Seneste nyheder

Lederen af Centerpartiet i Sverige, Anna-Karin Hatt, træder tilbage efter mindre end et halvt år på posten som følge af trusler og had rettet mod hende.

Det oplyser hun onsdag på et pressemøde ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

– Det påvirker mig meget dybere, end jeg havde troet, at det ville gøre, siger hun.

Anna-Karin Hatt fortæller, at det ikke er på grund af en enkeltstående hændelse, men at det er det samlede billede, der har ført til beslutningen om at stoppe.

– At hele tiden føle, at man skal se sig over skulderen og ikke føle sig helt tryg, ikke engang i sit eget hjem, siger hun.

– Det er ikke en pris, jeg er villig til at betale.

Hun fortæller, at hun møder trusler og had “hver dag, døgnet rundt”, men vil ikke gå i detaljer om, hvilken form for trusler der er tale om.

– Men det handler ikke kun om trolde bag en skærm – det er kommet meget tættere på end det, siger hun.

Hatt oplyser ifølge TT, at hun ikke har indgivet en politianmeldelse.

Hun beskriver beslutningen om at træde tilbage som den sværeste i sit arbejdsliv.

Den 52-årige Anna-Karin Hatt efterfulgte Muharrem Demirok som leder for Centerpartiet 3. maj i år.

I Danmark har regeringen besluttet at sætte ind mod chikane af folkevalgte politikere, deres familier og andre personer i offentlige hverv.

I Berlingske præsenterede justitsminister Peter Hummelgaard (S) og indenrigsminister Sophie Løhde (V) tirsdag tre tiltag.

Det første handler om, at politikere skal have en direkte telefonlinje til politiet, hvor de kan ringe til en fast kontaktperson angående trusler og chikane.

Dertil skal politiet være mere til stede på sociale medier og forsøge at kontakte dem, der truer og chikanerer i kommentarspor. Her kan politiet i højere grad tage forebyggende samtaler med de, der skriver de gældende kommentarer.

Regeringen vil ydermere gøre det særskilt strafbart at kontakte pårørende uberettiget, skriver avisen.

TT

Novo Nordisk har indgået en aftale om købet af lægemidlet zaltenibart, som bruges mod sjældne blod- og nyresygdomme.

Det oplyser medicinalselskabet i en børsmeddelelse.

Handlen har i første omgang en værdi af 340 millioner dollar – svarende til 2,2 milliarder kroner.

Den samlede pris for midlet kan dog potentielt løbe op i 13,5 milliarder kroner, hvis forskellige kommercielle milepæle indfris.

Det er det amerikanske selskab Omeros, der sælger midlet.

Zaltenibart har gennemgået sit fase 2-forsøg og er dermed stadig under udvikling.

Det har indtil videre vist potentiale inden for behandling af den sjældne blodsygdom paroksystisk nokturn hæmoglobinuri, hvor immunforsvaret angriber og ødelægger ens røde blodceller.

Købet annonceres, i en periode hvor den danske medicinalgigant er ved at finde fodfæste igen efter en tumultarisk tid.

Novo Nordisk skilte sig i august af med topchef Lars Fruergaard Jørgensen, som siden er blevet erstattet af Mike Doustdar.

Afskeden med Lars Fruergaard Jørgensen skete, efter at Novos aktiekurs var blevet mere end halveret på godt et år. Derudover var der blevet skåret i vækstmålene.

Ved ansættelsen gav Doustdar i en udtalelse udtryk for, at Novo skulle til at fokusere på sin kerneforretning igen. Det vil sige diabetes og fedmebehandling.

Dermed skiller nyindkøbet sig ud fra den strategi.

Derudover har Novo Nordisk set sig nødsaget til at skære ind til benet ved at gennemføre en massefyring.

For godt en måned siden blev det meldt ud, at selskabet vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 på verdensplan. 5000 stillinger skal nedlægges alene i Danmark.

Det skal give Novo en besparelse på otte milliarder kroner.

Nato vil øge sit droneforsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter forsvarsministermødet onsdag.

– Nato vil gennemføre en række yderligere foranstaltninger mod droner, som vil opbygge, udvide og accelerere vores evne til at bekæmpe droner, siger Mark Rutte.

Han mener, at Nato-landenes samarbejde om at beskytte Danmark mod droner under de europæiske topmøder i begyndelsen af oktober er et godt eksempel til efterfølgelse.

Udmeldingen fra Rutte kommer, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået, at EU-landene skal bygge en “dronemur”.

Der er dog ikke tale om, at Nato og EU er ved at træde hinanden over tæerne for at komme først med et droneforsvar, siger Rutte.

– Der er intet overlap. EU og Nato arbejder tæt sammen om droneforsvar, siger han.

Han fastslår dermed, at der kun bliver ét droneforsvar – men det bliver skabt af både Nato og EU og deres medlemslande.

– Natos styrke ligger i kapaciteter og militære beslutninger og hvad der skal til for at sikre den rigtige teknologi, og at vi lærer af ukrainerne.

– EU har sine styrker, når det gælder blød magt. EU har en styrke i det indre marked og i at sikre pengene er der. Jeg er glad for, hvad de gør, og de er glade for, hvad vi gør. Der er ingen overlap, siger Rutte.

Danmark donerer endnu en gang et større milliardbeløb til Ukraines kampkraft.

Denne gang er der tale om donationspakke 27, der afsætter 1,1 milliard kroner.

Pengene skal blandt andet gå til et maritimt bidrag til Ukraines flåde, vedligeholdelse af kampvogne og midler til uddannelse og træning.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

– Det er helt afgørende, at Danmark fortsat støtter Ukraines forsvarskamp med militær støtte på alle niveauer, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Ud af det samlede beløb skal 400 millioner kroner bruges på uddannelses- og træningsmateriel til det ukrainske forsvar.

De resterende penge skal bruges til uspecificerede tiltag på det maritime område i Ukraines hær, ligesom at kampvogne skal vedligeholdes.

– Initiativerne bidrager samlet til at styrke Ukraines kampkraft, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen videre i meddelelsen.

De 1,1 milliard kroner er en udmøntning af et tidligere afsat beløb på 2,7 milliarder kroner, der skal udbetales fra 2025-2028.

Af de penge er der tidligere blevet udmøntet midler for 1,6 milliarder kroner til droner, ammunition og missiler via den ukrainske forsvarsindustri.

Pengene kommer fra Ukrainefonden, hvorfra der samlet er blevet truffet beslutning om at donere 70,3 milliarder kroner fra 2022-2028.

Etableringen af Ukrainefonden skete i marts i 2023.

Snart kan den være tom, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har tidligere givet udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, er onsdag eftermiddag ankommet til den russiske hovedstad, Moskva.

Her møder han for første gang siden sin magtovertagelse i december præsident Vladimir Putin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På mødet siger Putin til al-Sharaa, at Rusland er klar til at styrke sine bånd til Syrien, og han ønsker al-Sharaa tillykke med, at Syrien afholdt parlamentsvalg tidligere i oktober.

– Et særligt forhold har udviklet sig mellem vores lande over mange årtier, siger Putin på mødet.

Ahmed al-Sharaa stod i spidsen for oprørsbevægelsen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som i december sidste år væltede det daværende syriske regime og den daværende præsident, Bashar al-Assad.

Bashar al-Assad, som var en nær allieret af Putin, flygtede derefter til Rusland og menes i dag at leve i eksil i Moskva.

Tidligere onsdag sagde en syrisk regeringskilde til nyhedsbureauet AFP, at al-Sharaa vil udnytte sit besøg i Rusland til at bede om at få al-Assad udleveret.

Der er dog endnu ingen meldinger om, at det er sket.

Med al-Sharaas magtovertagelse i Syrien i december sluttede mere end 13 års borgerkrig, som begyndte med folkelige protester mod Assads mangeårige regime under Det Arabiske Forår i 2011.

Under krigen var Syrien en kampplads for flere udenlandske magter. Iran og Rusland støttede Assad-regimet, mens Tyrkiet og USA støttede forskellige væbnede oprørsgrupper.

Inden etableringen af Hayat Tahrir al-Sham, som blandt andet EU betegner som en terrororganisation, stod al-Sharaa i spidsen for al-Nusra-fronten.

Den bevægelse grundlagde han i 2012 i samarbejde med al-Qaeda. Ahmed al-Sharaa er selv tidligere medlem af al-Qaeda.

Ud over spørgsmålet om udlevering af al-Assad ventes al-Sharaa og Putin at drøfte, hvad der skal ske med Ruslands militærbaser i Syrien.

Regeringen har igen besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse med seks måneder.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Årsagen til forlængelsen er den samme, som da man indførte den nye og nuværende grænseindsats i april 2023.

– Danmark står fortsat i en alvorlig sikkerhedssituation. Det vidner for mig om, at det mest ansvarlige er fortsat at tænke på, hvem vi åbner vores lands grænser for, så vi kan passe på danskerne, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Derfor har regeringen besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland, for at sikre at politiet fortsat har det værktøj i kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

Reglerne for Schengen-samarbejdet siger egentlig, at der som udgangspunkt skal være åbne grænser mellem EU-lande.

Men sidste år trådte en ny forordning i kraft, som giver medlemslandene mulighed for at forlænge en allerede indført grænsekontrol, hvis det vurderes, at den trussel, der udløste kontrollen i første omgang, fortsat er til stede.

Grænsekontrollen betyder, at man risikerer at blive stoppet i forbindelse med indrejse til Danmark, for at blive tjekket om man har ret til at opholde sig i landet.

Region Hovedstaden er i gang med at polstre sit hospitalsvæsen, så det kan opretholde akutte og livreddende behandlinger i krisetider.

Det skriver regionen på sin hjemmeside.

Der er i første omgang blevet afsat ti millioner kroner i 2025, som eksempelvis skal gå til indkøb af mere medicin og medicinsk udstyr.

Regionen ønsker ikke at komme de konkrete indkøb nærmere.

På samme tid er det blevet besluttet, at regionens lagerkapacitet skal udvides. Det koster 38 millioner kroner over de kommende tre år.

– Når vi køber ekstra ind og ruster os med de mest livsvigtige varer, så skal vi jo også have mere plads, så vi kan sikre forsyningssikkerheden de kommende år, siger Thomas Rohden (R), der er næstformand i regionen.

– Samtidig skal vi have opmærksomhed på, at varerne ikke bliver for gamle, og at vi ikke gør os afhængige af enkelte leverandører. Det er alt for sårbart i krisetider.

Regionen skriver, at den på flere områder oplever en mere usikker verden, “hvor konflikter og forstyrrelser også kan ramme sundhedsvæsenet”.

Derfor er der blevet etableret en beredskabsenhed med syv ansatte, som sammen med hospitaler, virksomheder, og regionsledelsen arbejder på at styrke det generelle beredskab i regionen.

Det sker, så regionen er mere parat til at “handle både på det strategiske, taktiske og operationelle niveau”.

Danmark har den seneste tid været plaget af hyppig droneaktivitet omkring kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg.

De danske myndigheder betegner hændelserne som hybride angreb.

Der har i den forbindelse været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse, mens dronerne i timevis fløj rundt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har siden erkendt, at man ikke var godt nok forberedte på den slags trussel.

Det er fortsat uvist, hvem der sendte droner ind over både lufthavne og militære anlæg i Danmark.

Når alarmen lyder, får brandvæsenet fremover længere tid til at nå frem i flere kommuner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som fra dags dato afskaffer afgangstidskravet med en bekendtgørelse.

– Befolkningen skal have hurtig hjælp, når ulykken sker. Det vigtigste er, hvornår hjælpen ankommer – og ikke, hvornår udrykningskøretøjet kører fra brandstationen, siger minister Torsten Schack Pedersen (V).

Kravet betød, at brandfolk skulle kunne møde ind på stationen, og at førsteudrykningen skulle afgå fra stationen, inden for fem minutter fra alarmen var modtaget.

Ændringen sker for bedre at kunne rekruttere deltids- og frivillige brandfolk til især tyndt befolkede områder.

Fremover skal kommunerne selv fastsætte krav til, hvornår udrykningskøretøjerne kommer frem til skadestedet.

I 73 af landets kommuner er afgangstiden vokset sammenlignet med for fem år siden. I 60 af disse kommuner er brandvæsenet også kommet senere frem til ulykkesstedet.

Det viser en kortlægning, som Fagbladet FOA har lavet på baggrund af tal fra Beredskabsstyrelsen. I 29 kommuner lykkedes det ikke at overholde kravet ved mindst 30 procent af udrykningerne.

Omvendt har Danske Beredskaber udtrykt en frygt for lukning af lokale stationer, hvis kravet blev opretholdt.

Ministeren er derfor glad for ændringen.

– Det giver også bedre mulighed for at rekruttere flere deltids- og frivillige brandfolk til de kommunale redningsberedskaber landet over, siger Torsten Schack Pedersen.

Ét af de fire lig, som tirsdag blev udleveret til Israel fra Gaza, matcher ikke nogen af de gidsler, som har været i den militante bevægelse Hamas’ varetægt.

Det oplyser Israels militær på det sociale medie X.

– Efter færdiggørelsen af undersøgelser på Det Nationale Retsmedicinske Institut matcher det fjerde lig, der er blevet overdraget af Hamas til Israel, ikke nogen af gidslerne.

– Hamas skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at tilbagelevere de afdøde gidsler, skriver militæret.

I alt har Hamas udleveret otte lig til Israel som led i aftalen om våbenhvile i Gaza. De første fire blev overdraget mandag.

Inden da var der stadig 28 afdøde gidsler i Gaza.

De tre andre lig, som blev overdraget til Israel tirsdag, er identificeret som Tamir Nimrodi, Uriel Baruch og Eitan Levy.

20-årig Tamir Nimrodi var soldat og gjorde tjeneste ved grænseovergangen Erez, der ligger på grænsen mellem det nordlige Gaza og Israel, da han blev taget til fange af Hamas 7. oktober 2023.

35-årige Uriel Baruch blev bortført fra Nova-festivalen, som blev angrebet af Hamas samme dag, mens 53-årige Eitan Levy var taxachauffør og blev dræbt af Hamas, da han kom kørende på en vej nær Gaza.

Eitan Levys lig blev ifølge det britiske medie BBC taget med til Gaza, hvor der blev optaget og offentliggjort en video, hvor hans lig blev sparket og slået.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Til gengæld har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger, hvoraf 250 afsonede livstidsdomme i israelske fængsler.

Indtil videre holder våbenhvilen i Gaza, hvor kampe og israelske angreb har været indstillet siden fredag.

Til gengæld har der de seneste dage været sammenstød mellem Hamas og klanmedlemmer i Gaza. Desuden har der cirkuleret optagelser af det, der ser ud til at være en offentlig henrettelse i Gaza By.

På videoen kan man ifølge CNN se maskerede mænd henrette otte mænd, der har bind for øjnene. Flere af de maskerede mænd bærer grønne pandebånd, som bæres af Hamas’ medlemmer.

Forurenet korn leveret fra Danish Agro i Dalmose på Sjælland til tre af koncernens søsterafdelinger udgør ikke en risiko for forbrugerne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fredag oplyste styrelsen, at man havde beslaglagt 50.000 ton korn hos Danish Agro Dalmose efter fund af skadedyr, mug og skimmel.

I en pressemeddelelse fra styrelsen fredag sagde fødevarechef i styrelsen Jakob Munkhøj:

– Vores medarbejdere konstaterede mus og rotter i haller og siloer og på udearealer, herunder gange og reder i både foder og brødkorn.

– Derudover var der stor forekomst af ekskrementer fra mus og rotter flere steder, lød det.

Styrelsen oplyste samtidig, at afdelingen fik forbud mod at sælge mere korn og påbud om at orientere kunder om at tilbagetrække alt korn, der er solgt videre.

Fødevarestyrelsen udtog på baggrund af fundet prøver af korn, som Danish Agro Dalmose havde leveret til søsterafdelinger i Køge, Slagelse og Otterup.

Det skete for at tjekke, om der var dannet svampegifte i kornet.

Prøverne viser, at der ikke er fundet forhøjet indhold af svampegifte, skriver Fødevarestyrelsen.

Det beslaglagte parti korn på afdelingen i Dalmose er dog stadig under nærmere undersøgelse.

Styrelsen skriver, at man de seneste dage har haft en “god og tæt dialog med Danish Agro for at skabe det fornødne overblik”.

Virksomheden har ifølge styrelsen leveret den information og dokumentation, som styrelsen har anmodet om.

Fødevarestyrelsen følger fortsat op på Danish Agros håndtering af det forurenede korn, lyder det i pressemeddelelsen.

Styrelsen har samtidig iværksat en kontrolindsats hos landets øvrige korn- og foderstoffirmaer.

Danish Agro er en danskejet landbrugskoncern, der ejes af mere end 10.000 danske landmænd.

Grovvareselskabet har i et skriftligt svar til mediet Agriwatch givet udtryk for, at man “tager sagen dybt alvorligt”.

Selskabet skriver, at man har haft “væsentlige udfordringer på bagkant af årets høst” og “i dette tilfælde ikke har levet op til vores egne standarder for rengøring”.

En ny gangbro på 216 ton til stationen ved Københavns Lufthavn skal løftes på plads af en kran, der er knap fire gange så tung.

Men inden da skal kranen leveres og samles ved lufthavnen, og det kommer til at lukke to kørebaner på Øresundsmotorvejen.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Kranen er så stor, at den bliver leveret i flere dele, som derfor må samles på stedet. Transporten af delene begyndte allerede i sidste uge og kræver 39 lastbiler.

Med en vægt på 850 ton skal der tages særlige hensyn til sikkerhed og motorvejen ved fragten af kæmpekranen.

Derfor skal der lægges et tykt lag grus som underlag og derefter store køreplader på vejen, så asfalten kan holde til vægten.

Det er derfor nødvendigt at spærre den del af Øresundsmotorvejen, hvor fragten af kranen til og fra lufthavnen vil finde sted.

De to kørebaner på en 1500 meter lang strækning ved lufthavnen lukkes for bilister fra mandag og frem til slutningen af november.

– Vi er meget bevidste om, at vores arbejde er til gene for trafikken omkring lufthavnen, så vi skynder os, så meget vi kan, siger Preben Vejlgaard fra Sund & Bælt i meddelelsen.

Når kæmpekranen har sat gangbroen ved lufthavnen på plads, pilles kranen ned og transporteres tilbage over motorvejen.

Derefter skal motorvejen ryddes for køreplader og grus, og så kan kørebanerne åbnes igen i alle fire spor.

– Løfteopgaverne i sig selv tager egentlig kun ganske få dage. Det er forberedelserne til den store kran og monteringen af de mindre kraner, samt oprydning af vejen bagefter, der tager tid, lyder det videre fra Preben Vejlgaard.

Der er konkret tale om begge kørebaner i retning mod Sverige, som inddrages, og trafikken bliver herefter afviklet i ét spor i hver retning på en 1500 meter lang strækning ved Københavns Lufthavn.

Derudover lukkes den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 i retning mod Sverige, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler.

Det kan særligt i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen give kø på strækningen.

Selskabet Øresundsbron oplyser i en pressemeddelelse, at trafikanter skal forvente “betydelig påvirkning” på motorvejen i forbindelse med arbejdet.

Den nye gangbro er en del af udvidelsen af stationen ved Københavns Lufthavn, hvor der blandt andet skal etableres to nye perroner.

Torsdag morgen vil en del af ledelsen på Rigshospitalet præsentere en handleplan, der skal sikre, at portørerne får et bedre arbejdsmiljø.

Det siger Henrik Louw Møller, centervicedirektør i Servicecentret på Rigshospitalet, som portørerne hører under, i en skriftlig kommentar.

– Vi fortsætter dialogen i dag (onsdag, red.), hvor ledelsen sammen med HR og tillidsfolkene udarbejder en handleplan med konkrete tiltag, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at portørerne onsdag formiddag valgte at fortsætte deres arbejdsnedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen bunder i tillids- og samarbejdsproblemer med ledelsen, lød det tirsdag.

Onsdag morgen var der møde mellem ledelsen på hospitalet, tillidsfolkene og portørerne.

– Vi havde en god og konstruktiv snak, men desværre var det ikke muligt at nå frem til en fælles overensstemmelse i denne omgang, lyder det videre fra Henrik Louw Møller.

– Arbejdsnedlæggelsen håndteres fortsat med nødberedskab, der sikrer, at de kritiske funktioner bliver varetaget, så patienterne på Blegdamsvej ikke berøres – bortset fra lidt ekstra ventetid.

FOA 1, som er den fagforening, portørerne hører under, har opfordret dem til at genoptage arbejdet.

Portørerne har ansvar for patienttransport til og fra behandling og forflytninger.

Ifølge Rigshospitalets hjemmeside står portørerne også for vedligeholdelse af hjælpemidler til patienterne, sterilisering af instrumenter og sengevask.

Det er ikke første gang, at parterne har en konflikt.

For to år siden nedlagde omkring 300 portører på Rigshospitalet på grund af utilfredshed med arbejdsmiljøet.

Den daværende fællestillidsrepræsentant sagde dengang til TV 2 Kosmopol, at det blandt andet skyldtes problemer med vagtplaner og højt sygefravær.

Samme frustration gjorde sig gældende året forinden i december 2022, hvor TV 2 Kosmopol også skrev om en arbejdsnedlæggelse blandt portørerne.

Her lød det fra portørerne, at de blandt andet var frustrerede over en hverdag, “hvor tingene ikke hænger sammen, og som er præget af en meget dårlig bemanding”.

Det svenske forsvar følger onsdag formiddag en russisk ubåd, der befinder sig i Østersøen. Båden overvåges ved hjælp af kampfly og et orlogsfartøj.

Det oplyser det svenske forsvar i en pressemeddelelse.

Ubåden sejlede tirsdag ind i Østersøen via Kattegat og Storebælt.

Forsvaret rykkede ud til ubåden, da den befandt sig i Kattegat.

– Forsvarets kampfly og orlogsfartøj mødte ubåden allerede i Kattegat og følger den nu. Dette er en rutineopgave, som sker i tæt samarbejde med vore allierede, skriver forsvaret i meddelelsen.

Forsvarets pressechef, Jonas Beltrane Linné, fortæller til det svenske nyhedsbureau TT, at ubåden befinder sig i internationalt farvand.

– Den er i internationalt farvand. Det her er rutine. Sådan noget sker.

– Eftersom den var synlig, vil vi gøre det tydeligt, at forsvaret har styr på situationen og har styr på den russiske ubåd, lyder det fra Jonas Beltrane Linné onsdag formiddag.

Tirsdag var der oplysninger fremme om, at den russiske ubåd “Novorossjysk” havde fået tekniske problemer og var blevet bugseret i Nordsøen.

Det er ifølge det svenske forsvars oplysninger ikke den samme ubåd, som onsdag sejler i Østersøen, siger Jonas Beltrane Linné.

Det svenske medie SVT erfarer dog, at der skal være tale om den samme ubåd, som i øvrigt tidligere på ugen fik en kommentar med på vejen fra Nato-chef Mark Rutte. I en tale jokede han med, at ubåden skrantede.

– Hvilken forandring siden Tom Clancys roman fra 1984, “Jagten på røde oktober”. I dag virker det mere som jagten på nærmeste mekaniker, sagde Mark Rutte i en tale i Slovenien.

Ubåden i Østersøen har ikke krænket svensk territorium, understreger det svenske forsvars pressechef over for den svenske avis Expressen.

Avisen skriver, at ubåden tidligere er blevet fulgt af Nato-allierede, da den sejlede gennem Den Engelske Kanal.

To af de største danske mediehuse blander blod og indgår en strategisk alliance.

Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media. Det skriver Berlingske.

I forbindelse med byttehandlen indgår Berlingske Media og JFM et samarbejde, der foruden krydsejerskabet omfatter en række aftaler de to selskaber imellem samt med Amedia.

Det drejer sig blandt andet om teknologi, nye abonnementsprodukter og et fælles, digitalt annonceselskab.

Planen er at udvikle en dansk version af Amedias digitale abonnementsprodukt i Norge, hvor man får adgang til journalistik fra mere end 100 forskellige nyhedsmedier og som har mere end 400.000 abonnenter i Norge.

Ifølge fagbladet Journalisten vil det tætte samarbejde også betyde, at Avisen Danmark, som er en fælles sektion for JFM’s lokale dagblade, fremover skal fyldes af indhold fra blandt andre Berlingske frem for af JFM’s egne folk.

Det betyder, at omkring 20 stillinger bliver berørt. Til gengæld betyder aftalen ifølge Mediawatch, at JFM dropper redaktionelle besparelser på de lokale redaktioner i den spareplan, der tidligere er blevet meldt ud.

Anders Oppdahl, der er koncernchef i Amedia, kalder aftalen for “historisk”.

– Samarbejdet er vigtigt og værdifuldt, fordi det sætter de danske aviser bedre i stand til at møde fremtidens udfordringer.

– Dette samarbejde giver simpelthen medierne mulighed for at skabe endnu bedre journalistik, siger han til Berlingske.

Tilsammen er Berlingske Media og JFM i kontakt med 2,5 millioner danskere hver dag.

JFM er i dag ejet af Fynske Medier, Den Sydvestjyske Venstrepresse og Jyske Medier og driver blandt andet JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og Århus Stiftstidende.

Berlingske Media blev sidste år solgt til Amedia af belgiske DPG. Koncernen udgiver medier som Berlingske, B.T. og Weekendavisen.

Amedia er en fondsejet, norsk mediekoncern, der udgiver mere end 100 aviser i hjemlandet. Selskabet er samtidig medejer af Bonnier News Local, der står bag mere end 80 udgivelser i Sverige.

Samarbejdsaftalen skal godkendes af konkurrencemyndighederne, før den kan træde i kraft.

Den tidligere kenyanske premierminister og mangeårige oppositionsleder Raila Odinga er død. Han blev 80 år.

Det fortæller en kilde fra Odingas politiske kontor til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den indiske avis Mathrubhumi blev Odinga erklæret død, efter at han fik hjertestop onsdag i den sydindiske by Kochi.

Raila Odinga var premierminister fra 2008 til 2013 og stod derefter i en årrække i spidsen for Kenyas opposition.

I 2024 trådte han formelt tilbage fra rollen som oppositionsleder, da han stillede op som kandidat til formandsposten i Den Afrikanske Unions Kommission, som står for at implementere unionens politik.

Han blev dog ikke valgt til posten.

Som leder af oppositionen i Kenya stillede Odinga fem gange op som præsidentkandidat. Men det lykkedes ham aldrig at vinde et præsidentvalg.

Han stillede senest op ved præsidentvalget i 2022, hvor han ikke anerkendte valgresultatet. Den tidligere vicepræsident William Ruto sejrede over ham.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var foregået valgsvindel, landede i den kenyanske højesteret, som endte med at blåstemple resultatet.

Odinga har stået i spidsen for store demonstrationer i Kenya i kølvandet på sine valgnederlag.

Det udviklede sig særligt voldeligt efter præsidentvalget i 2007, hvor Mwai Kibaki vandt over Odinga. Også her hævdede Odinga og hans støtter, at der var foregået valgsvindel.

Odinga blev i hvert fald i et vist omfang bakket op af både kenyanske og internationale valgobservatører, som vurderede, at valgprocessen havde været uigennemsigtig og ikke var foregået retmæssigt.

Flere end 1000 mennesker mistede livet i forbindelse med demonstrationer mod valgresultatet, og en halv million måtte flygte fra deres hjem. Perioden anses for at være en af Kenyas hidtil største politiske kriser.

I sine unge dage tilbragte Odinga flere år både i eksil og i fængsel i Kenya, da han kæmpede for, at der skulle indføres demokrati i landet. Dengang var landet underlagt et autoritativt styre under præsident Daniel Moi.

Odinga spillede en central rolle i indførelsen af et demokratisk flerpartisystem i det østafrikanske land i begyndelsen af 1990’erne.

Odingas død efterlader et tomrum i oppositionen, hvor der ikke umiddelbart er nogen, der ser ud til at kunne mobilisere oppositionen i samme omfang, som Odinga har været i stand til i sine år som politisk leder.

Roskilde Universitet, RUC, fremskynder lukningen af otte kandidatuddannelser og indfører loft på engelsksprogede uddannelser.

Det sker som led i en række skridt, som universitetet tager efter problemer med optag af udenlandske studerende fra især Bangladesh, hvilket har medført kritik.

Det skriver RUC i en pressemeddelelse onsdag.

RUC har i forbindelse med udfordringerne tidligere lukket uddannelsen Business Administration and Leadership, der især var udfordret med en høj andel af udenlandske studerende uden det tilpasse faglige niveau.

– De hidtidige tiltag har virket og har virket hurtigt, siger rektor Hanne Leth Andersen i pressemeddelelsen.

Optaget af studerende fra Bangladesh er faldet med 37 procent ved kandidatoptag for sommerstart 2025.

Mindst 12 civile er blevet dræbt, og 100 andre er blevet såret i pakistanske angreb på Afghanistan onsdag.

Det siger en talsmand for Taliban, der har regeringsmagten i Afghanistan, på det sociale medie X.

Ifølge AFP er det den afghanske region Spin Boldak, der er blevet angrebet. Nyhedsbureauet skriver om 15 dræbte civile.

Oplysningen kommer fra talsmanden for det lokale informationskontor, Ali Mohammad Haqmal, og bekræftes af distriktshospitalet i Spin Boldak.

Fra hospitalet lyder det samtidig, at flere end 80 kvinder og børn er blevet såret i de pakistanske angreb.

Der har den seneste tid været flere angreb på begge sider af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Søndag hævdede Pakistan, at landets militær havde dræbt flere end 200 afghanske soldater, mens den afghanske Taliban-regering sagde, at Afghanistans hær havde dræbt 58 pakistanske soldater.

Begge sider såede dog tvivl om dødstallene og hævdede, at deres tab var langt mindre, end modparten hævdede.

Kampene og angrebene blev iværksat, efter at Pakistan ifølge Taliban-styret flere gange havde krænket Afghanistans territorium og luftrum.

Konkret angreb Pakistan blandt andet den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) i den afghanske hovedstad, Kabul, torsdag i sidste uge.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at TTP opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

Efter angrebene søndag lukkede Pakistan sine grænseovergange til Afghanistan.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

Den tidligere fødevareminister Rasmus Prehn indrømmer nu, at han ikke er stolt af den minkaftale, som han stod i spidsen for i 2021.

Det skriver Ekstra Bladet.

Aftalen sikrede minkbranchen 30 milliarder kroner i kompensation, som følge af at hvervet blev tvangslukket på grund af coronavirus.

– Der var nogle objektive kriterier, som blev lagt til grund. Og så blev der kæmpet og forhandlet, og der havde jeg til opgave at lave en aftale, og der er det ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at det var et lavere beløb, siger han

Tirsdag skrev avisen, at den tidligere minkformand Tage Pedersen står til at få udbetalt mindst 400 millioner kroner som erstatning for, at alle mink skulle slås ned. Det skete på grund af risiko for coronasmitte.

Samlet set vil udgifterne til samtlige erstatninger udgøre cirka 29,5 milliarder kroner. Beløbet indeholder også udgifter i forbindelse med nedrivningsopgaver. Knap halvdelen er udbetalt.

Det er danmarkshistoriens største erstatningsbeløb og nedrivningsopgave.

Mange af de virksomheder, som har fået udbetalt erstatning, var i stort underskud i årene før nedlukningen.

Medierne har løbende beskrevet, hvordan kompensationen er blevet skruet i vejret som følge af en politisk forhandling og pres fra minkavlerne.

Rasmus Prehn har tidligere sagt til DR, at minkavlerne i hvert fald ikke havde “fået for lidt”, da skønnet lød på knap 19 milliarder kroner. Siden er det steget med ti milliarder kroner.

Mediet Zetland har skrevet, hvordan prisen per skind ifølge en rapport er 99 kroner højere, end hvad minkavlerne faktisk havde fået for dyrene. Det betyder en samlet ekstraregning for staten på otte milliarder kroner.

Mediet har også beskrevet, hvordan minkavlerne er med til at afgøre hinandens erstatningssager i de såkaldte erstatnings- og taksationskommissioner. Det har regeringen efterfølgende lovet at se på.

Erhvervsministeriet regnede oprindeligt med erstatninger på op mod otte milliarder kroner, hvis domstolene skulle have behandlet kravene om erstatning fremfor staten. Det viser et folketingssvar.

Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance, som i 2021 indgik en aftale om erstatning.

Den tidligere socialdemokratiske minister er ikke længere aktiv i politik. Han siger, at det er nemt at være bagklog, men at han gør sig sine tanker.

– Den refleksion har jeg da. Men jeg kan ikke gøre noget ved den nu. Og jeg er glad over, at de fik en afklaring. Men som jeg siger, så er det ikke den aftale, jeg kigger tilbage på med allerstørst stolthed. For det blev nok lidt skævt, siger han til avisen.

Kronprins Christian binder slips og læner sig op ad dørkarmen i en ny portrætserie fra Amalienborg i forbindelse med sin 20-års fødselsdag onsdag.

Kongehuset har onsdag offentliggjort billederne, der er blevet taget “kort tid før” den runde fødselsdag på og omkring Amalienborg, lyder det.

Foruden billederne skriver kongehuset på Instagram, at det er muligt dagen igennem at sende sine lykønskninger til kronprinsen via kongehusets sociale medier.

Hvordan og hvor kronprins Christian skal fejre sin 20-års fødselsdag vides ikke. Kongehuset oplyser til Ritzau, at det markeres “privat”.

Lige nu har den unge prins, hvis fulde navn er Christian Valdemar Henri John, efterårsferie fra sin etårige løjtnantsuddannelse på kasernen i Slagelse, hvor han også har aftjent værnepligt.

Uddannelsen afsluttes i sommeren 2026.

Dermed bliver han delingsfører med mulighed for at lede en deling værnepligtige, ligesom hans far gjorde i sin tid.

Hvad der efterfølgende skal ske i kronprinsens liv er endnu ikke offentligt kendt.

Det ligger dog fast, at kronprinsen som den eneste af dronning Margrethes syv børnebørn vil få apanage fra staten.

Det sker, når han fylder 21 år i 2026, og først på det tidspunkt vil han i højere grad indgå i officielle sammenhænge, har kongehuset tidligere oplyst.

Fra hovedpersonen selv er der givet et løfte om, at han “selvfølgelig gerne vil være den bedst tænkelige tronarving”, som han udtrykte det, da han blev 18 år.

Ligesom med kong Frederik og dronning Marys tre andre børn har kronprins Christian i løbet af sin opvækst været mere eller mindre skærmet fra offentligheden.

For selv om der venter kronprinsen en ualmindelig fremtid, har kongeparret forsøgt at give ham en barndom, der mest muligt mindede om andre børns.

Således kom den lille prins i børnehave nær Fredensborg Slot på “Spirestuen”, og som det første kongebarn blev han indskrevet i en folkeskole, Tranegårdskolen i Hellerup.

Skolegangen fortsatte han på kostskolen Herlufsholm, men efter voldsom kritik af forholdene måtte forældrene trække ham ud i 2. g. og vælge et nyt gymnasium.

Det blev Ordrup Gymnasium, hvorfra han blev student i sommeren 2024.

Herefter drog han ud i verden som mange andre nybagte studenter på en såkaldt dannelsesrejse til Østafrika.

Den israelske regering har ifølge den israelske tv-kanal Kan besluttet at annullere planlagte restriktioner på nødhjælp i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag morgen.

Restriktionerne blev varslet tirsdag, efter at Hamas mandag havde udleveret fire døde gidsler.

Hamas er som led i aftalen om en våbenhvile med Israel forpligtet til at udlevere alle 28 døde gidsler, og den israelske regering mente således, at der var sket et brud på aftalen om frigivelse af gidsler.

Tirsdag aften blev yderligere fire døde gidsler udleveret, og det er ifølge KAN det, der er årsag til, at regeringen nu har valgt af sløjfe restriktionerne.

Ifølge Reuters oplyste Israel tirsdag i et notat til FN, at man vil lukke 300 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza, hvilket er halvdelen af de 600 lastbiler, som det israelske agentur Cogat, der hører under Israels militær, fredag meddelte, at man forventede ville køre ind.

Israel meddelte også FN, at ingen benzin og gas må komme ind i Gaza, medmindre det har specifikke, humanitære formål.

Tre unavngivne embedsfolk oplyste tirsdag til Reuters, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza af samme årsag ville forblive lukket frem til onsdag.

En unavngiven diplomat og en kilde med kendskab til sagen siger til det israelske medie Times of Israel, at Hamas har meddelt, at man onsdag planlægger at udlevere yderligere fire døde gidsler til Israel.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, fordømte mandag Hamas’ manglende udlevering af døde gidsler, som han kaldte for en “manglende opfyldelse af forpligtelse”

– Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil betragtes som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil behandles i overensstemmelse hermed, skrev han på det sociale medie X.

Det kan dog blive vanskeligt at finde alle resterende døde gidsler i Gaza.

Det sagde en talsmand for Røde Kors’ internationale komité tirsdag ifølge Reuters.

Gidslerne kan være skjult under bygninger, som er lagt i ruiner efter den to års krig mellem Hamas og Israel.