Seneste nyheder

Israels nationale beredskabsstyrke letter på de restriktioner, der er blevet indført for landets befolkning som følge af angreb i Mellemøsten.

Det melder styrken, der hører under Israels militær (IDF), ifølge det israelske medie Times of Israel.

Som følge af en ny sikkerhedsvurdering vil restriktionerne fra torsdag ved middagstid lokal tid således blive justeret.

Aktivitetsniveauet for borgere vil her gå fra kun at omfatte “nødvendig aktivitet” til i stedet at gælde “begrænset aktivitet”.

Det, som militæret henviser til som uddannelsesaktiviteter, vil fortsat ikke være tilladt.

Folk i Israel har dog lov til at samle sig i grupper på op til 50 personer – så længe de kan nå i beskyttelsesrum i tide, lyder det.

Det samme gælder landets arbejdspladser, hvor ansatte også skal have let adgang til beskyttelsesrum.

De nye retningslinjer gælder indtil lørdag aften, hvor beredskabsstyrelsen på ny vil vurdere sikkerhedssituationen, skriver Times of Israel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP begrunder IDF de nye retningslinjer med, at antallet af missiler, der affyres mod Israel fra Iran, er faldet.

– Som en del af ændringerne vil hele landet gå fra et niveau med nødvendig aktivitet til et niveau med begrænset aktivitet.

Det var lørdag morgen i sidste uge, at IDF meddelte de strengere restriktioner, der trådte i kraft samme dag. De blev blandt andet meldt ud i et opslag fra militæret på det sociale medie X.

– Offentligheden er forpligtet til at overholde de retningslinjer, som offentliggøres på de officielle kanaler for Israels nationale beredskabsstyrke, lød det blandt andet i opslaget.

Israel har senest udført flere luftangreb mod forskellige dele af Libanon, efter at militante grupper, der støtter Iran, begyndte at affyre raketter og droner mod landet.

Flere end 200 mennesker er døde efter et jordskred i Rubaya-minen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det oplyser landets ministerium for minedrift onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jordskreddet fandt sted tirsdag og blev udløst af voldsom regn, lyder det.

En højtstående embedsmand fra oprørsgruppen AFC/M23, som kontrollerer Rubaya-minen, sagde tidligere til Reuters, at kun omkring fem eller seks personer havde mistet livet som følge af jordskreddet.

Rubaya står bag produktionen af omkring 15 procent af verdens coltan.

Coltan forarbejdes til tantal, som er et varmebestandigt metal, der er i høj kurs hos producenter af blandt andet mobiltelefoner, computere og gasturbiner.

Området omkring Rubaya-minen har været under AFC/M23’s kontrol siden 2024. Det blev for nylig føjet til en liste over aktiver, som den congolesiske regering tilbyder USA som led i en rammeaftale om mineralsamarbejde.

– Det beskadigede område er et af dem, hvor fortsat drift var blevet frarådet, indtil området var blevet sikret, og indtil implementeringen af beskyttelsesforanstaltninger for minearbejderne, siger en anden højtstående AFC/M23-embedsmand til Reuters.

– Hændelsen skyldes de kraftige regnskyl de seneste dage, lyder det videre.

Ifølge ministeriet er der blandt de omkomne omkring 70 børn. Flere er desuden blevet såret og modtager behandling på hospitaler i Goma, der ligger østligt i landet, siger ministeriet.

Til nyhedsbureauet AFP siger øjenvidner, at en mineskakt under jordskreddet styrtede sammen.

Det har ikke været muligt at uafhængigt bekræfte dødstallet, skriver AFP.

Humanitære organisationer har ikke adgang til det afsidesliggende område i DR Congo, hvor telekommunikation desuden regelmæssigt afbrydes.

I slutningen af januar skete der også en sammenstyrtning i Rubaya-minen. Her blev også mere end 200 mennesker meldt omkomne.

En dommer i den amerikanske delstat Missouri har givet en foreløbig godkendelse til et milliardforlig om ukrudtsmidlet Roundup.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I sagen har den tyske kemikoncern Bayer foreslået et forlig på op til 7,25 milliarder dollar for nuværende og fremtidige sager med anklager om, at ukrudtsmidlet Roundup har forårsaget kræft hos mennesker.

Forliget har til formål at løse de fleste af de cirka 65.000 resterende krav, der verserer ved føderale og statslige domstole.

Med det indledende grønne lys fra dommeren skal Bayer inden for ti dage indbetale 500 millioner dollar til en forligsfond, der skal dække en række omkostninger i sagen.

Dommeren, Timothy Boyer, kaldte milliardsummen “betydelig”, men han tilføjede, at han først ville høre indsigelser fra berørte personer, før han kunne give den endelige godkendelse til forliget.

Den beslutning vil blive truffet ved en høring i juli, lyder det.

Roundup er et sprøjtemiddel mod ukrudt. Midlet blev en del af Bayers portefølje, da koncernen købte Monsanto i 2018.

Det foreslåede forlig vil betyde, at Monsanto skal betale en række årlige udbetalinger i op til 21 år, har nyhedsbureauet AFP tidligere beskrevet.

I forbindelse med købet overtog Bayer også en række søgsmål forbundet med midlet. Siden er der kommet flere til.

Siden 2018 har Bayer brugt over ti milliarder dollar, svarende til over 63 milliarder kroner på forlig i tusindvis af sager om Roundup.

Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC, mener, at stoffet glyfosat muligvis er kræftfremkaldende. Det er hovedingrediensen i Roundup.

Men Bayer mener selv, at videnskabelige studier og myndighedsgodkendelser viser, at det er sikkert for mennesker at bruge Roundup.

Det foreslåede forlig indeholder ifølge Bayers topchef, Bill Anderson, ingen indrømmelser om, at Bayer har gjort noget galt eller har et ansvar, har han tidligere udtalt.

Ifølge Det Hvide Hus er Spanien gået med til at samarbejde med det amerikanske militær.

Det oplyser Det Hvide Hus’ talsperson, Karoline Leavitt, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg tror, de hørte præsidentens budskab i går højt og tydeligt. Det er min opfattelse, at de i løbet af de seneste timer har indvilget i at samarbejde med det amerikanske militær, siger hun.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, truede med at standse al handel med Spanien, fordi landet havde nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

Foruden at true med at stoppe handlen med Spanien, kaldte Trump desuden landet for en “forfærdelig allieret”.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, afviser dog i et interview med en lokal radiostation, at landet vil indgå i et militært samarbejde med USA.

Det skriver AFP.

– Jeg afviser kategorisk enhver ændring, siger Albares og tilføjer:

– Vores holdning til brugen af baserne, til krigen i Mellemøsten, til bombningen af Iran har overhovedet ikke ændret sig.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, sagde ifølge AFP tidligere på dagen onsdag, at hans regerings standpunkt kan opsummeres i få ord: “nej til krigen”.

– Vi vil ikke være medskyldige i noget, der er skadeligt for verden og i strid med vores værdier og interesser, blot af frygt for gengældelse, sagde han i en tv-tale.

EU’s præsident, António Costa, har ligeledes i et opslag på X udtrykt “EU’s fulde solidaritet” med Spanien.

– EU vil altid sørge for, at medlemslandenes interesser er fuldstændig beskyttet, skriver Costa.

Coloplasts nye administrerende direktør hedder fra 1. maj Gavin Wood.

Det oplyser virksomheden i en selskabsmeddelelse onsdag aften.

Gavin Wood afløser Lars Rasmussen, der har været midlertidig administrerende direktør siden maj 2025.

Den nye topchef har i to årtier siddet i forskellige ledelsesstillinger i medicinalvirksomheden Johnson & Johnson, som mange nok vil huske for deres vaccine under coronapandemien.

Gavin Wood er født i Canada, bor i Schweiz, men planlægger at flytte til Danmark, lyder det.

– Selskabet har en rig historie, en stærk innovationsportefølje og en klar mission om at hjælpe mennesker med at leve bedre liv, udtaler Gavin Wood og tilføjer:

– Jeg ser frem til at drive fortsat vækst i selskabet, investere i talenter og levere på Impact4-strategien – til gavn for alle vores interessenter, kunder, brugere og patienter i fremtiden.

I september 2025 fremlagde Coloplast den femårige strategi Impact4. Den afløste den hidtidige strategi med navnet Strive25.

Coloplast producerer medicinske hjælpemidler. Det kan være stomiposer, katetre og løsninger til mennesker med problemer med blære- eller tarmfunktionen.

Jette Nygaard-Andersen, som er midlertidig bestyrelsesleder i Coloplast, lægger vægt på, at Gavin Wood har erfaring fra medicinalindustrien.

Han har en “stærk kommerciel profil” og har “dyb indsigt i både det europæiske og det amerikanske healtcare-marked”, lyder det i meddelelsen.

6. februar i år offentliggjorde selskabet sit regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2025/2026.

Regnskabet levede ikke helt op til forventningerne med en omsætning, som udviklede sig næsten fladt målt i danske kroner.

Det samlede salg løb i de tre første måneder af regnskabsåret op i 7,043 milliarder kroner mod 7,026 milliarder i samme kvartal et år tidligere.

Væksten i den vigtige stomi-division var hæmmet af svage tal fra Kina og et højt sammenligningstal fra samme kvartal sidste år.

Resultatet før skat endte på 1,791 milliarder kroner mod 1,769 milliarder kroner i første kvartal 2024/25.

Samtidig lød det, at Coloplast fastholdt forventningen til regnskabsåret. Det lyder på en organisk vækst på syv procent og en vækst på syv procent i driftsresultatet målt i faste valutakurser.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

På grund af en anmeldelse om skyderi har politiet onsdag afspærret Måløv Hovedgade i Måløv.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannich Stæhr til Ritzau.

– Vi er fortsat til stede og vil være det et stykke tid endnu, siger han onsdag aften kort før klokken 22.

Politiets arbejde på hovedgaden begyndte sent på eftermiddagen og ventes at strække sig til de sene aften- eller tidlige nattetimer.

Onsdag eftermiddag skrev politiet, at det var til stede ved et “mistænkeligt forhold” uden at uddybe nærmere.

Politiet vil ikke oplyse, om der er tilskadekomne eller anholdte i sagen, men der er ikke fare på færde for borgere i området, lyder det.

Teknikere har foretaget undersøgelser på stedet.

Betjentenes arbejde på stedet har blandt andet medført, at busser har måttet lægge ruter om.

Politiet ventes at kunne melde mere ud torsdag formiddag.

Britisk politi har onsdag anholdt tre mænd på mistanke om spionage for Kina.

Ifølge flere britiske medier som BBC og The Guardian er den ene anholdte gift med det britiske parlamentsmedlem for regeringspartiet Labour Joani Reid.

Det skal unavngivne kilder have oplyst til medierne, men politiet har ikke navngivet de anholdte.

Hun udtaler til BBC, at hun aldrig har set noget, der har fået hende til at mistænke, at hendes mand skulle have “brudt nogen lov”.

– Jeg er ikke en del af min mands forretningsaktiviteter, og hverken jeg eller mine børn er en del af efterforskningen, tilføjede hun.

Til The Guardian tilføjer hun, at hun aldrig har været i Kina og aldrig har talt om Kina i forbindelse med sit arbejde.

Ifølge britisk politi blev de tre mænd på henholdsvis 39, 43 og 68 år anholdt i London og Wales for at hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste.

Anholdelserne er sket som led i, hvad politiet kalder en “proaktiv efterforskning”. Politiet tilføjer, at der ikke har været nogen “overhængende eller direkte fare for offentligheden”.

Sidste november advarede den britiske sikkerhedstjeneste, MI5, lovgiverne om forsøg fra kinesiske agenter på at indsamle oplysninger og påvirke aktiviteter i parlamentet, hvilket regeringen kaldte “et skjult og beregnet forsøg” fra Kina på at blande sig i britisk politik.

Den kinesiske ambassade har udtalt sig om onsdagens anholdelser i en erklæring og kaldt det et forsøg på at “fabrikere fakta og opdigte spionsager for ondsindet at bagvaske Kina”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en anden sag, der også har været forbi det britiske retsvæsen onsdag, er to mænd blevet stillet for en dommer anklaget for at have udført fjendtlig overvågning af pro-demokratiske systemkritikere fra Hongkong og Kina.

Den ene har ifølge Reuters arbejdet som politibetjent før sin pension, og den anden har arbejdet ved det britiske grænsepoliti.

De nægter sig begge skyldige. Det fremgår ikke, hvornår der ventes dom i sagen.

Israels militær er onsdag begyndt at bombe det sydlige Libanon, efter militæret tidligere på dagen har opfordret borgere syd for Litani-floden til at evakuere.

Det oplyser militæret i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Litani-floden ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israel har også tidligere advaret borgere i det sydlige Libanon, men onsdagens evakueringsordre gælder det hidtil største område, skriver Reuters.

Ifølge en unavngiven kilde fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon, Unifil, er israelske styrker desuden rykket ind i flere byer og landsbyer i den sydlige del af landet, skriver AFP.

Det gælder blandt andet Kfar Kila, Houla, Kfar Shouba, Yayroun og Khiam, lyder det fra den unavngivne Unifil-kilde til nyhedsbureauet.

Også i libanesiske statsmedier er der ifølge dpa meldinger om, at det israelske militær er trængt ind i byen Khiam.

Byen ligger cirka seks kilometer fra den israelske grænse.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at han har godkendt, at det israelske militær rykker frem og tager kontrol over flere positioner i Libanon.

Israelske tropper har været til stede på positioner i Libanon siden en krig mellem Hizbollah og Israel i 2024.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium er 72 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon siden mandag. Mange tusind er allerede flygtet fra deres hjem, lyder det.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det skete, efter at Hizbollah affyrede raketter mod Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ayatollahen blev slået ihjel lørdag i et israelsk-amerikansk angreb i Iran.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

Israel siger, at landets militær har angrebet en stor iransk militærbase i hovedstaden Teheran.

Det oplyser det israelske militær i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge israelerne husede militærbasen “hovedkvarterer for alle de iranske sikkerhedsorganisationer”.

Det gælder blandt andet Irans efterretningsdirektorat, interne sikkerhedsstyrker og Irans cyberkrigsførelsesenhed, lyder det fra militæret.

Derudover skulle den iranske revolutionsgardes kommandocenter ifølge militæret ligeledes være på basen, som er blevet angrebet.

Iran har ikke umiddelbart bekræftet meldingerne fra det israelske militær. Det er ligeledes uklart, hvad skadeomfanget er, eller hvorvidt der var nogle personer til stede på militærbasen.

Så sent som tirsdag meddelte Israels militær, at det havde angrebet en bygning, som angiveligt er mødestedet for Irans ekspertforsamling, der har til opgave at udpege, hvem der skal være det næste religiøse overhoved – den afdøde ayatollah Ali Khameneis efterfølger.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der ingen oplysninger om eventuelle tilskadekomne i angrebet, mens det iranske nyhedsbureau Mehr oplyste, at bygningen ikke længere blev brugt til møder.

Tidligere på dagen onsdag oplyste det israelske militær, at det har igangsat endnu en bølge af angreb mod Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyste militæret ifølge en række medier, herunder Reuters og AFP.

– Det israelske luftvåben har indledt et omfattende angreb rettet mod mål tilhørende det iranske terrorregime i Teheran, flere detaljer følger, lød det i en kort meddelelse fra det israelske militær ifølge AFP.

Efterfølgende har det israelske militær ifølge Reuters meddelt, at et israelsk F-35-kampfly har skudt et iransk kampfly ned over Teheran.

Israel og USA begyndte lørdag en serie af angreb mod Iran. Siden har Iran svaret igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

En ejendom og en bil er blevet beslaglagt i forbindelse med politiets forsøg på at opklare en sag om blandt andet narkotika på Lolland.

I sagen optræder en 30-årig mand, som politiet betegner som “et fremtrædende bandemedlem”.

Han er onsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Nykøbing Falster.

Onsdag morgen blev han og en 19-årig anholdt i og omkring Nakskov, og også den yngre er blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Hvilken bande der er tale om, oplyser NSK dog ikke noget om.

Aktionen med anholdelser og ransagninger flere steder på Lolland er sket i et samarbejde med det lokale politi.

Sigtelsen drejer sig om besiddelse af 1,4 kilo amfetamin og om hvidvask af mindst en million kroner. Desuden mistænkes mændene også for at have sat ild til en bil, oplyser NSK.

Fængslingen løber frem til 30. marts. Begrundelsen er, at de på fri fod vil kunne vanskeliggøre politiets efterforskning, oplyser NSK.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, indstiller midlertidigt at tage imod fragtbookinger ind og ud af en række lande i Mellemøsten som følge af konflikten i regionen.

Det gælder Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Irak, Kuwait, Bahrain og Saudi-Arabien med undtagelse af en række havne i nogle af landene.

Det skriver Mærsk i en meddelelse på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Selskabet accepterer fortsat bookinger til havnene Jeddah og King Abdullah på Saudi-Arabiens Vestkyst. Dog sættes bookinger til Dammam og Jubail på pause.

For Oman gælder det, at Mærsk alene sejler til Salalah.

Pausen på bookinger vil gælde øjeblikkeligt, men der vil blive gjort undtagelser for essentielle fødevarer, medicin og andre essentielle varer.

Mærsk skriver, at selskabet holder nøje øje med situationen i Mellemøsten.

– Efterhånden som forholdene udvikler sig, træffer vi proaktive foranstaltninger for at beskytte vores medarbejdere og sikkerheden, sikre lasten og opretholde stabiliteten i vores netværk, skriver Mærsk på sin hjemmeside.

Mærsk tilføjer i onsdagens melding, at pausen ikke gælder sejladser til og fra Jordan og Libanon, hvor to fartøjer fra virksomheden befinder sig for nuværende.

Onsdag aften stemmer det tyske transportfirma Hapag-Lloyd i og indstiller bookinger til og fra Bahrain, Irak, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater, skriver AFP.

Onsdagens meldinger fra rederiselskaberne kommer, efter at Israel og USA lørdag indledte en serie af angreb mod Iran.

Siden svarede Iran igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

Mærsk meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

Med den beslutning fulgte Mærsk i kølvandet på en række andre rederiselskaber, der nåede at komme med lignende udmeldinger, efter at Irans Revolutionsgarde (IRGC) erklærede strædet for lukket tidligere lørdag.

Onsdag har revolutionsgarden igen udtalt sig om strædet og sagt, at den har opnået fuld kontrol med Hormuzstrædet.

Her lød det videre, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Et nyt overenskomstforlig er faldet på plads for omkring 43.000 akademikere i landets fem regioner.

Det oplyser Danske Regioner og paraplyorganisationen Akademikerne i en pressemeddelelse.

Den treårige aftale er indgået mellem Akademikerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN.

Den samlede økonomiske ramme i forliget er 9,2 procent. Det sikrer generelle lønstigninger på forventeligt 6,27 procent.

Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Den giver de ansatte mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.

Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder aftalen “fremsynet og nødvendig”.

– Fritvalgsordningen markerer et tydeligt nybrud og giver medarbejderne reel indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv tilrettelægges.

– Vi sætter dermed en klar og meget ambitiøs retning for både fleksibilitet og forebyggelse af stress, som vi kommer til at have endnu mere fokus på i fremtiden, lyder det i pressemeddelelsen.

Udover fritvalgsordningen indeholder forliget også en stor familiepakke. Den består blandt andet af mulighed for barns tredje sygedag.

Pakken indeholder mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem.

Det gør Tomas Kepler “glad og stolt”, for det skal “være slut med Panodil-børn”. Det dækker over børn, der kommer i institution efter at have fået en Panodil, selv om de er syge.

Hos Djøf Offentlig udtaler formand Johanne Nordmann, at det vil give “et tiltrængt løft til at gøre dagligdagen lettere for mange børnefamilier”.

– Jeg er også glad for, at vi har aftalt yderligere to ugers betalt barsel til deling mellem forældrene og moderniserede barselsvilkår, som tilgodeser, at familier kan se ud på mange måder og kan have meget forskellige behov, lyder det i en pressemeddelelse.

Med aftalen for akademikerne er “den sidste store brik” i de offentlige overenskomster på plads, skriver Djøf Offentlig.

Forliget omfatter kun akademikere ansat i regionerne. Der udstår forhandlinger om de fremtidige vilkår på chefområdet.

I det hele taget rummer de nye overenskomster for de ansatte i staten, kommunerne og regionerne en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

De indeholder alle barnets tredje sygedag og fritvalgsordninger.

Med de nye aftaler læner den offentlige sektor sig op ad den private, har Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, forklaret.

Arbejdsgiverne har særligt i den offentlige sektor tidligere ikke været så villige til at give indrømmelser på området, fordi det kan gå ud over arbejdsudbuddet.

– Men nu kan arbejdsgiverne godt se, at hvis man skal være attraktiv, og man ikke kan være lønførende, så er fleksibilitet nødvendigt, sagde han tirsdag.

Når de paralympiske lege officielt åbner i Italien på fredag, vil der ikke være tyske atleter med ved åbningsceremonien.

Tysklands Paralympiske Komité meddeler ifølge Reuters, at den tyske delegation har besluttet at holde sig væk fra festlighederne for at demonstrere solidaritet med Ukraine.

Flere andre nationer har tidligere meddelt, at de også boykotter indmarchen i protest mod, at Rusland og Belarus har fået tilladelse til at deltage ved legene.

– Vi har besluttet, at Team Germany Paralympics ikke deltager i landeparaden ved åbningsceremonien i Verona.

– Med beslutningen kan vi fokusere på de kommende konkurrencer og samtidig respektfuldt udtrykke vores solidaritet med den ukrainske delegation, lyder det fra Tysklands Paralympiske Komité.

I meddelelsen slår tyskerne fast, at de føler sig som del af “et fælles ansvar for at beskytte idrættens integritet”.

Rusland og Belarus har foreløbig registreret ti deltagere ved de paralympiske lege.

De to lande har været udelukket fra det olympiske fællesskab siden invasionen af Ukraine i februar Ukraine.

I september sidste år blev de to landes paralympiske komitéer dog lukket ind i varmen igen.

Onsdag eftermiddag klokken 15.25 er det første fly tanket med 40 procent bæredygtigt brændstof lettet fra Aalborg Lufthavn.

Det oplyser Norwegian, som driver den nye indenrigsrute mellem Aalborg og København.

Danmark er det første land i Europa, der får en indenrigsflyrute, hvor der er 40 procent af det såkaldte SAF – bæredygtigt brændstof – i tanken.

Ruten fra Aalborg til København er blevet til som led i regeringens plan “Grøn luftfart i Danmark”.

Sara Neergaard, der er landechef for Norwegian i Danmark, har kaldt det et “skridt i den rigtige retning”.

Men i Norwegian kalder man ikke den nye rute for “grøn”.

– Så længe vi stadigvæk har fossilt brændstof i tanken, så er det jo de facto ikke grønt.

– Det er klart mere bæredygtigt, end det var før. Men når det ikke er muligt at flyve på 100 procent SAF, så kan vi som kommercielt flyselskab ikke markedsføre det som grønt, har Sara Neergaard fortalt til Ritzau.

Råmaterialet – typisk brugt madolie – stammer fra europæiske byer og omdannes til brændstof i Göteborg, hvorefter det sejles til Aalborg Lufthavn.

I brændstoffet er blandt andet palmeolie, som ofte forbindes med rydning af store arealer af regnskov til brug for produktionen.

Hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling har rådgiver for grøn transport Alexander Bjørn Hansen sagt, at man bakker op om alle tiltag, der kan reducere CO2-emissioner fra luftfarten.

– Men pengene kunne måske være brugt mere fornuftigt fra dansk side. Det brændstof, der kommer i tankene nu, stammer primært fra brugt madolie. Og det er der en begrænset mængde af.

– Så vi skal have nogle andre typer brændstoffer på banen.

SAF (Sustainable Aviation Fuel) kan også dannes ved hjælp af grøn strøm og brint – de såkaldte eFuels.

Og det bør man hellere bruge pengene på at udvikle i Danmark, mener man i Rådet for Grøn Omstilling og i resten af Klimapartnerskabet for Luftfart, som blandt andet består af en række virksomheder inden for luftfart og grøn energi.

Jannick Schmidt, der er professor i bæredygtighed ved Aalborg Universitet, siger til DR, at den grønne del af brændstoffet ikke er produceret på en bæredygtig måde.

– Brændstoffet er baseret på restprodukter. Så på den lange bane er det en meget dårlig idé, siger han til DR.

Den nye løsning kan derfor være værre, hvis man ikke tænker længere frem og flytter fra forbrug af restprodukter til “klimaneutralt brændstof, der kan få drivhusgasserne helt ned”, siger Jannick Schmidt til DR.

Internationale regler tillader i dag at flyve med maksimalt 50 procent grønt brændstof af sikkerhedshensyn.

For lidt over et år siden tiltrådte tyskeren Benjamin Schmedes som fodbolddirektør i superligaklubben Brøndby. Til sommer stopper han igen.

Det oplyser Brøndby i en fondsbørsmeddelelse.

Schmedes er blevet tilbudt et job som sportsdirektør for den tyske Bundesliga og ligaorganisationen DFL, oplyser Brøndby. Der er tale om en nyoprettet stilling.

Han stikker dog ikke af lige med det samme. Det er først til sommer, Schmedes vender hjem til tysk fodbold. Indtil da fortsætter han som fodbolddirektør i Brøndby.

– Desværre er det en præmis, når man ansætter dygtige mennesker, at man kan miste dem, og her har Benjamin fået et jobtilbud, han ikke kunne sige nej til, siger Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, til klubbens hjemmeside.

– Det respekterer vi, selv om vi naturligvis havde håbet at have ham i klubben i længere tid.

41-årige Schmedes kom til klubben fra en stilling som teknisk direktør i den hollandske klub Vitesse.

Og Schmedes slår fast, at skiftet til Brøndby på ingen måde var planlagt til at blive et kortvarigt stop på vej mod en større stilling.

– Det var bestemt ikke planen, at mit ophold i Brøndby skulle stoppe til sommer. Det er kun få uger siden, jeg fik min familie til Danmark, og jeg er en del af en klub, der på kort tid er kommet til at betyde meget for mig, siger han til hjemmesiden.

– Det har været en alt andet end nem beslutning, men muligheden, jeg har fået, er for stor til, at jeg kan lade den passere.

Brøndby skriver, at man allerede har igangsat arbejdet med at finde en afløser. Eftersom Schmedes bliver sæsonen ud og kan planlægge transfervinduet med resten af den sportslige ledelse, føler man sig godt rustet trods opsigelsen.

Schmedes har i sin tid i klubben været med til både at ansætte og fyre Frederik Birk som cheftræner samt ansætte nuværende cheftræner Steve Cooper.

En 68-årig mand, der mandag aften blev fundet død på en ejendom ved Christiansfeld, blev udsat for en forbrydelse.

Politiet oplyser onsdag eftermiddag, at undersøgelserne i sagen har fastslået, at der var tale om et drab.

– Obduktionen viser, at manden er blevet dræbt, udtaler vicepolitiinspektør Christian Skyt i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Det var ved 19.30-tiden mandag, at politiet fik melding om, at en mand var fundet død på en stor landejendom på Nefgårdvej.

Onsdag eftermiddag har politiet endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.

Politiet håber på at få henvendelser fra borgere, hvis de har set noget mistænkeligt omkring Nefgårdvej i tidsrummet fra søndag aften klokken 18 og et døgns tid frem.

Også hvis man i øvrigt ligger inde med viden, ønsker politiet at høre nærmere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Sagen efterforskes ved at gennemføre afhøringer, og både fysiske og digitale spor undersøges.

Hvordan den 68-årige blev dræbt, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Den nye Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster, skal hedde Dronning Margrethe II’s Bro.

Det skriver Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, i en pressemeddelelse onsdag.

Dronning Margrethe har sagt ja til, at broen kommer til at bære hendes navn.

Broen ventes at åbne for biltrafik og gående i midten af marts, og tog skal efter planen kunne passere i 2027.

Den nye Storstrømsbro skal erstatte den gamle Storstrømsbro fra 1937, som efter planen skal rives ned.

Med en længde på 3,2 kilometer var den gamle bro den længste af slagsen i Europa i næsten 30 år.

Dronning Margrethe II’s Bro bliver til sammenligning cirka fire kilometer lang.

Dermed bliver den Danmarks tredjelængste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Den har desuden en højde på 102 meter.

Under et arrangement den 6. og 7. juni skal åbningen af den nye bro markeres ved, at dronningen kører den allersidste tur over den gamle Storstrømsbro.

På den måde binder markeringen også en sløjfe, idet Christian X – dronning Margrethes farfar – tog den første tur over den gamle Storstrømsbro tilbage i 1937.

Gennem tiden har medlemmer af den kongelige familie stået for indvielsen af broer, veje og andre store anlægsprojekter i hele landet.

Flere gange har kongelige også lagt navn til de forskellige bygningsværker.

For eksempel blev Kronprinsesse Marys Bro, der fører over Roskilde Fjord ved Frederikssund, navngivet efter dronning Mary i 2019.

Folketinget vedtog 21. marts 2013 en trafikaftale, der gav grundlag for at sætte gang i arbejdet med at anlægge den nye Storstrømsbro med kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti.

Beslutningen kom på baggrund af en analyse foretaget af Banedanmark, der viste, at den nuværende Storstrømsbro ikke vil kunne holde til de større trafikmængder, der forventes over broen, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland åbner.

Det blev derudover konkluderet, at den nuværende bro er i så dårlig stand, at det vil kræve omfattende vedligeholdelsesarbejde i fremtiden, hvis den skulle bestå.

En amerikansk told på 15 procent på varer fra hele verden ventes at træde i kraft denne uge.

Det siger USA’s finansminister, Scott Bessent, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at USA’s højesteret har afgjort, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Det fik Trump til at varsle en ny global told på 10 procent, men efterfølgende lød det, at han ville hæve den til 15 procent.

Den først udmeldte globale told på 10 procent trådte i kraft i slutningen af februar.

Trump indførte i 2025 straftold på varer fra en lang række lande ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer.

Men loven gav ifølge landets højesteret ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser bredt.

Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Den nye told, som præsidenten annoncerede efter afgørelsen fra Højesteret, tager udgangspunkt i andre bestemmelser.

Scott Bessent siger til CNBC, at han forventer, at toldsatserne vil vende tilbage til de niveauer, der var før dommen fra Højesteret.

– Det er min stærke overbevisning, at toldsatserne vil være tilbage på deres gamle niveau inden for fem måneder, siger Bessent.

Adidas forventer en nedgang i salget som følge af den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Det siger koncernens topchef, Bjørn Gulden, på en pressekonference onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pressekonferencen finder sted, kort efter at selskabet har aflagt årsregnskab for 2025.

Forventningen begrundes med, at mange butikker i regionen har været nødt til at lukke midlertidigt som følge af konflikten.

Det har blandt andet været tilfældet i Dubai, hvor der har været meldinger om eksplosioner.

Bjørn Gulden giver også udtryk for, at leveringsforsinkelser kan få konsekvenser for koncernens forretning.

Lørdag begyndte Israel og USA en serie af angreb mod Iran.

Siden har Iran svaret igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

Adidas har i den forbindelse set en af sine butikker i Israel blive ramt af en bombe.

Det skal være sket for tre dage siden, siger den tyske koncerns kommercielle direktør, Mathieu Sidokpohou.

– Heldigvis var butikken lukket, så ingen af vores kolleger blev påvirket, siger han.

Omkring 3000 ansatte arbejder i de 350 forskellige Adidas-butikker, som ligger i de seks lande, der er påvirket af konflikten.

Dagens årsregnskab viser, at Adidas omsatte for 24,8 milliarder euro i 2025. Det svarer til 185,4 milliarder kroner og var 4,8 procent højere end året forinden.

Det er blandt andet sket takket være et højere salg af tøj inden for underkategorier som løb, fodbold og træning.

Også selskabets løbesko har været populære. Adidas nævner selv en mærkbar vækst i salget af sko under navnet Adizero.

Koncernen formåede også at styrke driften. Det ses tydeligt i overskuddet efter skat, der er endt på 1,4 milliarder euro. Det er en stigning på 66,6 procent.

Væksten kan ses på de fleste af Adidas’ markeder, men særligt på hjemmebanen i Europa har den haft fremgang.

Omkring halvdelen af den samlede vækst kommer herfra.

Et ballistisk missil affyret fra Iran med retning mod tyrkisk luftrum er blevet skudt ned af Natos luftforsvarssystem i den østlige del af Middelhavet.

Det meddeler Tyrkiets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser, at der ikke er nogen dræbte eller tilskadekomne som følge af hændelsen.

Tyrkiet forbeholder sig retten til at svare på enhver fjendtlig handling mod landet og beder alle parter om at afstå fra at eskalere konflikten.

– Vi råder alle parter til at afstå fra handlinger, som vil lede til yderligere eskalation af konflikten i regionen. I denne sammenhæng vil vi fortsat konsultere Nato og vores øvrige allierede, lyder det fra ministeriet.

Missilet fløj ifølge Tyrkiets forsvarsministerium over Syrien og Irak med retning mod Tyrkiet.

Det er første gang, at Tyrkiet, som er medlem af Nato, bliver trukket ind i konflikten mellem Iran, USA og Israel.

Forsvarsministeriet uddybede ikke, hvad der var målet for missilet.

En unavngiven tyrkisk embedsmand siger dog til nyhedsbureauet AFP, at missilet var “rettet mod en base i det græske Cypern, men kom ud af kurs”.

Embedsfolk siger desuden ifølge nyhedsbureauet, at fragmenter fra det forsvarssystem, som blev brugt til at skyde missilet ned, er faldet ned i det sydlige Tyrkiet nær grænsen til Syrien i Dortyol-distriktet.

I en udtalelse fordømmer Nato-talsperson Allison Hart Irans missil mod Tyrkiet.

– Nato står solidt ved alle sine allierede, herunder Tyrkiet, mens Iran fortsætter sine vilkårlige angreb i hele regionen, lyder det fra Nato-talspersonen, der tilføjer:

– Vores afskrækkelses- og luftposition forbliver stærk på tværs af alle områder, herunder luft- og missilforsvar.