Seneste nyheder

Knap 50 lande i FN fordømmer i en fælles erklæring en russisk advarsel til udenlandske diplomater i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi fordømmer de nylige trusler fra Rusland mod diplomatiske institutioner og ambassader i Kyiv. Det er noget, som vi ikke kan acceptere, lyder det i erklæringen, som blev fremlagt af Ukraines FN-repræsentant.

Meldingen kommer, dagen efter at Rusland opfordrede udenlandske borgere og diplomater til at forlade Ukraines hovedstad, Kyiv, forud for nye angreb mod byen.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, opfordrede ligeledes sin amerikanske kollega, Marco Rubio, til at evakuere diplomater fra den amerikanske ambassade i Kyiv.

Det foregik over en telefonsamtale, oplyste det russiske udenrigsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

Ruslands advarsel har fået flere lande, herunder Norge, Holland og Tyskland, til at indkalde russiske ambassadører i landene.

Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, understregede mandag ifølge NTB, at norsk personale ikke vil følge opfordringen fra Rusland.

Adspurgt om Ruslands opfordring til udenlandske diplomater og tilstedeværelsen af danske diplomater i Kyiv, oplyser Udenrigsministeriet, at ministeriet “ikke kommenterer på konkrete sikkerhedstiltag, men følger situationen tæt og tager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger”.

Talspersonen for EU’s udenrigstjeneste, Anitta Hipper, kalder tirsdag meldingen fra Rusland en “uacceptabel eskalering”.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, udtrykker ligeledes bekymring over udsigten til “vedvarende og systematiske angreb mod ukrainske forsvarsvirksomheder i Kyiv samt mod beslutningscentre og kommandoposter i Kyiv”.

Han tilføjer, at meldingen fra Rusland kommer efter meldinger om et ukrainsk droneangreb på et kollegium i den ukrainske by Starobilsk, som i øjeblikket er under russisk kontrol.

– Vi fordømmer angrebet på skolen, ligesom vi fordømmer angreb på civile og civil infrastruktur, hvor end det sker, siger han ifølge Reuters til FN’s Sikkerhedsråd og tilføjer:

– Nu mere end nogensinde er det afgørende at undgå enhver optrapning af en konflikt, der allerede har haft katastrofale konsekvenser for civile, og som risikerer at gøre udsigten til fred endnu mere fjern.

Jonas Vingegaard tog endnu et stort skridt mod den samlede sejr i årets Giro d’Italia, efter at han tirsdag vandt sin fjerde etape i den italienske grand tour.

Den danske Visma-stjerne havde allerede på forhånd sat sig som mål at vinde den korte, men hårde 16. etape, og på den sidste stejle Cari-stigning gjorde han arbejdet færdigt.

Vingegaards holdkammerater satte først et tempo, som nærmest ingen af konkurrenterne kunne følge, og med 6,5 kilometer til toppen satte han konkurrenterne til vægs med et afgørende angreb.

Igen i årets Giro kørte danskeren helt alene over målstregen.

Dermed udbyggede danskeren også føringen i klassementet og øgede sin allerede store favoritværdighed til at slutte med den lyserøde førertrøje på den 21. og sidste etape i Rom.

Etapen udviklede sig generelt rigtig godt for Visma, som fik hjælp fra flere af de andre hold, der tidligt på etapen holdt snor i de udbrud, der forsøgte at slippe væk.

Einer Rubio (Movistar) og Chris Harper (Q36.5) var de eneste to ryttere, der nåede næsten frem til den sidste stigning med et intakt udbrud.

Harper angreb og kørte fra Rubio, men der var ikke nok styrke i front til at holde Visma på afstand.

Med ti kilometer til mål blev Harper hentet, og Vingegaards holdkammerater initierede et tog, der nedbrød den ene konkurrent efter den anden.

Da Vingegaard endelig tog sagen i egen hånd, var der ingen, der kunne følge med. Felix Gall (Decathlon) prøvede i et øjeblik, men måtte hurtigt se sig overmatchet.

Ingen var i nærheden af danskeren, som kørte alene i mål til endnu en triumf i årets Giro.

Den 29-årige Vingegaard er godt på vej mod et historisk hattrick med en sejr i den grand tour, han stadig mangler i samlingen.

De to andre er Tour de France og Vuelta a España. Vingegaard har vundet Touren to gange og Vueltaen én gang.

Tirsdag er den varmeste majdag, der nogensinde er målt i Storbritannien.

Nær London nåede temperaturen op på hele 35 graders varme.

Det melder Storbritanniens nationale meteorologiske institut, Met Office, ifølge AFP.

Temperaturen slår rekorden fra mandag, hvor der blev målt 34,8 graders varme i det sydvestlige London.

Det er varm luft fra Nordafrika, der står bag de høje temperaturer, som normalt først ses midt på sommeren.

Før mandag lød rekorden for maj på 32,8 grader ifølge Met Office.

Den blev opnået i 1922 og igen i 1944.

Forskere siger, at menneskeskabte klimaforandringer gør ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke og oversvømmelser mere intense. Det fører til, at temperaturrekorder oftere bliver slået.

Met Office oplyser, at når nye nationale temperaturrekorder måles, bliver udstyret og målestedet nøje undersøgt, før man træffer en beslutning om officielt at optage målingen i de meteorologiske rekordbøger.

Hvis majrekorden bliver officielt godkendt, betyder det ifølge Met Office, at mere end halvdelen af Storbritanniens månedlige varmerekorder er sat siden 2003.

Chefmeteorolog hos Met Office, Dan Suri, siger, at temperaturerne er usædvanlige for Storbritannien.

– Vi har nu foreløbigt slået temperaturrekorden for både foråret og maj.

– Både maksimum- og minimumstemperaturerne er nået niveauer, som ikke tidligere er registreret på denne tid af året, siger Dan Suri.

Den britiske klimakomité, Climate Change Committee, advarede i sidste uge om, at Storbritannien er bygget til et klima, som ikke længere eksisterer.

Komitéen opfordrer til bedre tilpasning af blandt andet boliger, sundhedsvæsen og anden infrastruktur til et varmere klima.

I 2022 steg temperaturerne i Storbritannien for første gang nogensinde til over 40 grader.

AFP

Kong Frederik har besøgt sin mor, dronning Margrethe, på Rigshospitalet i København tirsdag eftermiddag.

Det bekræfter kongehuset over for Ritzau.

Kongehuset har ikke yderligere oplysninger angående dronningens indlæggelse.

Kongehuset oplyste mandag, at dronning Margrethe var blevet indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen forårsaget af et tidligere fald.

Hendes svigerdatter, dronning Mary, sagde samme dag til den fremmødte presse under afviklingen af motionsløbet Royal Run, at dronning Margrethe havde fået foretaget et mindre indgreb.

Af kongehusets pressemeddelelse om dronning Margrethes indlæggelse mandag lød det, at hun havde det godt efter omstændighederne.

Det er forventningen, at hun vil være indlagt “i en række dage”.

Det er en uge siden, at den 86-årige dronning blev udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse grundet hjertekrampe og en efterfølgende ballonudvidelse af kranspulsåren.

Kong Frederik – som tirsdag fylder 58 år – sagde under mandagens Royal Run, at han forventede at besøge dronning Margrethe, “når lejligheden byder sig”.

– Måske endda i morgen eftermiddag, sagde han og kaldte sin mor “rimelig sej”.

Dronning Margrethe var i september 2024 indlagt efter et fald på Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Hun var sygemeldt i en længere periode og skulle bære en stiv halskrave og have venstre hånd i gips.

Kongehuset har ikke oplyst, om det er faldet i 2024, som har forårsaget blodansamlingen.

En 46-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med et lukket grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Det skriver TV 2 Fyn.

Kvinden nægter sig skyldig i drabsforsøg på sit nære familiemedlem, skriver Ekstra Bladet.

Kvinden er sigtet for at have stukket en 24-årig mand flere gange med en kniv.

Episoden udspillede sig i et hjem i Assens klokken 01.45 natten til tirsdag, og ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om en mor og hendes søn.

Knivstikkene perforerede ifølge Ekstra Bladet blandt andet tyktarmen og blæren, hvilket gjorde, at han var i livsfare. Det er han ikke længere, lyder det.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Ifølge TV 2 Fyn blev dørene lukket af hensyn til efterforskningen, og fordi kvinden havde forklaret, at der var flere til stede under hændelsen uden dog at sige, at der blev begået noget i samarbejdet med andre.

Motivet bag drabsforsøget kendes ikke. Ligesom det ikke vides, hvad der er gået forud for hændelsen.

To unge mænd nægter sig skyldige i drabsforsøg ved at have sprængt en håndgranat i en gård på Kurvemagerstien på Amager mandag aften.

Det gør de tirsdag eftermiddag i Københavns Byrets dommervagt ved Vestre Fængsel i København. Her er retsmødet indledt lidt efter klokken 15.

De to mænd, der er danske statsborgere på 19 og 20 år, er sigtet for at have fragtet håndgranaten til adressen, og den ældste af de to kastede angiveligt håndgranaten ind i en gård, der hører til en beboelsesejendom.

En 31-årig mand befandt sig i gården, da håndgranaten detonerede, og han har fået så omfattende skader, at han forventes at dø. Det fremgår af sigtelsen, der tirsdag er læst op i retsmødet.

Af den fremgår det desuden, at politiet mener, at de to unge mænd ikke handlede alene, men derimod i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med uidentificerede medgerningsmænd.

De to sigtede blev anholdt ved 02.30-tiden natten til tirsdag.

Eksplosionen fandt sted mandag omkring klokken 18. Efterfølgende var Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, til stede på Kurvemagerstien.

Ammunitionsrydderne er blandt andet uddannede til at håndtere sprængfarlige genstande såsom granater og sprængstoffer.

Den rutinerede forward Frederik Storm har spillet sin sidste kamp for det danske ishockeylandshold.

Efter den afsluttende VM-kamp mod Norge tirsdag eftermiddag meddeler den 37-årige veteran, at han stopper landsholdskarrieren efter 15 år, 14 VM-turneringer og 226 landskampe.

– Det er noget, jeg har tænkt over i lang tid. Når der nu kommer en ny landstræner ind, og der er en masse gode unge spillere på vej, føler jeg, at det er et naturligt tidspunkt at sige, at det var det, siger Frederik Storm.

Han spillede sit første VM tilbage i 2011 og har siden været en vigtig brik, der mestrede flere forskellige opgaver.

I mange år som hurtig og kreativ topforward, og i starten og slutningen af landsholdskarrieren i en mere defensiv og mindre iøjefaldende rolle.

– Det er en stor del af mit liv, jeg siger farvel til. Jeg har talt med Morten Poulsen, som jeg altid har delt værelse med på landsholdet, og vi kom frem til, at vi har haft tæt på to år sammen på hotelværelser rundtomkring.

– Det har været en fantastisk tid, hvor vi har nået en masse milepæle i dansk ishockey, siger Frederik Storm.

Han gik glip af sidste års indtog i VM-semifinalen på grund af en skade. I stedet tænker han tre år længere tilbage, når han skal udpege sin største oplevelse med landsholdet.

– Det var vores kvartfinale ved OL i Beijing. Bare det, at vi kvalificerede os til OL for første gang, var vildt.

– Jeg husker hele forventningen frem mod OL. At vi så kom derover og spillede en vanvittig god turnering, var en virkelig fed oplevelse, siger Frederik Storm.

Han spiller til daglig i den tyske klub, Kölner Haie, hvor han tager en sidste sæson, inden han kan kalde sig ishockeypensionist på fuld tid.

Netop dagligdagen med meget rejseri i den tyske liga har været medvirkende til, at han nu trækker en streg under landsholdskarrieren.

– Jeg har to små børn derhjemme, og det er svært at være væk fra dem. Når jeg i forvejen spiller i en liga, hvor man er meget væk hjemmefra, trækker de her seks uger før og under VM tænder ud. Jeg glæder mig til mere tid med familien, siger Frederik Storm.

Norsk Folkehjelps kontor for minerydning i Ukraine er blevet beskadiget efter et russisk angreb tirsdag morgen.

Det oplyser organisationen ifølge nyhedsbureauet NTB.

Ingen personer blev skadet i angrebet, lyder det.

Kontoret ligger i Sumy i det nordøstlige Ukraine og det russiske angreb var ikke rettet direkte mod Norsk Folkehjelp, oplyser organisationen.

Russiske droner landede dog nær kontoret og ødelagde flere køretøjer og andet udstyr, lyder det.

Jacob Haugaard har besluttet, at årets Grøn bliver hans sidste som konferencier.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Haugaard var første gang konferencier på Grøn i 1987 og har været det fast siden 1990.

– Jeg har råbt “Er I der Grøn?!” til Danmarks dejligste publikum siden 1987, og hvert eneste år har været en fest uden lige, siger Jacob Haugaard selv i pressemeddelelsen.

– Men alting har sin tid, og efter næsten 40 år på scenen føles det helt rigtigt at give stafetten videre nu, hvor festen er på sit absolut højeste, siger han videre.

Radiovært og journalist Kathrine Abrahamsen tager over som konferencier efter Jacob Haugaard.

Hun skal dermed fremover være makker til Simon Toftgaard Jespersen, som er formand for Muskelsvindfonden og konferencier på Grøn.

Selv om Jacob Haugaard har besluttet at årets Grøn bliver hans sidste som konferencier, forlader han ikke helt arbejdet med Grøn.

I stedet vil han rykke “om bagved”, lyder det i pressemeddelelsen.

Grøn kommer forbi otte danske byer hen over sommeren fra 16. juli til 26. juli. Samtlige koncertdage er udsolgt.

På plakaten i år er Tessa, Benny Jams, Malte Ebert, Mumle, Hugorm, Annika, Andreas Odbjerg og Lukas Graham.

Grøn er arrangeret af Tuborg og Muskelsvindfonden. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind.

Jacob Haugaards hustrus søn Nicolai havde selv muskelsvind. Han døde i 2008 i en alder af 38 år.

Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række diagnoser, som overordnet kan betegnes som neuromuskulære sygdomme.

Muskelsvindfonden skriver på sin hjemmeside, at der findes omkring 40 forskellige muskelsvinddiagnoser med endnu flere undertyper.

Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan muskelsvind påvirker den enkelte.

Muskelsvindfonden har siden 1983 arrangeret Grøn i samarbejde med Tuborg.

Billetsalget til årets koncerter har sat rekord. Allerede inden for et døgn var der solgt 200.000 billetter og syv ud af otte koncertbyer var udsolgt.

Efter fem dage var alle otte koncertbyer udsolgt med 203.500 solgte billetter.

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har ifølge sin mand, kronprins Haakon, fået det dårligere den seneste tid af den kroniske sygdom lungefibrose, hun fik konstateret i 2018.

Det siger den norske tronarving til den fremmødte presse, heriblandt nyhedsbureauet NTB, under en prisuddeling tirsdag eftermiddag i Oslo.

– Kronprinsessen er alvorligt syg, og jeg synes, hun har fået det lidt værre på det seneste, så jeg er bekymret for hendes helbred. Hun bruger ilt i sin hverdag, og det hjælper lidt, siger kronprins Haakon.

I december 2025 sagde kronprinsesse Mette-Marit i et interview med den norske tv-station NRK, at sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet.

Derfor forbereder lægerne hende på, at hun formentlig skal have en lungetransplantation.

– Bare tanken om, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, sagde hun.

Ifølge Lungeforeningen er lungefibrose en sjælden sygdom, som danner arvæv i de små lungeblærer og gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Det giver symptomer som åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, infektioner og træthed og udmattelse.

Sygdommen er kronisk. Det vil sige uhelbredelig.

I april i år kunne hun for første gang i forbindelse med et officielt arrangement ses med et næsekateter, som er forbundet til en iltmaskine via en slange.

INFO: Livebloggen fra ishockeylandsholdets VM-kamp mod Norge er slut.

Danmarks ishockeyherrer taber 3-4 til Norge efter overtid ved VM. Danmark slutter som nummer seks i gruppen og er med på A-niveau igen næste år.

Danskerne ser i stor stil de igangværende klimaforandringer som en trussel mod verdens fremtid.

Det fremgår af analysen “Klimaholdninger i Danmark” fra Klimarådet, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Analysen handler om, hvordan befolkningens opbakning til og accept af klimapolitikken er.

84 procent af de lidt over 1500 adspurgte i en undersøgelse fra november 2025 erklærer sig helt eller ret enige i, at klimaforandringerne er en alvorlig trussel.

Undersøgelsen er foretaget af ClimAct, som er et dataobservatorium for klimaengagement.

61 procent mener, at klimaforandringerne vil få alvorlige konsekvenser for Danmarks befolkning. 64 procent af de adspurgte svarer, at det i nogen eller høj grad har en betydning for dem, om Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden.

– Et flertal ønsker en dansk klimapolitik, der er blandt de mest ambitiøse i verden, og et flertal har klima som en politisk prioritet.

– Mange er motiverede for og oplever, at de er i stand til selv at bidrage til omstillingen, skriver Klimarådet i analysen.

Klimarådet har også tidligere undersøgelser med i den samlede analyse, som er blevet fremlagt tirsdag.

– Alt i alt peger befolkningsundersøgelser på, at den danske befolkning fortsat ønsker klimahandling, og at klimapolitik spiller ind, når borgerne skal sammensætte Folketinget.

– Det gjorde sig sandsynligvis også gældende ved det seneste folketingsvalg, som blev afholdt i marts 2026, står der i rapporten.

Klimarådet kommer med fem forslag til en regering til, hvordan den kan bevare eller styrke befolkningens opbakning, accept og engagement.

En af anbefalingerne er, at en regering bør udforme klimaindsatser, som befolkningen opfatter som fair og effektfulde.

En regering bør gøre det klart og konkret over for befolkningen, hvordan den vil komme i mål med de klimamål, som Danmark har frem mod 2035 og 2050, skriver Klimarådet.

SVM-regeringen fastsatte i december sidste år et mål om, at Danmark i 2035 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 82 procent. Det er set i forhold til niveauet af udledninger i 1990.

I 2050 skal Danmark være klimaneutralt. I februar i år – lige inden udskrivelsen af folketingsvalget – sendte SVM-regeringen et lovforslag i høring om, at Danmark i stedet skal være klimaneutralt i 2045.

Lovforslaget nåede på grund af valget ikke at blive vedtaget.

Klimarådet anbefaler også en regering at involvere borgerne i at udvikle klimapolitik. Desuden skal en regering arbejde aktivt med at lave fortællinger om, hvorfor et klimaneutralt Danmark er vigtigt.

Der skal være færre ministre i en kommende regering, hvis det står til Moderaternes formand og fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Det siger han til den fremmødte presse efter et gruppemøde hos Moderaterne tirsdag.

– Vores indspil vil være, at vi prøver at lave en regering med lidt færre ministerposter. Men vi er slet ikke nået til det endnu, siger han om regeringsforhandlingerne, der er gået ind i niende uge, ifølge TV 2.

Den nuværende, fungerende regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har 25 ministerposter, hvoraf 6 ministre er fra Løkkes eget parti.

Det er den regering, der har haft flest ministerposter i historien.

Den hidtidige rekord havde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der havde 24 ministre i sin første regering fra 1993 til 1994.

I gennemsnit har der siddet omkring 19-20 ministre i de skiftende regeringer siden 1953.

SVM-regeringen begyndte med 23 ministre i 2022. To år efter blev tre nye ressortområder oprettet, mens et blev nedlagt, hvilket gav de sammenlagt 25 ministre.

Løkke bliver spurgt til, om han skal være finans- eller udenrigsminister i en regering med Socialdemokratiet, De Radikale, Moderaterne og SF, som på nuværende tidspunkt forhandler.

Det forholder han sig ikke til, da partierne på nuværende tidspunkt snakker om det politiske grundlag, som skal på plads først, siger han.

– Man kan jo ikke stå og udnævne sig selv som minister, når der ikke er nogen regering. Men hvis Moderaterne går med i en regering, så er det da bestemt min plan, at en af dem, jeg vil udpege som minister fra Moderaterne, det vil være mig selv, siger han.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen forsøger i disse dage at danne en centrum-venstre-regering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne.

De fire partier har dog kun 82 mandater tilsammen og er derfor afhængige af parlamentarisk støtte fra Enhedslistens 11 mandater for ikke at have et flertal imod sig.

Irans udenrigsministerium kalder amerikanske angreb i det sydlige Iran et “groft brud” på våbenhvilen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Irans Revolutionsgarde sagde tidligere tirsdag, at Iran har ret til at svare igen på ethvert amerikansk brud på våbenhvilen.

USA gennemførte natten til tirsdag dansk tid nye angreb i Iran, har USA’s militærs centralkommando, Centcom, tidligere bekræftet.

Mads Strange er midlertidigt udnævnt til politisk ordfører for Liberal Alliance.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Strange har tjansen, mens den hidtidige politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen er på barsel, oplyser partiet.

– Det er store sko at udfylde, og jeg glæder mig enormt meget til at arbejde for at sætte Liberal Alliances politik på dagsordenen, siger Mads Strange i pressemeddelelsen.

På det sociale medie X skriver Mads Strange, at han tiltræder som politisk ordfører i dag, tirsdag.

Sólbjørg Jakobsen går på barsel 26. juni.

26-årige Mads Strange blev valgt ind i Folketinget ved valget 24. marts i år. Her fik politikeren 4.488 personlige stemmer.

I Liberal Alliance er man glade for, at andre står klar, “når de etablerede skal holde en pause”, siger gruppeformand Ole Birk Olesen i pressemeddelelsen.

– Mads er nysgerrig, vidende, flittig, god til at forklare liberale holdninger og ambitiøs på LA’s vegne, så det vil vi gerne bringe i spil for partiet, mens Sólbjørg er på barselsorlov, siger Ole Birk Olesen.

En politisk ordfører fungerer som en slags talsmand for partierne, som også har ordførere på specifikke fagområder. Den politiske ordfører håndterer som regel de overordnede linjer og de akutte sager.

Tidligere har Strange fungeret som politisk rådgiver og presserådgiver for Liberal Alliances folketingsgruppe, inden han ved europaparlamentsvalget stod som nummer to på stemmesedlen for partiet.

Trods den korte karriere har politikeren flere gange gjort sig bemærket.

Få måneder inden valget i 2024 argumenterede han i radioprogrammet “Politik På En Onsdag” på 24syv imod værnepligt for kvinder.

Kvinder bør ikke sendes i krig af hensyn til befolkningsudviklingen, lød det.

Efter at være blevet folketingskandidat, udtalte han til Berlingske, at han godt kan holde sig til sine visioner.

– Og så behøver jeg ikke at lave de her ting, der i nogens øjne i hvert fald kan opfattes som kvindefjendske, sagde han til avisen i december 2025.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lancerer et nyt site til tørkeovervågning.

Det oplyser DMI i en pressemeddelelse tirsdag.

Overvågningsværktøjet skal gøre det nemmere for haveejere, landbrug, kommuner og myndigheder at følge med i, hvor tør jorden er, og hvordan tørken udvikler sig i Danmark, lyder det.

Københavns Byret frifinder en 34-årig politibetjent, der var anklaget for besiddelse af 0,37 gram kokain, og for grov skødesløshed eller forsømmelse i tjenesten.

Sagen er en udløber af en stort anlagt efterforskning mod politifolk, som anklagemyndigheden endte med at lægge ned uden at rejse tiltale for de oprindelige mistanker.

Tidligere i maj blev en anden politimand i samme sagskompleks frifundet.

En 46-årig kvinde er sigtet for at have forsøgt at dræbe et familiemedlem ved at stikke ham flere gange med en kniv.

Det oplyser Fyns Politi i en meddelelse på tjenesten Politi Update.

Offeret er en 24-årig mand, og han er uden for livsfare, skriver politiet tirsdag lidt før klokken 13. Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om kvindens søn.

Begge er fra Assens Kommune.

Politiet blev tilkaldt til en bolig i Badstuestræde i Assens klokken 01.49 natten til tirsdag. Her blev den yngre mand fundet alvorligt kvæstet.

Der er ingen tegn på, at knivoverfaldet er banderelateret, skriver politikredsen.

Kvinden fremstilles tirsdag klokken 14.30 i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor hun kræves varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Anklagemyndigheden vil ifølge politiet anmode dommeren om at lukke dørene til retsmødet.

Sker det, vil kvindens eventuelle forklaring og politiets beviser holdes skjult for offentligheden. Dog kan kvindens forsvarer fortælle for åbne døre, hvordan hun forholder sig til sigtelsen, ligesom rettens kendelse om fængsling eller ej afsiges for åbne døre.

Fire teenagere er i løbet af weekenden blevet sigtet i forbindelse med en brand i et tidligere frysehus på Nørremarken i Vejle, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Branden blev anmeldt fredag aften klokken 18.43, og omkring 50 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.

Allerede lørdag meldte Sydøstjyllands Politi ud, at branden blev efterforsket som påsat.

Tirsdag kan Vejle Amts Folkeblad fortælle, at politiet har sigtet fire i sagen. Det drejer sig om to drenge og to piger i alderen 16-17 år.

Vicepolitiinspektør Stig Simonsen oplyser til Ritzau, at sigtelserne mod de fire blev rejst lørdag, altså dagen efter branden. Han ønsker ikke at uddybe nærmere, hvad de konkret er sigtet for at have gjort.

Heller ikke hvilken bestemmelse i lovgivningen der er rejst sigtelse efter, ønsker han på nuværende tidspunkt at oplyse. Han henviser i den forbindelse til, at politiet er i gang med at efterforske sagen.

Straffeloven indeholder flere bestemmelser om brandstiftelse. Den alvorligste er bestemmelsen om såkaldt kvalificeret brandstiftelse.

Den bruges, når brandstifteren har indset, at handlingen kan udsætte andres liv for fare, eller når brandstifteren har forsæt til at forårsage omfattende ødelæggelser.

Den alvorlige paragraf kan i de værste tilfælde udløse fængsel på livstid, men i sager, hvor der ikke er tale om en regulær mordbrand, vil straffen ligge på et lavere niveau.

Den mest almindelige bestemmelse er paragraffen om såkaldt forsætlig brandstiftelse. Den drejer sig om forvoldelse af ildebrand på fremmed ejendom og kan straffes med fængsel i op til seks år. I de helt grove sager kan straffen gå helt op til ti års fængsel.

Straffeloven har også en bestemmelse om uagtsom brandstiftelse. Her ligger strafniveauet mellem en bøde og fængsel i op til to år.

Det var en bygning, som tidligere fungerede som frysehus, ejet af industrikoncernen Claus Sørensen, der fredag aften gik op i flammer og sendte en tyk røgsøjle mod aftenhimlen.

Der er planer om at bygge boliger på grunden.