Seneste nyheder

Den tyske mediekoncern Axel Springer har offentliggjort en aftale om at købe Telegraph Media Group (TMG), som blandt andet ejer avisen The Daily Telegraph.

Det oplyser Axel Springer fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

– At blive ejer af denne institution i britisk kvalitetsjournalistik er et privilegie og et ansvar, siger Mathias Döpfner, som er topchef for Axel Springer.

Aftalen løber op i omkring fem milliarder kroner.

TMG blev allerede sat til salg i 2023, og der blev i 2025 indgået en aftale om, at den britiske mediekoncern Daily Mail and General Trust skulle købe Telegraph Media Group.

Men regeringen krævede en undersøgelse af opkøbet med fokus på konkurrencehensyn og offentlighedens interesser.

Axel Springer, der ejer blandt andet medierne Politico, Bild, Welt og Business Insider, har også tidligere forsøgt at købe The Daily Telegraph, siger Springers topchef.

– For mere end 20 år siden forsøgte vi at opkøbe The Telegraph, men det lykkedes ikke. Nu går vores drøm i opfyldelse, siger Döpfner ifølge BBC.

The Daily Telegraph, der har en konservativ profil og i årtier har spillet en stor rolle i det britiske mediebillede, blev grundlagt i 1855.

Den er af nogle blevet kaldt “The Torygraph”. De britiske konservative går også under navnet “The Tories”.

Tidligere har investeringsfonden Redbird IMI budt på The Telegraph. Det førte til debat om fremmede landes ejerandele i medier, da fonden er støttet af De Forenede Arabiske Emirater.

Seniorpensionen og Arne-pensionen skal “sammentænkes”, og der skal laves en ny, samlet ordning for nedslidte, der skal baseres på visitation.

Den nye ordning skal erstatte Arne- og seniorpensionen.

Det mener Moderaterne, der fredag har fremlagt et pensionsudspil.

Ydelsen skal afhænge af arbejdsevne, understreger formand Lars Løkke Rasmussen (M).

– Har du nul arbejdsevne, skal du have en stor ydelse. Kan man arbejde mere, får man en lavere ydelse, siger han.

Lars Løkke Rasmussen kommer ikke med noget konkret tal på, hvor stor ydelsen skal være.

Han understreger, at man ikke vil fjerne muligheden for tidlig tilbagetrækning.

– Vi ønsker bare, at det skal hvile på en vurdering af det enkelte menneskes situation, siger han.

I dag er seniorpension baseret på visitation. Man kan få tilkendt ydelsen, hvis man har en varigt nedsat arbejdsevne.

Arne-pensionen er baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Moderaterne foreslår desuden at indføre en ordning for deltidspension.

Ordningen betyder, at det skal være muligt at gå på deltidspension tre år før, man rammer folkepensionsalderen.

I de tre år vil man få en mindre ydelse uden modregning, som er tiltænkt som en “trappe” op til folkepensionen, lyder det fra Moderaterne.

Ydelsen vil stige hvert år op til folkepensionsalderen.

Ved pressemødet fremhæver Lars Løkke Rasmussen (M), at man ikke vil pille ved den automatiske stigning i pensionsalderen, som andre partier har foreslået.

– Hvis man piller ved velfærdsaftalen, så piller man ved vores økonomiske holdbarhed. Så får fremtidige generationer sværere ved at få tingene til at hænge sammen, siger han.

Moderaterne vil også afsætte en milliard kroner til en såkaldt sporskiftefond, der skal gøre det nemmere at skifte spor i sit arbejdsliv.

Slutteligt vil man gøre det muligt at sætte ens ratepension på pause. Det er ikke muligt i dag.

Også Socialdemokratiet og De Radikale har fremlagt pensionsudspil i løbet af valgkampen.

Socialdemokraterne vil udvide adgangen til og forbedre Arne-pensionen, mens man vil sænke den automatiske stigning i pensionsalderen efter 2045.

De Radikale foreslår, at man skal kunne vælge at få udbetalt folkepensionens grundydelse op til tre år før den fastsatte pensionsalder.

Partiet mener desuden, at Arne-pensionen og efterlønnen skal afskaffes.

50 kampfly fra det israelske luftvåben har fredag angrebet den afdøde iranske leder Ali Khameneis underjordiske bunker i Irans hovedstad, Teheran.

Det skriver militæret på beskedtjenesten Telegram.

Bunkeren var ifølge det israelske militær blandt de vigtigste militære kommandocentraler for iranske topfolk.

Den var ifølge israelsk militær tiltænkt at blive brugt af Ali Khamenei som en sikker kommandocentral i nødsituationer.

Oplysningerne fra Israel er ikke uafhængigt bekræftet.

Den israelske hær siger, at det underjordiske bunkerkompleks strakte sig over “adskillige veje i hjertet af Teheran”.

Både i Teheran i Iran og Beirut i Libanon er de israelske angreb fortsat fredag.

Imens har man også inde i Israel kunnet høre lyden af eksplosioner fra det israelske luftforsvar, der reagerer på iransk beskydning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ayatollah Ali Khamenei blev dræbt lørdag på førstedagen af de israelsk-amerikanske angreb på Iran.

Instruktøren bag “Ringenes Herre”, Peter Jackson, modtager Den Gyldne Ærespalme (Honorary Palme d’or) ved Filmfestivalen i Cannes.

Det annoncerede filmfestivalen torsdag i en pressemeddelelse.

– At blive hædret med Den Gyldne Ærespalme i Cannes er et af de største privilegier i min karriere, fortæller Peter Jackson.

Peter Jackson har ud over at instruere “Ringenes Herre”-trilogien, også instrueret trilogien i filmserien “Hobitten”, som er i samme fantasyunivers, som Jacksons oscarvindende filmatisering af “Ringenes Herre”.

Præsidenten for Filmfestivalen i Cannes, Iris Knobloch, er begejstret for overrækkelsen af æresprisen.

– I sit 79. år byder festivalen velkommen til og takker en filmskaber med grænseløs kreativitet, som har bragt prestige til den heroiske fantasy-genre.

Den første film i “Ringenes Herre”-trilogien udkom i 2001.

Den islandske regering ønsker 29. august at afholde en folkeafstemning om at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det siger Islands udenrigsminister, Katrin Gunnarsdottir, ifølge RUV fredag.

Der skal først være en folkeafstemning om, hvorvidt forhandlinger skal fortsættes.

Herefter skal der så stemmes om den aftale, Island eventuelt når frem til med EU.

Den islandske regering har sendt forslaget om en folkeafstemning til det islandske parlament, Altinget, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrum-venstre-partier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

USA’s toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland har flyttet spørgsmålet om EU-medlemskab højere på dagsordenen i det nordatlantiske land med de danske forbindelser.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Under et møde i februar med Polens premierminister, Donald Tusk, sagde Islands socialdemokratiske statsminister, Kristrun Frostadottir, at det er vigtigt, at EU har respekt for Islands arktiske identitet og “levemåde samt den måde, vi bruger vores ressourcer på”.

En EU-afstemning har været på tapetet i Island et godt stykke tid, da det har været et erklæret mål for regeringen at afholde en sådan inden 2027.

Nylige meningsmålinger peger i retning af et flertal til ja-siden.

– Island er allerede en stærk og strategisk partner, siger EU-kommissær for udvidelse Marta Kos til nyhedsbureauet AFP.

– I en verden med konkurrerende indflydelses-sfærer tilbyder EU-medlemskab en forankring i en blok, der er baseret på værdier, velstand og sikkerhed, siger hun.

Island har et befolkningstal på omkring 400.000.

En 77-årig kvinde blev fredag formiddag påkørt i krydset mellem Århusvej og Vestre Skovvej i Grenaa.

Det oplyser Østjyllands Politi på Politi Update.

– En påkørt kvinde er blevet fløjet med lægehelikopter til hospitalet i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet om episoden, skriver politiet.

Påkørslen fandt sted fredag klokken 10.47, og klokken 13.05 blev en 29-årig mand anholdt på Lyngdalvej i Grenaa.

Ifølge politiets oplysninger kom manden kørende i en bil, da han påkørte den kvindelige fodgænger og efterfølgende flygtede fra stedet.

De nærmere omstændigheder omkring episoden er endnu ikke klarlagt, skriver politiet. Det oplyses ikke, hvad manden sigtes for.

Politiet oplyste klokken 12, at Århusvej er lukket for gennemkørsel, hvorfor bilister skal foretage omkørsel ad Vestre Skovvej til Skovbrynet og videre ad Skovhegnet og ud på Århusvej.

Tidshorisonten for lukningen er ukendt.

Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør, som skal være med til at klarlægge forløbet op til påkørslen.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, betegner krisen i Mellemøsten som en større humanitær nødsituation.

Det siger UNHCR’s chef for nødoperationer, Ayaki Ito, ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde fredag.

– UNHCR har erklæret den eskalerende krise i Mellemøsten for at være en større humanitær nødsituation, der kræver en øjeblikkelig respons på tværs af regionen, siger Ito.

Tæt på 100.000 mennesker er blevet fordrevet i Libanon, vurderer organisationen.

Samtidig er titusindvis af syriske flygtninge flygtet tilbage over grænsen til Syrien, anslås det.

Estimaterne over antallet af fordrevne ligger formentlig under det faktiske antal, siger Ito videre.

Inde i Iran er omkring 100.000 mennesker blevet fordrevet i løbet af konfliktens første dage, lyder det fra Ito.

Han siger, at ansatte fra FN’s Flygtningeorganisation dagligt får hundredvis af opkald fra iranere, som ønsker hjælp.

UNHCR-udmeldingen kommer, efter at Israel har indledt nye og omfattende angreb i det sydlige Libanon og i de sydlige forstæder til Beirut.

Inden angrebene har Israels militær udsendt omfattende evakueringsordrer.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de amerikanske og israelske angreb.

Mandag blev også Libanon en del af konflikten, da den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah sendte missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det skete som hævn for det israelsk-amerikanske angreb på Iran og drabet på Khamenei.

Siden har der været gensidige angreb.

Danskere opfordres til at forlade Libanon.

– Rejs ud nu, mens det er muligt. Der gennemføres en række luftangreb flere steder i Libanon, herunder i Beirut.

– Der er stor risiko for yderligere eskalation i kamphandlingerne, skriver udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Reuters

Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge, om der er asbest i dansk legesand.

Det fortæller kontorchef Kim Holm Boesen, Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Der er indkøbt ti eksemplarer af legesand, som lige nu bliver analyseret.

Undersøgelserne er sat i gang, efter at Miljøstyrelsen har modtaget advarsler om fund af lave koncentrationer af asbest i legesand i flere lande.

Det drejer sig om Storbritannien, Belgien, Holland, Finland og Australien. De berørte produkter er blevet trukket tilbage.

Stoffet er kræftfremkaldende ved indånding og har i mange år været forbudt i legetøj ved et indhold over 0,1 procent.

– Der er ikke konstateret asbest i legesand i Danmark. Kontrollen er iværksat som en forebyggende foranstaltning, efter at myndigheder i flere lande har fundet lave koncentrationer af asbest i konkrete partier af legesand, oplyser Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har endnu ikke fået analyseresultaterne og kan derfor ikke oplyse, hvor store eller små mængder asbest der er i de indkøbte stikprøver.

Analysen er både af legesand og sand, der anvendes i andre legetøjsprodukter.

Det vides endnu ikke, hvornår der vil være færdige analyseresultater, fortæller Kim Holm Boesen.

Asbest er et naturligt mineral, som kan være i visse råmaterialer, hvis råmaterialet ikke er tilstrækkeligt kontrolleret.

Der kan være forskelle mellem sandminer, og dets indhold af asbest. Indholdet af asbest i minerne kan variere inden for den samme mine, afhængigt af hvilket lag eller område sandet er udvundet fra.

Miljøstyrelsen råder forældre til at købe legesand hos danske eller europæiske forhandlere.

Forhandlere kan give oplysninger om producenten, hvordan produktets kvalitet er sikret, og om det er testet for asbest.

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere til at forlade Libanon hurtigst muligt.

Det fremgår af rejsevejledningen på ministeriets hjemmeside.

– Rejs ud nu, mens det er muligt. Der gennemføres en række luftangreb flere steder i Libanon, herunder i Beirut.

– Der er stor risiko for yderligere eskalation i kamphandlingerne, skriver ministeriet.

Opfordringen kommer i kølvandet på, at der endnu en gang er udbrudt konflikt i Mellemøsten.

Lørdag indledte USA og Israel en række angreb mod Iran. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

Israel har siden udført flere luftangreb mod forskellige dele af Libanon, efter at militante grupper, der støtter Iran, begyndte at affyre raketter og droner mod landet.

Det israelske militær har ifølge det danske ministerium udstedt en omfattende evakueringsordre for folk i Libanon.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium er 123 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon siden mandag.

Det danske udenrigsministerium vurderer, at udviklingen i de mellemøstlige uroligheder er uforudsigelig.

– Fortsat ophold i Libanon kan være med alvorlig risiko for egen sikkerhed, lyder det.

Torsdag fremgik det af rejsevejledningen, at der fortsat var muligheder for at forlade Libanon med kommercielle fly.

I den forbindelse lød opfordringen fra de danske myndigheder, at man ikke skulle vente på en afgang direkte til Danmark, men at man skulle benytte de muligheder, der måtte opstå.

10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på danskerlisten for Mellemøsten.

Det er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Det faktiske antal af danskere i regionen kan være højere eller lavere, da det er frivilligt at tilmelde sig listen.

Personerne på listen fordeler sig blandt andet på landene De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran, Israel og Libanon.

Omkring 800 personer har tilkendegivet ønske om at få en plads om bord på det særfly, som Udenrigsministeriet har planlagt, skal fragte strandede danskere hjem fra Mellemøsten.

Der er plads til 200 personer på flyet.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR fredag formiddag og kalder interessen for at få en plads på særflyet for “overvældende”.

– Det er først til mølle. Derfor gør vi også det, at vi følger op og spørger, om der fortsat vil være en interesse hos de andre, siger han til mediet og fortsætter:

– Når jeg siger det på den måde, så er det, fordi der heldigvis nu er flere og flere kommercielle flyvninger ud af Emiraterne.

Lars Løkke oplyser, at en eventuel anden flyvning kan laves efter weekenden.

Udenrigsministeriet oplyste torsdag, at de danske myndigheder har indgået en aftale med et flyselskab om at skaffe fly til et antal strandede danskere, der forventeligt kan flyve hjem fra en lufthavn i Emiraterne søndag.

Løkke omtalte initiativet som “assisteret hjemrejse”. Billetten koster omkring 10.500 kroner. Børn under to år kan flyve med gratis.

Butikskæden Imerco omsatte i 2025 for 1,8 milliarder kroner, hvilket er rekordhøjt.

Det skriver kæden, der sælger køkkenudstyr og boligtilbehør, i en pressemeddelelse fredag.

Omsætningen er blevet øget med 122 millioner kroner fra året før, og det er tredje år i træk med rekord.

Væksten er drevet af fremgang i salget i både fysiske butikker og gennem de digitale salgskanaler.

Imercos administrerende direktør, Frederik Brønnum, siger i meddelelsen, at man allerede fra begyndelsen af 2025 fik sat kursen mod rekord.

– I 11 ud af årets 12 måneder leverede vi rekordomsætning. Det vidner om en stærk organisation og stor opbakning fra vores kunder, siger han.

– Vi leverer både vækst og forbedret indtjening i et marked præget af forandring. Vores forretningsmodel og evne til at eksekvere – både digitalt og i butikkerne – står stærkt.

Den digitale omsætning udgør en stadig større andel af den samlede omsætning. I 2024 lød andelen på 32 procent, mens den sidste år var vokset til 34 procent.

I pressemeddelelsen løftes sløret også for en større del af de øvrige regnskabstal for 2025.

Overskuddet før skat endte således på 68 millioner kroner. Det er en stigning på 58 procent.

Selv om den digitale del af forretningen er blevet vigtig for Imerco, så fokuserer kæden stadig på at udvide sin tilstedeværelse i gadebilledet.

Imerco, der er et akronym for “Isenkræmmernes Merkantile Cooperation”, blev stiftet for 98 år siden af 28 isenkræmmere.

De ville etablere et indkøbssamarbejde for at sikre billigere varer til de danske forbrugere.

Kæden er i dag ejet af den danske ejendomsmilliardær Mikael Goldschmidt gennem investeringsselskabet M. Goldschmidt Capital.

Der findes 165 butikker fordelt rundtom i Danmark.

Ukraine beskylder fredag Ungarn for at have taget syv medarbejdere i en statslig ukrainsk bank som “gidsler”.

De syv personer var på vej fra Østrig til Ukraine via Ungarn, da de blev tilbageholdt, siger den ukrainske udenrigsminister, Andrij Sybiha.

Ifølge Ukraine transporterede de guld og kontanter for over 500 millioner kroner.

– Vi taler i praksis om, at Ungarn tager gidsler og stjæler penge, skriver Andrij Sybiha på det sociale medie X.

Ungarske skattemyndigheder siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at anholdelserne omhandler “hvidvask”.

Ifølge Sybiha har Ukraine sendt en officiel meddelelse til Ungarn og krævet, at de bankansatte løslades.

De syv anholdte vil ifølge en talsperson for den ungarske regering blive udvist af landet, men det står ikke umiddelbart klart, hvad der vil ske med pengene.

De anholdte kommer fra den statslige Oschadbank, som oplyser, at de bankansatte var i besiddelse af 35 millioner euro, 40 millioner dollar og 9 kilo guld, da de blev anholdt.

Deres køretøjer befinder sig i nærheden af en bygning tilhørende ungarske sikkerhedstjenester i Budapest, viser et GPS-signal ifølge banken.

Oschadbank oplyser, at værditransporten fandt sted i overensstemmelse med en international aftale med østrigske Raiffeisen Bank. Ifølge banken blev transport- og toldregler overholdt.

Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, siger, at Ungarn ønsker svar på flere spørgsmål fra Ukraine i sagen. Det gælder blandt andet, om pengene skulle bruges i Ungarn eller komme nogen i Ungarn til gavn.

Imens opfordrer Ukraines udenrigsministerium ukrainere til ikke at rejse gennem Ungarn, da Ukraine ikke kan garantere for deres sikkerhed, hedder det.

Forholdet mellem Ungarn og Ukraine er i forvejen anspændt.

Ungarn og Slovakiet beskylder Ukraine for at forsinke en genoptagelse af russisk olieforsyning via Druzjba-rørledningen, som er beskadiget.

De to lande er på grund af EU-sanktioner de eneste i EU, der fortsat importerer russisk olie.

Reuters

Kolding bliver værtsby for næste års danske melodigrandprix og for børnenes ditto, MGP.

Det afslører DR i en pressemeddelelse fredag.

Begge konkurrencer holdes i Sydbank Arena i samarbejde med Kolding Venue.

– Kolding viser et forbilledligt engagement og en lyst til at løfte grandprixtraditionen i fællesskab, siger DR’s grandprixboss, Erik Struve Hansen, i pressemeddelelsen.

– Det betyder meget for os i DR, når en by ikke blot stiller rammerne til rådighed, men også vil skabe et levende, lokalt ejerskab omkring både Dansk Melodi Grand Prix og MGP.

Det bliver tredje år i træk, at det danske melodigrandprix og børnenes grandprix afholdes i Jylland. Men det er første gang, at Kolding bliver vært for konkurrencen.

Byens borgmester, Jakob Ville (V), kalder det en “kæmpe anerkendelse”, at grandprixerne kommer til Kolding.

– Musik kan noget helt særligt: Den skaber fællesskab, glæde og nærvær. Det er værdier, vi i Kolding Kommune står på mål for, siger han i pressemeddelelsen.

– Det her er en begivenhed, vi vil løfte i fællesskab med borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv.

Med lokale arrangementer, fællesskabsinitiativer og en kommende pulje til grandprixprojekter er det ambitionen, at hele kommunen kan tage del i fejringen, lyder det.

DR oplyser, at programmet for aktiviteter og lokale arrangementer offentliggøres løbende.

Årets melodigrandprix blev afholdt i Arena Nord i Frederikshavn.

Her vandt Søren Torpegaard Lund konkurrencen med nummeret “Før vi går hjem”, som han skal repræsentere Danmark med til det internationale melodigrandprix, Eurovision, der afholdes i Østrig til maj.

Dansk Melodi Grand Prix 2027 bliver afholdt 13. februar, mens børnenes melodigrandprix, MGP, afholdes ugen efter.

Østjyllands Politi har videoovervågning fra stedet, hvor en 19-årig mand onsdag aften blev skubbet ned på skinnerne ved letbanestationen i den østjyske by Mørke.

Derfor gentager politiet en opfordring til gerningsmanden. Meld dig selv, lyder det.

– Politiet er i besiddelse af videoovervågning fra stedet og opfordrer derfor stadig den mistænkte til at melde sig selv, før det bliver nødvendigt med en offentlig efterlysning, skriver politiet fredag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det var onsdag aften kort før klokken 19.26, at den 19-årige mand blev skubbet i ryggen, så han faldt ned på togskinnerne, mens letbanetoget var på vej ind på perronen.

Den unge mand nåede selv at komme op på perronen igen og kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Gerningspersonen flygtede fra stedet, inden politiet kom frem. Personen flygtede i vestgående retning mod Ebeltoftvej og efterfølgende via Parkvej.

Politiet efterforsker sagen som drabsforsøg og kaldte torsdag sagen “meget alvorlig”.

– Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, sagde politiinspektør Anders Uhrskov torsdag.

Politiet har ikke umiddelbart modtaget anmeldelser om lignende episoder og kalder hændelsen onsdag aften for “umiddelbart et engangstilfælde”.

Men politikredsen er opmærksom på, at sagen kan medføre en del utryghed i området. Politiet er derfor i tæt dialog med flere øvrige relevante myndigheder på Djursland.

Desuden var politi og andre myndigheder torsdag aften til stede på letbanestationen i Mørke, hvor det var muligt for borgere at dele bekymringer eller komme med oplysninger i sagen.

Politiet fortalte også torsdag, at det gerne vil høre fra vidner med relevante oplysninger til sagen.

Det danske medicinalselskab Zealand Pharma styrtdykker på børsen efter at have offentliggjort nye data for vægttabshåbet Petrilintid.

Klokken 10 er selskabets aktie nede med 30 procent.

Resultaterne af et fase 2-studie, som blev offentliggjort torsdag aften, viste et vægttab på op til 10,7 procent af kropsvægten efter 42 uger.

Ifølge mediet MarketWire var det ventet, at vægttabet skulle have været på mellem 13 og 15 procent.

Selskabets administrerende direktør, Adam Steensberg, har efterfølgende erkendt, at hans forventninger var højere. Men han er fortrøstningsfuld.

– Havde vi forventet at se et eller to procentpoint større vægttab i studiet? Ja. Ændrer det noget grundlæggende for os? Nej, sagde han ifølge MarketWire.

Direktøren er tilfreds med, at der er blevet rapporteret om en meget lav forekomst af kendte bivirkninger som svimmelhed, kvalme, opkast og diarré.

I fase 2-studier testes et lægemiddel i en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en endnu større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger. Denne fase kaldes fase 3.

Efter vellykkede fase 3-studier kan man søge om at få godkendt et lægemiddel til salg.

Hvis fase 3-studiet af Petrilintid designes optimalt, er der en chance for, at resultaterne bliver bedre.

Det påpeger Per Hansen, der er investeringsøkonom, i en skriftlig kommentar.

– Investorerne fokuserer først og fremmest på vægttab og dernæst på bivirkninger. Derfor falder kursen i dag.

– Samtidig er aktiemarkedets logik, at hvis man skuffer et sted, stiger sandsynligheden markant for, at du også skuffer andre steder. Det drejer sig om de andre datasæt, som kommer i 2026.

Britisk politi har anholdt fire mænd, der er mistænkt for at have spioneret for Iran.

Det oplyser politiet i den britiske hovedstad, London, i en pressemeddelelse fredag.

Anholdelserne har forbindelse til formodet overvågning af steder og personer i det jødiske samfund i London-området, hedder det.

Ifølge efterforskere er en af de anholdte iransk statsborger. De tre andre har både britisk og iransk statsborgerskab.

– Dagens anholdelser er del af en længerevarende efterforskning og del af vores løbende arbejde med at afværge fjendtlig aktivitet, hvor vi har mistanke om det, siger Helen Flanagan, som er leder af antiterrorenheden hos politiet i London.

– Vi forstår, at offentligheden kan være bekymret – i særdeleshed det jødiske samfund – og jeg vil som altid opfordre til at udvise årvågenhed, siger Flanagan i en pressemeddelelse.

Anholdelserne er sket i Barnet i det nordlige London og Watford umiddelbart nordvest for London. De fire mænd blev anholdt med henvisning til den nationale britiske sikkerhedslov.

Der er tale om en 22-årig, en 40-årig, en 52-årig og en 55-årig mand, oplyser politiet.

Der er også sket anholdelser af seks andre mænd, som mistænkes for at have hjulpet en gerningsmand. I alt er ti således blevet anholdt.

Både britiske parlamentsmedlemmer og efterretningstjenester har advaret om iranske trusler i flere år.

Anholdelserne sker, mens der er stor international uro omkring Iran, der i weekenden blev angrebet af USA og Israel og siden har slået igen mod en række mål i Mellemøsten.

Finland bliver “ikke en kernevåbenstat” trods planlagte lempelser af lovgivningen.

Det siger den finske præsident, Alexander Stubb, ifølge nyhedsbureauet STT fredag.

Den finske regering er kommet med et lovforslag om, at atomvåben kan føres ind i Finland eller transporteres igennem landet, hvis det kræves på grund af Finlands forsvar, Nato eller forsvarssamarbejde.

– Jeg vil understrege, at lovændringen ikke indebærer, at kernevåben skal placeres i Finland, siger Stubb.

– Finland ønsker ikke at have atomvåben på sit territorie, og der er ikke sådanne planer i Nato. Finland bliver altså ikke en kernevåbenstat.

Udmeldingen kommer midt i en genopblusset nordisk debat om atomvåben.

Tidligere på ugen oplyste den danske regering, at den har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Finsk atomlovgivning fra 1987 forbyder import, fremstilling, besiddelse og sprængning af atomvåben på finsk jord, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Finlands forsvarsminister, Antti Häkkänen, handler den foreslåede lovændring om at kunne indgå fuldt ud i forsvarsalliancen Nato, som Finland blev en del af i 2023.

– Lovændringen er nødvendig for at muliggøre Finlands militære forsvar som en del af alliancen og drage den fulde fordel af Natos fælles afskrækkelse og forsvar, sagde Häkkänen torsdag på et pressemøde.

For deres banebrydende forskning i, hvordan nervesystemet registrerer og bearbejder berøring og smerte, tildeles den amerikanske professor David Ginty og den svenske professor Patrik Ernfors verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize.

Det oplyser Lundbeckfonden, der står bag The Brain Prize, i en pressemeddelelse.

– Sansesystemet er afgørende for vores oplevelse af kroppen og grænsen mellem os selv og omverdenen. Det gør det muligt for os at registrere og fortolke berøring, smerte, kløe og temperatur, siger professor Andreas Meyer-Lindenberg, der er forperson for The Brain Prizes udvælgelseskomité.

Patrik Ernfors og David Gintys arbejde har omskrevet lærebøger og åbnet nye veje for udviklingen af målrettede behandlinger for blandt andet kroniske smerter og hypersensitivitet, lyder begrundelsen.

Professorerne har identificeret de mekanismer, der omdanner berøring, vibration eller tryk på huden til nerveimpulser.

De har også kortlagt, hvordan disse signaler overføres til rygmarven, hvor de bearbejdes, før de fortsætter til hjernen.

Her skabes vores oplevelse af berøring og smerte og de følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, der følger med, når vi interagerer med den fysiske verden, lyder det videre.

For tredje gang på lidt over et år skal borgerne i Kosovo til valg.

Kosovos præsident, Vjosa Osmani, har fredag opløst parlamentet og udskrevet valg, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Landets parlament havde frem til midnat til at vælge et nyt statsoverhoved, men det lykkedes ikke inden for den af forfatningen fastlagte tidsfrist.

Premierminister Albin Kurti og hans parti, Vetevendosje, havde nomineret udenrigsminister Glauk Konjufca til posten, men kunne ikke få opbakning til deres kandidat.

Med det seneste døgns udvikling fortsætter en politisk ustabil situation i landet, der har tæt på to millioner indbyggere.

Kosovo var nemlig også til valg 28. december, efter at det ikke var lykkedes at danne regering i kølvandet på et valg i februar 2025.

– Vi kan ikke gå videre med afstemningen, sagde parlamentsformand Albulena Haxhiu, da parlamentet måtte opgive at gå videre med forsøget på at få valgt en ny præsident.

Formanden bemærkede, at blot 66 parlamentsmedlemmer var til stede, hvilket var et godt stykke under de påkrævede 80.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008.

Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark. Blandt andet Serbien, Grækenland, Spanien og Rusland anerkender det dog ikke.

På trods af international støtte har Kosovo kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Den tyske luftfartskoncern Lufthansa havde en omsætning på 39,6 milliarder euro i 2025.

Det svarer til godt 294 milliarder kroner og er en stigning på fem procent fra året før.

Det viser koncernens årsregnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Væksten skyldes blandt andet, at Lufthansa har set en stigning i antallet af passagerer.

Koncernen, der har luftfartsselskaber som Lufthansa, Eurowings, Swiss og Austrian Airlines under sig, havde i alt 135 millioner passagerer sidste år.

Til sammenligning lød antallet på 131,3 millioner i 2024.

Driftsomkostningerne er dog også steget betydeligt sidste år, og det har medvirket til, at overskuddet efter skat faldt marginalt.

Overskuddet endte på 1,34 milliarder euro, hvilket var 41 millioner euro mindre end året før.

Når Lufthansa skal forsøge at spå om udviklingen i 2026, er prognosen behæftet med mere usikkerhed end normalt.

Det skyldes den aktuelle konflikt i Mellemøsten.

Israel og USA indledte lørdag en serie af angreb mod Iran. Siden svarede Iran igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten.

Det fik mange selskaber til at aflyse rejser til området, der blandt andet omfatter vigtige transitlufthavne som Dubai og Doha.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har konflikten ført til den største forstyrrelse af luftrummet siden coronapandemien.

Til gengæld har Lufthansa siden lørdag oplevet en kraftig stigning i efterspørgslen på langdistanceflyvninger. Noget, der måske kan veje op for konfliktens konsekvenser.

Efterspørgsel på langdistanceflyvninger har fået koncernen til at overveje, om man skal indsætte ekstra fly på direkte ruter til eksempelvis Singapore, Indien, Kina og Sydafrika.