Seneste nyheder

92-årige Paul Biya er mandag blevet genvalgt som Camerouns præsident.

Det oplyser landets forfatningsråd, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed kan Paul Biya tage hul på sin ottende periode i embedet.

– Hermed udråbt som valgt præsident: kandidaten Paul Biya, lyder det fra Clement Atangana, der er formand for forfatningsrådet.

Biya tiltrådte første gang som præsident i 1982 og har siden haft et fast greb om magten i det vestafrikanske land.

Præsidentvalget blev afholdt 12. oktober.

Biya fik ifølge det officielle valgresultat 53,7 procent af stemmerne.

En række kandidater stillede op ved valget, men Biyas primære modstander var den tidligere talsmand for regeringen og tidligere beskæftigelsesminister Issa Tchiroma Bakary.

Bakary fik 35,2 procent af stemmerne.

Bakary var i to årtier politisk allieret med Paul Biya, men forlod regeringen i juni for at slutte sig til oppositionen.

Selv mener Bakary, at han er valgets egentlige vinder, og at han fik 54,8 procent af stemmerne, mens Biya – ifølge Bakarys opgørelse – fik 31,3 procent af stemmerne.

Bakarys støtter har den seneste uge været på gaden med krav om, at han blev udråbt som vinder af valget.

Bakary opfordrede op til annonceringen af valgresultatet sine støtter til fredelige demonstrationer. Det gjorde han, selv om der den seneste tid har været forbud mod offentlige forsamlinger i Cameroun.

Men søndag udviklede demonstrationer sig voldeligt, da fire personer mistede livet i sammenstød mellem camerounske sikkerhedsstyrker og oppositionsstøtter i Camerouns største by, Douala.

Paul Biya er blot den anden præsident, som Cameroun har haft, siden landet opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960.

Omkring 40 procent af landets knap 29 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen, og i de store byer er mere end hver tredje arbejdsløs.

Der er stor forskel på, hvordan økonomien udvikler sig i landets fem forskellige regioner.

Sådan var det igen sidste år, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik mandag.

Region Hovedstaden var atter frontløber med en vækst i bruttonationalproduktet (bnp) på 5,8 procent, mens økonomien i Region Sjælland voksede 3,8 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands – eller en regions – økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Væksten var mere moderat vest for Storebæltsbroen i 2024, hvor bnp voksede mellem 0,8 og 1,5 procent.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, har medicinalindustrien en stor andel i udviklingen i Region Hovedstaden. Men det kan ændre sig.

– Region Hovedstaden har i flere år nydt godt af Novos (Novo Nordisk, red.) enorme succes, men selskabets nedjusterede vækstforventninger og beslutningen om at afskedige 5000 medarbejdere i Danmark vil lægge en dæmper på væksten, skriver han i en kommentar.

– Også Region Sjælland, hvor Novos store produktionsanlæg i Kalundborg ligger, kan blive påvirket af nedskæringerne.

Samme melding kommer fra Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.

Derudover påpeger han, at Region Hovedstaden længe har haft stor betydning for det generelle billede i dansk økonomi.

– Over de sidste 30 år er det en stigende del af den økonomiske aktivitet, som bliver skabt i hovedstadsområdet. Siden 1993 er den økonomiske aktivitet i Region Hovedstaden steget dobbelt så hurtigt som i de øvrige regioner, skriver han i en kommentar.

Allan Sørensen har også noteret sig, at nogle egne af landet har været ramt af økonomisk tilbagegang i 2024.

Det gælder ifølge cheføkonomen for både Bornholm og landsdelen Østsjælland.

En italiensk domstol har besluttet, at en ukrainsk mand, der er mistænkt for sabotage mod Nord Stream-ledningerne, skal udleveres fra Italien til Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet dpa, som har fået oplysningen bekræftet af den sigtedes forsvarsadvokat.

En domstol i Bologna besluttede i september, at den ukrainske mand skulle udleveres. Men denne afgørelse ankede ukraineren.

Herefter blev sagen sendt til den italienske højesteret, som siden sendte spørgsmålet om udleveringen tilbage til domstolen i Bologna.

Her fik en nysammensat jury til opgave at vurdere sagen igen.

Højesteretten afviste sagen, da den vurderede, at der var sket fejl i forbindelse med arrestordren fra de tyske myndigheder.

Den tyske anklagemyndighed oplyste i august, at den ukrainske mand var blevet anholdt af italiensk politi.

Han er af tysk politi blevet omtalt under navnet “Serhii K.”.

Han blev anholdt i nærheden af den italienske kystby Rimini på baggrund af en europæisk arrestordre.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters’ oplysninger vil ukraineren anke den seneste afgørelse om udleveringen.

Han er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer plantede sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm, har det tidligere fremgået af en udtalelse fra anklagemyndigheden i Tyskland.

Den formodede sabotage skete 26. september 2022.

Sagen er også blevet efterforsket af både de danske og svenske myndigheder. Disse efterforskninger blev stoppet i februar sidste år.

De tyske myndigheder ønsker også en anden ukrainer udleveret i sagen. Han omtales som “Volodymyr Z.” og er blevet anholdt i Polen.

Tidligere i oktober afgjorde en polsk domstol dog, at manden ikke skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland.

En tyrkisk domstol har udstedt en arrestordre på Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, på baggrund af en anklage om politisk spionage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imamoglu er allerede i myndighedernes varetægt, da han blev idømt en fængselsstraf for ærekrænkelser i juli.

Inden da var han varetægtsfængslet i en separat sag om korruption.

Imamoglu anses for at være præsident Recep Tayyip Erdogans primære rival. Ekrem Imamoglus støtter mener, at retssagerne og anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Ifølge Reuters er det ikke usædvanligt, at tyrkiske domstole udsteder arrestordrer for personer, som allerede er varetægtsfængslede eller idømt fængsel, hvis politiet åbner en ny efterforskning.

Det var vildledende, da SAS i foråret 2020 sendte mails til kunder om kommende aflysninger af fly, mener Forbrugerombudsmanden.

Og det bør koste luftfartsselskabet en bøde på 1,5 millioner kroner.

Det siger anklager Sofie Kyllesbech Andersen fra Forbrugerombudsmanden mandag i Københavns Byret.

SAS har i løbet af sagen nægtet sig skyldig.

Sagen handler om en række enslydende mails, som SAS sendte til sine kunder i foråret 2020 under den første coronanedlukning. I alt modtog 18.201 kunder mailen.

Her blev kunderne informeret om, at de kunne få en voucher på rejsens beløb eller ombooke rejsen uden at betale gebyr.

Fra mailen kunne man klikke på et link, hvor man kunne læse mere om sine rettigheder. Her kunne man læse, at man kunne få pengene tilbage, hvis ens rejse var aflyst.

Den sidste mulighed valgte flere kunder, herunder tre, som har vidnet i sagen. De fik nemlig det klare indtryk, at deres afgang var aflyst.

Men da de fik penge tilbage, var det kun en brøkdel af rejsens pris.

Det skyldtes ifølge SAS, at afgangene ikke var blevet aflyst. Derfor blev det betragtet som om, at kunderne selv aflyste deres rejse og dermed kun havde krav på at få skatter og afgifter refunderet.

Det har SAS vundet økonomisk på, lyder det fra Sofie Kyllesbech Andersen. Forbrugerombudsmanden skønner, at indtjeningen på den gældende praksis har været omkring 1,8 millioner kroner.

I alt valgte 901 forbrugere ifølge SAS at aflyse deres afgang efter at have modtaget mailen. En del af disse forbrugere havde en dyrere billettype og kunne dermed få refunderet hele rejsens pris.

SAS har ikke oplyst, hvad fortjenesten har været. Koncernen havde et underskud på 6,7 milliarder kroner i 2020.

Under sagen har den juridiske chef i SAS i Danmark, Uffe Mygind Krempel, forklaret, at SAS faktisk gav kunderne bedre vilkår, end de havde krav på, ved at lade dem ombooke rejsen uden et gebyr.

Forsvarer Hans Jakob Folker mener grundlæggende ikke, at mailen var vildledende og kræver derfor SAS frifundet.

Han fremhæver blandt andet, at det i emnefeltet var angivet, at mailen var en påmindelse vedrørende en kommende rejse.

Dette peger ifølge forsvareren på, at der ikke var tale om en aflysning, men blot om en oplysende mail om en kommende rejse.

– Det er klart, at de (kunderne, red.) havde foretrukket at få det fulde beløb tilbage. Men det var nu engang ikke de billetvilkår, de havde, siger Hans Jakob Folker under sin afsluttende bemærkning.

Der falder dom i sagen 10. november.

Det kommer til at koste arbejdspladser, at Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil fusionere.

Det siger administrerende direktør i Sydbank Mark Luscombe på et pressemøde fredag. Pressemødet finder sted i Sydbanks lokaler på Kongens Nytorv midt i København.

– Det er den triste side af historien. Men vi har ikke noget præcist antal at kunne give i dag, det kan først ske, når der er kommet godkendelser fra myndighederne, siger han.

Mandag morgen har de tre banker annonceret, at de vil fusionere. Tilbage er der godkendelser fra aktionærer og myndigheder.

På pressemødet er Luscombe flankeret af Ellen Trane Nørby, Claus Jensen og Kim Duus. De er i dag formænd for henholdsvis Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Mark Luscombe er tiltænkt at skulle blive i rollen som administrerende direktør for det fremtidige foretagende, der skal eksistere under navnet AL Sydbank.

Ellen Trane Nørby skal efter planen fortsætte som formand.

Foruden nedlæggelser af stillinger vil der også blive skåret i antallet af selvstændige filialer. Der er nemlig overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker tilsammen omkring 140 af slagsen.

Kunderne skal dog ikke være bekymrede for at miste deres mangeårige rådgiver, for det er ikke hensigten, at der skæres i disse, forsikrer Mark Luscombe mandag.

– Der er overlap nogle steder. Her vil vi få mulighed for at skabe større professionelle miljøer, siger han.

AL Sydbank får – hvis de nødvendige godkendelser kommer på plads – cirka en million privatkunder og 100.000 erhvervskunder.

Hvis alt går efter planen, ventes myndighederne at godkende fusionen i løbet af december, hvor fusionen formelt set også kan komme på plads.

Integrationen og de medfølgende besparelser vil der i løbet af 2026 og 2027 komme styr på.

Direktøren og de tre bestyrelsesformænd bliver på pressemødet spurgt ind til, hvordan aftalen er kommet på plads, og hvem der har taget initiativet.

– Om jeg har friet til Ellen (Trane Nørby, red.)? Det har ikke nogen interesse, siger Claus Jensen, der skal være næstformand for AL Sydbank.

Fremover vil “smuglerballoner” blive skudt ned, hvis de flyver ind i Litauens luftrum fra nabolandet Belarus.

Det siger Litauens premierminister, Inga Ruginiene, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at balloner fra Belarus fire gange den seneste tid har ført til, at lufthavnen i den litauiske hovedstad, Vilnius, er blevet lukket.

Desuden har Litauen hver gang midlertidigt lukket sine grænseovergange på grænsen til Belarus.

– I dag har vi besluttet at tage de strengeste forholdsregler. Der er ikke andre muligheder, siger Inga Ruginiene.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Litauen anser dog ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kalder således hændelserne for “hybridangreb” og siger, at regeringen måske vil overveje at gøre brug af Natos artikel 4.

Et Nato-land kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed.

Artikel 4 giver medlemslandene mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Natos vigtigste politiske beslutningsorgan, Det Nordatlantiske Råd.

Litauen har kritiseret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke at gøre noget for at stoppe smugleraktiviteterne.

Lukasjenko er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var fløjet ind i litauisk luftrum fra nabolandet.

Flyveforbudszonen gør det muligt for litauisk militær at reagere, hvis luftrummet bliver krænket.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at droner er blevet observeret over forskellige lufthavne.

I de danske tilfælde er det endnu uvist, hvorfra dronerne kom, og hvor de fløj hen efter at have cirkuleret over blandt andet Københavns Lufthavn.

Ingen droner er blevet skudt ned i Danmark.

Mængden af solgte fødevarer og andre dagligvarer er på sit laveste niveau siden marts 2023.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det skyldes i høj grad stigende priser på fødevarer, vurderer Anton Thorell Carøe, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank.

– De høje priser på særligt fødevarer er uden tvivl grunden til, at de danske forbrugere fortsat er tilbageholdne, når de handler i landets dagligvarebutikker, lyder det i en skriftlig kommentar.

Salget af fødevarer er desuden faldet med 1,1 procent fra august, når man tager højde for sæson, inflation og handelsdagen, mens den overordnede detailhandel er stort set uændret.

Tallene er opgjort i mængder – altså ikke hvor mange penge, der bliver brugt på fødevarer, men hvor meget der bliver købt.

Kigger man på det seneste år, har detailhandlen overordnet set oplevet fremgang, mens handlen med fødevarer er dalet en anelse som en konsekvens af stigende priser, vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

– Her er det særligt andre forbrugsvarer og tøj, der har trukket op, mens forbrugerne har svunget sparekniven over fødevareforbruget. Blandt andet som en konsekvens af de stigende priser på en lang række madvarer, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Tallene for detailhandlen er et “nøgletal” for privatforbruget, som står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark, understreger Anthon Thorell Carøe fra Arbejdernes Landsbank.

Og her ser det overordnet fornuftigt ud på trods af de stigende priser på fødevarer, vurderer økonomen.

– På trods af de høje fødevarepriser, som slår skår i glæden, forventer vi, at den høje beskæftigelse og de pæne lønstigninger vil betyde, at privatforbruget vil fortsætte med at stige den kommende tid.

Arkæologer har fundet over 50 skeletter under en udgravning i Sankt Olufs Gade i Aarhus.

Det skriver museet Moesgaard i en pressemeddelelse.

Skeletterne, hvoraf nogle kan være 900 år gamle, stammer fra en tidligere kirkegård, der har ligget i området siden 1100-tallet.

Fundet af skeletterne ved kirkegården, der var i brug frem til 1813, kan sige noget om kristendommens udvikling i byen, siger Mads Ravn, der er arkæolog og leder af afdelingen Lokal Kulturarv på Moesgaard.

– De sjældne skeletter giver os en enestående mulighed for at lære mere om de første aarhusianeres liv, sygdomme og tro – og om den kristne kulturarvs rolle i byens udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Man vil blandt andet undersøge, hvordan skeletterne er begravet, lyder det.

Udgravningen sker i forbindelse med Aarhus Kommunes etablering af nye affaldscontainere i området.

Udgravningen har stået på siden den 6. oktober og afsluttes i denne uge.

Skeletterne skal nu undersøges på Moesgaard – blandt andet skal der laves kulstofprøver, så de mere præcist kan dateres.

Skeletterne er fundet ved den tidligere kirkegård Sankt Olufs Kirkegård, der lå ved Sankt Olufs Kirke.

Sankt Olufs Kirke lukkede i 1548, mens kirkegården var i brug frem til 1813.

Kirken tog sit navn efter vikingehøvdingen Olav Haraldsson, som blev konge af Norge i 1015 og arbejdede for at udbrede kristendommen, skriver Moesgaard.

Det er ikke første gang, at arkæologer fra museet, der ligger i Højbjerg i det sydlige Aarhus, har gjort interessante fund under udgravninger i og omkring den jyske by.

I sommer blev 30 grave fra vikingetiden fundet under en udgravning i byen Lisbjerg nord for Aarhus.

Gravene blev vurderet til at være hedenske og fra anden halvdel af 900-tallet.

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har indgået en aftale om at fusionere.

Det oplyser bankerne i hver deres meddelelse mandag morgen.

Forslaget om en fusion er blevet indstillet til generalforsamlinger i de forskellige banker, som finder sted i begyndelsen af december.

Her skal aktionærer tage endeligt stilling til forslaget.

Bestyrelserne i de forskellige banker anbefaler enstemmigt, at aktionærerne stemmer for.

Derudover er fusionen også betinget af, at konkurrencemyndighederne sender tommelfingeren i vejret.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Sammenlagt vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank. Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde lyder det fra Mark Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Den her bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, siger direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

Fusionen ventes at skabe såkaldte omkostningssynergier på 1,2 milliarder kroner årligt.

Når selskaber – eller banker – fusionerer, kan det føre til besparelser, fordi it-platforme eller andre funktioner sammenlægges.

Fusionen skriver sig ind i en generel konsolidering af den danske banksektor, hvor pengeinstitutter bliver færre og større.

Det har en overrasket Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, noteret sig.

– Der sker ting og sager i toppen af den finansielle sektor, skriver han i en kommentar.

– Det er godt skuldret, at forhandlingerne har været holdt hemmelige, og fusionen kommer totalt ud af den blå luft. AL Sydbank lægger sig i toppen sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank som de fem største danske pengeinstitutter.

Den svenske kriminalforsorg har fået til opgave at forberede særlige afdelinger i fængsler på tværs af landet til 13- og 14-årige kriminelle.

De skal stå klar til næste sommer, hvor den kriminelle lavalder ifølge et lovforslag sænkes fra 15 til 13 år. Det skriver nyhedsbureauet TT.

Kriminalforsorgen er allerede i gang med at oprette særlige ungdomsenheder til de 15- og 17-årige kriminelle.

Nu skal der så også laves til de 13- og 14-årige, hvilket skal være en særskilt ungdomsafdeling, der adskiller dem fra de ældre børn.

Ifølge den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, skal der i første omgang gøres 100 til 150 pladser klar til de helt unge kriminelle. Det omfatter hele den unge gruppe fra 13 til 17 år.

– Man opbygger skoleaktiviteter og forskellige former for behandling, siger han ifølge TT om de nye afdelinger.

Det var i september, at den svenske regering sammen med Sverigedemokraterna ytrede, at den kriminelle lavalder i landet skulle sænkes.

Det skrev lederne fra de tre regeringspartier og Sverigedemokraterna i et debatindlæg. Forslaget lyder, at den kriminelle lavalder i første omgang sænkes for en periode på fem år.

Den kriminelle lavalder på 13 år skal gælde for alvorlige forbrydelser som drab og grove bombeattentater, lyder forslaget.

– I den alvorlige situation, vi befinder os i, er vi nødt til at afprøve nye tiltag. Én ting er sikkert: Hvis vi gør, som vi altid har gjort, vil det gå, som det altid har gjort, skriver partilederne i september.

Partilederne betegnede den organiserede kriminalitet som et af de største samfundsproblemer i Sverige. De børn, der rekrutteres til at begå kriminalitet, bliver yngre og yngre, lød det.

Den svenske regering har i forvejen iværksat flere initiativer for at mindske den organiserede kriminalitet.

Den kommende uge byder på vaskeægte efterårsvejr i form af regn og rusk.

Dagene vil byde på flere byger, og nattefrosten kan også komme til at melde sin ankomst.

Det siger Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Det er en uge, der står i vandets tegn. Det vil føles både vådt og lidt køligt, for vinden gør, at temperaturen føles lidt koldere, siger han.

Mandag starter med byger over det meste af Danmark. Sådan vil det fortsætte det meste af dagen, hvor bygerne vil komme og gå med plads til lidt sol imellem.

Temperaturen vil på ugens første dag ligge på omkring ti grader, og det vil være blæsende med en let til frisk vind.

Bygerne fortsætter i løbet af natten, inden tirsdagen skydes i gang.

Her vil man vågne til lidt færre skyer, inden et nyt regnområde skal passere i løbet af eftermiddagen, forklarer Klaus Larsen. Temperaturen vil holde sig på 10-11 grader.

– Det bliver igen blæsende med en let til frisk vind og ved kysterne en hård vind. Og så fortsætter regnen og bygerne ud på natten.

Onsdag bliver en skyet og våd dag, der først vil sende byger over landet og så byde på en overgang med regn – inden der ud på eftermiddagen kommer nye byger med lidt pauser til sol imellem. Temperaturen vil her ligge på 9-13 grader.

Natten til torsdag bliver også våd, og dagen starter med endnu en omgang byger. Sådan bliver det dog ikke ved.

– Torsdag bliver efterhånden ugens pæneste dag med tørvejr og nogen sol, siger meteorologen.

Vejret bliver natten til fredag tørt og klart, hvilket betyder, at der her er risiko for nattefrost.

Fredag starter pænt og tørt ud med solskin de fleste steder.

– Men senere på eftermiddagen bliver det mere skyet, og så kommer der igen et regnvejr forbi. Og det bliver atter blæsende.

Temperaturen vil på ugens sidste hverdag igen ligge på 10-11 grader.

Hvis man håber på en weekend, der giver et vejrmæssigt afbræk fra regndråberne, ser man ud til at håbe forgæves, fastslår Klaus Larsen.

– Der er desværre ikke opløftende tendenser til weekenden. Den står fortsat på regn og byger.

Fire personer har søndag mistet livet i sammenstød mellem camerounske sikkerhedsstyrker og oppositionsstøtter i Camerouns største by, Douala.

Det oplyser Doualas guvernør, Samuel Dieudonne Ivaha Diboua, natten til mandag.

– Fire personer har desværre mistet livet, siger guvernøren og tilføjer, at flere af sikkerhedsstyrkerne er såret.

Issa Tchiroma Bakary, der leder et af de camerounske oppositionspartier, mener, at han er den sande vinder af det præsidentvalg, der blev afholdt i det centralafrikanske land den 12. oktober.

Han har forud for offentliggørelsen af de officielle valgresultater mandag opfordret sine støtter til fredelige demonstrationer. Det har han gjort, selv om der i øjeblikket er forbud mod offentlige forsamlinger.

Issa Tchiroma Bakary hævder, at 54,8 procent af de afgivne stemmer gik til ham, mens de fleste analytikere forventer, at Camerouns 92-årige præsident, Paul Biya, vil kunne fortsætte på posten efter 43 år ved magten.

Ifølge guvernøren i Douala angreb demonstranterne en politienhed og to politistationer i to af havnebyens distrikter.

Demonstranter på stedet siger, at sikkerhedsstyrkerne nær politienheden afgav skud nær politienheden.

– De skød tre mennesker, tre kroppe faldt foran os, siger en unavngiven demonstrant.

Tidligere søndag brugte politiet tåregas i et forsøg på at få hundredvis af mennesker i Tchiromas nordlige højborg Garoua til at sprede sig.

Demonstranterne gik med camerounske flag og bannere med teksten “Tchiroma 2025”, mens de råbte “Farvel Paul Biya, Tchiroma er på vej”.

Tilhængere af Tchiroma, der er tidligere beskæftigelsesminister, har i flere dage samlet sig omkring oppositionspolitikerens hjem. I en video søndag hævdede politikeren, at ansatte i militæret havde forsøgt at tage ham med sig.

Fredag blev to politikere fra oppositionen ifølge en koalition af partier, der bakker op om Tchiroma, anholdt på deres adresse i Douala.

Valgresultatet efter præsidentvalget, der blev afholdt for omkring to uger siden, ventes offentliggjort mandag klokken 11.

AFP

Orkanen Melissa, som er en kategori 4-orkan, har kurs mod Jamaica og Cuba, hvor den ventes at medføre voldsomme oversvømmelser, jordskred og stormfloder.

Sådan lyder det fra USA’s nationale orkancenter (NHC), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Melissa har en vindstyrke på op til 61 meter i sekundet – og den ventes at blive kraftigere, efterhånden som den bevæger sig mod Jamaica. Forventningen er, at den vil gå i land i Jamaica mandag aften eller tirsdag morgen.

Herefter vil den bevæge sig mod det sydvestlige Cuba, som den ventes at ramme sent tirsdag.

I Jamaica har myndighederne opfordret indbyggerne til at lade sig evakuere til omkring 900 krisecentre forskellige steder i landet. Her tilbydes der støtte til dem, der vælger at forlade deres hjem.

Søndag aften udstedte Jamaicas premierminister, Andrew Holness, ordre om obligatorisk evakuering til indbyggere i Port Royal, som er del af hovedstaden Kingston, og seks andre områder.

– Mange af de her lokalsamfund vil ikke overleve den her oversvømmelse, lød det søndag fra Desmond McKenzie, som er minister i Kingstons lokale regering.

– Kingston ligger lavt, ekstremt lavt. Intet lokalsamfund i Kingston er immunt over for oversvømmelser.

Begge Jamaicas internationale lufthavne er desuden blevet lukket.

Søndag lød det, at nogle indbyggere har valgt at blive i deres hjem trods opfordringen til at lade sig evakuere – og myndighederne meldte, at nogle personer har nægtet at gå om bord på de busser, der kørte borgere væk fra de mest udsatte områder.

– Vi rider stormen af, vi går ikke nogen steder. (Vi, red.) sidder bare og ser alting for at være sikre på, at alt virker, sagde Douglas Butler, som er lokal kaptajn på en båd i havnen Port Royal.

– Så længe jeg har min mad, kan jeg spise. Det er det vigtigste.

Argentinas parlamentsvalg søndag er endt med en jordskredssejr til landets præsident, Javier Milei.

Mileis parti, La Libertad Avanza, har fået 41,5 procent af stemmerne i provinsen Buenos Aires, mens den peronistiske opposition har fået 40,6 procent, viser resultaterne fra hovedstadsprovinsen, hvor optællingen er færdig.

Peronisme er en argentinsk ideologi med fokus på blandt andet social retfærdighed og nationalisme.

Buenos Aires har længe været et politisk magtcentrum for peronisterne, og med Mileis sejr er der dermed tale om et markant politisk skifte i provinsen.

– I dag har vi nået et vendepunkt. I dag begynder opbygningen af et storartet Argentina, siger Milei ved La Libertad Avanzas valgfest i Buenos Aires ifølge AFP.

Ved midtvejsvalget skal halvdelen af pladserne i Deputeretkammeret – 127 pladser – og en tredjedel af pladserne i Senatet – 24 pladser – besættes.

På baggrund af de landsdækkende resultater står La Libertad Avanza til at få 64 pladser i Deputeretkammeret. Partiet sidder aktuelt på 37 af pladserne i dette kammer.

Inden valget har oppositionsbevægelsen haft det største mindretal i både Deputeretkammeret og i Senatet.

For Milei er målet med valget at styrke partiets mindretal i Senatet – hvor La Libertad Avanza aktuelt kun har seks senatorer – og at bevare støtten fra USA’s præsident, Donald Trump.

Trumps administration har lovet at støtte Argentinas økonomi med 20 milliarder dollar. Det svarer til knap 129 milliarder kroner. Men han har også truet med at droppe støtten, hvis Milei ikke klarede sig godt ved valget.

Den amerikanske præsident lykønsker mandag morgen dansk tid Milei med sejren, som Trump kalder en jordskredssejr.

– Han gør et fantastisk stykke arbejde. Vores tillid til ham er blevet bekræftet af det argentinske folk, skriver Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Milei blev i 2023 valgt på løfter om bekæmpelse af inflation samt at få de offentlige udgifter ned i Argentina.

Det Hvide Hus i USA og udenlandske investorer har været imponerede over regeringens evne til markant at reducere den månedlige inflation – fra 12,8 procent før Mileis indsættelse til 2,1 procent i sidste måned – og til at opnå et budgetoverskud.

Mileis popularitet i Argentina er dog faldet i de seneste måneder på grund af offentlig frustration over hans nedskæringer i de offentlige udgifter.

Reuters

Venezuela har søndag rettet skarp kritik mod ankomsten af et amerikansk krigsskib til Trinidad og Tobago, som ligger nær Venezuela.

Det sker i en udtalelse fra Venezuelas regering, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krigsskibet USS “Gravely” er ankommet til Trinidad og Tobago, som ligger ud for Venezuelas kyst, i forbindelse med militære øvelser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om fælles øvelser mellem USA og Trinidad og Tobago.

– Venezuela fordømmer den militære provokation, som sker i koordination med CIA (amerikansk efterretningstjeneste, red.), og som er beregnet til at fremprovokere en krig i Caribien, lyder det fra den venezuelanske regering, som har præsident Nicolas Maduro i spidsen.

Venezuela siger også, at det har foretaget flere anholdelser af det, som landet kalder lejesoldater med tilknytning til CIA.

Få timer efter, at det amerikanske krigsskib lagde til kaj på øen Trinidad, lød det således fra regeringen, at “en gruppe lejesoldater” var blevet anholdt under anklage om at ville udføre et såkaldt falsk flag-angreb.

Et falsk flag-angreb er en operation, der udføres på en måde, så en anden part fremstår som ansvarlig.

– Et falsk flag-angreb er på vej i farvande, der grænser op til Trinidad og Tobago, eller fra trinidadisk eller venezuelansk territorium for at skabe en fuld militær konfrontation med vores land, siger Venezuelas regering ifølge Reuters.

I udtalelsen, som er blevet udsendt af den venezuelanske vicepræsident, Delcy Rodriguez, fremlægges der ikke nogen beviser for anklagerne om et planlagt falsk flag-angreb.

Præcis hvor mange personer, der skal være blevet anholdt, fremgår heller ikke.

Tidligere på måneden bekræftede USA’s præsident, Donald Trump, meldinger om, at han har givet CIA tilladelse til at udføre hemmelige operationer i Venezuela.

USA har udført en række angreb på både i Caribien og Stillehavet. Ifølge USA har der været tale om både, som var del af ulovlig narkohandel.

Fredag skruede USA yderligere op for den militære tilstedeværelse i regionen, da forsvarsministeriet, Pentagon, indsatte det amerikanske krigsskib USS “Gerald R. Ford”. Der er verdens største krigsskib, der har plads til omkring 90 fly og helikoptere.

Lufttrafikken er søndag aften indstillet i lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius.

Det skyldes, at objekter – der formodes at være heliumballoner – er trængt ind i landets luftrum, oplyser landets nationale krisehåndteringscenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidigt er grænsen til nabolandet Belarus blevet lukket.

Det er fjerde gang denne uge, at meldinger om balloner i luftrummet fører til midlertidig lukning af lufthavnen.

Lufttrafikken ventes genoptaget klokken 00.40 natten til mandag, mens grænsen til Belarus vil forblive lukket indtil et møde i Litauens Nationale Sikkerhedskommission mandag. Det oplyser unavngivne embedsmænd til Reuters.

Vilnius Lufthavn blev denne uge også lukket tirsdag, fredag og lørdag. Det samme skete desuden den 5. oktober.

Alle de midlertidige lukninger skete ifølge de litauiske myndigheder på grund af meldinger om, at balloner var trængt ind i hovedstadens luftrum.

Litauiske myndigheder har ved tidligere tilfælde sagt, at ballonerne sendes over grænsen af smuglere, der bruger ballonerne til at fragte ulovlige cigaretter.

Litauens regering har desuden beskyldt den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke have stoppet den ulovlige praksis.

Der har fredag endnu ikke været nogen meldinger om, hvorfor ballonerne er i luften, eller om der igen er tale om smuglerballoner.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var trængt ind over litauisk luftrum fra nabolandet. Forbuddet gør det muligt for litauisk militær at reagere på krænkelser af luftrummet.

Belarus er nær allieret med Rusland, der flere gange er blevet nævnt i forbindelse med krænkelser af europæisk luftrum.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken blevet påvirket af observationer af droner.

Elfenbenskystens 83-årige præsident, Alassane Ouattara, har kurs mod sin fjerde embedsperiode.

Det viser de foreløbige resultater fra lørdagens valg, meddeler valgkommissionen i det afrikanske land sent søndag aften.

De to førende modkandidater – ekspræsident Laurent Gbagbo og tidligere Credit Suisse-direktør Tidjane Thiam – havde begge fået forbud mod at stille op ved valget.

Ingen af de fire, der fik lov at stille op mod Ouattara, repræsenterede et større parti.

Præsidentens nærmeste rival ved valget, den tidligere handelsminister Jean-Louis Billon, har erkendt sit nederlag. Det skriver Reuters.

De officielle valgresultater, der er offentliggjort sent søndag aften, viser en valgdeltagelse på noget nær 100 procent i de nordlige dele af Elfenbenskysten.

I den del af landet står Ouattara stærkt.

Men i de sydlige dele af landet, hvor oppositionen har udbredt støtte, var der stort set tomme valglokaler i løbet af valgdagen lørdag.

Den sydlige del af Elfenbenskysten tæller blandt andet landets største by og økonomiske centrum, Abidjan.

– Vi ser en meget klar opdeling mellem nord og syd, siger Simon Doho, der er leder af oppositionspartiet Elfenbenskystens Demokratiske Parti (PDCI).

Han peger på, at der i syd har været en meget lav valgdeltagelse.

– Der kan sås tvivl om legitimiteten af en præsident, der er valgt under de forhold, mener han.

Ifølge valgkommissionen ligger valgdeltagelsen på omkring 50 procent.

Det er omtrent samme niveau som i 2020, hvor Ouattara fik 94 procent af stemmerne, efter at oppositionen havde opfordret til boykot af valget.

Selv om valgdagen forløb fredeligt, var der omkring 200 meldinger fra sikkerhedsstyrkerne om forskellige hændelser.

Blandt andet havde indbyggere i landsbyen Lopou, der ligger 40 kilometer vest for Abidjan, bygget barrikader og blokeret for adgangen til valgstederne.

AFP

Den første direkte flyvning mellem Indien og Kina i over fem år er gennemført.

Mandag morgen lokal tid har et fly, der lettede fra den indiske by Kolkata, sat hjulene på landingsbanen i Guangzhou i det sydlige Kina.

Et fly fra lavprisselskabet IndiGo landede mandag kort før klokken 4.00 lokal tid, viser data fra lufthavnen i Guangzhou. Det er søndag kort før klokken 21.00 dansk tid.

Under coronaviruspandemien i 2020 suspenderede Indien og Kina direkte flyvninger mellem de to lande. Nu er de genoptaget.

Flyvningerne vil i første omgang foregå fra Kolkata i Indien til Guangzhou i Kina.

De vil senere blive udvidet til New Delhi lufthavn.

Årsagen til, at de ikke er blevet genoptaget før, skyldes spændinger langs den indisk-kinesiske grænse.

AFP

Mellem 300 og 400 af mennesker er søndag evakueret efter et større jordskred i Norges hovedstad, Oslo.

Det skyldes frygt for, at to store sten- eller klippeblokke vil blive revet med.

– Der er fare for, at to kæmpestore blokke styrter ned. Så hele blokken (boligblokken, red.) er i fare. Nu er der evakuering af alle, siger politiets indsatsleder, Thomas Broberg, til avisen Aftenposten.

– Det er store stenmasser og jordmasser, der kan skride ud, forklarer han over for mediet VG.

Politiet omtaler indsatsen ved Carl Berners Plass i Oslo som omfattende.

– Det er en vældig stor operation, og det er alvorligt for dem, det berører, siger politiets indsatsleder ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han oplyser, at en geolog er på stedet for at vurdere, om der er fare for bygningerne, og om der kan komme flere skred.

Brandvæsnet oplyser ifølge NTB, at der er bevægelse i undergrunden.

– Det som er glædeligt er, at der ikke har været yderligere jordskred, mens vi har været der, siger Broberg.

Der er foreløbig ikke meldinger om tilskadekomne efter jordskreddet. Men en bil er blevet ødelagt.

En af de boligblokke, der er blevet evakueret, rummer især studenterboliger. Her er 290 lejligheder, hvor 45 er for familier.

Bag de afspærringer, brandvæsnet har sat op, står mange unge med sække og tasker med deres ejendele i, skriver VG.

Oslo kommune arbejder på et etablere et center for de evakuerede, som har brug for et midlertidigt sted at være, meddeler politiet.

Aftenposten skriver ifølge nyhedsbureauet NTB, at ejeren af de evakuerede boliger, Studenterforeningen i Oslo (SiO), allerede i 2021 blev advaret om faren for nedstyrtning af kommunen.

– Vi har registreret, at der er en stor del løse sten flere steder bag nettet, hvilket på sigt kan øge risikoen for nedfald, lød det i et brev fra kommunen.

Aftenposten har uden held forsøgt at række ud til SiO for at høre, om de løse sten på skråningen blev udbedret efter advarslen fire år tilbage.