Seneste nyheder

70.000 høns fordelt på tre besætninger på Samsø, ved Ørbæk og Glumsø aflives efter fund af fugleinfluenza.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

– Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er færdig med aflivning af fuglene på besætningen på Samsø, og aflivningen i Ørbæk sker i aften, skriver styrelsen.

Aflivningen sker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.

Meldingen om udbruddet kommer, efter at der tidligere på ugen blev fundet fugleinfluenza i en kalkunbesætning ved Stokkemarke på Lolland, skrev styrelsen tirsdag.

For at forebygge yderligere smittespredning blev en besætning på 25.000 kalkuner aflivet.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) deltager i kongeparrets statsbesøg til Australien, der finder sted 14. til 19. marts.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen lyder det, at Lars Aagaard vil ledsage kongeparret fra 15. til 16. marts.

Kongehuset annoncerede statsbesøget i januar, hvor det lød, at parret ville blive ledsaget af tre ministre og en erhvervsdelegation.

Siden er der dog blevet udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Det har fået både Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at blive hjemme.

Det oplyste Forsvarsministeriet tidligere torsdag, mens beskeden kom direkte fra Lars Løkke Rasmussen (M) i forbindelse med et mindre pressemøde samme dag.

– Jeg skal ikke med. Jeg tænker ikke, at jeg vil bruge valgkampen på at rejse til Australien, sagde udenrigsministeren.

Til Politiken siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at det bliver Lars Aagaard, der “redder” statsbesøget.

– Lars Aagaard bliver den deltagende minister. Ikke i det fulde program, og det er heller ikke nødvendigt, selv om det ville være ønskeligt, fordi der er faktisk meget stort energiaftryk i det, siger han til mediet.

Kongehuset oplyste tidligere, at det var blevet besluttet at gennemføre statsbesøget til trods for valgudskrivelsen.

Dog med enkelte justeringer, der vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, lød det.

Det samme gælder det fulde program for besøget, der heller ikke er annonceret endnu.

Tilbage i januar blev det oplyst, at besøget har til hensigt at styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

– Et styrket partnerskab med Australien er særligt vigtigt i en tid, hvor geopolitiske omvæltninger har økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser, der binder udviklingen i Europa og Indo-Stillehavsregionen sammen, lød det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

I februar blev Folketingets Retsudvalg orienteret om, at fotos af biler og nummerplader ved en fejl var blevet slettet hos politiet.

Fejlen blev opdaget 21. januar, og den har betydet, at billedfiler fra to år tilbage fra systemet med automatisk genkendelse af nummerplader er væk.

Nu oplyser Rigspolitiet til Ritzau, at der er tale om adskillige beviser.

– Eftersom der er tale om sletning af billedfiler to år tilbage, er der tale om et meget stort antal billedfiler, som er blevet slettet, lyder det i et skriftligt svar.

Rigspolitiet tilføjer desuden, at årsagen til fejlen endnu ikke er endeligt afklaret.

Adspurgt, om sletningen har påvirket igangværende efterforskning, svarer politiet:

– Rigspolitiet har gennemført en høring af alle landets politikredse for at afdække, hvorvidt der findes verserende sager i politikredsene, hvor fotos fra ANPG-systemet (Automatisk Nummerpladegenkendelsessystem, red.) vurderes at have en væsentlig betydning for sagens opklaring og eventuelt i en senere bevisførelse.

– Rigspolitiet er på den baggrund bekendt med, at der lige nu findes et mindre antal sager, hvor fotos potentielt kan have betydning.

Politiet kommer ikke nærmere et antal, eller hvad sagerne handler om.

Politiet forsøger fortsat med hjælp fra en ekstern leverandør at undersøge, om billedfilerne kan genskabes.

I februar lød det fra en specialist i at genskabe data, at der er “en vis sandsynlighed for”, at en stor del af data kan reetableres over nogle måneder.

Systemet med den automatiske nummerpladegenkendelse regnes for at være et vigtigt redskab for politiets forsøg på at afdække kriminalitet.

Kameraer er monteret på flere vejstrækninger, og der findes også mobile kameraer i politiets biler.

Ved systemets aflæsning og registrering af nummerplader kan politiet forsøge at fastlægge for eksempel en mistænkts færden.

USA’s præsident, Donald Trump, vil personligt være med til at udpege Irans øverste leder efter ayatollah Ali Khameneis død.

Det siger Trump i et interview med det amerikanske medie Axios.

– Jeg er nødt til at være involveret i udnævnelsen – ligesom med Delcy i Venezuela, siger Trump.

Han henviser til Delcy Rodriguez, som har været fungerende præsident i Venezuela, siden daværende præsident Nicolas Maduro blev taget til fange af amerikanske styrker i begyndelsen af januar.

I et interview med nyhedsbureauet Reuters gentager Trump budskabet om, at USA bør være med til at vælge Irans næste leder.

Til Axios siger Trump desuden, at han ikke kan stå inde for, at Ali Khameneis søn bliver ny øverste leder for landet. Han henviser tilsyneladende til Mojtaba Khamenei, som bliver anset for at være en oplagt efterfølger.

– Khameneis søn er uacceptabel for mig. Vi vil have én, der kan bringe harmoni og fred til Iran, siger Trump.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb som led i en fælles israelsk-amerikansk mission lørdag 28. februar i Irans hovedstad, Teheran.

Den 86-årige ayatollah døde efter mere end 36 år som Irans øverste leder.

I de første angreb blev flere højtstående folk omkring Khamenei dræbt – herunder hans sikkerhedsrådgiver Ali Shamkhani, Irans forsvarsminister, Aziz Nasirzadeh, og flere andre ledende figurer fra Irans militær, Revolutionsgarden og efterretningstjenesterne.

Også flere medlemmer af Khameneis nærmeste familie er blevet dræbt.

Sønnen Mojtaba Khamenei er dog i live, bekræftede kilder i Iran over for nyhedsbureauet Reuters onsdag. Han er 56 år og har ligesom sin far titlen ayatollah, der gives til højtstående shiamuslimske teologer i Iran.

Mojtaba Khamenei har stærke forbindelser til Revolutionsgarden og har gjort sig bemærket i Iran blandt andet med sin store modstand mod Vesten.

Det er ifølge den iranske forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder.

Rådet har 86 medlemmer og annoncerede onsdag, at det snart ville nå frem til en beslutning om, hvem der skal være den nye leder.

Udenrigsministeriet har indgået en aftale med et flyselskab om at skaffe fly til strandede danskere, der forventeligt kan flyve danskerne hjem fra en lufthavn i Emiraterne søndag.

Det er meldingen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag på et pressemøde.

Tidligere på dagen lød det fra ministeriet, at der blev arbejdet på at skaffe fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.

Udenrigsministeren omtalte initiativet som “assisteret hjemrejse”.

Indtil videre er der tale om et enkelt fly. Ministeriet vil derefter se på, hvor stor interessen er fra de danskere, der befinder sig i Mellemøsten.

– Det kommer an på interessen, hvor mange fly der skal sendes, siger ministeren.

10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på Danskerlisten for Mellemøsten.

Adspurgt, hvor flyet vil flyve til, svarer udenrigsministeren:

– Det er under planlægning. Det er ikke sikkert, at det bliver Abu Dhabi eller Dubai, siger udenrigsministeren.

En billet kommer formentlig til at koste omkring 10.500 kroner.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at børn under to år kan flyve med gratis.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke oplyse, hvilket flyselskab der er indgået aftale med. Det er også uvist, hvor stort et fly der er tale om.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at flere danskere har berettet om, hvordan de er strandet i lufthavne i regionen, efter at Israel og USA lørdag indledte angreb mod Iran, som har svaret igen med angreb i nabolande.

Producenten A. Espersen, der står bag produktet Rahbek Indbagte Rejer solgt i Netto, tilbagekalder produktet, da det indeholder udeklareret fisk, der er et allergen.

Det fremgår af tilbagekaldelsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fejlen skyldes, at produktet er blevet pakket i en forkert emballage.

Derfor er producentens andet produkt indbagte fisk med julienne-sauce, endt i pakke med indbagte rejer.

Produktet er solgt i Netto-butikker på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, Samsø og Ærø i perioden fra midten af december 2025 til sidst i januar 2026.

Forbrugere med allergi over for fisk kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Derfor frarådes forbrugere med fiskeallergi at spise produktet. De kan kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.

Hvis man oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør man kontakte sin læge.

Et containerskib med kurs mod Aarhus Havn er torsdag kommet i politiets søgelys.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyser på politiets hjemmeside, at der vil blive gennemført en ransagning på skibet.

Hvad sagen nærmere drejer sig om, oplyses ikke.

– NSK ønsker ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det i meddelelsen.

Til TV 2 har NSK imidlertid oplyst, at der er tale om skibet “Nora”, som er registreret i Iran.

Det fremgår af hjemmesiderne Vesselfinder.com og Marinetraffi.com, at “Nora” kort før klokken 16 befinder sig umiddelbart øst for Grenaa.

Det fremgår ligeledes, at der er tale om et 227 meter langt skib, som senest har været i havn i Sankt Petersborg Rusland for 48 dage siden.

National enhed for Særlig Kriminalitet er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk er det større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet, der er forankret i enheden.

Der har tidligere været eksempler på, at store mængder narkotika er blevet indsmuglet eller forsøgt indsmuglet via containerskibe.

Ritzau har henvendt sig til NSK for at få oplyst, hvornår skibet ventes at ankomme til havnen samt at få oplyst grundlaget for ransagningen.

Omkring 20.000 søfolk og 15.000 passagerer på krydstogtskibe er strandet i Den Persiske Golf på grund af krigen i Mellemøsten.

Det oplyser Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til nyhedsbureauet AFP torsdag eftermiddag.

Siden lørdag har Israel og USA angrebet adskillige mål i Iran, mens Iran har svaret igen med angreb på Israel samt Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

En lang række lande – herunder flere på Den Arabiske Halvø – grænser op til Den Persiske Golf, som også kaldes Den Arabiske Golf.

Det drejer sig om Iran, Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Populære rejsemål på Den Arabiske Halvø som Abu Dhabi og Dubai er blandt de steder, hvor der har været meldinger om angreb eller eksplosioner.

For at sejle ud af Den Persiske Golf, skal man gennem Hormuzstrædet. Men Hormuzstrædet er reelt lukket for al skibsfart, efter at Revolutionsgarden i Iran har fået fuld kontrol over strædet.

Således har Revolutionsgarden meddelt, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Siden lørdag har IMO registreret syv angreb på skibe i Mellemøsten.

Lukningen af Hormuzstrædet betyder, at flere rederier ikke fragter varer til og fra Den Persiske Golf.

Det gælder blandt andet danske Mærsk, som onsdag meddelte, at rederiet ikke fragter varer fra Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Irak, Kuwait, Bahrain og Saudi-Arabien med undtagelse af enkelte havne i nogle af landene.

Hormuzstrædet er især vigtig for transport af olie fra Mellemøsten til resten af verden. Cirka en femtedel af al olie bliver under normale omstændigheder transporteret gennem strædet.

Situationen i Mellemøsten har fået oliepriserne til at stige kraftigt.

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet anholdt for at køre i bil i påvirket tilstand.

Det skriver flere internationale medier.

Ifølge mediet Variety blev hun lagt i håndjern af færdselspolitiet i den amerikanske delstat Californien onsdag aften.

Tidligt torsdag morgen blev hun sigtet i sagen.

Hun er blevet løsladt igen og skal fremstilles i retten 4. maj.

Britney Spears blev i 2021 sat fri fra det værgemål, hun havde været sat under siden 2008.

I 2008 fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner som følge af blandt andet et alkoholmisbrug og højlydte skænderier med familien.

Det blev vurderet, at hun ikke var i stand til at kunne tage vare på sig selv.

Ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark, er blevet enige om at udarbejde en plan for en evakuering af borgere på tværs af grænser i tilfælde af krig.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, ifølge Sky News.

– Erfaringer fra Ukraine har vist, at midlertidig flytning af befolkningen muliggør at forsvare landet samtidig med, at man beskytter de civile, lyder det.

Planen vil tage afsæt i de erfaringer, landene har gjort sig i forbindelse med krigen i Ukraine.

Aftalen er indgået mellem Nato-landene Danmark, Polen, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Norge, Finland, Island og Sverige.

Planerne vil ifølge Sky News blandt andet skitsere, hvordan evakuerede borgere skal indkvarteres og registreres, samt detaljer om transport- og rejsekorridorer, der skal lette presset ved en massebevægelse.

Planen vil også indeholde retningslinjer for, hvordan der skal tages hånd om sårbare personer, lyder det.

Aftalen kommer i kølvandet på, at der endnu en gang er udbrudt konflikt i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag indledte angreb mod Iran.

Flere lande arbejder i øjeblikket på at få borgere hjem fra regionen.

Den tyske regering har for eksempel hjulpet omkring 600 personer ud af regionen, mens omkring 317 italienske borgere også er blevet evakueret.

Også Danmark arbejder på at få danske borgere ud af regionen. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

– Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Det lød desuden, at ministeriet er ved at sende folk til Qatar, der ifølge udenrigsministeren er det “mest udfordrede” område i øjeblikket.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab oplyser til Ritzau, at man ingen kommentar har til sagen på grund af det udskrevne folketingsvalg.

Ministeriet henviser i stedet til pressemeddelelsen fra det svenske forsvarsministerium.

Bombardementer i Teheran beskrives af borgere i den iranske hovedstad torsdag som intensiverede.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I dag er værre end i går, siger 36-årige Mohammadreza i telefon fra millionbyen.

– De angriber det nordlige Teheran. Vi har ingen steder at tage hen. Det er som en krigszone. Hjælp os, fortsætter iraneren ifølge Reuters.

Imens har Israel sagt, at landet fortsætter med at udføre den seneste bølge af angreb mod iranske regeringsmål.

Angrebene præger på flere måder Teheran.

Liget af den afdøde øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei – som blev dræbt i de første timer af de amerikansk-israelske angreb i weekenden – skulle have ligget på lit de parade i Teheran fra onsdag aften. Det skulle markere begyndelsen på tre dages landesorg.

Men mindehøjtideligheden, som formentlig ville have samlet tusindvis af mennesker på gaden, blev afbrudt med kort varsel inden starten.

I timerne inden udskydelsen sagde iranske embedsmænd, at de var tæt på at udpege en efterfølger til Khamenei.

Favoritten til posten er den afdøde ayatollahs søn Mojtaba Khamenei, der beskrives som en mand med en hård kurs over for Vesten. Han anses for at være et valg, der sender et signal fra styret om, at det ikke vil give op over for presset.

Iranske embedsmænd har ikke givet nogen begrundelse for udskydelsen af mindehøjtideligheden. Men en kilde siger til Reuters, at der er frygt for attentater mod de deltagende, da israelske og amerikanske krigsfly fortsat er i luften over Iran.

Mange iranere fejrede åbent Khameneis død. Den øverste leders sikkerhedsstyrker dræbte for blot uger siden tusindvis af demonstranter under den værste indenrigspolitiske uro i årtier.

Iransk stats-tv blev torsdag hacket og viste en video af Reza Pahlavi, som er søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi, der bor i USA, er en markant oppositionsskikkelse.

Reuters

10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på Danskerlisten for Mellemøsten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det faktiske antal af danskere i regionen kan være højere eller lavere, da det er frivilligt at tilmelde sig listen.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Antallet på listen fordeler sig på landene Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Yemen, lyder det.

Ud af de registrerede personer befinder det største antal sig i De Forenede Arabiske Emirater. Der lyder tallet på 4100, mens knap 3000 er registreret som værende i Egypten.

Omkring 100 personer befinder sig ifølge listen i Iran, hvor der er opstået konflikt, efter at USA og Israel lørdag indledte et angreb mod landet.

Cirka 550 af de registrerede befinder sig i Qatar, hvor luftrummet er lukket som følge af konflikten.

Det danske udenrigsministerium har tidligere opfordret danske borgere til at registrere sig på listen.

Antallet af registrerede er desuden vokset de seneste dage.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortalte søndag til DR, at omkring 8000 danske borgere var registreret på danskerlisten.

Torsdag lyder det fra Løkke, at der i Udenrigsministeriet arbejdes på at finde ud af, om der kan skaffes ekstra fly til de strandede borgere, der ønsker at forlade Mellemøsten.

Ministeren omtaler initiativet som “assisteret hjemrejse”.

– Dansk lovgivning er sådan indrettet, at vi ikke kan afholde folks transportudgifter. Så vi kan være med til at facilitere det, men folk skal selv betale egen flybillet, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Kongeparrets besøg til Australien senere på måneden gennemføres med enkelte justeringer, der vil blive meldt ud senere.

Det oplyser kongehuset til Ritzau.

Kongehuset oplyste i januar, at kong Frederik og dronning Mary skal på statsbesøg i Australien fra den 14. til 19. marts ledsaget af tre ministre og en erhvervsdelegation.

Siden blev der udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Kongehuset henviser til de enkelte ministerier, angående hvorvidt ministrene fortsat skal deltage i turen.

Da statsbesøget blev annonceret, lød det fra kongehuset, at det skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

– Et styrket partnerskab med Australien er særligt vigtigt i en tid, hvor geopolitiske omvæltninger har økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser, der binder udviklingen i Europa og Indo-Stillehavsregionen sammen, lød det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

Det fulde program for statsbesøget til Australien vil blive offentliggjort senere, tilføjede kongehuset.

Det blev oplyst, at vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ville ledsage kongeparret “Down Under”.

Forsvarsministeriet oplyser torsdag til Ritzau, at Troels Lund Poulsen ikke deltager i besøget som ellers planlagt.

Ritzau har også taget kontakt til Udenrigsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. De to ministerier kan endnu ikke oplyse, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen og Lars Aagaard fortsat planlægger at rejse til Australien.

Kong Frederik og dronning Mary skulle have været værter ved et aftenselskab for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer 27. februar. Men aftenselskabet blev efter indstilling fra Statsministeriet aflyst, da statsminister Mette Frederiksen (S) dagen inden havde udskrevet valg.

En tidligere kandidat til Borgerrepræsentationen i København er torsdag blevet idømt ti dagbøder à 1000 kroner for offentligt at have fremsat krænkende påstande om en partifælle, oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Den dømte er en 49-årig kvinde, og i de fremsatte ytringer omtalte hun blandt andet manden som en “voldtægtsforbryder”.

Rettens dom er enslydende med den strafpåstand, som specialanklager Anders Larsson fra Københavns Politi havde fremsat under sin procedure i februar. Larsson oplyser efter dommen til Ritzau, at han er tilfreds med rettens afgørelse.

Den 49-årige kvinde var ved kommunalvalget i 2017 kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre. Noget tid inden valget fik hun kontakt med en partifælle, som kandiderede til en kommunalbestyrelsespost i en anden kommune.

Han fortalte, da han i februar afgav forklaring i retten, at selv om de to ikke mødte hinanden, så blev deres relation tæt.

– Det udviklede sig, som sådan noget gør. Det var fagligt, så blev det personligt, og så blev det intimt. Jeg så hende som en god ven, hvor der også var flere ting på spil, lød det i mandens forklaring i retten.

Men kvinden har haft en helt anden opfattelse af forløbet. Hun anmeldte i april 2021 manden for, at han op til kommunalvalget i 2017 over telefonen skulle have truet hende med voldtægt.

På det tidspunkt var der i partiet et stort fokus på seksuelle krænkelser, efter at den tidligere politiske leder Morten Østergaard nogle måneder forinden havde forladt politik efter en krænkelsessag, hvor han havde befamlet en kvindelig partifælle.

Den nu dømte kvindes anmeldelse af partifællen førte i første omgang til, at han blev afhørt og sigtet af politiet. Men anklagemyndigheden valgte ikke at rejse tiltale i sagen, og sigtelsen blev opgivet.

De strafbare påstande, som kvinden har fremsat, er blandt andet blevet sendt i mails til partiet og fremsat på det sociale medie Twitter, der i dag er kendt under navnet X. Det skete i en periode fra juni 2020 til november 2021.

Straffen på en samlet bøde på 10.000 kroner betyder, at dommen ikke umiddelbart kan ankes. Her er der nemlig en grænse på 20.000 kroner i bødesager.

Fra 2045 og frem skal pensionsalderen stige med et halvt år mindre end ellers planlagt, lyder det i pensionsudspil fra Socialdemokratiet.

Det er blevet præsenteret torsdag af primært statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i København.

– Den skal stige langsommere end det, der er aftalt i dag. Vi kommer til at holde fast i princippet om, at vi skal arbejde mere, når vi bliver ældre, siger Mette Frederiksen om pensionsalderen.

Også finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Peter Hummelgaard og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek er på det socialdemokratiske præsentationshold. Det er Socialdemokratiets første større pressemøde under valgkampen.

Socialdemokratiet følger dermed en anbefaling fra Pensionskommissionen, som helt tilbage i 2022 afleverede sine anbefalinger til et fremtidigt pensionssystem.

Kommissionen anbefalede blandt andet, at pensionsalderen hvert femte år skulle stige med 0,5 år i stedet for de nuværende 1 år.

Udspillet indeholder også en udvidelse af den såkaldte Arne-pension om tidligere tilbagetrækning. Det vil betyde, at knap halvdelen af danskerne på sigt ifølge partiet ville kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

– Hvis man kommer først ind på arbejdsmarkedet, så skal man også kunne komme først ud af arbejdsmarkedet, siger Mette Frederiksen.

Pensionsudspillet fra Socialdemokratiet har været ventet længe, efter at Mette Frederiksen i 2024 meddelte, at Socialdemokratiet ville gøre op med det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, og som ifølge økonomer og en række partier er en helt central del af dansk økonomi.

Velfærdsforliget handler om, at pensionsalderen stiger, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. Det skal sikre, at dansk økonomi i fremtiden er holdbar og hænger sammen, selv om der bliver flere ældre og færre yngre, som kan betale ind til statskassen.

Folketinget har hvert femte år siden forliget stemt for at hæve pensionsalderen ét år ad gangen. Senest skete det sidste år.

Det var ifølge Socialdemokratiet sidste gang, at partiet ville stemme for den automatiske stigning. Nu skal det så fra 2045 være et halvt år ad gangen, hvis det står til Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets pensionsudspil vil koste 4,6 milliarder kroner i 2035. Det siger Wammen, som også siger, at arbejdsudbuddet vil falde med cirka 6000 personer i 2030.

– Arbejdsudbuddet er steget med 230.000, mens vi har haft vagten. Så det her er helt ansvarligt, siger finansministeren.

Udspillet skal blandt andet finansieres via de penge, som man afsatte til Arne-pensionen, men som langt fra har været så populær som først antaget, hvilket betyder, at der er penge at arbejde med.

Apropos Arne-pensionen. I dag stiger folkepensionsalderen lige meget for alle, men der er forskel på folk, understreger Mette Frederiksen, som derfor vil stoppe stigningen i aldersgrænsen for Arne-pension. Det skal ske ved at fastfryse den på 66 år.

– Vi kan ikke blive ved med at hæve pensionsalderen i det uendelige for alle, siger hun.

Samtidig vil Socialdemokratiet hæve ydelsen med 3000 kroner på Arne-pension. Det vil betyde, at man fremover kan få op til knap 19.000 kroner om måneden.

Regeringspartneren Moderaterne, som fredag selv præsenterer et pensionsudspil, giver ikke meget for Socialdemokratiets udspil på området.

– Socialdemokratiet vil betale hundredtusindvis af danskere for at forlade arbejdsmarkedet. Jeg synes heller, at vi skal betale folk for at blive, skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på X.

Politiet har torsdag anholdt en 18-årig mand og sigtet ham for at have håndteret flere kilo narko og for besiddelse af en revolver.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Konkret er den unge mand sigtet for otte kilo kokain, cirka 1,7 kilo MDMA og cirka fem kilo hash. Ifølge politiet håndterede han de mange kilo med henblik på narkosalg.

Desuden havde han ifølge politiet en Magnum-revolver.

Den 18-årige er fra Odense Kommune, og det er politiets vurdering, at den anholdte er del af bandemiljøet i Odense.

I forbindelse med anholdelsen har Fyns Politi ransaget flere lokaliteter i Odense.

I den forbindelse har politiet beslaglagt langt hovedparten af det narko, som den 18-årige skal have håndteret. Revolveren er også beslaglagt.

– Anholdelsen i dag er det foreløbige resultat af en målrettet efterforskning mod det odenseanske bandemiljøs salg af narko.

– Vi har fjernet en stor mængde hård narkotika og vil nu stille den anholdte til ansvar for at have håndteret og handlet med det.

– Desuden er det meget tilfredsstillende, at vi har fjernet et farligt skydevåben fra det kriminelle miljø, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein i pressemeddelelsen.

Den unge mand forventes fredag at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense. Det sker med henblik på varetægtsfængsling.

Anklageren vil i retsmødet anmode om lukkede døre. I så fald vil sigtelsen blive oplæst, men den 18-åriges forklaring samt politiets beviser vil blive hemmeligholdt.

Udenrigsministeriet arbejder ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på, om der kan skaffes ekstra fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.

– Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Mange mennesker er strandet på grund af de aktuelle krigshandlinger i regionen, efter at USA og Israel angreb Iran, som har svaret igen med angreb på nabolande.

Angrebene fra Iran har været rettet mod blandt andet amerikanske mål på Den Arabiske Halvø, som både er et turistmål og en central hub for flyrejsende mellem Europa og Asien og Oceanien.

Ministeren omtaler initiativet som “assisteret hjemrejse”.

Det indebærer, at folk selv skal betale, hvis dette initiativ bliver til virkelighed. Lars Løkke Rasmussen nævner, at han håber at kunne komme med yderligere nyt om dette senere i dag.

– Dansk lovgivning er sådan indrettet, at vi ikke kan afholde folks transportudgifter. Så vi kan være med til at facilitere det, men folk skal selv betale egen flybillet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Fra Anne Garde Slothuus, der er ansvarlig for forsikringsoplysning i Forsikring og Pension, lyder det også, at der ikke umiddelbart er hjælp at hente i ens rejseforsikring, der som udgangspunkt dækker, hvis man bliver syg eller kommer til skade.

– Den kan også dække evakuering, men som Udenrigsministeriet har gjort meget klart, så er der ikke tale om en evakuering, lyder det i en skriftlig kommentar.

Der henvises i stedet til rejseselskabet, som har ansvaret for enten at ombooke eller tilbagebetale billetten.

Udenrigsministeriet er desuden ved at få sendt folk til Qatar for at hjælpe de strandede danskere.

Der er flere end 500 danskere i Qatar, oplyser udenrigsministeriet, og det er det “mest udfordrede” område i øjeblikket, uddyber han.

Flyselskabet Qatar Airways har torsdag på det sociale medie X meddelt, at det planlægger en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.

Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.

Muscat ligger omkring 1000 kilometer fra Qatars hovedstad, Doha.

Glyptoteket regner med at påbegynde en restaurering af museet i 2028, som ventes at tage fire til seks år.

Det skriver det københavnske museum i en pressemeddelelse torsdag.

I hele perioden vil det være lukket for gæster.

Restaureringen ventes at koste to milliarder kroner, når prisen for opmagasinering af kunstværker inkluderes.

Indtil videre har museet modtaget 1,5 milliarder kroner i bevillinger fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet.

Når den sidste halve milliard er fundet, kan museet komme projektstart og lukning af museum nærmere.

Glyptotekets direktør, Gertrud Hvidberg-Hansen, siger, at hun er “dybt taknemmelig for de generøse bevillinger”.

– De er afgørende for at fremtidssikre Glyptotekets største kunstværk – de ikoniske bygninger – for publikum mange generationer frem.

– Museet er oprindeligt opført i særdeles høj kvalitet, og restaureringen er et omfattende og kostbart projekt, som kræver kloge, skræddersyede løsninger.

– Med disse bevillinger, der sikrer 75 procent af det samlede budget, står vi stærkt i arbejdet med at rejse den resterende finansiering, siger hun.

Direktøren regner med, at der skal bruges mindst et år på at flytte kunstværkerne ud af museet. Det vil tage lige så lang tid, at flytte dem tilbage.

Der er 10.000 af slagsen, og en stor del af værkerne er tunge skulpturer.

Museet åbnede tilbage i 1897, og det estimeres, at 20 millioner gæster har lagt vejen forbi siden da. Det skriver Berlingske.

Derfor er der behov for at istandsætte dets mosaikgulve, ligesom det originale tag også skal have en kærlig hånd.

Dertil kommer en opdatering af museets tekniske installationer.

En syrisk mand, der sidste år stak en turist ved et mindesmærke for Holocaust i Berlin, er torsdag blevet idømt 13 års fængsel.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Den nu 20-årige støtte af Islamisk Stat stak en nu 31-årig spansk turist i halsen ved mindesmærket, som ligger centralt i Tysklands hovedstad.

Spanieren overlevede kun akkurat angrebet ifølge Tagesschau, der skriver, at manden efter angrebet fortsat ikke er i stand til at arbejde og har været i psykologisk behandling.

– Det må anses for at være et mirakel, at han overlevede, sagde dommer Doris Husch ifølge dpa.

Syreren er blevet dømt for drabsforsøg og forsøg på at blive medlem af en udenlandsk terrorgruppe.

Dommeren sagde blandt andet, at den nu dømte havde begået forbrydelsen i “Islamisk Stats navn” og havde haft mål om at angribe “israelere eller jøder”.

Mange tusinde turister besøger hvert år mindesmærket, som består af omkring 2700 betonblokke og strækker sig over cirka 19.000 kvadratmeter.

Holocaust er betegnelsen for nazisternes folkedrab på Europas jøder. Seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne.

Den dømte mand er født i det nordøstlige Syrien og kom til Tyskland i 2022 ifølge dommeren.

Hans asylansøgning blev afvist, men han fik midlertidig opholdstilladelse.

Angrebet fandt sted, to dage inden der skulle være parlamentsvalg i Tyskland – nemlig 23. februar 2025. Valget fandt sted i kølvandet på en valgkamp, der i høj grad drejede sig om migration.

Den anklagede erkendte i retten at have grebet fat i et menneske og stukket vedkommende og sagde ifølge Tagesschau, at han fortrød det blot “et sekund efter gerningen”.

Støttefly fra amerikansk militær er blevet godkendt til at bruge en fransk militærbase.

Det oplyser det franske militær torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge militæret har Frankrig fået “fuldstændige garantier” om, at flyene ikke tager del i angreb på Iran.

– Amerikanske fly, der giver operationel støtte (ikke kampfly), er blevet accepteret på Istres-luftbasen i Frankrig, oplyser generalstaben.

– I betragtning af konteksten har Frankrig krævet, at de involverede aktiver på ingen måde deltager i de operationer, som USA udfører i Iran, men udelukkende støtter forsvaret af vores partnere i regionen. Der er blevet opnået fuldstændige garantier om dette, står der i militærets udtalelse.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde tirsdag, at de amerikansk-israelske operationer i Iran finder sted “uden for international ret”.

Han gav dog også indledningsvist Iran skylden for konflikten, som siden har spredt sig til andre dele af Mellemøsten.

Nyhedsbureauet AFP bragte tidligere torsdag en nyhed om, at USA kan bruge nogle af de franske baser i Mellemøsten under den igangværende konflikt med Iran. Men denne nyhed er siden blevet trukket tilbage.

Spørgsmålet om brugen af baser i forbindelse med amerikanske og israelske angreb i Iran har skabt splid mellem USA og flere europæiske lande.

For Storbritannien førte en afvisning af USA til en vred reaktion fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Præsidenten erklærede sig således “meget skuffet” over, at den britiske premierminister, Keir Starmer, i første omgang ikke lod USA bruge Diego Garcia-basen til angreb på Iran.

Siden er Starmer gået med til, at USA kan bruge to britiske baser til “specifikke og begrænsede defensive formål”.

AFP