Seneste nyheder

Den amerikanske regering har ansat 50.000 nye medarbejdere, siden Donald Trump tiltrådte præsidentembedet i januar.

Det oplyser den føderale regerings HR-direktør, Scott Kupor.

Det er især nye ansatte hos USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, lyder det.

Personaleændringerne er en del af Trumps kampagne om at omforme regeringen, samtidig med at andre job i den føderale regering kraftigt reduceres.

Administrationen har blandt andet igangsat afskedigelser og indført ansættelsesstop i det amerikanske skattevæsen, IRS, og landets sundhedsministerium.

Scott Kupor sagde i august, at administrationen forventer at afskedige omkring 300.000 medarbejdere i 2025.

I januar udnævnte Trump milliardæren Elon Musk til at reducere den føderale civile arbejdsstyrke, der dengang talte 2,4 millioner. Musk sagde, at den føderale arbejdsstyrke var blevet for stor og ineffektiv – og Trump var enig.

Musk blev dermed sat til at stå i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

Trumps administration har afskediget medarbejdere, der var ansvarlige for at håndhæve borgerrettighedslove, opkræve skatteindtægter og føre tilsyn med projekter inden for grøn energi.

Omkring 154.000 sagde som led i nedskæringerne ja til at blive opsagt med løn.

ICE har de seneste måneder været mål for kritik, og overalt i USA har folk demonstreret mod myndigheden. Det har ført til, at Trump har indsat Nationalgarden i flere store byer i USA.

Blandt kritikerne er den amerikanske sammenslutning af katolske biskopper.

Torsdag udsendte sammenslutningen en sjælden fordømmelse af Trumps kampagne mod migration.

I udtalelsen lød det, at biskopperne er bedrøvede over debatten og det, de betegner som bagvaskelsen af migranter. De modsætter sig det, som de kalder den vilkårlige massedeportation af mennesker.

De udtrykker desuden bekymring over, hvad de beskriver som et klima af frygt og angst omkring håndhævelsen af immigrationsreglerne.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, der fører tilsyn med ICE, har ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

Reuters

En mand er natten til fredag dansk tid i den amerikanske delstat Florida blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning.

Samtidig er en anden mand – der også var dømt til døden – i delstaten Oklahoma i sidste øjeblik blevet benådet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til fredag dansk tid.

66-årige Bryan Jennings blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i et statsfængsel i Florida. Han havde en baggrund som marinesoldat og var dømt for i 1979 at have begået voldtægt og drab på en seksårig pige ved navn Rebecca Kunash.

Henrettelsen af Jennings er den 16. henrettelse, der i år har fundet sted i Florida, som er den delstat, der i 2025 har udført flest henrettelser. Delstaterne Alabama og Texas har hver udført fem henrettelser indtil videre.

I delstaten Oklahoma var det natten til fredag også meningen, at der skulle udføres en henrettelse. Det gjaldt den 46-årige indsatte Tremane Wood, der er dømt til døden for drab på den 19-årige Ronnie Wiph under et røveri i 2002.

Wood blev dog i sidste øjeblik benådet af Kevin Stitt, som er republikansk guvernør i Oklahoma.

Det skete, efter at delstatens benådnings- og prøveløsladelsesnævn med stemmerne tre mod to anbefalede en benådning af ham.

Tremane Woods storebror, Jake Wood, har sagt, at det var ham, der under røveriet med stik slog Ronnie Wiph ihjel. Jake Wood begik selvmord i et fængsel i 2019.

– Efter en grunding gennemgang af fakta har jeg valgt at acceptere benådnings- og prøveløsladelsesnævnets anbefaling om at omstøde Tremane Woods straf til livstid uden mulighed for prøveløsladelse, lyder det i en udtalelse fra Kevin Stitt.

– Det afspejler den samme straf, som hans bror modtog for deres drab på en uskyldig ung mand, og det sikrer en streng straf, der holder en voldelig gerningsmand væk fra gaderne for altid.

To amerikanske banker har anmodet en føderal dommer om at afvise søgsmål, der beskylder dem for bevidst at have bidraget til Jeffrey Epsteins påståede sexhandel, ved at bankerne leverede finansielle ydelser til den afdøde rigmand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet er indgivet den 15. oktober af et af Epsteins ofre: en kvinde fra Florida, der omtales under dæknavnet “Jane Doe”.

Hun påstår, at bankerne Bank of America og Bank of New York Mellon (BNY Mellon) bevidst ignorerede et hav af oplysninger om Epsteins forbrydelser, fordi de vægtede profit højere end beskyttelse af ofrene.

Begge søgsmål hævder, at bankerne burde have givet det amerikanske finansministerium besked om mistænkelig aktivitet, da det ifølge hende kunne have bidraget til, at politiet stoppede Epstein tidligere.

I et retsdokument, som Reuters har læst, skriver Bank of America, at Doe i søgsmålet blot har påstået, at banken leverede rutinemæssige ydelser til personer, som på det tidspunkt ikke havde kendte forbindelser til Epstein.

Enhver antydning af, at Bank of America var dybere involveret end det, er ifølge banken “tynd og grundløs”, skriver Reuters.

BNY Mellon kalder i et andet retsdokument Does påstande for “knivtynde” og understreger, at søgsmålet ikke påstår, at Epstein nogensinde var kunde eller havde kontakt med nogen bestemt ansat i banken.

Begge banker skriver i retsdokumenterne, at det ikke var rimeligt forudsigeligt, at deres ydelser for Epstein ville forvolde skade på Doe.

Does advokater har ikke umiddelbart svaret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Advokaterne har også sagsøgt andre banker for påstået medvirken til Epsteins sexhandel.

På vegne af hans ofre indgik de i 2023 forlig med bankerne JPMorgan Chase og Deutsche Bank på, hvad der svarer til henholdsvis 1,9 milliarder kroner og 481 millioner kroner.

Ingen af bankerne erkendte skyld i forbindelse med forligene.

Begge forlig blev godkendt af den amerikanske distriktsdommer Jed Rakoff, som også behandler sagerne mod Bank of America og BNY Mellon.

USA vil fjerne toldsatser på visse fødevarer og andre importvarer fra Argentina, Ecuador, Guatemala og El Salvador.

Det oplyser en unavngiven højtstående embedsmand i den amerikanske præsident Donald Trumps administration til journalister natten til fredag dansk tid.

Aftalerne ventes at bidrage til at sænke priserne på kaffe, bananer og andre fødevarer, der hverken dyrkes, udvindes eller produceres i USA, siger embedsmanden videre.

Meldingen kommer, efter at USA’s finansminister, Scott Bessent, onsdag sagde, at USA planlagde at præsentere det, han betegnede som væsentlige ændringer i de følgende dage. Ændringerne vil føre til lavere priser på kaffe, bananer og andre frugter, sagde han.

Den unavngivne embedsmand siger videre til journalister, at administrationen forventer, at amerikanske detailhandlere vil viderebringe de positive effekter af aftalerne til de amerikanske forbrugere.

Aftalerne med størstedelen af de fire lande skal stå færdige inden for de næste to uger, siger embedsmanden. Yderligere aftaler med central- og sydamerikanske lande kan stå klar inden årets udgang, lyder det videre.

Embedsmanden oplyser videre, at handelsforhandlinger med Schweiz og Taiwan også har været positive.

Trump har fokuseret mere intenst på amerikanernes leveomkostninger, efter at en række republikanske kandidater led nederlag ved flere valg i sidste uge.

Samtidig insisterer præsidenten på, at landets høje leveomkostninger er udløst af politikker vedtaget af hans forgænger, demokraten Joe Biden, og ikke de toldsatser, som Trump selv har indført.

Økonomer mener, at de høje priser delvist er blevet drevet frem af de toldsatser, som Trump har pålagt næsten alle lande og områder.

Embedsmænd i Argentina, Ecuador, Guatemala og El Salvador hilste aftalerne velkomne.

Rammeaftalerne, der blev præsenteret torsdag, vil opretholde toldsatser på 10 procent på de fleste varer fra El Salvador, Guatemala og Argentina, hvor USA havde beskedne handelsoverskud. På Ecuador, hvor USA havde et handelsunderskud, lyder tolden på 15 procent.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er prisen på kaffe i USA steget med næsten 20 procent i de seneste måneder.

Reuters

Ukraines hovedstad, Kyiv, meldes natten til fredag under et større russisk luftangreb.

Det oplyser byens borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han melder om 11 sårede i forbindelse med angrebet.

Fire af dem er blevet bragt til sygehuset, hvor de behandles for deres skader. Blandt dem er en gravid kvinde. En person er i kritisk tilstand, melder borgmesteren.

Ukrainske myndigheder oplyser, at brande og dele af nedfaldne droner har beskadiget boligblokke, en skole, en lægeklinik og administrative bygninger i flere områder af hovedstaden.

– Russerne rammer boligblokke. Der er mange beskadigede højhuse i stort set alle bydele, skriver Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, på Telegram.

Han tilføjer, at Rusland både har sendt droner og missiler ind over den ukrainske hovedstad, og at redningsmandskab er rykket ud til flere dele af byen.

Klytjko oplyser, at også hovedstadens varmeforsyning er blevet beskadiget som følge af nattens angreb. I en bydel skal adgangen til varme være fuldstændig afbrudt.

Borgmesteren advarer desuden om, at der kan være afbrydelser i forsyningen af strøm og vand.

Klytjko siger, at tre boligblokke i distriktet Dniprovskyj, der ligger på den østlige side af Dnipro-floden, er blevet beskadiget.

Samtidig er to bygninger blevet beskadiget i den nærliggende bydel Desnjanskyj. Det samme er tilfældet for fem bygninger i bydelen Podil, der ligger på den anden side af floden.

Rusland har ifølge Ukraines luftvåben også rettet angreb mod flere andre ukrainske regioner over natten.

I Rusland er der natten til fredag også meldinger om ukrainske luftangreb.

På Telegram lyder det fra det operationelle hovedkvarter i den russiske region Krasnodar, at droner har angrebet havnebyen Novorossijsk ved Sortehavet.

Dele fra en nedstyrtet drone skal have ramt tre beboelsesejendomme, hvor vinduerne er blevet knust.

Også et oliedepot og et anlæg ved kystlinjen i havnebyen meldes beskadiget ved angrebet.

Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne som følge af angrebet i Novorossijsk.

Reuters

Den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin, som rigmanden Jeff Bezos står bag, har affyret en raket, der skal sende rumfartøjer til Mars.

Om bord har den to ens satellitter fra det amerikanske rumagentur, Nasa.

De skal undersøge, hvordan klimaet på Mars har udviklet sig. Håbet er, at den viden kan bruges til en dag at sende mennesker til Mars.

Der har været en række forsinkelser på grund af overskyet vejr og en geomagnetisk storm, men torsdag lykkedes det altså at affyre raketten med de to rumfartøjer fra Nasas mission Escapade.

Den 98 meter lange New Glenn-raket fra Blue Origin er designet til, at den delvist kan genbruges.

Den såkaldte booster-del skal kunne lande igen og dermed genbruges, og det lykkedes i denne omgang.

Det betragtes som et stort gennembrud for Bezos’ selskab.

Boosteren landede på en flydende platform i Atlanterhavet efter affyringen fra Cape Canaveral i den amerikanske delstat Florida.

Bedriften kommer, på et tidspunkt hvor der er stigende konkurrence mellem Blue Origin og rivalen SpaceX, der er ejet af en anden ultrarig mand, nemlig Elon Musk.

Hidtil har Musks firma som det eneste præsteret at kunne genbruge en raketdel fra en raket i den klasse, der kan sendes i kredsløb om Jorden eller længere ud.

Dagens affyring fra Cape Canaveral markerer samtidig Blue Origins første mission sammen med Nasa. Og missionen handler altså om at undersøge Mars.

Blue Origin har bekræftet, at opsendelsen af de to satellitter er foregået efter planen. Det vil tage dem 22 måneder at nå frem til Mars, hvorefter de i 11 måneder skal kredse om planeten.

Afstanden til Mars varierer, men i gennemsnit er planeten cirka 225 millioner kilometer væk fra Jorden. Til sammenligning er Månen cirka 380.000 kilometer fra Jorden.

Indtil for nylig har Blue Origin primært været kendt for rumturisme med raketmodellen New Shepard.

Men Bezos har postet flere milliarder dollar i at udvikle en ny, langt større raket i form af New Glenn, der er opkaldt efter astronauten John Glenn.

Den skal være i direkte konkurrence med Falcon-raketterne fra SpaceX, når det kommer til at sende fartøjer og mennesker i kredsløb om Jorden.

AFP

Mathias Gidsel og Lasse Andersson var i hopla, da Füchse Berlin torsdag aften snuppede en smal sejr i Champions League.

På udebane i Portugal vandt tyskerne med 38-37, og de to danskere blev topscorere.

Ikke overraskende blev Mathias Gidsel den mest scorende spiller med 13 fuldtræffere, mens Lasse Andersson ramte nettet otte gange.

De to danskere stod dermed for over halvdelen af Füchse Berlins mål i den tætte kamp, som først blev afgjort i slutminutterne.

De næste på topscorerlisten har også forbindelser til dansk håndbold. Norske Tobias Grøndahl spillede frem til sidste sæson i GOG, og med sine otte mål torsdag aften var han på omgangshøjde med Lasse Andersson.

Færøske Hákun West av Teigum har en fortid hos Skanderborg AGF, og han bidrog torsdag med tre mål.

Med sejren topper Füchse Berlin den ene af de to grupper i Champions League foran Aalborg Håndbold. Tyskerne er de eneste, der har slået nordjyderne i denne sæson.

Füchse Berlin har 14 point på førstepladsen, mens Aalborg er tre point efter på andenpladsen.

Den britiske tv-station BBC har sagt undskyld til USA’s præsident, Donald Trump, for sin redigering af en tale i en dokumentar om Trump.

Men BBC vil ikke betale erstatning til Trump, fremgår det af en udtalelse fra en talsperson for mediet. Det skriver BBC på sin hjemmeside.

BBC lover dog, at mediet ikke har planer om at vise dokumentaren igen.

Reaktionen kommer, efter at Trump i et brev til BBC har truet med at sagsøge det britiske public service-medie på grund af dokumentaren.

Dokumentaren indeholder en optagelse fra en tale, som Trump holdt til sine politiske tilhængere umiddelbart inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Her er sætningerne klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede tilhængerne til de efterfølgende uroligheder.

Men det har vist sig, at BBC har sammensat udsagn, som ikke blev sagt i direkte forlængelse af hinanden, da talen blev holdt i virkeligheden.

– BBC’s bestyrelsesformand, Samir Shah, har sendt et personligt brev til Det Hvide Hus for at gøre det klart over for præsident Trump, at han og virksomheden er kede af redigeringen af præsidentens tale fra 6. januar 2021, som blev vist i programmet.

– BBC har ingen planer om at genudsende dokumentaren “Trump: A Second Chance?” på nogen af BBC’s platforme.

– Mens BBC inderligt fortryder måden, hvorpå videoklippet blev redigeret, er vi meget uenige i, at der er grundlag for en sag om ærekrænkelse, står der i udtalelsen fra BBC’s talsperson.

Efter at have modtaget kritik for blandt andet Trump-dokumentaren trådte BBC’s generaldirektør, Jim Davies, søndag tilbage fra sin post.

Af brevet, som Trump og hans advokater tidligere har sendt til BBC, fremgik det, at mediet skal trække dokumentaren tilbage senest 14. november, hvis det vil undgå at blive sagsøgt for “ikke mindre end” en milliard dollar.

Det svarer til 6,5 milliarder danske kroner.

Bestyrelsesformanden i Bavarian Nordic, Luc Debruyne, har besluttet sig for at træde tilbage fra bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Det skriver vaccineselskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Det sker, efter at et muligt opkøb i sidste uge blev droppet.

Her forsøgte to kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic at overtage selskabet.

Senere stod det klart, at kapitalfondene, der tilbød 250 kroner per aktie i selskabet, kun fik 60 procent af aktiekapitalen til at acceptere tilbuddet.

Dermed dermed landede de under minimumsgrænsen på 66,6 procent. Det skriver MarketWire.

Derfor valgte de to kapitalfonde Nordic Capital og Permira at trække deres købstilbud tilbage.

– Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase, lyder det fra Luc Debruyne i fondsbørsmeddelelsen torsdag.

Bestyrelsen i Bavarian Nordic har udpeget den hidtidige næstformand, Anne Louise Eberhard, som ny bestyrelsesformand.

USA’s justitsministerium har anlagt en sag mod Californien, fordi delstaten vil optegne nye valgkredse, der skal bruges ved valg til Kongressen.

Det oplyser USA’s justitsminister, Pam Bondi, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Sagen er rejst ved en føderal domstol i Californien.

– Californiens omlægning af valgkredse er et uforskammet magtgreb, der tramper på borgerrettighederne og håner den demokratiske proces, siger Pam Bondi i udtalelsen.

Hun mener, at ændringen er et udtryk for, at Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, forsøger at lukke munden på de republikanske vælgere på den amerikanske vestkyst.

– Guvernør Newsoms forsøg på at indføre et etpartistyre og lukke munden på millioner af californiere vil ikke lykkes, siger Pam Bondi.

Et flertal af vælgerne i Californien stemte i sidste uge for, at valgkredsene skal optegnes på ny.

En ændring af kredsene vil give Demokraterne en fordel, næste gang der er valg til Kongressen.

Ændringen vurderes at kunne sikre partiet op til fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, når der er midtvejsvalg i 2026.

Texas har truffet en lignende beslutning om at ændre delstatens valgkredse, hvilket ventes at give Republikanerne en fordel, når der næste gang er valg til Kongressen i Washington D.C.

Taktikken med at ændre optegningen af valgkredse er kendt som “gerrymandering” og bruges af de to store amerikanske partier til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Fænomenet er opkaldt efter en lov, som Massachusetts’ daværende guvernør, Elbridge Gerry, gennemførte i 1812. Den beskrev, hvordan valgkredsene i staten skulle tegnes.

Her blev tilhængere af hans politiske modstandere samlet i så få valgkredse som muligt, hvilket gav Gerrys parti en større andel af pladserne i delstatens parlament, end det fik stemmer.

Udrejsecenter Kærshovedgård er tilbage i normal drift, efter at man tidligere på ugen måtte evakuere flere beboere under en brand.

Det oplyser Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen – i en mail.

33 beboere har været midlertidigt indkvarteret på en anden afdeling, som stod tom. Omtrent halvdelen af dem ventes at vende tilbage til deres oprindelige værelser i løbet af torsdag, skriver Danmarks Fængsler.

De resterende skal blive boende i de midlertidige lokaler, mens der bliver renoveret i den længe på gården, som blev skadet i branden.

Danmarks Fængsler uddyber ikke, hvor lang tid renovationen ventes at tage.

Det var tirsdag formiddag klokken 11.12, at politiet fik en anmeldelse om brand på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Senere på dagen blev en 33-årig mandlig beboer anholdt. Over for politiet erkendte han at have startet branden.

Manden har afvist, at han havde til hensigt at skade nogen. Det har efterforskningsleder Lars Boe Larsen oplyst til Herning Folkeblad.

Under et grundlovsforhør onsdag kom det ifølge TV Midtvest frem, at beboeren havde sat ild til servietter og tøj på udrejsecenterets omsorgsafdeling.

Her huses de beboere, der har særligt behov for pleje og omsorg.

Mediet har videre skrevet, at den 33-årige bor på afdelingen, fordi han får behandling for PTSD.

Der var ikke nogen, der kom til skade i branden, men det var nødvendigt at evakuere folk fra den berørte længe.

Tilbage står et nedbrændt værelse, mens naboværelset også har fået brandskader, oplyser Danmarks Fængsler torsdag.

Der er desuden kommet skader fra røg og sod i resten af længen.

Der bor i alt omkring 235 beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård. Centeret ligger nær Ikast og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

Israel har modtaget liget af et af de sidste fire tilbageværende døde gidsler i Gaza fra Røde Kors.

Det oplyser det israelske premierministerkontor torsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Liget af gidslet blev udleveret torsdag som en del af våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas.

Torsdag aften bekræfter kontoret, at en retsmedicinsk undersøgelse har ført til, at man har bekræftet ligets identitet.

Der er tale om liget af Meny Godard. Han var 73 år, da han blev dræbt på dagen for Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Ifølge Hamas blev liget fundet i Khan Younis, der ligger i den sydlige del af Gaza.

I en udtalelse fra landets premierminister Benjamin Netanyahus kontor lyder det, at familien til Godard er blevet informeret om, at identifikationsprocessen er afsluttet.

Tidligere på dagen havde Hamas oplyst, at man ville udlevere liget som en del af den våbenhvileaftale, som USA har formidlet.

Israel har tidligere beskyldt Hamas for at trække processen med at overdrage de døde gidsler i langdrag.

Imens har den palæstinensiske gruppe sagt, at processen er langsom, da mange er begravet under murbrokkerne i det krigshærgede Gaza.

Våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober. På det tidspunkt opholdt 20 levende israelske gidsler sig fortsat i Gaza, mens det samme gjorde sig gældende for 28 afdøde gidsler.

Indtil videre har Hamas udleveret de jordiske rester af 25 af de i alt 28 afdøde gidsler, som bevægelsen har forpligtet sig til at frigive som del af en aftale om våbenhvile med Israel. Alle de levende gidsler er frigivet.

I alt blev 251 gidsler taget til Gaza 7. oktober 2023. Derudover blev omkring 1200 personer dræbt, hvoraf de fleste ifølge AFP var civile.

Moderaterne og Dansk Folkeparti er gået i valgforbund sammen i fem kommuner til kommunalvalget tirsdag.

Det skriver Radio IIII, der har foretaget en gennemgang af kommunernes valgforbund.

Samarbejdet mellem de to partier står i kontrast til det landspolitiske forhold mellem dem.

DF-formand Morten Messerschmidt har været meget åbenmundet i sin kritik af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som han “aldrig nogensinde kommer til at gøre til minister” og blandt andet brugte en del af sin taletid på at angribe under åbningsdebatten i 2024.

Messerschmidt har også udelukket, at de to partier “nogensinde kommer til at indgå i et formaliseret samarbejde” på Christiansborg.

Men det er altså nu sket i kommunerne Esbjerg, Frederiksberg, Varde, Furesø og Kolding, viser radiokanalens gennemgang.

At partier er i et valgforbund betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.

Dermed kan ens stemme på et parti altså ende med at gå til et helt andet parti.

Det kan være tilfældet i Esbjerg, som er en af de kommuner, hvor Moderaterne og Dansk Folkeparti har indgået et valgforbund.

Dansk Folkepartis lokale spidskandidat fortæller til Jyllands-Posten, at de er gået sammen for at øge deres chancer for at komme i byrådet. Ingen af partierne er repræsenteret i dag.

– Lokalt er det gået op for mig, at Dansk Folkeparti og Moderaterne faktisk har en hel del til fælles, siger Mads Engelund Larsen til Jyllands-Posten.

Den lokale spidskandidat understreger dog også, at han har “intet positivt at sige om Lars Løkke”.

Fra Moderaternes spidskandidat i Esbjerg, Trine Trimmerby, lyder det til avisen, at samarbejdet ikke var gået, hvis hun havde været på Christiansborg.

Ifølge kommunalforskerne Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet er det formentlig de færreste vælgere, der er klar over de forskellige valgforbund i deres kommune, når de stemmer.

Og de bliver heller ikke informeret i høj nok grad om det, mener forskerne.

De kom i weekenden med et opråb om, at valgforbund bør fremgå af stemmesedlen til kommunalvalget.

Katedralen Notre Dames klokker har torsdag aften ringet til minde om de 130 mennesker, der blev dræbt af skud og selvmordsbomber på blandt andet spillestedet Le Bataclan i Paris for præcis ti år siden.

Dagen igennem er ofrene blevet mindet de steder, som blev angrebet af militante islamister om aftenen den 15. november 2015.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Uden for gerningsstederne har overlevende fra angrebene og pårørende til de dræbte lagt kranse efter at have mindet ofrene i stilhed.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har i løbet af dagen besøgt alle stederne sammen med sin hustru, Brigitte, og Paris’ borgmester, Anne Hidalgo.

Foruden Le Bataclan var det flere caféer, restauranter og en bar, der blev angrebet. Der var desuden flere eksplosioner uden for Frankrigs nationalstadion, Stade de France.

Angrebene stod på i tre timer. Det første ramte i nærheden af Stade de France klokken 21.20, hvor en selvmordsbomber detonerede en sprængning.

Den sidste eksplosion skete, da et bombebælte blev udløst på Le Bataclan, samtidig med at sikkerhedsstyrker klokken 00.20 stormede spillestedet.

Mindehøjtidelighederne begyndte ved Stade de France, hvor familien til det første offer, Manuel Dias, mindedes ofrene.

– Vi glemmer aldrig. De siger til os, at vi skal komme videre ti år senere, men fraværet fylder enormt meget, sagde Manuel Dias’ datter, Sophia Dias, i en tale på stedet med henvisning til savnet til sin far.

Gerningsstederne har været spærret af i løbet af dagen, så der har ikke været fri adgang for offentligheden.

Men på Place de la République i det centrale Paris er der lavet et mindeområde, hvor alle har kunnet lægge blomster og hilsner og tænde lys til minde om ofrene for angrebene.

Tidligere på dagen understregede Emmanuel Macron på X, at begivenhederne 13. november 2015 stadig er en del af Frankrigs kollektive bevidsthed.

– Smerten er der stadig.

– I solidaritet med de liv, der gik tabt, de sårede, deres familier og kære mindes Frankrig, skrev den franske præsident.

Den militante bevægelse Islamisk Stat tog skylden for angrebene. Ti mænd udførte dem, og alle undtagen én blev enten dræbt af politiet eller sprængt i luften af deres egne selvmordsbomber.

Den eneste af gerningsmændene, der overlevede, er den nu 36-årige Salah Abdeslam, som afsoner en livstidsdom i et fransk fængsel.

Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), bliver ikke en del af kommissoriet for en uvildig undersøgelse af borgerjournaler fra et københavnsk plejehjem.

Socialdemokratiet og De Konservative på Københavns Rådhus fik torsdag aften nedstemt et ændringsforslag på et møde i Borgerrepræsentationen.

De to partier ville have en tilføjelse til den uvildige undersøgelse, så borgmesterens rolle også skulle undersøges i plejehjemssagen.

En sag, som har fået en del opmærksomhed i valgkampen inden kommunalvalget 18. november, hvor Sisse Marie Welling går efter at blive overborgmester.

Særligt Socialdemokratiet har ved flere lejligheder kritiseret Welling for at gemme sig bag sine embedsmænd i stedet for at tage ansvar for sagen.

Sisse Marie Welling har modsat sagt, at hun har lagt alt frem i sagen og har intet at skjule.

– Jeg har fra dag ét, da jeg fik kendskab til de her rapporter, sat en større undersøgelse i gang, fordi det her ikke skal være hverdagen på de københavnske plejehjem, sagde Welling til TV 2 den 10. november, efter at hun også havde fået kritik for ikke at stille op til interview.

Den uvildige undersøgelses kommissorium er udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Det er forholdene på plejehjemmet Bispebjerghjemmet, der skal undersøges.

Berlingske beskrev i september en rapport fra Whistleblowerenheden under Københavns Kommune, hvor det blandt andet lød, at en beboer lå i sit eget bræk på plejehjemmet.

Samtidig blev Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kritiseret af kommunens vagthund Borgerrådgiveren for at give misvisende svar om de ældres forhold på plejehjemmet.

Siden har Berlingske beskrevet flere sager på andre plejehjem i København, og det vil Socialdemokratiet og De Konservative også have undersøgt, lød det på mødet torsdag i Borgerrepræsentationen.

Men i første omgang ville de to partier altså have Sisse Marie Wellings rolle undersøgt.

Politisk ordfører Niels E. Bjerrum (S) kaldte det “paradoksalt”, at borgmesteren ikke ville have sin rolle undersøgt, hvis der ikke er noget at komme efter.

– Vi håber derfor, at borgmesteren tager det ansvarsfulde valg og stemmer for, at hendes rolle bliver inkluderet, sagde Niels E. Bjerrum.

Men sådan gik det ikke. For SF stemte imod.

Det største parti i København, Enhedslisten, støttede heller ikke ændringsforslaget om at inkludere borgmesterens rolle.

– Det gør vi ikke, fordi vi ikke mener, at der vil komme noget ud af den undersøgelse. Vi mener ikke, at der er noget at undersøge, sagde Bente Møller fra Enhedslisten.

Hun fortalte, at hun har været til en lang række vælgermøder om ældreområdet, og kun én gang har der været et spørgsmål om sagen.

– Det er ikke det, som de ældre går op i. Den her sag er kørt op for at blive en del af valgkampen, sagde Bente Møller i salen.

Grønlands parlament, Inatsisartut, har torsdag vedtaget, at det skal gøres sværere for udlændinge at købe ejendomme og opnå brugsret til jord i Grønland.

21 stemte for, imens ingen stemte imod forslaget. Seks parlamentsmedlemmer, som tilhører selvstændighedspartiet Naleraq, afstod fra at stemme.

I Grønland kan man ikke købe jord. Staten ejer jorden, men man kan opnå brugsretten til en konkret grund. Man kan til gengæld godt købe en ejendom.

Lovforslaget blev fremsat, efter at der var “en vis interesse” for at købe ejendom i Grønland fra udlandet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Politiken har tidligere beskrevet, at grønlandske ejendomsmæglere har oplevet stor interesse fra amerikanere for at opkøbe jord i Grønland.

Det skete, efter at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange havde sagt, at han gerne ville have kontrol over Grønland.

Allerede i januar tilføjede de grønlandske politikere derfor til årets finanslov, at det skulle være vanskeligere for udlændinge at købe ejendomme.

Den nye lov dikterer, at det i udgangspunktet kun er grønlandske, danske og færøske selskaber eller organisationer, som kan få brugsretten til grunde og købe ejendomme i Grønland.

Hvis man ikke har dansk indfødsret, skal man i udgangspunktet have boet og været skattepligtig i Grønland i mindst to år.

De grønlandske politikere har været uenige om, hvorvidt kravet skulle udvides til fem år eller beholdes ved to år, som der står i lovforslaget.

Det socialdemokratiske parti Siumut er fortaler for, at man arbejder hen imod, at kravet på sigt skal være på fem år, lød det i forbindelse med torsdagens debat.

Det er muligt at søge om skriftlig tilladelse, hvis man ikke opfylder betingelserne, hos Grønlands regering, Naalakkersuisut.

Hvis man bryder loven, kan det ifølge lovforslaget straffes med bøde.

Loven træder i kraft ved årsskiftet.

Tanzania har torsdag fået en ny premierminister, efter at parlamentet har givet grønt lys til, at den tidligere finansminister Mwigulu Nchemba får posten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på dagen blev Nchemba nomineret til posten af landets præsident, Samia Suluhu Hassan.

Herefter skulle parlamentet tage stilling til, om det kunne godkende valget.

Og det kunne det. Ifølge Reuters var det et næsten enstemmigt parlament, der stemte for at udpege 50-årige Nchemba som ny premierminister.

Tanzania afholdt præsidentvalg i slutningen af oktober.

Her vandt 65-årige Samia Suluhu Hassan med overvældende 98 procent af stemmerne ifølge landets valgkommission.

Efter valget skulle der sammensættes en ny regering.

Mwigulu Nchemba har gennem mange år støttet Samia Suluhu Hassan og har tidligere været vicegeneralsekretær for præsidentens parti, Chama Cha Mapinduzi (CCM).

Nchemba har været medlem af parlamentet siden 2010.

Præsidentvalget i slutningen af oktober resulterede i store uroligheder i Tanzania. Flere af Samia Suluhu Hassans modstandere blev udelukket fra valget, hvilket fik deres støtter til at gå på gaden.

FN’s kontor for menneskerettigheder har vurderet, at flere hundrede mennesker blev dræbt i protesterne i forbindelse med præsidentvalget.

Et af Tanzanias oppositionspartier har hævdet, at flere end 1000 blev dræbt i sammenstød med landets sikkerhedsstyrker.

Samia Suluhu Hassans regering har på den anden side sagt, at oppositionens opgørelse over antallet af dødsofre er overdrevet, men har ikke givet sit bud på, hvor mange der faktisk mistede livet under protesterne.

Samia Suluhu Hassan har været præsident siden 2021, hvor hun blev den første kvinde på posten i Tanzania.

Centerpartiet i Sverige har torsdag eftermiddag valgt en ny partileder i form af Elisabeth Thand Ringqvist.

Det er sket på et partimøde i Karlstad, hvor valget af Elisabeth Thand Ringqvist udløste et stående bifald.

Hun fik overleveret en fysisk stafet fra den tidligere partileder, Anna-Karin Hatt.

De to har haft et tæt samarbejde, fordi Elisabeth Thand Ringqvist har været gruppeformand for partiets medlemmer i det svenske parlament, Riksdagen.

Centerpartiet har skullet finde en ny leder, efter at Anna-Karin Hatt i midten af oktober overraskende trak sig efter mindre end et halvt år på posten.

Hun forklarede, at hun var blevet udsat for talrige trusler og had, og at det havde påvirket hende i en sådan grad, at hun ikke følte sig tryg i sit hjem.

TT

En tidligere havneansat ved Haderslev Kommune er torsdag idømt et års fængsel for groft mandatsvig for knap 600.000 kroner.

Et halvt år af straffen gøres ubetinget, mens resten gøres betinget med en prøvetid på to år.

Manden tilstod ved Retten i Aarhus at have godkendt 24 fiktive fakturaer over en periode på to år.

Dermed endte kommunen med at betale for anlægsarbejde, varer og serviceydelser, der aldrig var blevet leveret.

Han hævdede i retten, at han lod sig overtale til at gøre det af en ven, der var i pengenød.

– Det var en daværende ven, der kom til mig, fordi han stod uden job og manglede penge.

– Han vidste, at jeg havde nogle muligheder og spurgte, om vi kunne lave en aftale, lød det i retten fra den nu svindeldømte mand.

Pengene fra de fiktive fakturaer havnede på konti tilhørende den daværende ven. Cirka en tredjedel af beløbet blev tilbageført til havnemedarbejderen.

Siden kommunen anede uråd, har han samarbejdet med politiet og tilstod grådkvalt i retten.

– Jeg angrer og vil gerne undskylde til Haderslev Kommune, lød det i retten.

Manden måtte flere gange lægge brillerne og tørre tårer væk fra øjnene.

En del af de svindlede penge er betalt tilbage til kommunen, og manden har indgået en tilbagebetalingsaftale for resten.

Tre andre mænd var ifølge sigtelsen involveret i svindelnummeret.

Manden bekræftede, at han kendte den ene af dem, som han betegnede som sin “daværende ven”. De to andre kendte han ikke, lød det i retten.

En anden sag er angiveligt under opsejling mod disse mænd, og det kom frem, at den tidligere havneansatte er indkaldt til at afgive vidneforklaring.

Forsvarsadvokaten gik efter en ren betinget dom, men det ville dommeren ikke være med til:

– Du skal i fængsel, det kan vi ikke komme udenom med det beløb og de omstændigheder, der er i sagen.

– Det er iskoldt, det du har gjort, lød det fra dommeren efter et kvarters betænkningstid.

Dommen blev øjeblikkeligt anket til landsretten med krav om formildelse.

Det tyske forbundspoliti anholdt torsdag morgen en mand i et tog på vej fra Danmark mod Flensborg i en sag om planer om angreb på jødiske og israelske mål i Tyskland.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt ved indrejse til Tyskland, lyder det. Det fremgår ikke, helt præcist hvor anholdelsen fandt sted.

Ifølge det tyske medie Bild bor den anholdte i den tyske by Oberhausen, som ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Tysk politi mistænker manden, som er libanesisk statsborger, for at have modtaget en riffel, otte pistoler og over 600 patroner fra en anden mand, som blev anholdt i sagen tirsdag.

Det skal være sket i den tyske by Hessen.

Han transporterede det efterfølgende til Berlin, hvor det blev overdraget til en mand, som ifølge politiet blev anholdt 1. oktober i den tyske hovedstad.

Ifølge pressemeddelelsen vurderes det, at handlingen er en del af forberedelserne til, at den militante gruppering Hamas kunne udføre angreb på israelske eller jødiske lokaliteter i Tyskland og Europa.

Onsdag oplyste de tyske anklagere, at dansk og tysk politi samarbejder om sagen.

Det skete, i forbindelse med at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politiet onsdag ransagede en adresse i Københavnsområdet.

Ransagningen kom, efter at tysk politi anholdt en mand med bopæl i Danmark, da han krydsede grænsen fra Tjekkiet til Tyskland tirsdag.

Manden er under kraftig mistanke for at være medlem af Hamas.

PET oplyste onsdag, at yderligere en person er blevet sigtet i Danmark, men at tysk politi ikke har bedt om at få vedkommende udleveret.

Tidligere har der været to anholdelser i Aarhus-området på begæring fra tysk politi, som ifølge myndighederne har drejet sig om mulige planer om angreb på jødiske og israelske lokaliteter i Tyskland.

I den sag har tysk politi dog ikke sagt, at man mistænker, at der er en forbindelse til Hamas.

Derimod har det tidligere været fremme, at tysk politi mener, at en af de anholdte i den sag arbejder for en iransk efterretningstjeneste.