Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Tre drenge havde planlagt at dræbe og såre personer på Hadsten Skole med knive og bombesprængninger.
Det var beskeden fra politiet, som landede på Simon Jon Antonsens skrivebord tidligt om morgenen den første dag, hvor han officielt var tiltrådt som skolens leder.
Planerne blev stoppet, men en terrortrussel havde hængt over skolen.
– Jeg fik et chok. Hvorfor lige Hadsten skole?
Den nye skoleleder skulle de kommende timer og dage styre skolen sikkert igennem usikkerheden og utrygheden terrortruslen havde efterladt.
– Jeg var godt klar over, at jeg har én opgave, og det er at holde hjertet varmt, men hovedet koldt.
Allerede i timerne inden nyheden kom ud til offentligheden havde skolelederen i samarbejde med Favrskov Kommune lagt planer for, hvordan situationen skulle håndteres. Beredskabsplaner blev gennemgået, og der blev planlagt møder med lærere, forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen, politi og psykologer.
Ifølge skolelederen blev skolen i de efterfølgende dage mødt af hjælpsomhed, åbenhed og sammenhold fra alle sider.
Og allerede dagen efter fik han et overraskende opkald.
– Jeg fik en rigtig fin opringning af Magnus Heunicke (S), undervisningsministeren.
– Det var specielt at have direkte kontakt til undervisningsministeren anden dag som skoleleder.
Med under en uge til skolestart gik forberedelserne i gang.
Lærere, pædagoger og skolens psykologer blev klædt på til at tage imod børnene og tale om hændelsen.
Ifølge skolelederen stod medarbejderne hurtigt sammen og havde fokus på at sikre børnene en tryg første skoledag, som skulle være så almindelig som muligt. Det lykkedes.
Personalets evne til at tilsidesætte sig selv og have fuldt fokus på børnenes trivsel er noget, som har imponeret ham meget.
– I en meget, meget ulykkelig situation, så mærker vi faktisk fællesskabet.
– Det har været helt enormt rørende, faktisk, den sammenhængskraft, jeg har mærket i kommunen.
Det første skolelederen tænkte på, da han hørte om truslen, var: “Hvorfor lige Hadsten skole?”
Det spørgsmål er fortsat ubesvaret.
Myndighederne har ikke officielt meldt noget ud om, hvad terrorplanerne mod Hadsten Skole skyldes.
Men det er kommet frem, at de tre unge mænd, der er anholdt i sagen, har kommunikeret på de sociale medier Telegram og Discord, og ifølge TV2 og DR har sagen tråde til såkaldte NVE-netværk. En voldsfascineret onlinekultur, der kan føre til grænseoverskridende vold, og som gør, at eksempelvis skoler potentielt kan blive udset som et mål.
– Det er virkelig et “wake-up call” for mange det her, siger Simon Jon Antonsen.
– Og nu kom det lige op i vores ansigt, fordi noget, der før kun er foregået på nettet, kom så tæt på.
Skolen har gennemgået sine beredskabsplaner for at sikre trygheden på skolen, men ifølge skolelederen stopper arbejdet ikke der.
Han mener, at der nu ligger en større opgave foran alle forældre og skoler i landet.
– Det her kommer til at kræve noget af forældre og os offentlige institutioner. Vi skal være mere opmærksomme på børns digitale adfærd ude på nettet. Det er en svær størrelse, men vi skal være opsøgende på, hvad der sker ude på nettet.
– Det her skal få betydning for, hvordan vi fremadrettet skal arbejde med det her på skolerne, men også ude i hjemmene.
De tre drenge, der er sigtet for terrorplanerne er henholdsvis 15, 15 og 16 år og nægter sig skyldige, men er fortsat varetægtsfængslet i surrogat og skal nu mentalundersøges.
Næste retsmøde i sagen er den 31. august.
Politiet har gjort det klart, at der ingen aktuel trussel er mod skolen. Børn og voksne kan fortsat trygt møde ind på Hadsten Skole.
https://www.tv2ostjylland.dk/favrskov/skoleleder-rort-over-lokalt-faellesskab-a5abd
Redaktionel kontakt:
TV2 Østjylland
tlf.: 87424242
e-mail: redaktion@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)