Seneste nyheder

Metroselskabet, der driver metroen i København, omsatte for næsten 2,7 milliarder kroner i 2025.

Det viser selskabets årsregnskab torsdag.

Omsætningen voksede med 14,6 procent sammenlignet med året før.

Stigningen er primært et resultat af, at metroen havde ni millioner flere passagerer sidste år sammenlignet med året før.

I alt havde metroen 135 millioner passagerer i 2025. Det er rekordmange.

Metroselskabet skriver, at det højere antal passagerer kan tilskrives den gradvise udvidelse af metronetværket.

Og så kan antallet af events i København også spille en rolle. Selskabet vurderer nemlig, at metroen er det foretrukne transportmiddel til kulturbegivenheder i hovedstaden.

Resultaterne viser ifølge Tommy Ahlers, der er selskabets bestyrelsesformand, at metroen generelt spiller en vigtig rolle i den kollektive trafik i København.

– (Resultatet, red.) viser, at passagererne i stigende grad vælger metroen til, siger han i en pressemeddelelse.

Det stigende antal passagerer afspejler sig også i driftsoverskuddet på 338 millioner kroner – en stigning på 38,5 procent.

I indeværende år forventer selskabet igen at se antallet af passagerer stige. Prognosen for 2026 lyder på mellem 138 og 142 millioner passagerer.

Dog regner det med et mærkbart fald i driftsresultatet. Det forventes at lande i intervallet 230-280 millioner kroner.

Metroselskabet blev stiftet i 2007 og har ansvaret for at drive og vedligeholde metroen i København.

Der er tale om et interessentselskab ejet delvist af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Københavns Kommune ejer 50 procent, statens ejerandel er 41,7 procent, og Frederiksberg Kommune sidder på den sidste andel.

Nye Borgerlige opgiver forsøg på at stille op ved det forestående folketingsvalg, siger politisk leder Susanne Borggaard på et pressemøde på Christiansborg.

– Nye Borgerlige stiller ikke op ved dette valg. Indenrigsministeriet har afgjort, at vi ikke er opstillingsberettigede. Vi har valgt at acceptere afgørelsen, siger Susanne Borggaard.

– Demokratiets institutioner fortjener respekt, også når de rammer os selv. Vi respekterer Indenrigsministeriets beslutning.

Nye Borgerlige har forsøgt at opnå ret til at stille op ved folketingsvalget 24. marts ved at præsentere et siddende medlem af Folketinget.

Torsdag har partiet præsenteret løsgænger Mike Fonseca som nyt medlem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere afgjort, at Nye Borgerlige ikke kan benytte et medlem, som senest blev valgt for et andet parti – Moderaterne – til at blive opstillingsberettiget.

Nye Borgerlige vil ifølge den politiske leder begynde at indsamle de nødvendige vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste valg.

– Jeg har fundet et nyt hjem. Et parti, der sætter frihed før systemet, siger Mike Fonseca.

Mike Fonseca blev valgt til Folketinget i 2022 for Moderaterne. Knap et år senere var han fortid i partiet, da det kom frem, at han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Den slags vil ikke være et problem i Nye Borgerlige, lyder det fra den politiske leder.

– Kærlighed har ingen alder, siger Susanne Borggaard.

Hun forholder sig til, at der ikke er foregået noget strafbart, og hun refererer til sit eget liv, hvor hun er gift med en “meget ældre mand”.

– Vi skal blande os meget mindre i danskernes valg.

– Det ligger i vores politik, at vi skal bestemme mere selv, og det skal Mike også have lov til, siger Susanne Borggaard.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men partiet blev senere ramt af intern ballade.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

Mandag aften hældte en kvinde benzin ud over en ansat på et bosted i Ørsted, og efterfølgende forsøgte hun at sætte ild til vedkommende med en lighter.

Sådan lyder sigtelsen mod en 53-årig kvinde, som torsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers og sigtes for flere tilfælde af vold.

Det skriver Østjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Episoden fandt sted mandag aften, og torsdag morgen blev kvinden anholdt på psykiatrisk afdeling på hospitalet i Randers i forbindelse med politiets efterforskning af sagen.

Østjyllands Politi oplyser på Politi Update, at kvinden ved grundlovsforhøret nægtede sig skyldig i den rejste sigtelse.

Dommeren vurderede imidlertid, at der var grundlag for at fængsle kvinden, mens politiet efterforsker sagen. Det skal imidlertid foregå på en psykiatrisk afdeling og ikke i en arrest.

Københavns Vestegns Politi efterforsker en skudepisode, som fandt sted onsdag eftermiddag på Måløv Hovedgade.

Torsdag oplyser politiet, at det fik anmeldelsen om skyderiet onsdag klokken 16.46. Der var ifølge anmeldelsen blevet affyret flere skud mod en bil.

På stedet kunne politiets betjente konstatere, at en person i bilen blev ramt overfladisk.

Der er torsdag formiddag endnu ikke anholdt nogen i sagen. Men politiet skriver, at det har flere spor at gå efter.

Blandt andet har politiet efterfølgende fundet og sikret en bil i Smørum, som vurderes at have forbindelse til sagen.

– Vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set eller hørt noget i forbindelse med episoden eller i øvrigt har oplysninger, som kan hjælpe os i efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Thomas Mejborn i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til, hvilke spor det har at gå efter.

Efter anmeldelsen af skyderiet afspærrede politiet en del af Måløv Hovedgade, mens teknikere foretog undersøgelser på stedet. Lukningen medførte blandt andet, at busser måtte lægge ruter om.

Københavns Vestegns Politi er torsdag til stede i området omkring gerningsstedet på Måløv Hovedgade med en mobil politistation.

Her kan vidner henvende sig. Man kan også henvende sig, hvis man bare har brug for at tale med en betjent.

Vidner kan også kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Sagen, hvor en 19-årig mand onsdag aften blev skubbet i ryggen, så han faldt ned på togskinnerne ved letbanestationen i Mørke, mens letbanetoget var på vej ind på perronen, bliver efterforsket som drabsforsøg.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag formiddag og kalder sagen “meget alvorlig”.

Den unge mand nåede selv at komme op på perronen igen og kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

– Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, siger politiinspektør Anders Uhrskov i pressemeddelelsen.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 19.26 onsdag aften og ankom få minutter efter med flere patruljer. Her var gerningsmanden flygtet fra stedet i vestgående retning.

Ifølge politiets oplysninger flygtede personen mod Ebeltoftvej og efterfølgende via Parkvej.

Politiet har aftenen og natten igennem fået flere vidneforklaringer og indhentet brugbart videomateriale fra området.

Ifølge politiet har myndighederne flere gode spor i sagen.

– Vi hører fortsat meget gerne fra vidner med relevante oplysninger til sagen. Vi vil også gerne samtidig sende en kraftig opfordring til gerningsmanden om, at vedkommende melder sig selv til politiet, siger politiinspektør Anders Uhrskov.

Østjyllands Politi tilføjer i pressemeddelelsen, at myndighederne er opmærksomme på, at sagen kan medføre en del utryghed i området. Politiet er derfor i tæt dialog med flere øvrige relevante myndigheder på Djursland.

Østjyllands Politi og det tværfaglige kriminalforebyggende samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, SSP, vil torsdag aften være til stede på letbanestationen i Mørke.

Her vil det være muligt at tale med politiet, hvis man har brug for at dele sine bekymringer, eller hvis man ligger inde med relevante oplysninger til sagens fortsatte efterforskning.

Politiet har ikke umiddelbart modtaget anmeldelser om lignende episoder og kalder hændelsen onsdag aften for “umiddelbart et engangstilfælde”.

To mennesker er blevet såret i en lufthavn, i forbindelse med at to iranske droner har ramt den aserbajdsjanske enklave Nakhitjevan.

Det siger Aserbajdsjans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

En drone ramte en lufthavnsbygning i Nakhitjevan omkring ti kilometer fra grænsen til Iran ifølge ministeriet. En anden ramte tæt på en nærliggende skolebygning, hedder det.

Den iranske ambassadør er blevet kaldt til samtale i udenrigsministeriet for at modtage en officiel meddelelse, hvori der gives udtryk for Aserbajdsjans utilfredshed.

Iran har ikke umiddelbart udtalt sig om Aserbajdsjans udmelding.

– Vi kræver, at Den Islamiske Republik Iran afklarer sagen hurtigst muligt, skriver Aserbajdsjans udenrigsministerium.

Ministeriet vil have, at Iran kommer med en “forklaring og træffer de nødvendige hasteforanstaltninger for at forhindre, at sådanne hændelser gentager sig i fremtiden”.

Nakhitjevan ligger adskilt fra det øvrige Aserbajdsjan omgivet af armensk område mod nordøst og iransk område mod sydvest.

En kilde tæt på Aserbajdsjans regering siger, at dronehændelsen har ført til en brand i lufthavnen.

Video delt af kilden viser sort røg, der stiger op nær lufthavnen.

– Aserbajdsjan forbeholder sig retten til at træffe de nødvendige modforanstaltninger, skriver ministeriet.

Israel og Aserbajdsjan anses for at være allierede og samarbejder om både forsvar og energi. Iran har tidligere udtrykt bekymring for, om Israel kunne finde på at bruge aserbajdsjansk territorie til angreb mod Iran.

Det var Israel og USA, der i weekenden indledte omfattende angreb mod Iran, hvor den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Siden har uroen spredt sig til en række andre lande, mens angrebene mod Iran fortsætter, samtidig med at Iran gør gengæld.

Reuters

Løsgænger og folketingsmedlem Mike Fonseca melder sig ind i Nye Borgerlige, og partiet præsenterer skatteudspil.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Fonseca blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag i sidste uge ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet. Dengang var der ikke sat navn på, men Jyllands-Posten erfarede, at der var tale om Mike Fonseca. Det er nu bekræftet.

Pressemødet i sidste uge blev dog aflyst, og samme dag gik statsminister Mette Frederiksen (S) op på Folketingets talerstol og annoncerede, at der 24. marts skal afholdes folketingsvalg.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 515 af slagsen.

Det er dog ganske forgæves, at Nye Borgerlige har fået Mike Fonseca om bord.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nemlig tidligere afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræftede Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, i sidste uge over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere bekræftet dette.

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

– Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrevet i et svar til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater. Men så krakelerede partiet og har længe ikke været repræsenteret i Folketinget.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget, Peter Seier Christensen, er i øjeblikket løsgænger i Folketinget. Men han har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

Nye Borgerlige vil med Mike Fonseca torsdag formiddag præsentere “et friheds- og forenklingsreform”, oplyser partiet.

Det indebærer blandt andet et ifølge partiet forenklet skattesystem med lavere skat på arbejde og betalingsfri Storebæltsbro.

Kina har sat sit årlige mål for vækst i bnp på mellem 4,5 og 5,0 procent, hvilket ifølge nyhedsbureauet AFP er det laveste siden 1991.

Den eneste undtagelse er 2020, hvor der ikke blev sat et mål på grund af covid-19-pandemien.

Meldingen er kommet i forbindelse med åbningen af det årlige møde i Den Nationale Folkekongres (NPC) torsdag.

Her lyder det også, at forsvarsudgifterne skal øges med syv procent.

– Resultaterne i det forgangne år var hårdt tilkæmpede, sagde premierminister Li Qiang torsdag.

– Vi har sjældent stået over for så alvorligt og komplekst et landskab, hvor eksterne påvirkninger og udfordringer har været sammenflettet med problemer i landet og svære politiske valg, fortsatte premierministeren.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Kina er verdens næststørste økonomi og står for omkring en tredjedel af den globale vækst.

Men landets økonomi har flere udfordringer. Det gælder blandt andet et svagt forbrug, en ejendomskrise og globale spændinger på handelsområdet.

Delegerede fra hele Kina vil i de kommende dage være forsamlet i Folkets Store Hal i Beijing til en række iscenesatte møder under det, der også er kendt som de to sessioner. Navnet de to sessioner skyldes, at det rådgivende organ CPPCC holder møde samtidig med NPC.

Love og reformer – som præsident Xi Jinping og Kinas Kommunistiske Parti i vidt omfang allerede har truffet beslutning om – vil blive godkendt.

Kinas vækst har i en række år sat farten ned, mens økonomien modnes.

Regeringen siger nu, at den har fokus på vækst af “høj kvalitet”. Det gælder for eksempel gennem forbedringer i industrien, investeringer i nye teknologier og forsøg på grøn udvikling.

I 2025 voksede økonomien med fem procent. Trods en månedlang handelskrig med USA slog Kinas handelsoverskud over for USA rekord og var på samlet 7700 milliarder kroner.

AFP

Irans Revolutionsgarde siger, at den har ramt et amerikansk tankskib i den nordlige del af Den Persiske Golf.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Skibet skulle være i brand ifølge den iranske militære organisation.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet, og der er ikke umiddelbart yderligere informationer om omfanget af skader på skibet. Det fremgår heller ikke, hvilket skib det er.

Revolutionsgarden siger videre, at den i krigstider kontrollerer gennemsejlingen i Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet er et af de mest trafikerede i verden. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet, og uroen i regionen har ført til stigende oliepriser.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har torsdag morgen sagt, at USA vil komme til at fortryde sænkningen onsdag af et iransk skib ud for Sri Lankas kyst.

87 lig er blevet fundet efter sænkningen af skibet “Iris Dena”, oplyser myndigheder på et hospital i byen Galle i Sri Lanka og kilder i flåden ifølge Reuters.

I et opslag på X kalder den iranske udenrigsminister sænkningen “en ugerning på havet”.

– Mærk jer mine ord: USA vil bittert komme til at fortryde den præcedens, det har skabt, skriver Araghchi.

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen.

Den opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt lørdag i en alder af 86 år i et amerikansk-israelsk angreb.

Siden har Mellemøsten været præget af voldsom uro med både fortsatte angreb fra USA og Israel og iranske gengældelsesaktioner en lang række steder.

En begravelse for Khamenei er foreløbig udskudt under de fortsatte angreb i Irans hovedstad, Teheran, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imens anses den afdøde ayatollahs søn Mojtaba Khamenei for at være favorit til at blive hans efterfølger ifølge flere internationale medier.

Luftfartsselskabet Qatar Airways arrangerer en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.

Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.

Det skriver Qatar Airways på det sociale medie X.

Der vil også være afgange til London, Berlin, Madrid, Rom og Amsterdam fra Muscat. Derudover vil der være en afgang fra Riyadh i Saudi-Arabien til Frankfurt i Tyskland.

– Passagerer bedes venligt om ikke at komme ud i lufthavnen, medmindre de har modtaget en officiel meddelelse fra Qatar Airways om disse flyvninger, skriver selskabet på X.

Der er tale om et “begrænset” antal flyvninger, som vil finde sted fra torsdag, lyder det.

I opslaget lyder det desuden, at Qatar Airways’ drift fortsat er midlertidigt suspenderet som følge af lukningen af Qatars luftrum.

Qatars luftrum er lukket som følge af de israelsk-amerikanske angreb mod Iran, som begyndte lørdag.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både Israel og en række andre lande i Mellemøsten, som huser amerikanske baser.

Angrebene har fået en lang række luftfartsselskaber til at aflyse afgange til og fra lande i Mellemøsten, herunder en række centrale knudepunkter.

Det har betydet, at titusindvis af passagerer har været strandet rundt omkring i verden, fordi deres afgange er blevet aflyst.

Udenrigsministeriets Borgerservice har oplyst, at danskere, som er strandet i Mellemøsten, bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

– Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, sagde direktør Peter Lehmann Nielsen på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

Andre europæiske lande som Italien, Østrig og Slovakiet arbejder på med hjælp fra EU-Kommissionen at bringe borgere hjem fra Mellemøsten.

I august åbner de sidste 17 stationer til Hovedstadens Letbane.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det bringer antallet af stationer op på 29, og når letbanen er færdig, kan passagerer for første gang rejse med letbanen fra Ishøj til Lundtofte, lyder det i pressemeddelelsen. Lundtofte ligger nord for Kongens Lyngby.

Med Hovedstadens Letbane kan man dermed rejse gennem otte kommuner.

Region Hovedstaden er blandt ejerne af letbanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) kalder åbningen for historisk.

– Når hele strækningen åbner, binder vi regionen langt bedre sammen og gør det lettere at rejse på tværs af S-togsnettet. Det er meget visionært, og vi ser allerede nu, at Letbanen er populær, siger han i pressemeddelelsen.

Den endelige dato ventes at blive meldt ud op til sommerferien, skriver Hovedstadens Letbane i pressemeddelelsen.

Lige nu er der 12 letbanestationer, og letbanen kører fra Ishøj til Rødovre Nord.

Letbanen kører nu hvert 10. minut. Når den er færdig, vil den køre hvert 5. minut, lyder det i pressemeddelelsen. Om aftenen og om søndagen vil den køre hvert 10. minut. Letbanen kører ikke om natten.

Det forventes, at letbanen kan transportere cirka 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Letbanens første del åbnede 26. oktober sidste år. I de første tre måneder benyttede 400.000 passagerer letbanen, oplyste Hovedstadens Letbane i januar.

Inden åbningen skal letbanens nye del testkøres til foråret. Den skal også godkendes af Trafikstyrelsen til passagerdrift.

Ud over Region Hovedstaden ejer også 11 kommuner letbanen. Det er Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Gladsaxes borgmester, Serdal Benli (SF), er glad for, at der kommer seks nye letbanestationer i kommunen.

– Det gør hverdagen lettere for tusindvis af borgere og pendlere og giver et reelt alternativ til bilen. Samtidig understøtter letbanen udviklingen af nye byområder langs hele strækningen, siger han i pressemeddelelsen.

Når Socialdemokratiet senere torsdag præsenterer sit pensionsudspil, vil det indeholde en udvidet adgang til tidlig pension – den såkaldte Arne-pension.

– Vi bliver nødt til at tage konsekvensen af, at vores arbejdsliv er forskellige, siger S-formand Mette Frederiksen til TV 2.

Ændringen i reglerne betyder, at de nuværende aldersgrænser for, hvem der kan få Arne-pension, ændres og ikke kan overstige 66 år.

Som reglerne er nu, afhænger retten til Arne-pension af den gældende pensionsalder, og hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at jo yngre man er, jo længere skal man vente på at kunne gå på tidlig pension, fordi pensionsalderen stiger over tid i takt med, at den generelle levealder stiger.

For eksempel vil en person født i 1999 først have ret til Arne-pension som 71-årig med de gældende regler.

Med det nye forslag vil det kunne lade sig gøre allerede som 66-årig – det afhænger dog fortsat af, hvor længe vedkommende har været på arbejdsmarkedet.

Det fremgår ikke, hvordan Socialdemokratiet vil finansiere den udvidede ret til tidlig pension.

Det er også uvist, hvad det vil betyde for det såkaldte arbejdsudbud – altså hvor mange hænder der er til rådighed for de danske arbejdsgivere.

Allerede onsdag erfarede Berlingske, at pensionsudspillet også ville indeholde en stigning på omkring 3000 kroner i den maksimale månedssats for Arne-pensionen.

Og pensionsudspillet vil også gøre op med reglen om, at folkepensionsalderen skal stige i samme takt som den gennemsnitlige levealder.

I stedet vil Socialdemokratiet følge Pensionskommissionens forslag om, at pensionsalderen kun stiger med et halvt år, når den generelle levealder stiger med et helt år.

Middellevetiden er steget, men en større andel lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer.

Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU), de fem regioner og Sundhedsstyrelsen.

Siden 2010 er den gennemsnitlige levealder for mænd steget fra 76,5 år til 79,6 år. Blandt kvinder er den i samme periode steget fra 80,8 år til 83,4 år.

Men samtidig er andelen af borgere, som lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer, steget med næsten fem procentpoint til 38,3 procent i 2025.

Andelen er en smule større blandt kvinder end blandt mænd.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra over 135.000 personer på 16 år eller derover. Den har til formål at give et samlet billede af status og udvikling i sundhed, sygdom og trivsel i Danmark.

De hyppigste sygdomme og helbredsproblemer i 2025 er ifølge undersøgelsen allergi, forhøjet blodtryk og slidgigt.

Andelen, der lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer, stiger med alderen for både mænd og kvinder, mens der også ses en større andel blandt personer med kortere uddannelse.

Undersøgelsen har også set på befolkningens alkohol- og tobaksvaner. Og her er der fremgang at spore.

I dag drikker 14,4 procent af den voksne befolkning mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er markant mindre end i 2010, hvor det gjaldt 24,6 procent.

Faldet er størst blandt de 16- til 24-årige og 55- til 64-årige.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker ti genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag.

Siden 2010 er andelen, der angiver, at de ryger dagligt, halveret. I 2025 svarer 10,5 procent, at de ryger dagligt.

– Det er positive tendenser, men de skal ses i lyset af, at både alkohol- og tobaksforbruget tidligere har ligget på et meget højt niveau, især blandt unge, siger Anne Illemann Christensen, som er projektleder og forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.

Hun peger desuden på, at andre studier viser, at der med faldet i rygning også ses en stigning i brugen af røgfri nikotinprodukter.

Novak Djokovic ser ikke nogen grund til at indstille karrieren, så længe han stadig har lyst til at spille og er i stand til at slå de bedste spillere i verden.

Det siger den 38-årige serbiske tennisspiller natten til torsdag til journalister ved Masters 1000-turneringen Indian Wells i Californien.

Ved Australian Open tidligere i år besejrede Djokovic den daværende forsvarende titelvinder Jannik Sinner i semifinalen, inden han tabte finalen til verdensranglistens nummer et, Carlos Alcaraz.

Dermed beviste serberen, at han stadig kan følge med på absolut topniveau.

– Det var en utrolig følelse at kunne slå Sinner i fem sæt i en af de vilde kampe, jeg har spillet for nylig i Australien, og derefter spille endnu en fantastisk kamp mod Carlos, der i sidste ende bare var for dygtig.

– For mig var det et fænomenalt resultat. Så jeg har først og fremmest bevist over for mig selv og andre, at jeg stadig kan konkurrere på højeste niveau og slå de her mænd.

– Jeg tænker, at jeg lige så godt kan fortsætte, så længe jeg stadig har passionen, energien, kvaliteten og motivationen til det, siger han.

Djokovic har gennem karrieren sikret sig 24 grand slam-titler, og han er dermed den mest vindende mandlige tennisspiller.

Han siger natten til torsdag, at han er glad for selv at kunne bestemme over sin egen kalender, hvor der er fokus på de fire grand slam-turneringer og opvarmningsturneringer.

I år har han også fundet tid til at deltage i Indian Wells, som han i løbet af karrieren har vundet fem gange. Turneringen slutter den 15. marts.

– Jeg nyder stadig at være ude foran fansene og konkurrere. Jeg er stadig nummer tre i verden, så jeg synes ikke, at det går dårligt med hensyn til placering, resultater og præstationer.

– Så jeg er stadig konkurrencedygtig. Jeg har stadig den dér skarphed, og jeg bliver ved, så længe jeg har lyst til det, siger Djokovic.

En republikansk-ledet tilsynskomité i Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at stævne landets justitsminister, Pam Bondi.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Bondi indkaldes således til at afgive vidneforklaring om sin rolle i frigivelsen af dokumenter med forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Stævningen sker som led i tilsynskomitéens undersøgelse af Epstein-sagen.

Det var republikaneren Nancy Mace, som er medlem af Repræsentanternes Hus, der tog initiativ til stævningen af justitsministeren. Hendes forslag blev vedtaget med 24 stemmer for og 19 imod. Det havde støtte fra både republikanere og demokrater, skriver CNN.

Ifølge mediet BBC har Mace anklaget justitsministeriet for at stå bag mørklægning i forbindelse med sagen.

– Epstein-sagen er en af de største mørklægninger (cover-ups, red.) i amerikansk historie. Hans globale netværk for menneskehandel med seksuelle formål er større, end hvad der er blevet afsløret, skrev hun onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Det amerikanske justitsministerium har ifølge flere amerikanske medier ikke umiddelbart kommenteret stævningen.

CNN beskriver stævningen som det seneste skridt i komitéens omfattende undersøgelse af Epstein.

Den kommer, efter at Kongressen sidste år vedtog en lov, der kræver, at justitsministeriet offentliggør alle efterforskningsmæssige dokumenter relateret til Epstein.

Indtil videre har justitsministeriets frigivelse af sagsakter ført til kritik fra lovgivere på begge sider af det politiske spektrum. Kritikerne mener, at dokumenterne er blevet redigeret alt for meget, og de kræver større gennemsigtighed.

Komitéen har allerede indkaldt en række fremtrædende personer til at afgive vidneforklaring i sagen. I sidste uge vidnede ekspræsident Bill Clinton og hans hustru, den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, for komitéen.

Bondi har ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP forsvaret sit ministeriums håndtering af dokumenterne.

Hun har beskyldt demokrater for at bruge dokumenterne til at aflede opmærksomheden fra Trumps politiske resultater. Det har hun gjort, på trods af at meget af kritikken er kommet fra medlemmer af præsidentens eget parti, skriver AP.

Det første chartrede fly med amerikanske statsborgere har forladt Mellemøsten.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium natten til torsdag i et opslag på det sociale medie X.

– I dag afgik et chartret fly med amerikanske statsborgere fra Mellemøsten med kurs mod USA som en del af vores løbende indsats for at hjælpe amerikanere med at vende hjem.

Det fremgår ikke, hvor flyet mere præcist er afgået fra.

Ministeriet tilføjer, at der vil ske flere flyvninger fra området.

Amerikanske statsborgere i Israel, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Saudi-Arabien, der ønsker at forlade de pågældende lande, kan kontakte ministeriet online eller telefonisk.

Både amerikanske politikere og amerikanere i Mellemøsten har ifølge AFP kritiseret udenrigsministeriet for ikke hurtigt nok at have arrangeret transport ud af regionen.

Lørdag indledte USA og Israel et angreb på Iran, der har iværksat gengældelsesangreb mod både Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Siden har mere end 17.500 amerikanske statsborgere forladt området og er vendt hjem til USA.

Omkring halvdelen af dem ankom til USA tirsdag, siger Dylan Johnson, der er USA’s viceudenrigsminister, ifølge AFP.

Han tilføjer, at det amerikanske udenrigsministerium har hjulpet knap 6500 personer med at forlade Mellemøsten. Langt de fleste af dem rejste ifølge Johnson på egen hånd og med kommercielle flyvninger.

Flere europæiske regeringer er desuden i gang med at evakuere deres statsborgere fra Mellemøsten, efter at der er udbrudt krig.

Det gælder blandt andet Østrig, hvor udenrigsminister Beate Meinl-Reisinger ifølge AFP sent onsdag aften tog imod en række østrigske statsborgere, der tidligere på dagen havde forladt Oman med et chartret fly.

Der er endnu ikke planlagt evakuering af danske statsborgere.

Den amerikanske centralbank, Fed, advarer onsdag om, at øget økonomisk usikkerhed påvirker forbrugertilliden. Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har indført toldsatser mod en række lande.

Det skriver Fed i en rapport, der kaldes “Beige Book”.

Den udgives otte gange om året og vurderer USA’s økonomi. Den udgives altid to uger før et rentemøde i centralbanken.

Rapportens data er baseret på udtalelser fra Feds 12 distrikter. Hvert distrikt har sin egen regionale centralbank.

Forbruget er steget en smule, vurderer Fed. Flere Fed-distrikter beretter om, at “salget er dæmpet på grund af økonomisk usikkerhed, øget prisfølsomhed og lavindkomstforbrugere, der har nedjusteret deres forbrug”.

Rapporten nævner blandt andet toldsatserne, der har været en central del af Trumps politik.

– Nogle firmaer har fortsat sendt toldrelaterede omkostninger videre til deres kunder. Andre er begyndt at gøre det efter at have absorberet tidligere stigninger, lyder det i rapporten.

Rapporten viser, at inflationen var 2,9 procent i december. Det er mere end bankens langsigtede mål på to procent.

Det amerikanske arbejdsmarked har stort set været stabilt de seneste måneder, hvor ledigheden i januar var 4,3 procent, skriver Fed.

Data til rapporten er blevet indsamlet frem til den 23. februar. Dermed er følgerne af USA’s højesterets afgørelse om toldsatser ikke med i rapporten. Konsekvenserne af USA’s og Israels angreb på Iran er heller ikke med.

Da Trump vendte tilbage til embedet som USA’s præsident sidste år, indførte han toldsatser på næsten alle verdens lande. Det vendte op og ned på det finansielle marked.

I sidste måned ophævede USA’s højesteret toldsatserne med begrundelsen, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre dem. Trump har siden brugt en anden lov til at indføre en ny global told på ti procent.

Onsdag sagde hans finansminister, Scott Bessent, at en stigning til 15 procent kan blive implementeret i denne uge.

AFP

Republikanere i det amerikanske senat har onsdag stemt nej til et forslag, der ville kræve, at enhver fjendtlig handling mod Iran godkendes af Kongressen, før den udføres.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en afstemning i Senatet, som er et af Kongressens to kamre, fik forslaget 47 stemmer for og 53 stemmer imod.

Lovgiverne fulgte i vid udstrækning deres respektive partilinjer, og kun en enkelt republikaner stemte således for at sende forslaget videre i systemet.

Samtidig stemte en enkelt demokrat imod.

Forslaget blev kaldt krigsmagtresolutionen. Det var det seneste forsøg på at begrænse præsident Donald Trumps udsendelser af styrker til udlandet.

Politikerne bag forslaget har beskrevet det som et forsøg på at genoprette Kongressens ansvar for at erklære krig, som det er fastlagt i USA’s forfatning.

De, der var imod forslaget, har afvist det argument. De har i stedet fastholdt, at Trumps handlinger er lovlige, og at han som USA’s øverstbefalende har ret til at beskytte landet ved at iværksætte begrænsede angreb.

Samtidig anklager de dem, der støtter forslaget, for at sætte amerikanske soldater i fare.

– Det her er ikke en evighedskrig, det er ikke engang tæt på at være det. Det kommer til at slutte meget hurtigt, sagde den republikanske senator Jim Risch fra delstaten Idaho, i en tale mod forslaget.

Han er formand for Senatets udenrigspolitiske udvalg.

Det var ifølge Reuters ikke ventet, at forslaget ville få grønt lys i Senatet. Trumps republikanske partifæller har et snævert flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, som er Kongressens andet kammer.

De har også tidligere blokeret for forslag, der har haft til formål at begrænse Trumps krigsbeføjelser.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters, som blev offentliggjort tirsdag, viste, at kun en ud af fire amerikanere støtter USA’s angreb mod Iran. Omkring halvdelen mente samtidig, at Trump er for villig til at bruge militær magt.

Politiet søger vidner, efter at det tidligt onsdag aften modtog anmeldelse om, at en yngre mand var blevet skubbet ud på skinnerne på Stationsvej i Mørke.

Det fortæller Morten Bang, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, tidligt natten til torsdag.

– Der var en person, der blev skubbet ud på skinnerne foran toget, da det kom ind, siger han.

Manden, der blev skubbet ud på skinnerne, har fået “overfladiske skrammer”, men der er ikke sket alvorlig personskade.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.26.

Politiet kan natten til torsdag ikke svare på, om manden selv kom væk fra togskinnerne, eller om han fik hjælp fra personer på stedet.

Det står på nuværende tidspunkt heller ikke klart, om den yngre mand og gerningspersonen kendte hinanden.

– Efterforskerne er i fuld gang med at efterforske, hvad der er sket, siger Morten Bang.

I forbindelse med efterforskningen har politiet talt med vidner, men det hører fortsat gerne fra personer, der kan have kendskab til sagen.

– Hvis der er nogen, der har set noget eller har viden om sagen, vil vi rigtig gerne snakke med dem, siger vagtchefen.

Politiet har været til stede ved Stationsvej hele onsdag aften og har kort før midnat afsluttet deres undersøgelser på stedet.

Den danske film “Paradis” spejler velkendte dilemmaer krydret med godt skuespil i et drama, hvor en dansk familie på all inclusive-ferie konfronteres med bådflygtninge på Gran Canaria.

Det skriver anmelderne om den biografaktuelle danske film af den norske instruktør Maria Sødahl.

Filmen blev tidligere på året kåret som årets nordiske film ved Göteborg Film Festival.

I “Paradis” spiller Danica Curcic og Esben Smed forældre i en familie, der er på drømmeferie på et luksuriøst feriested.

Da de møder en mand i akut nød, bliver deres ønske om at hjælpe sat på prøve. Familien må tage stilling til, hvor langt de er villige til at gå, og hvad det kan koste dem.

Begge hovedpersoner roses af anmelderne for deres skuespil.

Men ellers er der blandede modtagelser at spore.

Ekkos anmelder giver filmen fire ud af seks stjerner og fremhæver, at skuespillerne “redder meget i land med hensyn til filmens tunge emnekatalog i lasten”.

Soundvenue giver en stjerne mindre og nævner, at filmen er “et feriemysterium, der mangler retning”.

– Flere konflikter og konfrontationer fremstår uforløste, og “Paradis” iver efter at ville skræmme, forarge, røre, uddanne og underholde har det med at spænde ben for det gode tempo og den strømlinede fortælling, skriver Soundvenues anmelder, der dog roser skuespillernes præstationer.

– Det lidt langtrukne gadekryds reddes i høj grad af Esben Smed og Danica Curcic, der leverer glimrende skuespilpræstationer og nuancerede karakterportrætter.

Politikens anmelder er mere positivt stillet over for filmen som en helhed og fremhæver ligesom de andre anmeldere hovedrolleindehaverne.

– De to spiller så godt, at man glemmer, at det er en film. Når dansk realisme rammer den tone, skal man være taknemmelig, lyder det i anmeldelsen.

Anmelderen skriver, at “realismen er ubarmhjertig, når man genkender sig selv som irriteret velfærdsdansker, der får ødelagt sin ferie af bådimmigranter”.

Omtrent samme melding kommer fra Soundvenues anmelder:

– Det er faktisk svært ikke at få det dårligt med sig selv og sine selvoptagede vaner, og man synker ned i sædet, når karaktererne har the audacity til at brokke sig over liggestolenes – og migrantlejrens – placering.

Berlingske har også anmeldt filmen og kvitterer med fire ud af seks stjerner.

Informations anmelder roser filmen for at være et krimiplot vendt på hovedet.

– Mens hovedpersoner i krimier skal opklare, hvem skurkene er blandt alle dem, de møder, bakser Louise (Danica Curcic, red.) og Mikkel (Esben Smed, red.) med at finde ud af, om de selv er skurke, helte eller ofre, skriver anmelderen.