Seneste nyheder

Den israelske regering har ifølge den israelske tv-kanal Kan besluttet at annullere planlagte restriktioner på nødhjælp i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag morgen.

Restriktionerne blev varslet tirsdag, efter at Hamas mandag havde udleveret fire døde gidsler.

Hamas er som led i aftalen om en våbenhvile med Israel forpligtet til at udlevere alle 28 døde gidsler, og den israelske regering mente således, at der var sket et brud på aftalen om frigivelse af gidsler.

Tirsdag aften blev yderligere fire døde gidsler udleveret, og det er ifølge KAN det, der er årsag til, at regeringen nu har valgt af sløjfe restriktionerne.

Ifølge Reuters oplyste Israel tirsdag i et notat til FN, at man vil lukke 300 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza, hvilket er halvdelen af de 600 lastbiler, som det israelske agentur Cogat, der hører under Israels militær, fredag meddelte, at man forventede ville køre ind.

Israel meddelte også FN, at ingen benzin og gas må komme ind i Gaza, medmindre det har specifikke, humanitære formål.

Tre unavngivne embedsfolk oplyste tirsdag til Reuters, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza af samme årsag ville forblive lukket frem til onsdag.

En unavngiven diplomat og en kilde med kendskab til sagen siger til det israelske medie Times of Israel, at Hamas har meddelt, at man onsdag planlægger at udlevere yderligere fire døde gidsler til Israel.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, fordømte mandag Hamas’ manglende udlevering af døde gidsler, som han kaldte for en “manglende opfyldelse af forpligtelse”

– Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil betragtes som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil behandles i overensstemmelse hermed, skrev han på det sociale medie X.

Det kan dog blive vanskeligt at finde alle resterende døde gidsler i Gaza.

Det sagde en talsmand for Røde Kors’ internationale komité tirsdag ifølge Reuters.

Gidslerne kan være skjult under bygninger, som er lagt i ruiner efter den to års krig mellem Hamas og Israel.

Mindst 16 personer har mistet livet, efter at en stor brand tirsdag brød ud i en tøjfabrik i Bangladesh – og myndigheder i landet advarer om, at tallet kan blive opjusteret.

Det skriver mediet BBC.

Brandvæsenet i Bangladesh oplyser, at 16 lig indtil videre er bjærget fra området. Her lyder det, at personerne er blevet brændt i en grad, hvor de er uigenkendelige.

Pårørende til ofrene var tirsdag samlet ud for den fire etager høje fabrik i området Mirpur i hovedstaden Dhaka. Her ledte de ifølge BBC efter flere personer med tilknytning til fabrikken, som endnu ikke er blevet fundet, og som derfor fortsat kan være i livet.

Flere familiemedlemmer havde taget billede af deres savnede slægtninge med, mens de ledte ved de forkullede bygninger.

Branden brød ud tirsdag omkring middagstid lokal tid, og den blev efter tre timer erklæret slukket.

Et tilstødende kemikalielager er dog fortsat i brand, sagde myndighederne tirsdag aften.

Det har endnu ikke været muligt for brandvæsenet at fastslå, om branden brød ud i tøjfabrikken eller i kemikalielager først.

Større brande sker relativt hyppigt i det tætbefolkede Bangladesh. De skyldes ofte dårlig infrastruktur, eller at sikkerhedsstandarder ikke er blevet overholdt.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters beskæftiger landets tøjindustri flere end fire millioner mennesker, og den udgør mere end 10 procent af landets bruttonationalprodukt.

Øjenvidner siger ifølge BBC, at der på kemikalielageret blev opbevaret blegemiddel, plastik og brintoverilte, som alle kan forstærke en brand. Plastik kan desuden frigive giftige dampe ved afbrænding.

Tajul Islam Chowdhury, som er direktør for brandvæsenet, siger til lokale medier, at ofrene formentlig døde øjeblikkeligt, efter at de havde indåndet det, han kalder meget giftig gas.

Han siger også, at politiet fortsat forsøger at finde ud af, hvor ejerne af fabrikken og lageret befinder sig.

Der er blevet iværksat en efterforskning af, hvorvidt driften af kemikalielageret var lovlig.

Det fremgår ikke, hvilke virksomheder der fik produceret tøj på den pågældende tøjfabrik.

I USA er antallet af afskedigelser blandt statsligt ansatte, der sker som følge af den føderale nedlukning i landet, tirsdag blevet nedjusteret.

Siden 1. oktober – hvor nedlukningen gik i gang – er 4108 ansatte blevet afskediget, viser en erklæring indgivet til retten af det amerikanske justitsministerium.

Fra justitsministeriet lød det i et andet retsdokument i sidste uge, at tallet var mindst 4278.

Præsident Donald Trumps administration har tidligere meldt, at nedlukningen ville medføre omfattende nedskæringer blandt de føderalt ansatte.

Ifølge Reuters kan tirsdagens nedjustering i antallet af fyringer være et tegn på, at administrationens plan har vist sig at være for ambitiøs.

Afskedigelserne gælder en brøkdel af den samlede arbejdsstyrke under den amerikanske regering.

Da Trump blev indsat i Det Hvide Hus i januar, var omkring to millioner personer beskæftiget under de amerikanske myndigheder.

Trump har sagt, at afskedigelserne skyldes den føderale nedlukning, der har stået på i to uger. Den sker, fordi lovgiverne i Senatet endnu ikke er blevet enige om en budgetlov for de offentlige udgifter i USA.

En nedlukning betyder, at alle ikke-nødvendige regeringsaktiviteter indstilles.

For at få en budgetlov endeligt vedtaget skal 60 af de 100 medlemmer af Senatet stemme for den. Republikanerne – som repræsenterer Trumps parti – råder over 53 stemmer, så de kan ikke gennemtrumfe loven på egen hånd.

For at presse Demokraterne til at give grønt lys til et forslag til en budgetlov retter Trump nedskæringerne mod ansatte i funktioner og programmer, som ifølge Trump har en særlig værdi for Demokraterne.

Den præcise fordeling af, hvor de 4108 afskedigede personer arbejdede, fremgår ikke umiddelbart.

I retsdokumenter tirsdag har Trumps administration ifølge Reuters også meldt, at 778 ansatte i de amerikanske sundhedsmyndigheder, HHS, i sidste uge blev afskediget ved en fejl.

En embedsmand i HHS siger, at fejlen skyldtes dataafvigelser og behandlingsfejl, der medførte, at 1760 ansatte modtog en varsel om afskedigelse – i stedet for de planlagte 982.

Reuters

En 72-årig mand, som er dømt til døden for drab på to kvindelige sexarbejdere i 1996, er natten til onsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Henrettelsen var den første af i alt fire, som denne uge ventes at finde sted i USA.

Samuel Smith blev i 1999 dømt for drabet på kvinderne Christy Cowan og Denise Roach i byen Tampa i Florida. Kvinderne var blevet tævet og kvalt, inden deres lig blev fundet i en dam.

Smith blev henrettet i et statsfængsel i Florida klokken 00.15 dansk tid. Det skete ved en dødelige indsprøjtning. Det var den 14. henrettelse i delstaten i år.

Også i delstaten Missouri har en henrettelse fundet sted natten til onsdag – ligeledes ved en dødelig indsprøjtning.

48-årige Lance Shockly blev idømt dødsstraf for drabet på en politibetjent i 2005.

Betjenten Carl Graham blev skudt og dræbt i sit eget hjem. Han var på det tidspunkt i gang med at efterforske en dødelig bilulykke, hvor Shockly var involveret.

USA’s præsident, Donald Trump, truer med at lukke flere programmer, som Demokraterne tidligere har fået indført.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag.

Udmeldingen kommer som en reaktion på den fortsatte delvise nedlukning af det føderale statsapparat.

Den republikanske præsident siger, at hans administration fredag vil fremlægge en liste med det, han betegner som demokratiske programmer, som vil blive lukket.

Trump uddyber ikke, hvilke programmer der er tale om, men han indikerer, at de kan blive lukket permanent.

Et program kan være et offentligt initiativ eller en ordning, som indføres som led i en bestemt politik.

Den delvise nedlukning af statsapparatet, der skyldes uenighed i Kongressen omkring en budgetlov, går onsdag ind i sin tredje uge.

Demokraterne har hidtil stået fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge på sundhed i budgetaftalen.

Tirsdag blev en lov, der skulle sikre midlertidig finansiering frem til den 21. november, nedstemt i Senatet, der er et af to kamre i Kongressen.

Selv om Republikanerne sidder på et flertal blandt Senatets 100 medlemmer, så kan regeringspartiet ikke nå op på de nødvendige 60 stemmer uden hjælp fra mindst syv medlemmer af Demokraterne.

I tirsdagens afstemning stemte 49 for loven, mens 45 stemte imod.

Indtil en ny aftale er på plads, er hundredtusindvis af føderalt ansatte hjemsendt uden løn.

Essentielle funktioner – som militæret – fortsætter dog deres opgaver, men udbetalingen af løn udskydes.

Donald Trump meddelte dog i sidste uge på sit sociale medie, Truth Social, at han vil sikre, at landets soldater får udbetalt løn.

Det hænder med jævne mellemrum, at det føderale statsapparat i USA lukker ned. Den længste nedlukning strakte sig over 35 dage fra december 2018 til januar 2019 under Trumps første præsidentperiode.

Dengang nægtede Demokraterne at godkende en budgetlov, som inkluderede en udgift på 5,7 milliarder dollar til at bygge et hegn ved grænsen mellem USA og Mexico. Budgetloven blev til sidst godkendt uden penge til grænsehegnet.

Ueksploderede bomber og granater udgør en stor sikkerhedsrisiko for fordrevne palæstinensere, der vender tilbage til de dele af Gaza, hvor de boede inden krigen.

Sådan lyder meldingen fra ngo’en Handicap International, der arbejder med minerydning og hjælp til ofre.

Anne-Claire Yaeesh, organisationens direktør for de palæstinensiske områder, opfordrer til, at minerydningsudstyr får adgang til Gaza, så det er mere sikkert at færdes i det krigshærgede område.

– Risikoen er enorm. Det antages, at der er blevet nedkastet 70.000 ton sprængstoffer over Gaza, siden starten på krigen, siger Anne-Claire Yaeesh.

Fredag i sidste uge trådte en våbenhvile i kraft i Gaza, efter at den militante gruppe Hamas og Israel efter to års krig var blevet enige om første del af en fredsaftale.

Store dele af Gaza er siden 7. oktober 2023 blevet bombet, og der kan ligge ueksploderet ammunition gemt inde mellem murbrokkerne.

Det kan ifølge Anne-Claire Yaeesh være bomber og granater, der ikke er detoneret, men også kugler.

– Lagene af murbrokker, som har akkumuleret sig, er ekstremt store, siger hun.

Yaeesh tilføjer, at befolkningstætheden og den begrænsede plads i Gaza gør minerydningsopgaven ekstra farlig at udføre.

Tilbage i januar vurderede FN’s minerydningsorganisation, Unmas, at mellem fem og ti procent af den ammunition, der er blevet affyret i Gaza, ikke er eksploderet.

Unmas oplyser tirsdag, at organisationen i de kommende dage vil deltage i en indsats, der skal bidrage til sikkerheden under oprydningsarbejdet i Gaza. Især omkring de veje som benyttes af fordrevne på vej hjem.

Der bor omkring 2,1 millioner mennesker i Gaza på et område på cirka 365 kvadratkilometer. I størrelse svarer det nogenlunde til den danske ø Als.

AFP

En 16-årig dreng er i livsfare, efter at han tirsdag aften blev ramt af en bil, mens han kørte over for rødt på et elløbehjul i Aalborg.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller tidligt natten til onsdag til Ritzau.

En af politiets færdselsvogne blev klokken 21.22 opmærksom på drengen, fordi han kørte markant stærkere end tilladt, fortæller vagtchefen.

Han kan ikke fortælle, præcis hvor hurtigt drengen kørte, men oplyser, at drengen kørte hurtigere end den øvrige trafik på strækningen, hvor bilister må køre 50 kilometer i timen.

Hastighedsbegrænsningen for elløbehjul er på 20 kilometer i timen.

Derfor valgte politiet at køre efter drengen og rette henvendelse til ham.

– Han vendte rundt og stak ligesom af fra dem (færdselsvognen, red.). Og så blev det til en eftersættelse, hvor de havde horn og lygter på og prøvede at stoppe ham, siger Martin Møller.

Ved krydset mellem Østeralle og Sønderbro i det centrale Aalborg valgte drengen at køre over for rødt.

– Der blev han frontalt ramt af en bil, der kom fra modsat kørselsretning fra siden af, siger vagtchefen.

Drengen var umiddelbart efter ulykken ved bevidsthed. Han er blevet bragt til hospitalet, hvor det er konstateret, at han er i livsfare.

De pårørende er underrettet.

Sagen vil blive overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), oplyser vagtchefen.

Der vil ikke blive rejst sigtelse mod føreren af den bil, der kørte ind i drengen, fortæller Martin Møller.

Patruljen holdt ifølge vagtchefen god afstand til drengen på elløbehjulet under eftersætningen.

Seks udenlandske statsborgere har fået annulleret deres visa til USA, fordi de ifølge præsident Donald Trumps administration har fremsat hånlige kommentarer eller gjort grin med drabet på højrefløjsaktivisten Charlie Kirk.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium tirsdag ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Beslutningen om at annullere deres visa sker, efter at ministeriet har gennemgået opslag og videoklip på sociale medier om Kirk, der blev skudt og dræbt 10. september, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.

De udenlandske statsborgere kommer fra Argentina, Brasilien, Mexico, Paraguay, Sydafrika og Tyskland, fremgår det.

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag tildelt den såkaldte Presidential Medal of Freedom til højrefløjsaktivisten Charlie Kirk, der blev dræbt i september.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Presidential Medal of Freedom er den højeste udmærkelse til civilpersoner i USA.

Den blev stiftet af tidligere præsident John F. Kennedy i 1963 for at hædre personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for sikkerheden eller nationale interesser i USA.

Tildelingen finder sted ved en ceremoni i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

– I dag er vi samlet for at mindes en frygtløs frihedskæmper, en elsket leder, som inspirerede den næste generation som ingen anden, jeg nogensinde har set, en amerikansk patriot med den dybeste overbevisning, de fineste egenskaber og den højeste kaliber, siger Trump i en tale ved ceremonien ifølge Reuters.

Kirk blev skudt og dræbt 10. september, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.

Om hans død siger Trump tirsdag:

– Han blev myrdet i sin bedste alder for modigt at have fortalt sandheden, for at have levet efter sin tro og for sin ubarmhjertige kamp for et bedre og stærkere USA.

Ceremonien finder sted på Kirks fødselsdag. Han ville være fyldt 32 år.

Medaljen modtages af hans enke, Erika Kirk.

Kirk var en kendt konservativ aktivist, som var med til at grundlægge nonprofitorganisationen Turning Point for unge konservative.

Han var ligeledes en kendt politisk tilhænger af Trump.

Kirk er den første til at modtage Presidential Medal of Freedom af Trump i hans anden embedsperiode.

Under en mindehøjtidelighed i september kaldte Trump ham for en “stor amerikansk helt” og en “martyr”.

Præsidenten har siden erklæret 14. oktober – Kirks fødselsdag – for at være en national mindedag for Kirk.

Hvis flere af USA’s værtsbyer til næste års VM i fodbold har problemer med sikkerheden, kan kampene blive flyttet til andre byer.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump hævder, at han har opbakning fra Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) præsident, Gianni Infantino.

– Hvis nogen gør et dårligt stykke arbejde, og hvis jeg føler, at der er usikre forhold, vil jeg ringe til Gianni, chefen for Fifa, som er fantastisk, og jeg vil sige: “Lad os flytte det til et andet sted”. Og det vil han gøre, siger Trump.

Svaret falder, efter at præsidenten specifikt er blevet spurgt til, om storbyen Boston i delstaten Massachusetts risikerer at få frataget de VM-kampe, der skal spilles i byen.

Trump siger, at han kan få Infantino til at flytte kampene.

– Meget nemt – han vil gøre det, gentager Trump.

Da USA’s præsident fredag var til Gaza-topmøde i Egypten sammen med omkring 20 statsledere, var Infantino også til stede. Efterfølgende har Fifa-præsidenten været ude at fortælle, at Fifa vil støtte en genopbygning af det krigshærgede område.

Det er ikke første gang, at Trump nævner en mulig flytning af VM-kampe på amerikansk grund.

Den republikanske præsident nævnte allerede i september muligheden for at fratage værtsbyer VM-kampe. Det skete samtidig med, at han har kritiseret sikkerheden i storbyer med demokratisk styre.

Flere steder har Trumps administration indsat soldater fra Nationalgarden, efter at præsidenten har hævdet, at kriminaliteten er kommet ud af kontrol.

Tilbage i september svarede Fifa, at en sådan beslutning lå hos Fifa, skriver AFP.

Donald Trump har også nævnt, at Los Angeles kan få frataget værtskabet for OL i 2028, hvis præsidenten er bekymret for sikkerheden.

– Jeg kan sige det samme om OL.

– Hvis jeg mener, at Los Angeles ikke er ordentlig forberedt, så kan jeg flytte det til et andet sted, siger Donald Trump.

USA deler værtskabet for næste års VM i fodbold med Canada og Mexico. Slutrunden spilles fra 11. juni til 19. juli og har deltagelse af 48 hold.

Hamas har tirsdag aften udleveret fire døde gidsler til Røde Kors, der har overdraget ligene til israelsk militær i Gaza.

Det skriver det israelske militær (IDF) på det sociale medie X.

– Fire kister med afdøde gidsler – eskorteret af IDF og ISA – har krydset grænsen til Israel for kort tid siden.

– De er nu på vej til Det Nationale Retsmedicinske Institut, hvor der skal gennemføres identifikationsprocedurer, skriver IDF.

ISA er den israelske sikkerhedstjeneste.

Hamas udleverede ligeledes fire døde gidsler mandag, og der er således udleveret sammenlagt otte.

Hamas er som led i aftalen om en våbenhvile med Israel forpligtet til at udlevere alle 28 døde gidsler.

IDF skriver på X, at Hamas er “forpligtet til at overholde aftalen og tage de nødvendige skridt for at udlevere alle gidsler”.

Israel har tirsdag på baggrund af den manglende overdragelse af alle lig indført en række restriktioner i forhold til nødhjælp i Gaza.

Ifølge Reuters oplyste Israel tirsdag i et notat til FN, at man vil lukke 300 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza, hvilket er halvdelen af de 600 lastbiler, som det israelske agentur Cogat, der hører under Israels militær, fredag meddelte, at man forventede ville køre ind.

Israel har også meddelt FN, at ingen benzin og gas må komme ind i Gaza, medmindre det har specifikke, humanitære formål.

Ifølge Reuters fremgår det af notatet, at man indfører restriktionerne, eftersom “Hamas brød aftalen om frigivelse af gidslernes lig”.

Tre unavngivne embedsfolk oplyste tirsdag til Reuters, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza af samme årsag vil forblive lukket frem til onsdag.

Mandag fordømte den israelske forsvarsminister, Israel Katz, Hamas’ manglende udlevering af døde gidsler, som han kaldte for en “manglende opfyldelse af forpligtelse”.

– Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil betragtes som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil behandles i overensstemmelse hermed, skrev han på det sociale medie X.

Det kan dog blive vanskeligt at finde alle resterende døde gidsler i Gaza.

Det sagde en talsmand for Røde Kors’ internationale komité tirsdag ifølge Reuters.

Gidslerne kan være skjult under bygninger, som er lagt i ruiner efter den to års krig mellem Hamas og Israel.

USA’s økonomiske støtte til Argentina afhænger af, hvem der vinder det argentinske midtvejsvalg, som finder sted i denne måned.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, under et besøg med Argentinas præsident, Javier Milei, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hvis han (Milei, red.) taber, vil vi ikke være generøse over for Argentina.

– Jeg støtter denne mand, fordi hans filosofi er korrekt. Han vinder måske, og måske vinder han ikke – jeg tror, at han vinder. Og hvis han vinder, bliver vi ved hans side, og hvis han ikke vinder, er vi væk, lyder det fra Trump ifølge AFP.

Det argentinske midtvejsvalg finder sted 26. oktober.

Tirsdag siger Trump, at han vil støtte Milei fuldt ud i valget.

– Han er MAGA hele vejen, det er Make Argentina Great Again, siger Trump ifølge AFP.

MAGA har længe været et kendt Trump-slogan, som står for Make America Great Again.

Under mødet i Det Hvide Hus var det ventet, at de to præsidenter ville diskutere en økonomisk støttepakke til Argentina.

For nylig lovede Trump-administrationen at støtte Argentinas økonomi med 20 milliarder dollar. Det svarer til knap 129 milliarder kroner.

Argentina står ifølge mediet BBC over for en økonomisk krise.

Værdien af den argentinske peso er faldet kraftigt de seneste måneder. Derudover har investorer solgt ud af argentinske aktier og obligationer.

Aftalen om en støttepakke blev præsenteret i sidste uge af USA’s finansminister, Scott Bessent.

– Det amerikanske finansministerium er parat til straks at træffe ekstraordinære foranstaltninger, der er nødvendige for at skabe stabilitet på markederne, sagde Bessent, da han annoncerede aftalen.

Umiddelbart efter, at aftalen blev præsenteret, blev de argentinske aktier sendt i vejret.

Tirsdag er aktierne faldet igen efter Trumps udtalelser, og det ledende aktieindeks i Argentina går tilbage med omkring tre procent.

Hvis Hamas ikke selv lægger sine våben, vil de blive afvæbnet.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis de ikke afvæbner sig, vil vi afvæbne dem. Og det vil ske hurtigt og måske voldeligt, siger præsidenten uden at uddybe yderligere, hvem der skulle være involveret i en sådan afvæbning.

Han fortæller desuden, at han har talt med gruppen “gennem sine folk” og ikke direkte.

– Jeg talte med Hamas og sagde, ‘I kommer til at afvæbne jer’, og de sagde, ‘Ja, sir, vi kommer til at afvæbne os, siger Trump ifølge nyhedsbureauet.

Efter våbenhvilen trådte i kraft fredag, har Israels militær trukket sig tilbage fra en række områder i Gaza.

Lokale kilder fortæller til BBC, at Hamas har indkaldt omkring 7000 af sine medlemmer, som skal bruges til at genvinde kontrollen med de pågældende områder.

Hamas har dog selv afvist, at bevægelsen har sendt “krigere på gaden”.

Med aftalen mellem Israel og Hamas har de to parter indstillet angrebene mod hinanden i Gaza, og Hamas har løsladt de sidste overlevende israelske gidsler. Desuden har Israel løsladt palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

Aftalen bygger på USA’s præsident Donald Trumps 20-punktsplan, som blandt andet kræver, at Hamas afgiver magten i Gaza og lader sig afvæbne.

Indtil videre er Hamas dog ikke gået med til at lægge sine våben. Derimod har bevægelsen ifølge avisen The Guardian indsat bevæbnede betjente og krigere flere steder i Gaza efter våbenhvileaftalen med Israel.

Siden våbenhvilen trådte i kraft har den militante bevægelse dræbt mindst 32 bandemedlemmer i Gaza. Samtidig er mindst seks medlemmer af Hamas blevet dræbt.

Det oplyser en sikkerhedskilde til Reuters.

På pressemødet tirsdag aften siger Trump, at det “ikke generede ham særlig meget”, at Hamas “slog et par bander ned”, skriver nyhedsbureauet.

Den amerikanske musiker D’Angelo, kendt som en pioner inden for genren neosoul, er død som 51-årig.

Det bekræfter hans familie tirsdag i en meddelelse til det amerikanske kulturmedie Variety.

– Vores families lysende stjerne har dæmpet sit lys for os i dette liv.

– Efter en længere og modig kamp mod kræft, må vi med knuste hjerter meddele, at Michael D’Angelo Archer – kendt af sine fans rundtom i verden som D’Angelo, er blevet kaldt hjem og har lagt dette liv bag sig i dag, står der i en meddelelse fra familien.

Familien skriver videre, at den for altid vil være taknemmelig for den rørende musik, han efterlader sig.

D’Angelo udgav gennem sin karriere tre album.

Først kom debuten med “Brown Sugar” i 1995, og siden udgav han “Voodoo” i 2000 og “Black Messiah” i 2014.

Han er særligt kendt for at have spillet en afgørende rolle i udviklingen af genren neosoul, hvor traditionel soulmusik møder R&B tilsat elementer af for eksempel hiphop og jazz.

Hamas har oplyst til “mæglere”, at man vil påbegynde udleveringen af yderligere fire døde israelske gidsler til Israel tirsdag aften klokken 21.00 dansk tid.

Det oplyser en unavngiven embedsmand, der er involveret i operationen, til Reuters.

En kilde fra Hamas siger ifølge AFP, at man vil udlevere mellem fire og seks døde gidsler “i aften”.

Meldingen kommer, efter at Israel har anklaget Hamas for ikke at overholde forpligtelserne i våbenhvilen ved at overdrage blot fire lig.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger tirsdag aften ifølge Times of Israel, at han forventer nyt om udlevering af de resterede døde gidsler i “de kommende timer”.

Tre unavngivne embedsfolk oplyste tirsdag til Reuters, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza af denne årsag vil forblive lukket frem til onsdag, mens strømmen af nødhjælp vil blive reduceret.

Israel har tirsdag meddelt i et notat til FN, at 300 lastbiler med nødhjælp fra onsdag vil blive tilladt at køre ind i Gaza, skriver Reuters.

Det er halvdelen af de 600 lastbiler, som det israelske agentur Cogat, der hører under Israels militær, fredag meddelte, at man forventede ville køre ind.

Israel har samtidig meldt til FN, at ingen benzin og gas må komme ind i Gaza, medmindre det har specifikke, humanitære formål.

Ifølge Reuters fremgår det af notatet, at man indfører restriktionerne, eftersom “Hamas brød aftalen om frigivelse af gidslernes lig”.

Hamas har som led i aftalen om våbenhvile med Israel frigivet 20 levende gidsler.

4 af de 28 døde gidsler, der alle ifølge aftalen også skal udleveres, blev udleveret til Røde Kors mandag, der efterfølgende har overdraget dem til israelsk militær.

Røde Kors meldte tidligere tirsdag, at det er en enorm udfordring at finde de resterende døde gidsler i Gaza, og at det derfor kan tage flere dage eller uger, før de alle kan blive overdraget til Israel.

– Søgningen efter de menneskelige rester er åbenlyst en endnu større udfordring end at få de levende mennesker frigivet. Det er en enorm udfordring, siger talsmand Christian Cardon på et pressemøde.

Nogle af de afdøde gidsler kan være skjult under bygninger, som er lagt i ruiner efter den to år lange krig mellem Israel og Hamas.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social, skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, at arbejdet endnu ikke er ovre med udvekslingen af gidsler.

– Alle tyve gidsler er tilbage og har det så godt, som man kan forvente. En stor byrde er løftet, men arbejdet er ikke færdigt. De døde er ikke blevet returneret som lovet, skriver han.

Instagram vil i højere grad begrænse indhold for teenagere, som bruger det sociale medie.

Det meddeler Instagram tirsdag på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at brugere mellem 13 og 18 år vil blive kategoriseret som “Teen Accounts”, og at en række standardindstillinger, der skal filtrere upassende indhold, automatisk vil gælde for dem.

Ifølge Instagram skjules en del upassende indhold allerede for teenagere på platformen. Det gælder blandt andet seksuelt antydende indhold eller alkohol og tobak.

Men med de nye retningslinjer vil man filtrere mere indhold væk for unge, skriver Instagram på sin hjemmeside.

– Det drejer sig om at skjule eller ikke fremhæve indhold med stærkt sprog, risikable stunts og indhold, der kan tilskynde til potentiel skadelig adfærd, for eksempel indhold, der viser marihuanaudstyr, lyder det.

Instagram vil også blokere søgeord som “alkohol” og “blod”, også hvis de er stavet forkert.

Samtidig vil Instagram fortsætte med at anvende en ny teknologi, der blev lanceret i april i år, som kan finde teenagebrugere, der hævder, at de er over 18 år.

Hvis de unge vil omgå begrænsningerne, skal de have deres forældres tilladelse.

Instagram vil ligeledes indføre en strengere indstilling for forældre, der ønsker endnu mere kontrol over deres børns sociale medier.

Med indstillingen vil de unge for eksempel hverken kunne kommentere andres indhold eller få kommentarer til deres eget indhold.

De opdaterede retningslinjer vil gradvist blive rullet ud i Australien, Storbritannien, Canada og USA fra i dag.

I begyndelsen af næste år vil opdateringen også komme til Europa.

Instagram er tidligere blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at fjerne upassende og skadeligt indhold på sin platform.

Det sociale medie er ejet af den amerikanske techgigant Meta, som også ejer Facebook.

USA’s Højesteret har tirsdag afvist Alex Jones’ anmodning om at anke i en sag om erstatning for 1,4 milliarder dollar.

Det skriver Reuters.

Domstolen har ikke givet en forklaring på afvisningen, lyder det.

Den amerikanske konspirationsteoretiker er tidligere blevet dømt til at betale milliarderstatningen til familierne til ofrene for skoleskyderiet ved Sandy Hook Elementary School i delstaten Connecticut i 2012.

Her mistede 20 elever og 6 ansatte livet.

Alex Jones, der er radiovært og tilhører den yderste amerikanske højrefløj, blev ved en domstol i Connecticut dømt til at betale erstatningen for 1,4 milliarder dollar, efter at han påstod, at skoleskyderiet aldrig fandt sted.

Det svarer til cirka ni milliarder kroner.

Jones har påstået, at de etablerede medier og tilhængere af våbenkontrol fabrikerede tragedien. Han har sagt, at skyderiet var iscenesat med skuespillere for at skabe opbakning til øget våbenkontrol.

Den omstridte konspirationsteoretiker har ifølge Reuters argumenteret for, at den oprindelige dom var et brud på hans ytringsfrihed.

Han har endvidere skrevet i sin anmodning om at anke dommen, at erstatningen er så stor, at “den aldrig ville kunne betales”, skriver Reuters.

Efter Alex Jones blev dømt til at betale erstatningen, erklærede han sig personligt konkurs.

Han blev efterfølgende dømt til at sælge alle sine aktiver – heriblandt mediet Info Wars, som han ejer.

Jones er i gang med at anke den dom, så han kan beholde sit medie, skriver Reuters.

Den amerikanske radiovært er også ifølge Reuters i gang med at anke en sag i delstaten Texas, hvor han er blevet dømt til at betale 50 millioner dollar i erstatning, svarende til cirka 322 millioner kroner.

Militæret har taget styringen i Madagaskar. Det oplyser en oberst i landet til nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer, efter et flertal i underhuset i landets parlament tirsdag stemte for at stille Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, for en rigsret.

Ifølge AFP har en elitær militærenhed ved navn Capsat læst en erklæring op foran en regeringsbygning.

– Vi har overtaget magten, sagde Michael Randrianirina, der er oberst ved militærenheden, ifølge AFP efter at have oplæst erklæringen.

Ifølge Reuters tilføjede Randrianirina, at militæret opløser alle institutioner undtagen underhuset i parlamentet.

Det gælder også landets forfatningsdomstol.

Domstolen har efterfølgende inviteret obersten til at fungere som præsident og opfordrer til, at der skal afholdes valg inden for 60 dage.

Militærobersten siger dog ifølge Reuters, at militæret vil beholde magten i en overgangsperiode på to år.

Der har været flere forlydender om, at Andry Rajoelina har forladt Madagaskar, men det er endnu ikke bekræftet fra officiel side.

Blandt andet har en unavngiven militærkilde og en diplomat sagt til Reuters, at præsidenten søndag flygtede fra Madagaskar om bord på et fransk militærfly.

Tirsdag aften har præsidentskabet i Madagaskar på Facebook kommenteret på udmeldingen fra militæret.

Her omtales det som et kupforsøg, som præsidenten fordømmer.

– Tilstedeværelsen af bevæbnet militær foran præsidentpaladset udgør et klart forsøg på statskup.

– Republikkens præsident er fortsat i embedet og sikrer opretholdelsen af forfatningsmæssig orden og national stabilitet, står der i en meddelelse.

Meddelelsen på Facebook er ikke underskrevet af Rajoelina selv, men derimod af kommunikationsafdelingen.

Mandag meddelte Rajoelina i en video på Facebook, at han var rejst til et sikkert sted for at “beskytte sit liv”.

Men hvor dette sted er, kom præsidenten ikke nærmere ind på.

Rajoelina opløste i slutningen af september sin regering efter flere dages demonstrationer over strømafbrydelser, vandmangel, udbredt fattigdom og manglende investeringer i uddannelse.

Siden har demonstranterne også krævet præsidentens afgang.

Urolighederne i landet, som er en tidligere fransk koloni, har blandt andet fået det franske luftfartsselskab Air France til at indstille alle flyvninger til og fra Madagaskar.

Andry Rajoelina kom til magten i 2009 ved et kup med hjælp fra eliteenheden Capsat, der hører under Madagaskars militær.

Men Capsat har vendt Rajoelina ryggen og sluttede sig i weekenden til demonstranterne og eskorterede dem gennem hovedstaden, Antananarivo.

Det er en enorm udfordring at finde de afdøde gidsler i Gaza, og derfor kan det tage flere dage eller uger, før de alle er blevet fundet og overdraget til Israel.

Det siger en talsmand for Røde Kors’ internationale komité ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Indtil videre er fire gidsler blevet overdraget af den militante bevægelse Hamas via Røde Kors til de israelske myndigheder.

– Søgningen efter de menneskelige rester er åbenlyst en endnu større udfordring end at få de levende mennesker frigivet. Det er en enorm udfordring, siger talsmand Christian Cardon på et pressemøde.

– Jeg mener, at der er en klar risiko for, at det vil tage meget længere tid. Det, som vi siger til parterne, er, at det skal være deres højeste prioritet.

Nogle af de afdøde gidsler kan være skjult under bygninger, som er lagt i ruiner efter den to år lange krig mellem Israel og Hamas.

Hamas har frigivet 20 levende gidsler som led i aftalen om våbenhvile med Israel, som trådte i kraft fredag.

Bevægelsen har forpligtet sig til også at overdrage 28 gidsler, der er afgået ved døden i Gaza. De første fire blev overdraget til Røde Kors mandag, som derefter overdrog dem til Israels militær.

Israel har efterfølgende anklaget Hamas for ikke at overholde forpligtelserne i våbenhvilen ved at overdrage blot fire lig.

Tre unavngivne embedsfolk oplyser tirsdag til Reuters, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza derfor vil forblive lukket frem til onsdag, mens strømmen af nødhjælp vil blive reduceret.

Israel har også som led i aftalen forpligtet sig til at overdrage et ukendt antal døde palæstinensere til enklaven.

Lokale myndigheder har tirsdag oplyst til Reuters, at det første parti af døde palæstinensere, som er blevet dræbt siden 7. oktober 2023, er blevet overdraget til Gaza fra israelsk side.

Der er tale om 45 afdøde palæstinensere, skriver AFP.

Røde Kors har i en udtalelse oplyst, at det har stillet flere medarbejdere, ligposer og køretøjer med køleanlæg til rådighed for at sikre, at afdøde bliver håndteret med “respekt og værdighed”.

– Alle parter skal sikre, at tilbageleveringen af menneskelige rester sker under værdige forhold og opretholder værdighed og menneskelighed, lyder det videre

Det danske afvisningsberedskab bestående af kampfly blev aktiveret 29 gange i juni.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside tirsdag.

Antallet af aktiveringer er noget højere end normalt for en juni måned og skyldes russisk aktivitet i Østersøen.

Til sammenligning skete det 18 gange i juni i 2024 og 11 gange i samme måned året før det.

Aktiviteten var i juni sammenfaldende med Nato-flådeøvelsen Baltops, hvor Danmark sammen med 15 andre nationer trænede til søs, til lands og i luften.

– Vi aktiverer beredskabet, når der er russiske militære flyvninger i den vestlige del af Østersøen, og her så vi en høj aktivitet fra russiske overvågningsfly, om end Rusland også i perioden fløj missioner med fly, hvis hovedopgave normalt er taktiske opgaver, siger oberst Søren W. Andersen i meddelelsen.

Afvisningsberedskabet består af piloter, som med få minutters varsel kan lette døgnet rundt i F-16- og F-35-jagerfly.

Beredskabets opgave består i at hævde og håndhæve dansk suverænitet og yde støtte til civile fly.

Det betyder, at kampflyene både skal vise tilstedeværelse og være i stand til at forsvare det danske luftrum.

Flyene sendes på vingerne, når for eksempel et uidentificeret fly er på vej mod dansk luftrum.

En aktivering af beredskabet er altså ikke nødvendigvis lig med en krænkelse af dansk territorium eller luftrum.

Tirsdag har forsvaret også offentliggjort tal for juli, august og september. Her afviger antallet af aktiveringer ikke fra de samme måneder årene forinden.

Sammenlagt er beredskabet blevet aktiveret 76 gange i år, hvilket – med tre måneder tilbage af året – er fem gange færre end hele sidste år.

Siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine, har aktivitetsniveauet generelt været højere end tidligere.