til fredag igen har beskyldt hinanden for at have udført angreb mod hinanden.

Ifølge Reuters oplyste Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, natten til fredag, at en person var død, og 15 var kommet til skade efter et angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Samtidig lød det fra russiske myndigheder, at havnebyen Novorossijsk ved Sortehavet blev angrebet natten til fredag. Her skal tre beboelsesejendomme, et oliedepot og et anlæg ved kysten i havnebyen være blevet beskadiget.

Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne som følge af droneangrebene i Rusland.

Torsdag opfordrede udenrigsministre fra G7-landene til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine. G7 består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA.

Sidstnævntes præsident, Donald Trump, har gjort det til et mål at afslutte krigen i sin embedsperiode.

En russisk talsmand udtalte onsdag, at Rusland er klar til at genoptage fredsforhandlinger med Ukraine i den tyrkiske by Istanbul.

Delegationer fra de to lande forhandlede også i Istanbul i juli, men nåede ikke frem til en våbenhvile.

I Danmark har man i november nogle dage kunnet nyde temperaturer, der har været højere, end hvad måneden normalt byder på.

Det slutter dog denne weekend, hvor de falder til et mere normalt niveau, og hvor nattefrosten – og måske også det første slud – vil lande.

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Hvis man ikke har fået vinterdæk på bilen, er det absolut sidste chance, siger han.

Fredag starter de fleste steder med skyet vejr, og i Nordjylland kommer der lette byger, der allerede i løbet af morgenen vil dø ud. Efterfølgende kan nordjyderne se frem til en pæn dag med nogen eller en del sol, siger meteorologen.

Opklaringen kan også brede sig sydover og komme til at gælde Midtjylland og den nordligste del af Sjælland.

I den centrale del af Danmark kommer der i løbet af dagen byger, mens der sydpå ligger en frontzone, som også vil give regn.

Temperaturen vil fredag ligge på 5-8 grader, mens vinden bliver svag til jævn mellem vest og nord.

– Solen går ned ved firetiden, så det bliver hurtigt mørkt, siger Erik Hansen.

Natten til lørdag er det nordpå blevet klart vejr, hvilket betyder, at temperaturen kommer ned på frysepunktet. Længere sydpå – hvor skyerne stadig ligger – vil temperaturen holde sig på 2-7 grader.

Herefter venter en lørdag, som ifølge meteorologen ser rigtig flot ud med en del sol til det meste af Danmark.

– Det bliver en kold start på dagen, men ellers får vi igen 3-8 grader. Så det er lidt køligere, end vi har været vant til, siger han.

Natten til søndag skal man endnu en gang forvente klart vejr, der kan give helt ned til 5 graders frost, mens temperaturen andre steder vil holde sig lidt over frysepunktet.

Ugens sidste dag byder på blandet vejr, hvor der igen kommer flere skyer.

Søndagen vil starte tørt ud, men i løbet af eftermiddagen vil byger melde deres ankomst. Dagstemperaturen vil ligge på 4-9 grader.

– Når temperaturen begynder at falde hen over aftenen, kan der faktisk komme lidt slud i bygerne lokalt. Det meste vil bare være regn, så man skal ikke sætte næsen op efter hvide landskaber, men der kan være lidt iskrystaller i, siger Erik Hansen.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) beklager, at borgere i kommunens ældrepleje ikke har fået den nødvendige pleje. Det siger hun til Berlingske.

– Jeg er rigtig ked af de beskrivelser, som I er kommet frem med via Borgerrådgiverens rapport. Jeg synes ikke, at det er værdigt at få den omsorg, siger Sisse Marie Welling til mediet.

Blandt andet har en borger ligget med afføring op ad ryggen, mens en anden lå i eget bræk.

Torsdag aften stod det efter et møde i Københavns Borgerrepræsentation klart, at Sisse Marie Welling ikke bliver en del af kommissoriet for en uvildig undersøgelse af borgerjournaler fra et københavnsk plejehjem.

Socialdemokratiet og De Konservative på Københavns Rådhus fik ved mødet nedstemt et ændringsforslag.

De to partier ville have en tilføjelse til den uvildige undersøgelse, så borgmesterens rolle også skulle undersøges i plejehjemssagen.

En sag, som har fået en del opmærksomhed i valgkampen inden kommunalvalget 18. november, hvor Sisse Marie Welling går efter at blive overborgmester.

Særligt Socialdemokratiet har ved flere lejligheder kritiseret Welling for at gemme sig bag sine embedsmænd i stedet for at tage ansvar for sagen.

Sisse Marie Welling har modsat sagt, at hun har lagt alt frem i sagen og intet har at skjule.

– Hvis man som borgmester skal kunne handle på de her ting, er man også nødt til at vide, hvad der foregår i denne her slags sager. Og det kendskab har jeg desværre ikke haft.

– Men da jeg fik kendskabet, har jeg givet det videre til udvalget (Sundheds- og Omsorgsudvalget, red.) så hurtigt som muligt, siger Sisse Marie Welling til Berlingske.

Det er forholdene på plejehjemmet Bispebjerghjemmet, der skal undersøges.

Berlingske beskrev i september en rapport fra Whistleblowerenheden under Københavns Kommune, hvor det blandt andet lød, at en beboer lå i sit eget bræk på plejehjemmet.

Samtidig blev Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kritiseret af kommunens vagthund Borgerrådgiveren for at give misvisende svar om de ældres forhold på plejehjemmet.

Siden har Berlingske beskrevet flere sager på andre plejehjem i København

En 22-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til fredag har fået strøm fra køreledninger igennem sig på Korsør Station.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt.

I politiets døgnrapport lyder det, at manden undervejs på turen havde modtaget en kontrolafgift og havde en opfarende adfærd.

Da toget standsede i Korsør, valgte han at stige af og kravle op på taget.

Vagtchefen oplyser, at der gik ild i ham, da han blev ramt af strømmen.

– Han blev slukket og var i live, da han blev fløjet på hospitalet, siger Lars Denholt.

Politiet fik anmeldelsen fra togets personale klokken 03.37.

– Personalet hørte et brag – et ordentligt knald – og derefter så de ham falde ned på perronen. De så ham ikke kravle op på toget, men de så ham gå ud af toget, og da de så ham falde ned, kunne de gætte sig til, hvad der var sket, siger vagtchefen.

Tog får strøm fra køreledninger, der hænger over jernbanesporet. Faren ved at bevæge sig rundt nær køreledningerne er stor, da ledningerne har en spænding på omkring 25.000 volt.

Man behøver ikke engang at røre ved ledningerne for at komme galt afsted.

Befinder man sig inden for 1,75 meter fra køreledningerne, kan det være livsfarligt i sig selv.

Politiet ved ikke, hvor tæt den 22-årige mand var på køreledningerne, og om han tog fat i dem eller bare var tæt på.

– Det er der ingen, der har set. Men der lød et ordentligt brag, siger vagtchefen og tilføjer:

– Når det er så voldsomme energiladninger, der kører gennem kroppen på folk, ser man typisk, at de nærmest selvantænder. Så der er en grund til den sikkerhedsregel om, at man ikke må komme nærmere køreledningerne end knap to meter.

Lars Denholt understreger, at der ikke er tale om en såkaldt trainsurfer, som hægter sig på et tog og rejser fra station til station.

– Togpersonalet bemærkede ham i toget, så de var sikre på, at han havde været der. Vi antager, at han gik ud af toget og så kravlede op, siger han.

Politiet ved endnu ikke, om manden var påvirket af alkohol eller stoffer, da han kravlede op på taget af toget.

Lars Denholt oplyser videre, at politiet er færdige på stedet, og toget er frigivet.

– Banedanmark har taget sig af togpersonalet og passagererne, der var med toget, og driften er normal på stationen igen.

Politiet er i færd med at underrette mandens familie.

Det kan være skadeligt for dine lunger, hvis du drikker meget alkohol. Især hvis du i forvejen har nedsat lungefunktion på grund af sygdom.

Det viser et studie fra Aalborg Universitet.

Her har forskere set på data fra et stort antal mennesker i alderen 50-64 år, og de har konstateret, at der er en sammenhæng mellem et skadeligt alkoholforbrug og symptomer som åndenød og kronisk hoste.

Hidtil har det især været rygning, der har været opmærksomhed på.

Men den nye forskning indikerer altså, at læger også med fordel kan spørge ind til alkoholvaner, når patienter har problemer med luftvejene.

– Har man dårlige lunger og drikker meget, er risikoen for åndenød 37 procent højere, end hvis man har et lavt alkoholforbrug. Og risikoen for kronisk hoste er hele 46 procent højere, forklarer Line Bjerrehave Nielsen, ph.d.-studerende i lungemedicin på Aalborg Universitetshospital.

Hun er en af forskerne bag det nye studie.

Line Bjerrehave fremhæver, at det er svært endegyldigt at konkludere, at alkohol direkte fører til hoste og åndenød.

– Vi har lavet et tværsnitstudie, hvilket giver et øjebliksbillede. Det betyder, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er en direkte årsagssammenhæng.

– Men vi har gjort rigtig meget for at tage højde for andre faktorer, der kunne forklare den sammenhæng, vi ser, siger hun.

Det er faktorer som rygning – også tidligere i livet – kropsvægt, køn og en række sygdomme, som forskerne har taget højde for.

Hvordan alkohol konkret kan føre til åndenød og hoste, er ikke blevet undersøgt til bunds.

Men det er for eksempel blevet dokumenteret, at alkohol har en effekt på immunceller, og at alkohol kan gøre fimrehårene i luftvejene dårligere til at transportere slim og partikler op fra lungerne.

– Det er formentlig en kombination af flere effekter, der fører til hyppigere hoste og åndenød, men vi ved ikke, i hvor stort omfang de forskellige ting bliver påvirket af alkohol, forklarer Line Bjerrehave Nielsen.

I undersøgelsen indgår der data fra over 30.000 personer. 11 procent af dem har et alkoholforbrug, der vurderes at være skadeligt.

Det er blevet vurderet ud fra en skala fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der bygger på ti spørgsmål. Herunder har personerne svaret på, hvor ofte de drikker alkohol, hvor mange genstande de typisk drikker, og om de oplever ikke at kunne huske, hvad der er sket, efter at de har drukket.

Den amerikanske regering har ansat 50.000 nye medarbejdere, siden Donald Trump tiltrådte præsidentembedet i januar.

Det oplyser den føderale regerings HR-direktør, Scott Kupor.

Det er især nye ansatte hos USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, lyder det.

Personaleændringerne er en del af Trumps kampagne om at omforme regeringen, samtidig med at andre job i den føderale regering kraftigt reduceres.

Administrationen har blandt andet igangsat afskedigelser og indført ansættelsesstop i det amerikanske skattevæsen, IRS, og landets sundhedsministerium.

Scott Kupor sagde i august, at administrationen forventer at afskedige omkring 300.000 medarbejdere i 2025.

I januar udnævnte Trump milliardæren Elon Musk til at reducere den føderale civile arbejdsstyrke, der dengang talte 2,4 millioner. Musk sagde, at den føderale arbejdsstyrke var blevet for stor og ineffektiv – og Trump var enig.

Musk blev dermed sat til at stå i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

Trumps administration har afskediget medarbejdere, der var ansvarlige for at håndhæve borgerrettighedslove, opkræve skatteindtægter og føre tilsyn med projekter inden for grøn energi.

Omkring 154.000 sagde som led i nedskæringerne ja til at blive opsagt med løn.

ICE har de seneste måneder været mål for kritik, og overalt i USA har folk demonstreret mod myndigheden. Det har ført til, at Trump har indsat Nationalgarden i flere store byer i USA.

Blandt kritikerne er den amerikanske sammenslutning af katolske biskopper.

Torsdag udsendte sammenslutningen en sjælden fordømmelse af Trumps kampagne mod migration.

I udtalelsen lød det, at biskopperne er bedrøvede over debatten og det, de betegner som bagvaskelsen af migranter. De modsætter sig det, som de kalder den vilkårlige massedeportation af mennesker.

De udtrykker desuden bekymring over, hvad de beskriver som et klima af frygt og angst omkring håndhævelsen af immigrationsreglerne.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, der fører tilsyn med ICE, har ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

Reuters

En mand er natten til fredag dansk tid i den amerikanske delstat Florida blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning.

Samtidig er en anden mand – der også var dømt til døden – i delstaten Oklahoma i sidste øjeblik blevet benådet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til fredag dansk tid.

66-årige Bryan Jennings blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i et statsfængsel i Florida. Han havde en baggrund som marinesoldat og var dømt for i 1979 at have begået voldtægt og drab på en seksårig pige ved navn Rebecca Kunash.

Henrettelsen af Jennings er den 16. henrettelse, der i år har fundet sted i Florida, som er den delstat, der i 2025 har udført flest henrettelser. Delstaterne Alabama og Texas har hver udført fem henrettelser indtil videre.

I delstaten Oklahoma var det natten til fredag også meningen, at der skulle udføres en henrettelse. Det gjaldt den 46-årige indsatte Tremane Wood, der er dømt til døden for drab på den 19-årige Ronnie Wiph under et røveri i 2002.

Wood blev dog i sidste øjeblik benådet af Kevin Stitt, som er republikansk guvernør i Oklahoma.

Det skete, efter at delstatens benådnings- og prøveløsladelsesnævn med stemmerne tre mod to anbefalede en benådning af ham.

Tremane Woods storebror, Jake Wood, har sagt, at det var ham, der under røveriet med stik slog Ronnie Wiph ihjel. Jake Wood begik selvmord i et fængsel i 2019.

– Efter en grunding gennemgang af fakta har jeg valgt at acceptere benådnings- og prøveløsladelsesnævnets anbefaling om at omstøde Tremane Woods straf til livstid uden mulighed for prøveløsladelse, lyder det i en udtalelse fra Kevin Stitt.

– Det afspejler den samme straf, som hans bror modtog for deres drab på en uskyldig ung mand, og det sikrer en streng straf, der holder en voldelig gerningsmand væk fra gaderne for altid.