Seneste nyheder

Mellem 300 og 400 af mennesker er søndag evakueret efter et større jordskred i Norges hovedstad, Oslo.

Det skyldes frygt for, at to store sten- eller klippeblokke vil blive revet med.

– Der er fare for, at to kæmpestore blokke styrter ned. Så hele blokken (boligblokken, red.) er i fare. Nu er der evakuering af alle, siger politiets indsatsleder, Thomas Broberg, til avisen Aftenposten.

– Det er store stenmasser og jordmasser, der kan skride ud, forklarer han over for mediet VG.

Politiet omtaler indsatsen ved Carl Berners Plass i Oslo som omfattende.

– Det er en vældig stor operation, og det er alvorligt for dem, det berører, siger politiets indsatsleder ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han oplyser, at en geolog er på stedet for at vurdere, om der er fare for bygningerne, og om der kan komme flere skred.

Brandvæsnet oplyser ifølge NTB, at der er bevægelse i undergrunden.

– Det som er glædeligt er, at der ikke har været yderligere jordskred, mens vi har været der, siger Broberg.

Der er foreløbig ikke meldinger om tilskadekomne efter jordskreddet. Men en bil er blevet ødelagt.

En af de boligblokke, der er blevet evakueret, rummer især studenterboliger. Her er 290 lejligheder, hvor 45 er for familier.

Bag de afspærringer, brandvæsnet har sat op, står mange unge med sække og tasker med deres ejendele i, skriver VG.

Oslo kommune arbejder på et etablere et center for de evakuerede, som har brug for et midlertidigt sted at være, meddeler politiet.

Aftenposten skriver ifølge nyhedsbureauet NTB, at ejeren af de evakuerede boliger, Studenterforeningen i Oslo (SiO), allerede i 2021 blev advaret om faren for nedstyrtning af kommunen.

– Vi har registreret, at der er en stor del løse sten flere steder bag nettet, hvilket på sigt kan øge risikoen for nedfald, lød det i et brev fra kommunen.

Aftenposten har uden held forsøgt at række ud til SiO for at høre, om de løse sten på skråningen blev udbedret efter advarslen fire år tilbage.

Badmintonspilleren Anders Antonsen kan kalde sig vinder af Super 750-turneringen French Open efter en finalesejr i to sæt over franskmanden Christo Popov.

Den danske verdenstreer leverede en finale på topniveau, men kæmpede til sidst med fysikken.

Antonsen var tydeligt mærket, men kæmpede indædt og nedlagde den franske hjemmebanehelt, nummer otte i verden, med cifrene 21-12, 21-19.

Den franske turnering er rangeret på samme niveau som Denmark Open. Fraregnet sæsonfinalen er det niveauet lige under de fire største turneringer på BWF World Tour.

Anders Antonsen kom ganske enkelt flyvende fra start i finalen i det franske.

Danskeren var overbevisende og bragte sig hurtigt komfortabelt i foran i første sæt.

Antonsen styrede sig frem til hele ti sætbolde, og første stik blev sikret med cifrene 21-12.

Den franske hjemmebanehelt arbejdede sig ind i opgøret og bragte sig snævert i front efter et sublimt netspil efterfulgt af en resolut smash ind på kroppen af Antonsen.

Som så mange gange før viste danskeren stor karakter og fik igen vendt opgøret til egen fordel.

Antonsen viste storspil og fik flere gange lukket en lang duel ved at smashe pointene i hus mod en efterhånden udmattet Christo Popov.

Mod slutningen var det også til at se på Antonsen, at han har været igennem nogle hårde kampe på sin vej til søndagens finale.

Semifinalen bød på mere end 90 minutters badminton i en opslidende kamp mod kinesiske Li Shi Feng.

Landsmanden Viktor Axelsen blev nedlagt i kvartfinalen, der også skulle afgøres i tre lange sæt.

Danskeren var på sejrskurs med en føring på 16-12, men rent fysisk var der tæt på udsolgt hos Antonsen. Popov udlignede, men de afgørende point blev kæmpet i hus til en dansk sejr.

USA’s finansminister, Scott Bessent, antyder søndag, at der er indgået en foreløbig aftale med Kina om at dæmpe handelskrigen mellem de to lande.

Meldingen kommer få dage før et topmøde mellem præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping.

I et interview med tv-stationen ABC News siger Bessent, at USA’s trussel om en toldforhøjelse på 100 procent på kinesiske varer reelt er taget af bordet.

– Tolden bliver afværget, siger Bessent søndag efter forhandlinger med Kinas vicepremierminister He Lifeng i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Til gengæld vil Kina udskyde sine planlagte begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter i et år, “mens de genovervejer”, lyder det fra finansministeren.

– Jeg vil mene, at vi er nået frem til en væsentlig rammeaftale for de to ledere, som mødes i Korea torsdag, siger Bessent til ABC News.

– Præsidenten gav mig det maksimale forhandlingsrum, da han truede med 100 procents told, hvis kineserne indførte deres globale eksportkontrol på sjældne jordarter. Så jeg vil mene, at vi har afværget det.

De sjældne jordarter er en vigtig komponent i meget af den elektronik, der bliver fremstillet i USA.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Bessent videre, at Kina desuden har sagt ja til “betydelige” køb af landbrugsprodukter fra amerikanske landmænd.

Det er en vigtig vælgergruppe for Trump, og en gruppe som har lidt store tab under toldkonflikten mellem de to lande.

Kina, der tidligere var den største aftager af soja fra USA, stoppede helt med at købe soja fra USA på grund af Trumps toldtrusler.

– Jeg tror, når aftalen med Kina bliver offentliggjort, vil vores sojabønder være meget tilfredse, siger Bessent søndag.

Finansministeren tilføjer, at de to parter også har nået en “endelig aftale” om den amerikanske version af det kinesiske sociale medie TikTok, som har omkring 170 millioner amerikanske brugere.

Med henvisning til nationale sikkerhedshensyn har Trump forsøgt at få TikToks amerikanske aktiviteter ud af hænderne på det kinesiske moderselskab, ByteDance.

I oktober underskrev Trump et dekret, der vil overdrage kontrollen til en gruppe amerikanske investorer. Mange af dem er nære allierede af præsidenten.

– Alle detaljer er nu på plads, og det bliver op til de to ledere at færdiggøre den aftale på torsdag, siger Bessent ifølge AFP i et andet interview med CBS.

18 procent af danske forældre – altså knap hver femte – har meldt sig syge på deres arbejde på grund af lukkedage i daginstitutionerne.

Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, hvor 828 personer har besvaret spørgsmål om de kommunale lukkedage.

– Det er selvfølgelig ikke i orden at melde sig syg, når man ikke er det, men jeg vil så også sige, at praksissen med at holde lukkedage heller ikke er i orden, lyder det fra direktør i organisationen Morten Langager i en pressemeddelelse.

Organisationen mener, at lukkedagene bør sløjfes.

Morten Langager ser det som et brud på den såkaldte samfundskontrakt, at der ikke er pasning til danske børn, så deres forældre kan passe deres arbejde.

– Det er alarmerende, når 40 procent af danskere, som har børn eller har haft børn i daginstitution, melder, at lukkedage gør det sværere for dem at passe deres arbejde, siger han.

Det er den enkelte kommune, der fastsætter retningslinjerne for lukkedagene, og direktøren opfordrer til at holde så få som muligt.

Ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Arbejdsgiverforening var der i 2022 gennemsnitligt 13 lukkedage i danske kommuner.

Antallet af dagene varierer dog meget på tværs af landet.

I Kommunernes Landsforening ser man dog lukkedagene som økonomisk fornuft, siger direktør Kristian Heunicke til Politiken.

– Der er meget få børn, der kommer i institution for eksempel om fredagen efter Kristi Himmelfart eller dagene mellem jul og nytår. Derfor er det også sund fornuft, at kommunerne ikke holder alle institutioner åbne, hvis der kun er få børn til stede, lyder det ifølge mediet.

Morten Langager bifalder det økonomiske hensyn fra det offentlige, men han mener, at børnepasning bør prioriteres højere.

Han mener ikke, at tilbuddet om alternativ pasning er godt nok, fordi det kan føles utrygt at sende sit barn til en “fremmed” institution.

Der var en enkelt person om bord på det fly, som formodes at være havareret i nærheden af Nuuk i Grønland.

Det skriver den danske lufttrafiktjeneste Naviair på sin hjemmeside.

Naviair, politiet og forsvaret ledte lørdag efter flyet. Eftersøgningen er søndag blevet genoptaget.

Men det forventes først, at helikoptere kan deltage i eftersøgningen fra omkring klokken 12 grønlandsk tid.

Det skyldes lavthængende skyer, lyder det.

Lufttrafiktjenesten oplyser søndag, at der er tale om et etmotorsfly, som var på vej fra Canada til Grønland.

Det grønlandske medie Sermitsiaq skrev lørdag, at både fly og redningshelikoptere blev spottet nær øen Sermitsiaq.

Ifølge mediet var Arktisk Kommando også til stede med et patruljefartøj.

Øen ligger omkring 15 kilometer nordøst for Nuuk, som er den grønlandske hovedstad.

Ifølge Naviair vil søndagens eftersøgning også koncentrere sig om Sermitsiaq-fjeldet.

KNR skriver, at Naviair opfordrer de lokale, som måtte sejle i området, til at holde udkig efter et forulykket fly.

Over 300 kommunalt valgte personer har siden seneste kommunalvalg valgt at forlade deres parti, skriver TV 2 søndag.

Mediet har foretaget en optælling, der viser, at mindst 305 politikere i dag er at finde i et andet parti end efter kommunalvalget i 2021.

Politikerne har samlet knap fået 150.000 personlige stemmer fra vælgere, som altså stemte på de pågældende politikere i den tro, at de skulle repræsentere et andet parti, end de senere kom til.

I de forudgående to valgperioder var der tale om henholdsvis 155 og 173 byrådsmedlemmer, der valgte andre græsgange, skriver TV 2.

– Antallet er ualmindeligt højt, siger kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch til mediet.

Der er i alt 2436 kommunalpolitikere i landets 98 kommuner.

På Bornholm er to partier, Venstre og Bornholmerlisten, ikke længere at finde i byrådet, mens De Konservative er gået fra at have tre til fem mandater.

Både Roger Buch og Helene Halboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, ser de landspolitiske tendenser som et medvirkende element til de mange partihop.

Herunder at Dansk Folkeparti i en periode var i stor intern krise, at Nye Borgerlige reelt er faldet sammen, og at Moderaterne og Danmarksdemokraterne ikke var at finde på stemmesedlen ved seneste kommunalvalg.

– Det flugter med den landspolitiske tendens til, at vi ser en stigning i partiskift over tid.

– Det tyder på, at der er mere ustabilitet i partisystemet i den forstand, at politikerne ligesom vælgerne i højere grad er villige til at skifte parti, siger Helene Helboe Pedersen til TV 2.

Hun tror, at de mange partihop i nogle tilfælde kan føre til politikerlede, fordi vælgerne kan føle sig svigtet af den enkelte politiker. Også selv om politikerne formelt er valgt på deres eget mandat.

Ulovlige nikotinprodukter og stoffer som cannabis, opioider og kokain sælges på flere sociale medier, som er populære blandt unge.

Det viser en kortlægning lavet af analysebureauet Analyse & Tal for rådgivningsplatformen netstof.dk, som drives af Center for Digital Pædagogik.

Kortlægningen har identificeret i alt 1341 profiler på Snapchat, Reddit og TikTok, som indikerer salg af enten stoffer eller ulovlige nikotinprodukter som puffbars.

Det skriver Center for Digital Pædagogik i en pressemeddelelse.

Samtidig finder undersøgelsen, at stofsalget ledsages af effektive kommunikationsstrategier. Det siger Amalia Montano Dahl, som er partner i Analyse & Tal, i meddelelsen.

– Vi ser, at ulovlige nikotinprodukter og stoffer sælges åbent på mainstream sociale medier, og vi ser, at de unge møder flotte annoncer og profiler, der sælger puffbars og stoffer side om side med videoer og memes, siger hun.

I undersøgelsen er der benyttet en søgenøgle, hvorefter resultaterne er blevet gennemgået manuelt.

Her blev der fundet 829 profiler på Snapchat, som primært tilbød salg af kokain og cannabis, lyder det.

På TikTok blev der fundet 66 profiler, som indikerede salg af puffbars.

På det sidste sociale medie i undersøgelsen, Reddit, blev der fundet 446 profiler, hvor der blev indikeret salg af et bredere udvalg af stoffer, hvor opioider, kokain og cannabis tilsammen udgjorde størstedelen.

Profilerne er særligt forankret i de største byer, men der er eksempler fra alle dele af landet, lyder det i pressemeddelelsen.

Som en del af rapporten er der desuden blevet lavet interviews med 21 unge danskere. De er blevet spurgt til, hvordan de oplever at blive eksponeret for stoffer og ulovlige nikotinprodukter på sociale medier.

De unge fortæller blandt andet, at de oplever at blive eksponeret for indholdet uden at have søgt efter det.

Der er også unge, som fortæller om en fastholdelsesstrategi, hvor pushere frister dem gennem eksempelvis direkte beskeder til at foretage nye køb, fortæller Amalia Montano Dahl.

Desuden har flere en oplevelse af at få tilbud på udvalgte tidspunkter som ved eksamenstid.

Ritzau har spurgt Snapchat, Reddit og TikTok, hvorfor der findes profiler, som sælger ulovlige nikotinprodukter eller stoffer på deres platforme.

Snapchat meddeler, at platformen har proaktiv overvågning til at identificere den slags konti.

– Vi har nul tolerance over for ulovlig narkotikahandel på Snapchat, og hvis vi finder den slags indhold, sanktionerer vi straks den pågældende konto, siger en talsperson i en skriftlig udtalelse.

Der henvises videre til, at det kræver en samlet indsats fra hele samfundet at håndtere problemet.

Reddit og TikTok er endnu ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.

Flere mistænkte mænd blev lørdag aften anholdt i forbindelse med røveriet mod det verdensberømte museum Louvre.

Det bekræfter anklager i Paris Laure Beccuau søndag, skriver Reuters.

Hun kommer ikke ind på, hvor mange mænd der er blevet anholdt.

Men anklageren bekræfter, at en af mændene blev anholdt i lufthavnen Paris-Charles de Gaulle, mens han var på vej til at forlade landet.

Derudover kommer anklageren ikke med yderligere detaljer. Til gengæld er hun ikke tilfreds med, at oplysningerne om anholdelserne er blevet lækket.

– Denne afsløring kan kun hindre de 100 – eller deromkring – mobiliserede efterforskeres efterforskningsindsats, både i eftersøgningen af de stjålne juveler og af alle gerningsmændene.

– Det er for tidligt at give specifikke detaljer, siger Beccuau.

Forinden bekræftelsen skrev det franske medie Le Parisien, at to mænd blev anholdt lørdag aften.

Ifølge mediet Le Figaro blev den ene blev anholdt i Paris-Charles de Gaulle, da han var ved at gå om bord på et fly til Algeriet.

Den anden blev angiveligt anholdt i bydelen Seine-Saint-Denis i Paris. Personen var på vej til Mali, erfarer Le Figaro fra en politikilde.

I alt var der fire gerningsmænd.

Røveriet mod museet i Paris skete 19. oktober, hvor der blev stjålet otte dyrebare juveler.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at juvelerne er blevet fundet.

Røveriet skete omkring klokken 09.30, da museet allerede havde været åbent en time.

Røverne brugte en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, hvor blandt andet flere af de franske kronjuveler er udstillet.

To af de fire gerningsmænd brugte møbelkranen til at kravle op på en altan, hvorefter de brugte vinkelslibere til at komme ind ad et vindue.

Da de kom ind i Gallerie d’Apollon, truede de museumsvagter med vinkelslibere. Det har Laure Beccuau tidligere udtalt.

Røveriet tog blot nogle få minutter, hvorefter gerningsmændene flygtede på scootere.

Laurence des Cars, der er direktør for museet, har siden sagt, at det ikke var tilstrækkeligt overvåget af videokameraer

De otte dyrebare juveler, der blev stjålet, har ifølge Laure Beccuau en anslået samlet værdi af 88 millioner euro – svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende. Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

To dage efter at Thailands tidligere dronning Sirikit døde i en alder af 93 år, er en et år lang begravelsesceremoni begyndt.

Søndag skal den tidligere dronnings lig transporteres fra hospitalet Chulalongkorn til det kongelige palads The Grand Palace i hovedstaden Bangkok.

Her skal dronningen ligge lit de parade – ceremoniel fremvisning – i et år, hvorefter hendes lig vil blive kremeret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sirikit var enke til kong Bhumibol Adulyadej, som var Thailands længst regerende monark og sad på tronen i 70 år, indtil han døde i 2016.

Kong Maha Vajiralongkorn, som er deres søn, overtog posten og blev kronet i 2019.

Sirikit har holdt sig fra offentlighedens søgelys, efter at hun fik et slagtilfælde i 2012.

Ifølge AFP har hun haft flere forskellige sygdomme, siden hun blev indlagt i 2019 – blandt andet en blodinfektion tidligere på måneden.

Søndag har hundredvis af mennesker klædt i sort fundet vej til The Grand Palace, hvor de ærer portrætter, der afbilder hende.

Den militante gruppe PKK siger, at den søndag vil flytte alle sine styrker fra Tyrkiet til det nordlige Irak.

Det siger PKK i en udtalelse, som ifølge AFP er blevet læst højt ved en ceremoni i Qandil-bjergene i det nordlige Irak.

– Vi implementerer tilbagetrækningen af alle vores styrker i Tyrkiet, lyder det i udtalelsen ifølge en journalist fra AFP, som er til stede ved ceremonien.

PKK har desuden offentliggjort et billede af 25 militante, herunder 8 kvinder, som allerede er rejst til det nordlige Irak fra Tyrkiet, skriver AFP.

PKK besluttede i maj officielt at opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp mod Tyrkiet, efter at gruppens fængslede leder, Abdullah Öcalan, havde opfordret til netop det.

Siden har gruppen taget de første skridt mod afvæbning. I juli brændte 30 kurdiske militante således deres våben under en ceremoni i det nordlige Irak.

Det blev anset som et symbolsk skridt på vejen mod afvæbning.

PKK kræver også i udtalelsen søndag, at Tyrkiet gennemfører juridiske skridt for at beskytte fredsprocessen og lade militante fra PKK deltage i det politiske liv på demokratisk vis.

AFP har tidligere skrevet, at der er blevet nedsat en parlamentarisk kommission i Tyrkiet, som skal forberede de juridiske rammer for fredsprocessen.

Både den tyrkiske regering, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Den kurdiske gruppe har sagt, at den ønsker at følge et demokratisk spor for at forsvare det kurdiske mindretals rettigheder.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

PKK blev grundlagt af Öcalan i 1978 i det sydøstlige Tyrkiet. Den blev dannet på en ideologi baseret på marxistiske og leninistiske idéer.

I 1984 greb PKK til våben. Dermed begyndte en række angreb mod den tyrkiske stat. Gruppens oprør havde til formål at skabe en uafhængig kurdisk stat.

Senere blev målet ændret til at ønske bedre rettigheder til kurdere og mere selvstændighed i det sydøstlige Tyrkiet.

PKK opererede fra Syrien frem til 1998, hvor Öcalan blev tvunget på flugt på grund af øget tyrkisk pres. Han blev fanget af tyrkiske specialstyrker flere måneder senere i Kenya og blev idømt dødsstraf af en tyrkisk domstol.

Straffen blev i 2002 ændret til livstid, da Tyrkiet afskaffede dødsstraf. Han er stadig fængslet på en ø nær Istanbul.

Siden PKK begyndte sit oprør mod den tyrkiske stat for over 40 år siden, er over 40.000 mennesker blevet dræbt.

Lederne af Thailand, Cambodja og Malaysia samt USA’s præsident, Donald Trump, har søndag morgen dansk tid underskrevet en aftale om våbenhvile i Thailand og Cambodja.

Det viser en live tv-optagelse fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, hvor et topmøde i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean) finder sted.

Det var Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet, der underskrev aftalen.

Også Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, skrev under. Malaysia har i øjeblikket formandskabet for Asean.

Aftalen vil føre til løsladelse af 18 cambodjanske krigsfanger af humanitære årsager. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en pressemeddelelse fra Cambodjas udenrigsministerium.

Under en ceremoni, der blev afholdt, i anledning af at våbenhvileaftalen blev underskrevet, takker lederne af både Thailand, Cambodja og Malaysia Trump for hans indsats for, at våbenhvileaftalen blev indgået.

Ifølge Reuters har Trump på mødet desuden underskrevet en gensidig handelsaftale med Cambodja og en aftale om kritiske mineraler med Thailand.

USA’s særlige udsending på handelsområdet, Jamieson Greer, siger desuden, at USA har indgået en aftale om gensidig handel med Malaysia.

– Vi har udarbejdet en afgørende og omfattende aftale om gensidig handel, siger han ifølge Reuters på Asean-topmødet og tilføjer, at Malaysia vil ændre toldsatser og ikke-toldmæssige barrierer imellem de to lande.

Det fremgår ikke, hvad hverken handelsaftalen eller mineralaftalerne går ud på.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over den 817 kilometer lange grænse. I juli kogte spændingerne over med en fem dage lang militær konflikt.

To dage inde i konflikten rakte Trump ud til Thailands fungerende premierminister og var ifølge folk tæt på processen stærkt medvirkende til, at Thailand kom til forhandlingsbordet.

Trump afviste at indgå aftaler om told med de to lande, indtil konflikten sluttede.

Aftalen bygger på netop den våbenhvile, der blev indgået i juli.

Trump rejser mandag videre til Japan, der er næste stop på rundturen rundt i Asien.

Den colombianske oprørsgruppe Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater, advarer USA om, at den vil kæmpe imod enhver krænkelse af Colombias suverænitet.

Det skriver gruppen i en sms, som er blevet delt med en række journalister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at iværksætte landoperationer for at bekæmpe ulovlig narkohandel i regionen.

– Vi er vant til at kæmpe og bekæmpe hvem som helst, når det er nødvendigt. Vi har altid været urokkelige modstandere af det amerikanske imperium, lyder det i beskeden.

– Vi vil ikke tillade militære interventioner og krænkelser af Colombias suverænitet.

USA har den seneste tid skruet op for sin militære tilstedeværelse i Latinamerika og har desuden udført mindst ti luftangreb mod skibe i Caribien og Stillehavet.

Ifølge AFP har mindst 43 personer – som USA hævder, var involveret i narkohandel – mistet livet i angrebene.

Colombia er verdens største producent af kokain, og oprørerne fra EMC kontrollerer produktionen i flere regioner – heriblandt Catatumbo, som ligger ved landets grænse til Venezuela.

Oprørerne fra EMC har tidligere tilhørt guerillabevægelsen Farc. Farc indgik i 2016 en fredsaftale med regeringen, og året efter lagde de militante våbnene fra sig. Det var dog ikke alle, der var glade for aftalen, og nogle dele af Farc løsrev sig og har siden genoprustet.

I spidsen for EMC står Ivan Mordisco. Han betragtes som landets mest eftersøgte kriminelle. Colombias præsident, Gustavo Petro, har sammenlignet ham med den berygtede narkosmugler Pablo Escobar.

Trump har kaldt Petro for en narkohandelsleder og har indført økonomiske sanktioner mod ham.

Trump har også opfordret den colombianske præsident til at “lukke” landets kokamarker og sagt, at USA ellers vil lukke dem for ham.

Fra Petro lød det torsdag, at enhver landoperation fra USA vil være en invasion og en krænkelse af Colombias nationale suverænitet.

Også Venezuela har natten til søndag udtalt sig om det, landet betragter som en amerikansk trussel.

Ifølge AFP sagde landets forsvarsminister, Vladimir Padrino, her, at Venezuela udfører militære øvelser for at beskytte dets kyst mod mulige “hemmelige operationer”.

USA’s præsident, Donald Trump, er natten til søndag dansk tid landet i Malaysia, hvor han skal påbegynde den første del af sin Asien-tur, der også vil byde på et møde med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Først skal Trump deltage i et topmøde i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean).

Ved mødet skal han underskrive en handelsaftale med Malaysia, og så skal han være til stede, når Thailand og Cambodja underskriver en fredsaftale, som Trump har været involveret i.

Præsidenten skrev tidligere natten til søndag på sit eget sociale medie, Truth Social, at fredsaftalen vil blive underskrevet, så snart han ankommer.

Trump droppede Asean-topmødet flere gange under sin første præsidentperiode fra 2017 til 2021.

Tidligt søndag morgen lyder det ifølge Reuters fra Det Hvide Hus, at Trump skal mødes med Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, søndag.

Tirsdag skal Trump mødes med den nye japanske premierminister, den konservative Sanae Takaichi, der er landets første kvinde på posten. Hun blev tidligere på ugen indsat i embedet.

Det er i Sydkorea, at Trump skal mødes med Xi Jinping. Her vil han også mødes med Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung.

Trump sagde tidligere på ugen, at han og Xi skal diskutere både handel og Taiwan.

Om bord på Air Force One sagde Trump lørdag, at han er overbevist om, at han og Xi vil nå frem til en “omfattende aftale”.

Forud for mødet er der hverken fra kinesisk eller amerikansk side forventninger om, at man vil vende tilbage til de betingelser for handel, der var gældende, inden Trump forhøjede toldsatserne på kinesiske varer.

Det fik Kina til også at lægge straftold på varer fra USA og begrænsninger på eksport af mange af de mineraler, der er vigtige i fremstillingen af en række teknologiske produkter.

Trumps rundrejse varer knap en uge og bliver hans første besøg i asien, siden han tiltrådte præsidentembedet igen i januar. Det bliver samtidig den hidtil længste udlandsrejse, som han har foretaget i sin anden embedsperiode.

Asiens yngste nation, Østtimor, er blevet det 11. medlemsland af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean).

Det har Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, meddelt søndag lokal tid i hovedstaden Kuala Lumpur, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er aktuelt Malaysia, der har formandskabet for Asean.

Ifølge premierministeren er det, som kan kalder Asean-familien, blevet fuldendt med optagelsen af Østtimor.

Det “bekræfter vores fælles skæbne og dybe følelse af regionalt fællesskab”, siger han.

Østtimor er også kendt under landets portugisiske navn, Timor-Leste. Det blev i 2002 selvstændigt fra Indonesien efter 24 år.

Det ansøgte første gang om medlemskab i 2011, men det har altså taget 14 år, før ansøgningen blev godkendt. I 2022 fik Østtimor observatørstatus i Asean.

Landet har 1,4 millioner indbyggere og er blandt Asiens fattigste. Blandt udfordringerne er udtalt økonomisk ulighed mellem indbyggerne, høj arbejdsløshed og underernæring.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters får landet med optagelsen af Asean realiseret en vision, som landets nuværende præsident, José Ramos-Horta, satte ord på for næsten et halvt århundrede siden, da landet stadig var under portugisisk styre.

Den 75-årige Ramos-Horta, som i 1996 vandt Nobels fredspris, luftede i 1970’erne idéen om, at landet skulle blive del af Asean. Ifølge ham ville det sikre landets fremtid via det, han kaldte regional integration.

Forhåbningen i Østtimor er, at medlemskabet kan give landets økonomi et positivt skub. Med to milliarder dollar – 12,9 milliarder kroner – udgør det kun en lille del af Aseans samlede bruttonationalprodukt på 3800 milliarder dollar.

Flere medier beskriver dog optagelsen som en primært symbolsk sejr.

Xanana Gusmão, som er Østtimors premierminister, kalder søndag optagelsen for et historisk øjeblik.

– For Timor-Lestes befolkning er det her ikke kun en drøm, som bliver opfyldt, men en kraftfuld bekræftelse af vores rejse, siger han i en tale.

Østtimor blev styret af Portugal i tre århundreder, indtil Portugal pludselig trak sig ud i 1975, hvilket banede vejen for en til tider blodig besættelse fra det store naboland Indonesien.

Asean blev grundlagt i 1967 med fem medlemmer og er gennem årene gradvist blevet udvidet. Inden optagelsen af Østtimor var Cambodja det nyeste medlem. Det blev optaget i 1999.

Madtilskud under et af USA’s største bistandsprogrammer vil ikke blive udbetalt i næste måned under den igangværende nedlukning af landets føderale regering.

Det oplyser USA’s landbrugsministerium (USDA) natten til søndag dansk tid, skriver Reuters.

– Faktum er, at brønden er tørret ud, lyder det i en udtalelse på USDA’s hjemmeside.

– På nuværende tidspunkt vil der ikke blive udbetalt nogen ydelser den 1. november.

Nedlukningen af USA’s føderale regering går søndag ind i sit 26. døgn.

Ifølge USDA er over 42 millioner mennesker afhængige af det månedlige tilskud til fødevarer. I nogle delstater, som for eksempel New Mexico, er op mod 21 procent af indbyggerne afhængige af tilskuddet.

USDA’s meddelelse kommer, efter at over 200 demokrater i Repræsentanternes Hus fredag opfordrede agenturet til trække på sine nødreserver for på den måde at finansiere fødevareydelserne i november.

Ifølge et notat, som Reuters har set, har ministeriet dog angivet, at det ikke vil benytte sig af nødreserverne.

Guvernører i delstaterne Louisiana og Virginia har i denne uge erklæret, at de går i kriseberedskab, så de kan stille midler til rådighed til madtilskud, når de føderale tilskud ikke udbetales i november.

Demokraterne og Republikanerne beskylder begge hinanden for at være skyld i nedlukningen, der er gået ind i sin fjerde uge.

Statsapparatet er lukket ned, fordi Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Det betyder, at hundredtusindvis af føderalt ansatte er sendt hjem uden løn. Udbetalingen af sociale ydelser og studiestøtte fortsætter, men ansøgningerne kan blive forsinket.

Det hænder med jævne mellemrum, at det føderale statsapparat i USA lukker ned. Den længste nedlukning strakte sig over 35 dage fra december 2018 til januar 2019 under Trumps første præsidentperiode.

Tre personer meldes dræbt i et russisk luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til søndag.

Det skriver byens borgmester, Vitalij Klytjko, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge borgmesteren er 27 personer desuden blevet såret i angrebet, herunder 6 børn.

Vitalij Klytjko meldte tidligere på natten, at to højhuse med lejligheder var blevet beskadiget i angrebet.

Borgmesteren beskriver ikke, hvorvidt der er tale om et direkte angreb mod bygningerne, eller om de er blevet beskadiget af eksempelvis vragrester fra droner eller andet.

Det fulde omfang af skader fra angrebet er fortsat uklart. Både i Kyiv og den omkringliggende region lød der i omkring en time til halvanden luftalarmer, der advarer om luftangreb.

Luftalarmerne stoppede klokken 02.30 dansk tid, skriver Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret Ukraines meldinger om angreb.

Sergej Sobjanin, som er borgmester i Ruslands hovedstad, Moskva, skrev natten til søndag på beskedtjenesten Telegram, at russiske luftforsvarssystemer havde nedskudt en drone, som havde kurs mod Moskva.

Senere på natten har Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters meddelt, at i alt mindst 82 ukrainske droner er blevet skudt ned af det russiske luftforsvar.

Det har Ukraine ikke umiddelbart kommenteret. Der er ingen meldinger om skader i Rusland.

Også tidligt lørdag morgen meldte myndighederne i Kyiv om angreb fra Rusland. Her lød det, at mindst otte personer var blevet såret efter angreb udført med missiler og droner.

Både Ukraine og Rusland har afvist, at deres angreb er rettet mod civile. Tusindvis af personer er dog blevet dræbt i krigen, som blev indledt med Ruslands invasion i februar 2022. Langt de fleste dræbte har været ukrainere.

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

IDF har intensiveret sine angreb i Libanon den seneste uge og dræbte også to personer i to angreb på køretøjer fredag.

Som del af våbenhvileaftalen sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon. Den israelske hær har dog beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

IDF har intensiveret sine angreb i Libanon den seneste uge og dræbte også to personer i to angreb på køretøjer fredag.

Som del af våbenhvileaftalen sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon. Den israelske hær har dog beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

IDF har intensiveret sine angreb i Libanon den seneste uge og dræbte også to personer i to angreb på køretøjer fredag.

Som del af våbenhvileaftalen sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon. Den israelske hær har dog beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

AFP