Seneste nyheder

Det amerikanske justitsministerium har tirsdag sagsøgt University of California i Los Angeles (UCLA) på grund af propalæstinensiske demonstrationer, der fandt sted i 2024.

Borgerrettighedsafdelingen under justitsministeriet anklager UCLA for at have tolereret et fjendtligt undervisningsmiljø for jødiske og israelske studerende.

Ifølge justitsministeriet blev jødiske studerende dengang angrebet. De teltlejre, som blev opført på UCLA’s område i 2024, var ifølge ministeriet ulovlige.

Justitsministeriet beskylder universitetet for at have overtrådt en føderal lov, der forbyder diskrimination på baggrund af race, hudfarve eller national oprindelse i programmer eller aktiviteter, der modtager føderal støtte.

Ministeriet anklager UCLA for at have brudt loven “gennem sin bevidste ligegyldighed over for denne udbredte antisemitisme på campus”.

– Universiteter, der overtræder vores lands borgerrettighedslove ved gentagne gange ikke at beskytte jødiske studerende mod antisemitisme, vil blive holdt ansvarlige, siger Bill Essayli, assisterende statsanklager for den centrale føderale retskreds i Californien.

Retssagen er den seneste juridiske handling fra Trump-administrationen i indsatsen mod det, den beskriver som antisemitisme på amerikanske universiteter efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Trump-administrationen sagsøgte tidligere på året det anerkendte universitet Harvard for at have undladt at beskytte jødiske og israelske studerende.

Hamas-angrebet på Israel i 2023, som kostede mere end 1200 mennesker livet, udløste krigen i Gazastriben. Over 72.000 palæstinensere er siden blevet dræbt i krigen.

Hundredvis af studerende i USA og Europa demonstrerede efter krigens udbrud og krævede en våbenhvile. I nogle tilfælde besatte studerende universitetsbygninger.

UCLA’s rektor, Julio Frenk, afviser anklagerne. Han siger, at universitetet har indført en række tiltag for at bekæmpe antisemitisme på campus.

– Lad mig sige det klart: Påstanden om, at UCLA har været passiv over for antisemitisme, er simpelthen forkert, siger Frenk i en erklæring.

Reuters

Den tidligere premierminister Tony Blair, som ved tre britiske valg førte Labour til sejr, opfordrer partiet til at fokusere på politik frem for personligheder.

Det sker i et essay fra den tidligere leder, som er blevet delt tirsdag aften på hjemmesiden for Blairs tænketank, Institute for Global Change.

Teksten kommer, mens Labour forbereder sig på et muligt opgør om lederskabet i partiet, og mens der er voksende tvivl om premierminister Keir Starmers fremtid på posten.

Tony Blair var Storbritanniens leder i et årti fra 1997 til 2007.

– (Enhver fornyelse af Storbritannien, red.) kræver en grundlæggende ny kurs, skriver han.

– Labours eneste valgmæssigt levedygtige strategi er at blive den radikale midte.

Starmer kæmper med rekordlav popularitet i meningsmålinger.

Flere af hans rivaler giver i stigende grad deres bud på, hvordan situationen kan vendes for en regering, der er i modvind, og som har haft svært ved at give vælgerne en klar vision eller en langsigtet plan.

– Regeringens hovedproblem er ikke Keirs personlighed. Eller en manglende evne til at kommunikere “vores resultater”. Eller et behov for at understrege Labours “værdier” mere tydeligt, skriver Tony Blair.

Reuters

Rumfartsvirksomheden SpaceX, som er ejet af milliardæren Elon Musk, har fået tildelt en kontrakt på 2,29 milliarder dollar – svarende til 14,7 milliarder kroner – af det amerikanske militær.

Det oplyser U.S. Space Force, som har tildelt kontrakten, i en pressemeddelelse.

Aftalen går ud på, at SpaceX skal bygge et satellitkommunikationsnetværk, der er designet til at forbinde militære sensorer og våbenplatforme over hele verden.

U.S. Space Force er en gren af det amerikanske forsvar, som blev oprettet i 2019 under Donald Trumps første periode som præsident i USA.

Elon Musk har længe været en støtte for Trump og har arbejdet under hans administration, hvor han stod i spidsen for Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Doge symboliserede Donald Trumps storstilede planer om at reducere det amerikanske regeringsapparats størrelse og udgifter.

Rumfartsvirksomheden Blue Origin, som er ejet af milliardæren Jeff Bezos, har fået tildelt en kontrakt af den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, til en værdi af 188 millioner dollar – svarende til 1,2 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nasa har mulighed for at forlænge eller udvide kontrakten – i så fald vil kontraktens værdi løbe op i 280 millioner dollar, skriver Reuters.

Blue Origin skal levere såkaldte rovere – ubemandede rumkøretøjer – til Månen.

Også virksomhederne Astrolab og Lunar Outpost har fået tildelt kontrakter af Nasa til en værdi af henholdsvis 219 og 220 millioner dollar til at bygge og levere den første fase af såkaldte LTV’er, som er avancerede månekøretøjer.

USA ønsker at sende amerikanere til Månen igen, inden Trumps præsidentperiode udløber i 2028.

I marts annoncerede Nasa planer om at bygge en permanent base på Månen inden 2032 til en pris på 20 milliarder dollar – godt 128 milliarder kroner.

Israelske angreb har kostet 31 mennesker livet i det sydlige Libanon tirsdag.

Det oplyser sundhedsministeriet i Libanon.

Blandt de dræbte er mindst fire børn og tre kvinder, lyder det.

Omkring 40 mennesker er blevet såret, oplyser sundhedsministeriet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrede mandag landets militær til at intensivere angrebene i Libanon, hvor den militante gruppe Hizbollah holder til.

Ifølge Netanyahu skal angrebene knuse Hizbollah, som Netanyahu anklager for at angribe israelske soldater med droner.

Det israelske militær har ifølge libanesiske sikkerhedskilder udført flere end 120 luftangreb mod Libanon tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er dermed et af de mest voldsomme bombeangreb i flere uger.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Iran er allieret med Hizbollah, og efter at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev slået ihjel i de amerikansk-israelske angreb, sendte Hizbollah raketter mod Israel i et hævnangreb.

Det fik Israel til at indlede luftangreb mod Hizbollah på tværs af Libanon.

Flere end 3200 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge Reuters.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er flere hospitaler i den sydlige del af Libanon ligeledes blevet ødelagt eller helt sat ud af drift på grund af israelske angreb, skriver Reuters.

Samtidig melder israelske myndigheder, at 23 israelske soldater er blevet dræbt i samme periode.

I midten af april blev en våbenhvile forhandlet på plads mellem Libanon og Israel. Våbenhvilen er siden blevet forlænget.

Trods våbenhvilen er der fortsat kampe mellem Hizbollah og Israels militær. Ifølge WHO har over 600 personer mistet livet i israelske angreb i Libanon, siden våbenhvilen begyndte.

AFP

Den højreorienterede senator Flávio Bolsonaro, som går efter at blive Brasiliens næste præsident, har tirsdag mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

På det sociale medie X deler Bolsonaro et billede af sig selv og Trump i Det Ovale Værelse.

Det fremgår ikke, hvad mødet drejede sig om.

Flávio Bolsonaro er søn af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, som sidste år blev idømt en længere fængselsstraf for et kupforsøg mod Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva.

Jair Bolsonaro er nær allieret af Trump.

Trump har tidligere beskyldt Brasilien for at fremme en heksejagt mod Jair Bolsonaro.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september sidste år dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre de Moraes, fremgik det af tiltalen mod ham.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

Flávio Bolsonaro går efter at vippe venstreorienterede Lula af pinden ved præsidentvalget til oktober, men højrefløjens håb er på det seneste løbet ind i en politisk krise.

Bolsonaro har ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgt at få et møde i stand med Trump for at give ham et rygstød, da meningsmålingerne ikke går hans vej i øjeblikket.

Krisen i hjemlandet udspringer af, at Bolsonaro har indrømmet, at han bad en fængslet bankmand, der er anklaget for svindel, om penge til at finansiere en film om hans far. Det skriver Reuters.

Ud over mødet med Trump har Flávio Bolsonaro også mødtes med personer tilknyttet Det Republikanske Parti og rådgivere tæt på USA’s udenrigsministerium. Det skriver den brasilianske avis O Globo.

Bolsonaro forventes at blive i Washington D.C. til onsdag og vende tilbage til Brasilien torsdag, skriver mediet.

Når det gælder Bond-spil, er der ingen, der har gjort det bedre.

Sådan skriver det britiske medie The Guardian om det danskproducerede James Bond-spil “007 First Light”.

Udover rosende ord giver The Guardian Bond-spillet 5 ud af 5 stjerner.

“007 First Light” følger James Bond, da han som ung slutter sig til MI6, som er Storbritanniens efterretningstjeneste for operationer og spionage uden for landets grænser.

Onsdag lancerer den danske spiludvikler IO Interactive “007 First Light” til PC, PlayStation 5 og Xbox.

Spillet har været syv år undervejs og kostet 1,3 milliarder kroner at udvikle.

Det længe ventede spil skulle allerede være udkommet, men i december meddelte IO Interactive, at man havde brug for mere tid til at finpudse de sidste detaljer.

Og ud fra anmeldelserne har det vist sig at være et godt træk.

Det canadisk-amerikanske magasin Vice giver nemlig også Bond-spillet 5 ud af 5 stjerner.

– IO Interactive har skabt et spil, der er en kulmination på alle deres bedste mekanikker gennem årene. James Bond er endelig tilbage, og han er bedre, end han har været i flere år, skriver Vice i anmeldelsen.

Også den britiske avis The Independent har anmeldt spillet og giver det 4,5 ud af 5 stjerner.

Anmeldelsen nævner dog mindre problemer med spiloplevelsen.

– Hvordan “007 First Light” præsterer, er det største kritikpunkt, jeg egentlig har.

– Nogle teksturer bliver ikke gengivet særligt godt på tæt hold, selv når kameraet zoomer ind på dem, og de er i fokus under historiemissioner. Det får dem til at se meget pixelerede ud, hvilket forstyrrer indlevelsen, skriver The Independent i anmeldelsen.

Også herhjemme har Gamereactor, der er Nordens største gamingsite, anmeldt spillet.

– Her er en skønhedsfejl eller to, som er svære helt at overse, men i det store hele er spillet alt det, jeg overhovedet turde håbe på, siden det blev annonceret, skriver Gamereactor i en anmeldelse på dets hjemmeside.

“007 First Light” er det første James Bond-spil siden “007 Legends”, der udkom i anledning af filmseriens 50-års jubilæum i 2012, og som floppede stort.

Jannik Sinner var i kontrol fra start til slut, da han tirsdag spillede sig sikkert videre fra første runde af French Open.

Den italienske verdensetter efterlod aldrig for alvor tvivl om kampens udfald mod franske Clement Tabur.

Sinner vandt i tre sæt med cifrene 6-1, 6-3, 6-4 og gik sikkert videre til anden runde på det røde grus.

Den franske wildcardspiller Tabur, der er nummer 171 på verdensranglisten, kæmpede godt og gjorde, hvad han kunne for at give hjemmefansene en underholdende kamp, men han stod aldrig en reel chance.

Den 24-årige italiener lagde allerede presset fra start ved at bryde Taburs første serv.

Den 26-årige franskmand vandt det tredje parti, men mere gav italieneren ikke væk i første sæt, som han vandt overlegent 6-1.

I andet sæt holdt Tabur også lidt stand, men forskellen var stadig for stor, og Sinner tog til sidst sættet 6-3.

Selv om det var et uoverskueligt bjerg at bestige for franskmanden, kæmpede han bravt videre og forlængede underholdningen længere end forventet for tilskuerne på Roland Garros-anlægget i Paris.

Da franskmanden reducerede til 2-3 i tredje sæt, supplerede lægterne endda med stadionklassikeren “Seven Nation Army”.

Men ingen opbakning kunne ændre på, at Tabur ikke skulle stoppe Sinner, som til sidst lukkede tredje sæt 6-4.

Sinner jagter i år sin første triumf i French Open, og hans muligheder er blevet betydeligt bedre, efter at Carlos Alcaraz har meldt afbud med en håndledsskade.

Sidste år tabte Sinner finalen i French Open til netop hans store rival Alcaraz, der har vundet turneringen de seneste to år.

Italieneren jagter sin femte grand slam-titel. I 2024 og 2025 vandt han US Open, Wimbledon og Australian Open to gange.

I næste runde skal han møde argentinske Juan Manuel Cerundolo, der er nummer 56 i verden.

Israels militær har tirsdag udført et nyt luftangreb i Gaza.

Det oplyser Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz i en fælles erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebet er ifølge de to israelske topfolk rettet mod den nye leder af Hamas’ væbnede fløj, Mohammed Odeh, og kommer, efter hans forgænger Izz al-Din al-Haddad blev dræbt i et israelsk angreb den 15. maj.

Det er uvist, om Odeh er blevet ramt i angrebet. Hamas har endnu ikke reageret på meldingen fra Israel om angrebet.

Det er ligeledes uklart, om angrebet tirsdag har forårsaget dræbte og sårede i Gaza.

Haddad er det mest højtstående Hamas-medlem, der er blevet dræbt, siden der i oktober blev indgået en våbenhvile, som skulle stoppe kampene i Gaza.

Han blev den militære leder, efter at den tidligere Hamas-leder i Gaza Mohammed Sinwar blev dræbt af Israel i maj 2025.

Netanyahu og Katz beskrev ham efterfølgende som en person med en vigtig rolle under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Det samme gælder for Mohammed Odeh.

– Odeh var chef for Hamas’ efterretningstjeneste under massakren den 7. oktober og blev for cirka en uge siden udnævnt til efterfølger for Izz al-Din al-Haddad, lyder det i erklæringen fra Netanyahu og Katz.

Hamas og Israel nåede tilbage i oktober frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på den krig, der begyndte i oktober 2023.

Reuters beskriver forhandlingerne om fred i Gaza som værende i et dødvande.

Redningsfolk i Gaza sagde fredag ifølge Reuters, at mindst syv mennesker, herunder tre kvinder og et barn, blev dræbt i luftangreb på en lejlighed og et køretøj i Gaza. Mindst 50 blev såret.

Det står ikke klart, om Haddad var blandt de døde i netop det angreb, men ifølge nyhedsbureauet dpa er der ubekræftede meldinger om, at det var tilfældet.

En mand er i kritisk tilstand efter en lejlighedsbrand i et etagebyggeri i Nørresundby i Nordjylland tirsdag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Vagthavende ved Nordjyllands Politi oplyser, at der stod kraftige flammer fra lejligheden, da de ankom til adressen.

Lejlighedens beboer, en mand, blev fundet ukontaktbar i lejligheden. Han modtog hjerte-lunge-redning og er blevet bragt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.

Ilden er slukket, og brandskaderne er isoleret til den ene lejlighed. Der er dog også påført nogle skader på omkringliggende lejligheder af vand, røg og sod.

Årsagen til branden kendes ikke, og der skal nu laves en brandundersøgelse.

Andre berørte beboere i ejendommen vil blive genhuset.

Cykelrytteren Rebecca Koerner, der er den forsvarende danske mester i enkeltstart, er gravid og venter barn til december.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Fred og ro er forbi, fordi en lille kærlighedsbombe slutter sig til os i december, skriver 25-årige Koerner, der kører for holdet Uno-X.

FC Barcelonas fodboldkvinder siger farvel til en af de største profiler i holdets historie.

Den spanske stjerne Alexia Putellas forlader den catalanske klub efter 14 sæsoner, når hendes kontrakt udløber denne sommer.

Det oplyser Barcelona på sin hjemmeside.

Den 32-årige midtbaneprofil har spillet 507 kampe for den spanske storklub, hvilket er næstflest i klubbens historie, og hun har i alt vundet 38 trofæer med Barcelona.

Hendes triumfer tæller fire Champions League-titler, ti ligatitler, ti Copa de la Reina-titler, seks spanske supercup-titler og otte Copa Catalunya-titler.

Lørdag var den spanske anfører med til at vinde årets Champions League-finale 4-0 over Lyon.

Putellas har vundet Ballon d’Or to gange i 2021 og 2022. I 2023 var hun med til at vinde VM i Australien og New Zealand med det spanske landshold.

Hun kom til Barcelona som 18-årig i 2012 fra Levante og har udviklet sig til en af de bedste kvindelige fodboldspillere i verden.

– Historien om Alexia Putellas er en fortælling om talent, viljestyrke og kærlighed til en spiller, der er blevet meget mere end en fodboldspiller, skriver Barcelona på sin hjemmeside.

Hun siger farvel til klubben ved en ceremoni, der finder sted onsdag på Camp Nou.

– Her får FC Barcelona Femení mulighed for at anerkende arven efter en spiller, der er blevet et forbillede både på og uden for banen, og som har været med til at løfte kvindefodbolden globalt, lyder det fra klubben.

Røveriet mod kunstmuseet Louvre i Paris, hvor fire personer slap afsted med kostbare juveler, bliver filmatiseret.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Filmen skal instrueres af den franske instruktør Romain Gavras og tager inspiration fra bogen “Main basse sur le Louvre”, der er skrevet af tre journalister om hændelsen.

Bogen rammer boghylderne onsdag den 26. maj.

Ifølge det franske forlag Flammarion er filmrettighederne til bogen om røveriet blevet solgt til det franske produktionsfirma Iconoclast.

Filmprojektet skulle ifølge magasinet Le Film Francais være under udvikling.

Der er dog hverken blevet offentliggjort titel eller rolleliste endnu.

Samtidig er rettighederne til at lave en dokumentar om røveriet på Louvre solgt til en britisk producent.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at “alt ser perfekt ud” efter et sundhedstjek.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg er lige blevet færdig med mit seks måneders sundhedstjek ved Walter Reed militærmedicinsk center. Alt ser perfekt ud. Tak til de gode doktorer og personale, skriver han.

Trump omtaler i opslaget på X tirsdagens tjek som halvårligt, selv om Det Hvide Hus tidligere beskrev det som en årlig undersøgelse, skriver AFP.

Trumps seneste planlagte årlige helbredsundersøgelse fandt ifølge nyhedsbureauet sted i april 2025, men den blev efterfulgt af et uanmeldt hospitalsbesøg i oktober samme år, som Det Hvide Hus også beskrev som et årligt helbredstjek.

Det årlige sundhedstjek af den amerikanske præsident er ikke et lovkrav, men er blevet en tradition og noget, som forventes af dagens præsidenter.

Formålet er at skabe gennemsigtighed om præsidentens helbred.

Typisk offentliggøres efterfølgende et resumé af tjekket. Men der har hyppigt været sat spørgsmålstegn ved transparensen i processen, da det ikke er et lovkrav, at præsidenter skal offentliggøre deres sundhedsoplysninger.

Ifølge Reuters er besøget på Walter Reed militærmedicinsk center det tredje på 13 måneder.

Trump fylder 80 år næste måned, og ifølge Reuters fremstiller præsidenten sig ofte mere energisk og i bedre form end sin demokratiske forgænger Joe Biden.

Biden forlod præsidentposten sidste år som 82-årig, efter at flere havde stillet spørgsmål ved hans egnethed til jobbet, og han trak sig som præsidentkandidat under valgkampen.

Særligt sidste år spekulerede flere i Trumps helbred, efter at han ofte blev set med blå mærker på sin højre hånd.

Det Hvide Hus har siden forklaret, at de blå mærker skyldes lægemidlet aspirin, som Trump benytter som en del af sin rutine for at passe på sin sundhed.

Israelske styrker er begyndt at operere uden for den såkaldte gule linje i det sydlige Libanon.

Det siger en embedsmand fra det israelske militær ifølge AFP.

– IDF (Israels militær, red.) opererer målrettet ud over den fremskudte forsvarslinje for at fjerne direkte trusler mod borgerne i staten Israel og IDF-soldater i overensstemmelse med forskrifterne fra den politiske enhed, siger embedsmanden.

Vedkommende ønsker ikke at give specifikke detaljer om israelske soldaters lokation.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyser ligeledes, at landet “udvider sine operationer i Libanon”.

Det siger han i en udtalelse ifølge Reuters.

– Det israelske militær opererer med store styrker i marken og indtager kontrolområder, siger Netanyahu.

Israelske soldater trak sig tilbage til den gule linje som følge af en våbenhvile, som begyndte 17. april.

Den gule linje løber ifølge AFP omkring ti kilometer inde i Libanon.

Linjen er defineret af Israel og stemmer ikke overens med den såkaldte blå linje, som refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.

Benjamin Netanyahu beordrede mandag aften, at landets militær skulle intensivere sine angreb i Libanon.

Ifølge Netanyahu skal angrebene “knuse” Hizbollah, som Netanyahu anklager for at angribe israelske soldater med droner.

Den militante Hizbollah-bevægelse siger tirsdag, at den har angrebet israelske soldater, som rykkede frem mod byen Zawtar al-Sharqiya i det sydlige Libanon. Angrebet skal være sket med eksplosive droner, raketter og artilleri, skriver Reuters.

På trods af en våbenhvile har der været gentagne angreb mellem Israel og Hizbollah i Libanon.

Ifølge libanesiske myndigheder er mere end 3200 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts. Det skriver Reuters.

Samtidig melder Israels militær, at mindst 11 soldater er blevet dræbt af droner siden våbenhvilen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er mindst 608 personer i Libanon blevet dræbt i israelske angreb siden våbenhvilen, skriver Reuters.

Hizbollah har ikke oplyst tal for bevægelsens tab.

Steve Cooper gjorde meget rigtigt i sin tid som cheftræner for Brøndby. Det smittede bare ikke af på spillet og resultaterne.

Sådan opsummerer fodbolddirektør Julius Ohnesorge og bestyrelsesformand Jan Bech Andersen den knap ni måneder lange periode, som fredag fik en ende, da klubben fyrede waliseren.

Under Coopers ledelse endte Brøndby på en fjerdeplads i Superligaen og tabte efterfølgende playoffkampen om en plads i Conference Leagues kvalifikation til FC København. Undervejs løb holdet ind i en stime på 11 kampe i træk uden sejr.

Ohnesorge vil dog ikke kalde ansættelsen for en fejl.

– Hvis man kigger tilbage på fortiden, kan man altid sige, at noget fungerede eller ikke fungerede. Jeg synes, man skal vurdere beslutningen ud fra det tidspunkt, hvor den blev taget. Det er meget vigtigt.

– På det tidspunkt forstod jeg den retning, klubben var på vej i, og intentionen bag at hente Steve ind. Jeg synes også, at Steve i sin periode her har bidraget med mange ting til denne klub, som også er værdifulde for os at tage med videre fremadrettet. Så jeg vil ikke kalde det en forkert beslutning.

– Man ved aldrig, hvordan det hele udspiller sig, før man har gjort det, siger han.

Heller ikke bestyrelsesformand Jan Bech Andersen betragter det som en fejl, at Cooper blev hentet ind med erfaring fra klubber som Leicester og Nottingham Forest.

– Det er nemt at sige: “Hvorfor fyrede I ham så efter ni måneder?”. Men der var heller ikke nogen af jer, der ikke syntes, det var en god idé at ansætte en Premier League-træner. Det var ret imponerende, kunne jeg læse mig til, siger han til de fremmødte journalister på Brøndby Stadion.

– Vi troede, håbede og var fortrøstningsfulde omkring, at han kunne flytte klubben til næste niveau. Det har han også gjort på mange parametre. Både på faciliteterne og hvad der skal til i en “high performance”-kultur i en superligatrup, siger klubformanden.

Derfor kalder det også på selvrefleksion hos Jan Bech Andersen og resten af klubben, at udbyttet på banen ikke var større.

En af overvejelserne går på, om der har været for meget gang i svingdøren på spillersiden.

– Vi bliver også nødt til at gå tilbage til sommerens transfervindue i 2025. Solgte vi for mange spillere? Solgte vi for mange mål og assists? Gjorde vi det lettere for Frederik Birk og siden Steve Cooper?

– Tog vi for mange ind i vinter på samme tid? Det gjorde vi måske. Vi giver ikke Steve Cooper al skylden. Vi tænker også på, om vi spændte buen for hårdt, siger bestyrelsesformanden.

Jan Bech Andersen roser samtidig waliseren for at bruge mange af de unge spillere og peger på, at den tendens skal fortsætte.

– Vi har brugt mange penge på Masterclass og vil også øge budgettet på det. Vi vil sørge for, at de har en vej ind til førsteholdet, siger han.

Katastrofen blev afværget, men rigtig godt blev det aldrig, og man var slet ikke i nærheden af niveauet fra sidste år.

For de danske ishockeyspillere blev VM i Schweiz en turnering på det jævne. Den sluttede tirsdag eftermiddag med et overtidsnederlag til Norge og en samlet 12.-plads.

– Med tanke på, at vi nåede semifinalen sidste år, så havde vi håbet på mere. Men efter omstændighederne var det okay. Det var godkendt, og måske skal vi også vænne os til, at der skal nye ansigter ind på holdet, siger kaptajn Jesper Jensen Aabo.

Det lykkedes at holde nedrykningsspøgelset på afstand i kampene mod Slovenien og Italien. Og dermed er Danmark klar til endnu en sæson i det fineste VM-selskab.

Men det blev også til fem nederlag i syv kampe og et par rigtig dårlige præstationer undervejs.

– Vi spillede ikke godt nok, ganske enkelt. Vi fortjener ikke flere point, end vi har fået. Men da vi stod med pistolen for panden, så vandt vi de kampe, der skulle til, det kræver også hår på brystet, siger Aabo.

Forwarden Nick Olesen er tilfreds med den indstilling, holdet viste i den afsluttende kamp mod Norge.

Rivalopgøret blev som så ofte før præget af tumult og masser af udvisninger.

– Det blev lidt noget bissehockey, men man er altid klar og parat, når man møder nordmændene, og det er de også. Jeg tror, det var rimeligt underholdende at se på, siger Nick Olesen.

Nordjyden roser de mange nye på holdet ved VM. Hele otte spillere fik debut i det skrappe selskab, og det kan være en god investering i fremtiden, mener han.

– Mange har nu overstået deres første VM og har mærket, hvordan det er. Jeg tror kun, de bliver bedre fremover, når de får mere rutine og selvtillid.

– Vi har mange dygtige spillere, der kommer nedefra, så jeg er slet ikke urolig for årene, der kommer, siger Nick Olesen.

Mere kritisk over for præstationen er Alexander True. Han mener ikke, at det danske hold på noget tidspunkt ved VM spillede, som man kunne håbe og forvente.

– Hverken i dag (tirsdag, red.) eller i resten af VM ramte vi et niveau, der var godt nok.

– Vi har ikke haft særlig meget kvalitet med pucken. Vi kom sjældent rent igennem midtzonen, lagde for mange pucke til icing og fandt ikke hinanden i gode positioner. Vi gjorde det svært for hinanden, siger True.

Knap 50 lande i FN fordømmer i en fælles erklæring en russisk advarsel til udenlandske diplomater i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi fordømmer de nylige trusler fra Rusland mod diplomatiske institutioner og ambassader i Kyiv. Det er noget, som vi ikke kan acceptere, lyder det i erklæringen, som blev fremlagt af Ukraines FN-repræsentant.

Meldingen kommer, dagen efter at Rusland opfordrede udenlandske borgere og diplomater til at forlade Ukraines hovedstad, Kyiv, forud for nye angreb mod byen.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, opfordrede ligeledes sin amerikanske kollega, Marco Rubio, til at evakuere diplomater fra den amerikanske ambassade i Kyiv.

Det foregik over en telefonsamtale, oplyste det russiske udenrigsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

Ruslands advarsel har fået flere lande, herunder Norge, Holland og Tyskland, til at indkalde russiske ambassadører i landene.

Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, understregede mandag ifølge NTB, at norsk personale ikke vil følge opfordringen fra Rusland.

Adspurgt om Ruslands opfordring til udenlandske diplomater og tilstedeværelsen af danske diplomater i Kyiv, oplyser Udenrigsministeriet, at ministeriet “ikke kommenterer på konkrete sikkerhedstiltag, men følger situationen tæt og tager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger”.

Talspersonen for EU’s udenrigstjeneste, Anitta Hipper, kalder tirsdag meldingen fra Rusland en “uacceptabel eskalering”.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, udtrykker ligeledes bekymring over udsigten til “vedvarende og systematiske angreb mod ukrainske forsvarsvirksomheder i Kyiv samt mod beslutningscentre og kommandoposter i Kyiv”.

Han tilføjer, at meldingen fra Rusland kommer efter meldinger om et ukrainsk droneangreb på et kollegium i den ukrainske by Starobilsk, som i øjeblikket er under russisk kontrol.

– Vi fordømmer angrebet på skolen, ligesom vi fordømmer angreb på civile og civil infrastruktur, hvor end det sker, siger han ifølge Reuters til FN’s Sikkerhedsråd og tilføjer:

– Nu mere end nogensinde er det afgørende at undgå enhver optrapning af en konflikt, der allerede har haft katastrofale konsekvenser for civile, og som risikerer at gøre udsigten til fred endnu mere fjern.

Jonas Vingegaard tog endnu et stort skridt mod den samlede sejr i årets Giro d’Italia, efter at han tirsdag vandt sin fjerde etape i den italienske grand tour.

Den danske Visma-stjerne havde allerede på forhånd sat sig som mål at vinde den korte, men hårde 16. etape, og på den sidste stejle Cari-stigning gjorde han arbejdet færdigt.

Vingegaards holdkammerater satte først et tempo, som nærmest ingen af konkurrenterne kunne følge, og med 6,5 kilometer til toppen satte han konkurrenterne til vægs med et afgørende angreb.

Igen i årets Giro kørte danskeren helt alene over målstregen.

Dermed udbyggede danskeren også føringen i klassementet og øgede sin allerede store favoritværdighed til at slutte med den lyserøde førertrøje på den 21. og sidste etape i Rom.

Etapen udviklede sig generelt rigtig godt for Visma, som fik hjælp fra flere af de andre hold, der tidligt på etapen holdt snor i de udbrud, der forsøgte at slippe væk.

Einer Rubio (Movistar) og Chris Harper (Q36.5) var de eneste to ryttere, der nåede næsten frem til den sidste stigning med et intakt udbrud.

Harper angreb og kørte fra Rubio, men der var ikke nok styrke i front til at holde Visma på afstand.

Med ti kilometer til mål blev Harper hentet, og Vingegaards holdkammerater initierede et tog, der nedbrød den ene konkurrent efter den anden.

Da Vingegaard endelig tog sagen i egen hånd, var der ingen, der kunne følge med. Felix Gall (Decathlon) prøvede i et øjeblik, men måtte hurtigt se sig overmatchet.

Ingen var i nærheden af danskeren, som kørte alene i mål til endnu en triumf i årets Giro.

Den 29-årige Vingegaard er godt på vej mod et historisk hattrick med en sejr i den grand tour, han stadig mangler i samlingen.

De to andre er Tour de France og Vuelta a España. Vingegaard har vundet Touren to gange og Vueltaen én gang.

Tirsdag er den varmeste majdag, der nogensinde er målt i Storbritannien.

Nær London nåede temperaturen op på hele 35 graders varme.

Det melder Storbritanniens nationale meteorologiske institut, Met Office, ifølge AFP.

Temperaturen slår rekorden fra mandag, hvor der blev målt 34,8 graders varme i det sydvestlige London.

Det er varm luft fra Nordafrika, der står bag de høje temperaturer, som normalt først ses midt på sommeren.

Før mandag lød rekorden for maj på 32,8 grader ifølge Met Office.

Den blev opnået i 1922 og igen i 1944.

Forskere siger, at menneskeskabte klimaforandringer gør ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke og oversvømmelser mere intense. Det fører til, at temperaturrekorder oftere bliver slået.

Met Office oplyser, at når nye nationale temperaturrekorder måles, bliver udstyret og målestedet nøje undersøgt, før man træffer en beslutning om officielt at optage målingen i de meteorologiske rekordbøger.

Hvis majrekorden bliver officielt godkendt, betyder det ifølge Met Office, at mere end halvdelen af Storbritanniens månedlige varmerekorder er sat siden 2003.

Chefmeteorolog hos Met Office, Dan Suri, siger, at temperaturerne er usædvanlige for Storbritannien.

– Vi har nu foreløbigt slået temperaturrekorden for både foråret og maj.

– Både maksimum- og minimumstemperaturerne er nået niveauer, som ikke tidligere er registreret på denne tid af året, siger Dan Suri.

Den britiske klimakomité, Climate Change Committee, advarede i sidste uge om, at Storbritannien er bygget til et klima, som ikke længere eksisterer.

Komitéen opfordrer til bedre tilpasning af blandt andet boliger, sundhedsvæsen og anden infrastruktur til et varmere klima.

I 2022 steg temperaturerne i Storbritannien for første gang nogensinde til over 40 grader.

AFP

Kong Frederik har besøgt sin mor, dronning Margrethe, på Rigshospitalet i København tirsdag eftermiddag.

Det bekræfter kongehuset over for Ritzau.

Kongehuset har ikke yderligere oplysninger angående dronningens indlæggelse.

Kongehuset oplyste mandag, at dronning Margrethe var blevet indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen forårsaget af et tidligere fald.

Hendes svigerdatter, dronning Mary, sagde samme dag til den fremmødte presse under afviklingen af motionsløbet Royal Run, at dronning Margrethe havde fået foretaget et mindre indgreb.

Af kongehusets pressemeddelelse om dronning Margrethes indlæggelse mandag lød det, at hun havde det godt efter omstændighederne.

Det er forventningen, at hun vil være indlagt “i en række dage”.

Det er en uge siden, at den 86-årige dronning blev udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse grundet hjertekrampe og en efterfølgende ballonudvidelse af kranspulsåren.

Kong Frederik – som tirsdag fylder 58 år – sagde under mandagens Royal Run, at han forventede at besøge dronning Margrethe, “når lejligheden byder sig”.

– Måske endda i morgen eftermiddag, sagde han og kaldte sin mor “rimelig sej”.

Dronning Margrethe var i september 2024 indlagt efter et fald på Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Hun var sygemeldt i en længere periode og skulle bære en stiv halskrave og have venstre hånd i gips.

Kongehuset har ikke oplyst, om det er faldet i 2024, som har forårsaget blodansamlingen.