Seneste nyheder

Europa er udsat for en eskalerende kampagne, der skal gøre EU-borgerne utrygge og teste Europas beslutsomhed.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Udmeldingen kommer i en tale i EU-Parlamentet onsdag, hvor de seneste ugers krænkelser af europæisk luftrum er i fokus.

– Vi skal kaldet det, hvad det er: Det er en hybridkrig, og vi skal tage det meget seriøst, siger von der Leyen.

Hun mener, at noget “nyt og farligt” er begyndt at ske i luftrummet over Europa. Og det kan ikke slås hen som et tilfælde eller russisk skødesløshed:

– Bare i de sidste to uger har russiske MIG-kampfly krænket Estlands luftrum, og droner har fløjet over kritisk vigtige steder i Belgien, Polen, Rumænien, Danmark og Tyskland.

– Kommercielle fly har måtte blive på jorden, mens kampfly er sendt på vingerne, siger von der Leyen.

Hun peger ligesom flere af de berørte EU-lande på Rusland som ansvarlig.

– Det er en del af et bekymrende mønster af voksende trusler. På tværs af EU er undersøiske kabler blevet skåret over. Lufthavne og transportcentre er blevet lammet af cyberangreb og valgkampe er blevet ramt af ondsindede forsøg på indflydelse, siger von der Leyen.

Episoderne er ifølge kommissionsformanden “designet til at dvæle i tusmørket af benægtelse”, men der er en bevidst aktør bag:

– Det er en sammenhængende og eskalerende kampagne for at gøre vores borgere utrygge.

– Europa bliver nødt til at svare igen. Vi skal undersøge alle episoder og vi må ikke vige tilbage fra at tildele ansvar, siger von der Leyen.

Det er dog ikke lykkes for de danske myndigheder, der ikke var i stand til at nedskyde, fange eller spore de droner, der fløj ind over Danmark.

For at koordinere indsatsen med at opruste Europa til at imødegå truslen vil EU-Kommissionen ifølge von der Leyen om to uger fremlægge en køreplan.

Den vil få tilnavnet Preserving Peace (bevarelse af fred, red.).

Dermed er der lagt op til, at EU-landenes ledere kan vedtage planen på EU-topmødet i Bruxelles den 23. og 24. oktober.

Fokus vil blandt andet være på hurtigt at bygge en “dronemur” med hjælp fra Ukraine og styrke overvågningen af EU’s østlige flanke.

Mindst 17 personer er blevet dræbt og mange alvorligt såret i Myanmar, efter at landets militær kastede bomber ned over det, der bliver beskrevet som en fredelig demonstration under en buddhistisk festival.

Militæret brugte motoriserede paraglidere til at flyve over forsamlingen og kaste bomberne ned.

Det skriver Amnesty International i en rapport.

I flere medier lyder dødstallet noget højere.

En talsperson for Myanmars eksilregering oplyser til BBC, at mindst 24 mennesker er dræbt og 47 såret under angrebet ved festivalen, hvor en lysceremoni som protest mod landets militærregering fandt sted.

Angrebet skete mandag aften, da omkring 100 mennesker var samlet til festivalen i bydistriktet Chaung-U i Sagaing-regionen.

150.000 høns skal onsdag aflives, da der er konstateret fugleinfluenza i en besætning i Fredericia.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut bekræftede tirsdag aften, at der var tale om den meget smitsomme sygdom, efter der havde været øget dødelighed og tegn på sygdom blandt hønsene.

Nu indleder Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen aflivningen af de 150.000 høns.

Fuglene aflives for at forhindre yderligere spredning af smitten og af hensyn til dyrevelfærd, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Som følge af udbruddet bliver der desuden oprettet en beskyttelseszone rundt om besætningen med en radius på tre kilometer.

Der bliver også oprettet en overvågningszone med en radius på ti kilometer.

Inden for zonerne gælder der en række restriktioner, der skal forhindre spredning af smitten.

Alle ejere af fjerkræ og fugle skal for eksempel registrere deres fugle, og det er forbudt at transportere fugle og fjerkræ til og fra zonerne uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Der må heller ikke holdes markeder, udstillinger elle konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.

Zonerne ophæves, når der ikke længere er risiko for smittespredning.

Udbruddet kan få midlertidige konsekvenser for eksporten af fjerkræprodukter til lande uden for EU, skriver Fødevarestyrelsen.

Danmark eksporterer i omegnen af 19 millioner fjerkræ hvert år, fremgår det af en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2023.

Der har i 2025 været to udbrud af fugleinfluenza i Danmark. Begge tilfælde skete i april.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen – det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Temperaturen i havvandet omkring New Zealand stiger hurtigere end andre steder i verden.

Det viser en rapport fra landets miljøministerium ifølge AFP.

Studiet viser, at temperaturen i Stillehavet omkring New Zealand stiger 34 procent hurtigere end det globale gennemsnit.

Ved fire forskellige måleområder er overfladetemperaturen i havvandet steget med mellem 0,16 og 0,26 grader hvert tiende år i en periode fra 1982 til 2023, fremgår det af rapporten.

Forskerne mener, at ønationen er særligt udsat på grund af forstyrrelser i store havstrømme mellem New Zealand og Antarktis. Det kommer oveni andre ændringer i den atmosfæriske cirkulation.

– Klimaændringer forårsager markante forandringer i vores have.

– Havtemperaturerne stiger, og marine-hedebølger bliver hyppigere, mere intense og varer længere, skriver forskerne i rapporten.

Mere end 200.000 hjem er allerede truet af oversvømmelser, fremgår det af rapporten.

Flere dyrearter har svært ved at tilpasse sig de stigende havvandstemperaturer. De er i risiko for at blive fortrængt af invasive arter.

Tidligere er stigende havvandstemperaturer kædet sammen med dødsfald blandt New Zealands guløjede pingviner.

På baggrund af rapporten opfordrer marinekonsulent Shane Geange fra den statslige myndighed, der skal beskytte New Zealands natur, Department of Conservation, til handling.

– På baggrund af disse opdagelser er det nødvendigt at ændre måden, vi forvalter New Zealands havmiljø på, siger Shane Geange.

– Vi har nu tilstrækkeligt med beviser til at handle og forsinke nogle af de trusler, der kan gøre yderligere skade på vores havøkosystemer, siger han.

AFP

Ken Howery, som er den amerikanske præsident Donald Trumps bud på en ny ambassadør i Danmark, er blevet godkendt i det amerikanske Senat.

Det skriver den 49-årige forretningsmand og iværksætter selv på den sociale platform X.

– Jeg er beæret og ydmyg over at være blevet godkendt af Senatet i aften som vores ambassadør i Danmark.

– Jeg ser frem til at repræsentere vores land og videreudvikle det stærke venskab mellem USA og Danmark, skriver han.

Donald Trump pegede i december 2024 på Howery som ny amerikansk ambassadør i Danmark. Men han har behøvet godkendelsen i Senatet for at tiltræde.

Da Trump nominerede Howery, som blandt andet også har været USA’s ambassadør i Sverige, luftede Trump samtidig sine tanker om kontrol og ejerskab over Grønland.

– For den nationale sikkerheds skyld og for frihed i hele verden føler USA, at ejerskabet og kontrol over Grønland er altafgørende, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social.

Samtidig lød det, at “Ken vil gøre et fantastisk arbejde med at repræsentere USA’s interesser”.

Det står ikke klart, hvornår Ken Howery ankommer til Danmark.

Det vides heller ikke, hvor han skal bo. Ifølge Politiken er det palæ på Strandvejen i København, som i mange år har fungeret som bolig for den amerikanske ambassadør, under renovering.

Howery tager over fra Alan Leventhal, der blev udpeget af tidligere præsident Joe Biden, og som var USA’s ambassadør i Danmark fra juli 2022 til januar i år.

Men siden Donald Trump tiltrådte som USA’s præsident i januar, har den amerikanske ambassadørpost i Danmark været ledig.

Alle ambassadører udskiftes, når der indsættes en ny præsident og en ny amerikansk administration.

Ken Howery er uddannet økonom, kommer fra Texas og er forretningsmand og iværksætter.

Blandt andet var han en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal sammen med Tesla-stifter Elon Musk. De to er ifølge New York Times private venner.

Der findes ifølge Børsen ikke en officiel opgørelse over Ken Howerys formue, men flere medier anslår den ifølge avisen til at være omkring 1,5 milliarder dollar. Det svarer til cirka 9,6 milliarder kroner.

New York Times talte i januar med folk, der kender Ken Howery, og de beskriver ham som en vovehals og en eventyrer.

Han har ifølge mediet fortalt sine venner, at han er særligt tiltrukket af Danmark delvist på grund af udsigten til mulige forhandlinger om Grønland.

Flere både fra flotillen Thousand Madleens to Gaza er tidligt onsdag morgen blevet opbragt af israelsk militær.

Det melder organisationen Gaza Freedom Flotilla i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Mindst otte militærbåde har omringet vores flotille, og det ser ud til, at mindst to af bådene er blevet opbragt af det israelske militær. Mere følger snart, skriver organisationen klokken 04.38 tidligt onsdag morgen.

En flotille er et antal af skibe, der optræder samlet.

Det danske folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) er en del af besætningen på det danske nødhjælpsskib “Milad”, der er en del af flotillen.

Kort efter klokken 06.00 onsdag morgen har organisationen lagt en video på Instagram, hvor blandt andet Velasquez fortæller, at hun er i israelsk varetægt.

– Hvis du ser denne video, så er jeg blevet kidnappet til søs af den israelske besættelsesmagt eller andre styrker, som deltager i israelsk folkedrab, siger Velasquez og fortsætter:

– Jeg vil gerne sende en appel til alle i Danmark om at lægge et pres på den danske regering og kræve vores løsladelse med øjeblikkelig virkning.

“Milad” er et af to danske skibe, der er en del af flotillen. Det andet danske skib hedder “Umm Saad”. Begge skibe fremgår på et link på Gaza Freedom Flotillas hjemmeside som opbragte.

Den danske gren af Thousand Madleens to Gaza oplyser onsdag morgen, at der ud over Victoria Velasquez er tre andre danske statsborgere om bord på de to skibe.

Også et tredje skib “Conscience”, som har 92 frivillige fra 22 lande om bord, er blevet bordet.

Tre af dem er danskere, hvis pårørende er blevet informeret, oplyser talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer i en mail onsdag morgen.

Den ene er Helena Holm Heiselberg, som i et interview med Ritzau tirsdag sagde, at de frivillige var “steget om bord på båden med en realitetssans”.

– Israel er en utilregnelig magt, så vi er godt klar over, hvad der kan ske.

– Det er virkeligt utrygt og uvist, hvad der kommer til at møde mig. Men det er ingenting i forhold til det, som palæstinenserne bliver udsat for, lød det fra Helena Holm Heiselberg tirsdag.

For hende handler missionen også om at sende et politisk signal til den danske regering, som i hendes optik har været “fej og har fejlet”.

Det israelske udenrigsministerium skriver onsdag morgen i et opslag på X, at skibe og passagerer er på vej til israelske havne.

– Alle passagerer er i sikkerhed og ved godt helbred. Passagererne forventes at blive udvist med det samme.

Flotillen Thousand Madleens to Gaza begyndte at sejle mod Gaza i slutningen af september.

Flotillen er en blandt flere der den seneste tid har forsøgt at sejle mad og medicin til Gaza, hvor Israel siden oktober 2023 har ført krig mod Hamas.

Under krigen er Israel blevet anklaget for bevidst at forhindre mad i at komme frem til palæstinenserne i området.

Prisen på guld kravlede onsdag for første gang nogensinde over 4000 dollar for en ounce.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

En ounce svarer til 31,1 gram, hvilket betyder, at et kilo guld onsdag blev handlet til mere end 128.600 dollar eller 823.040 kroner.

Prisen på guld er steget med mere end 50 procent i 2025. Alene i september lyder stigningen på 12 procent.

Årsagen til den store stigning er ifølge AFP, at det værdifulde ædelmetal anses for at være en sikker investering på et ustabilt marked.

Medvirkende til den seneste stigning er en forventning om forestående amerikanske rentenedsættelser samt bekymring over den øjeblikkelige nedlukning af statsapparatet i USA.

Den seneste uges nedlukning skyldes politisk uenighed mellem Republikanerne og Demokraterne om en budgetlov.

Samtidig hersker der blandt investorer usikkerhed om, hvorvidt den seneste tids rekorder på de amerikanske aktiemarkeder måske er gået for vidt, så en boble vil briste.

I forvejen har USA’s præsident Donald Trumps toldkrig over for stort set alle lande i verden medført en generel usikkerhed om, hvor verdensøkonomien er på vej hen.

Den øjeblikkelige politiske situation i Frankrig, hvor landets premierminister mandag trådte tilbage har også spillet ind på guldets fortsatte himmelflugt i denne uge.

Prisen på guld er ifølge Reuters foreløbig steget med 53 procent i 2025. Det kommer oveni en stigning på 27 procent sidste år.

Storbritanniens hovedstad, London, er det største centrum for handel med guld. Det skyldes primært, at handelsorganisationen London Bullion Market Association (LMBA) har base i London.

LBMA fastsætter standarder og rammer for handel med guld mellem banker, forhandlere og institutioner.

AFP

Qatars premierminister og en delegation fra Tyrkiet slutter sig onsdag til forhandlere fra Israel og Hamas-bevægelsen, der i disse dage i Egypten forhandler om fred i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag bliver tredje dag med forhandlinger i den egyptiske strandby Sharm el-Sheikh.

Forhandlingerne foregår gennem mæglere og tager udgangspunkt i den plan med 20 punkter, som USA’s præsident, Donald Trump, lagde frem i september.

Qatar har oplyst, at premierminister Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani deltager i drøftelserne onsdag.

I spidsen for delegationen fra Tyrkiet står landets efterretningschef, Ibrahim Kalin. Det har tyrkiske statslige medier rapporteret.

Forhandlingerne i Egypten foregår, mens man i Israel og andre steder i verden har markeret toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

1219 israelere blev dræbt, og 251 blev taget som gidsler. 47 af dem er stadig i fangenskab. Ifølge det israelske militær er 25 af dem døde.

Frigivelsen af gidsler – og løsladelsen af palæstinensiske fanger i Israel på den anden side – er et centralt punkt i forhandlingerne.

Donald Trump har i sin plan skitseret, at det er noget af det første, der skal ske i processen mod varig fred i Gazastriben.

I Trumps plan lyder det også, at der skal være en våbenhvile, at Hamas skal overdrage sine våben, og at Israel gradvist skal trække sig tilbage fra Gaza.

Planen har mødt positiv respons fra både Israel og Hamas og har givet anledning til nye forhandlinger om en afslutning på krigen, som nu er gået ind i sit tredje år.

Krigen har kostet over 65.000 palæstinensere livet, og der er erklæret hungersnød i Gaza.

Fredag krævede Trump på sit sociale medie, Truth Social, at Israel skulle indstille kampene, så gidslerne kunne komme sikkert ud af området.

Tirsdag lød det så fra Qatars udenrigsministerium, at Israel i landets optik allerede nu burde have indstillet kampene, hvis den israelske regering gerne vil leve op til Trumps plan.

De sidste af de vandrere, der i weekenden blev fanget på den tibetanske side af Mount Everest som følge af en voldsom og uventet snestorm, er tirsdag blevet reddet ned fra bjerget.

Det oplyser myndigheder i området natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er en af de største eftersøgnings- og redningsaktioner i regionen afsluttet.

Det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua rapporterede tidligere tirsdag, at 580 vandrere sammen med 300 lokale guider, førere af yakokser og øvrigt støttepersonale var kommet ned fra bjerget og ankommet til redningsbyen Qudang.

På samme tidspunkt lød det, at en mindre gruppe på ti vandrere, der var ledsaget af redningsarbejdere, endnu ikke var nået frem til redningsbyen. Men senere på tirsdagen skal alle de strandede vandrere have fundet en vej ned fra bjerget.

Et stort antal vandrere strandede i weekenden i mere end 4900 meters højde, efter at store snemængder havde blokeret ruterne op ad Mount Everests østlige skråninger.

Snestormen ramte på et tidspunkt, der normalt er højsæson for turisme ved Mount Everest. Ifølge Reuters plejer himlen at klare op på denne tid af året.

Det spanske beredskab har fundet to lig under murbrokkerne i en bygning i Madrid, der delvist kollapsede tirsdag eftermiddag.

Det meddeler de spanske myndigheder.

Mindst en af dem er en mand.

Myndighederne sagde tirsdag eftermiddag, at fire bygningsarbejdere var savnet efter bygningskollapset. Der var tale om tre mænd og en kvinde.

Sent tirsdag aften har myndighederne sagt, at der stadig er to savnede, som beredskabet leder efter.

Kollapset skete i en bygning nær Plaza Mayor, en af de mest kendte pladser i den spanske hovedstad.

Bygningen var ved at blive renoveret, da flere etager styrtede sammen, har Madrids viceborgmester, Inma Sanz, sagt.

– De øverste etager kollapsede og faldt nedad. Derfor taler vi om en meget stor mængde murbrokker, som det vil tage lang tid at rydde op – ikke bare timer, men formentlig adskillige dage, sagde Inma Sanz.

Madrids politi har oplyst, at man har evakueret personer fra de tilstødende bygninger også.

Ifølge Francisco Martin Aguirre, der repræsenterer den spanske regering i Madrid-regionen, har etager helt ned til kælderen givet sig.

– Skaderne er meget alvorlige, og den mulige påvirkning af de tilstødende bygninger er også ved at blive analyseret, siger han.

Sent tirsdag aften stod det stadig ikke klart, hvor mange der var kommet til skade.

Francisco Martin Aguirre har sagt, at der var omkring 10 tilskadekomne. Men viceborgmester Inma Sanz har sagt, at tre personer var kommet til skade.

Der skal ikke være tale om alvorlige skader.

Bygningen var tidligere en kontorejendom. Den var ved at blive renoveret for at kunne bruges som hotel i stedet.

Ifølge et offentligt register var der seks etager i ejendommen og et totalt areal på 6745 kvadratmeter.

AFP

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, siger tirsdag aften, at hun er blevet anmeldt til Den Internationale Straffedomstol (ICC) for medvirken til folkedrab i Gaza.

Det siger hun i et interview på den italienske tv-kanal Rai Uno.

– Jeg tror ikke, at der findes en lignende sag i verden eller i historien, siger Meloni.

Premierministeren tilføjer ifølge AFP, at det er en interesseorganisation, der taler den palæstinensiske sag, som har anmeldt hende.

Organisationens navn nævner Meloni ikke.

Hun er forbløffet over anklagen, siger hun.

– Alle med kendskab til situationen er klar over, at Italien ikke har godkendt for eksempel nye våbensalg til Israel efter 7. oktober, siger hun.

Foruden hende selv er også forsvarsminister Guido Crosetto og udenrigsminister Antonio Tajani nævnt i anmeldelsen, siger Meloni.

Hun siger samtidig, at hun tror, at direktøren for forsvarsvirksomheden Leonardo, Roberto Cingolani, også er nævnt.

En talsperson for Leonardo siger, at topchefen allerede tidligere har udtalt sig om anklager om, at selskabet skulle være medvirkende til folkedrab.

I sidste måned sagde Roberto Cingolani, at udtalelser om, at Leonardo skulle være medskyldig i et folkedrab er en meget alvorlig falsk anklage.

Flere internationale organisationer har anklaget Israel for at stå bag et folkedrab på palæstinenserne i Gazastriben.

I september konkluderede en uafhængig FN-undersøgelseskommission, at Israel er i færd med at begå folkedrab i Gaza.

Det vil dog i sidste ende være op til en domstol at afgøre, om Israel kan gøres ansvarlig for et folkedrab.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordrer gældende for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er begge anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Israels krigshandlinger i Gazastriben, som har stået på i to år.

ICC har dog ikke sigtet nogen af dem for folkedrab.

Reuters

Ecuadors præsident Daniel Noboas bil blev tirsdag omringet af en gruppe på omkring 500 mennesker, der kastede med sten.

Det siger Ecuadors miljø- og energiminister, Ines Manzano, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manzano oplyser videre, at der er fundet tegn på skader efter skud på bilen.

Hændelsen udspillede sig, mens Noboa var på vej til et arrangement i provinsen Canar, der ligger i den centrale del af det sydamerikanske land.

Noboa meldes uskadt efter hændelsen, mens fem personer er blevet anholdt.

– At skyde på præsidentens bil, kaste med sten og beskadige statens ejendom er simpelthen kriminelt. Det vil vi ikke tillade, siger Manzano, der har anmeldt hændelsen til politiet som et attentatforsøg mod præsidenten.

Gruppen Conaie, der er en paraplyorganisation for forskellige oprindelige folk i Ecuador, siger imidlertid, at der var udbrudt organiseret vold mod en gruppe af mennesker, der havde samlet sig forud for Noboas ankomst til arrangementet.

Conaie siger videre, at ældre kvinder var blandt flere personer, der blev angrebet i det, som gruppen omtaler som en brutal politi- og militæraktion.

– Mindst fem af os blev uretmæssigt anholdt, skriver gruppen i et opslag på det sociale medie X.

Conaie indledte for 16 dage siden en strejke i protest mod at regeringen i Ecuador har valgt at fjerne tilskuddet til diesel. Som en del af strejken afholder gruppen demonstrationer og blokerer veje.

Præsident Noboa har tirsdag aften dansk tid lagt en video og en række billeder ud på det sociale medier X.

Videoen er tilsyneladende optaget fra en af de biler, der kørte i præsidentens kortege. I videoen ses flere personer kaste med sten, ligesom der flere gange høres lyden af bump, når sten rammer bilen.

Det fremgår ikke, om præsidenten sad i lige præcis den bil, hvorfra videoen er optaget.

Billederne i opslaget på X viser tilsyneladende to biler fra kortegen efter hændelsen. En af bilerne har fået knust flere ruder.

Nedlukningen af statsapparatet i USA er for alvor begyndt at vise sig ude i det amerikanske samfund.

Tirsdag var der for anden dag i træk bemandingsproblemer i lufthavne flere steder i landet.

Det førte til forsinkelser, skrev luftfartsmyndigheden FAA i en meddelelse.

I blandt andet Nashville i delstaten Tennessee og i New York-lufthavnen Newark var der forsinkelser.

Også i lufthavnen Chicago O’Hare er der for lav bemanding. Her har der i gennemsnit været forsinkelser på 41 minutter.

Det er flyveledere og ansatte i sikkerhedskontroller, der mangler. De er statsligt ansat og får derfor ikke løn under nedlukningen.

De omkring 13.000 flyveledere og omtrent 50.000 ansatte i myndigheden for transportsikkerhed, TSA, skal dog stadig gå på arbejde, fordi de er betegnet som kritisk arbejdskraft.

Men ikke hvis man er sygemeldt, og under nedlukningen har et stigende antal meldt sig syge.

Det fortalte transportminister Sean Duffy mandag.

Han omtalte det som en lille stigning.

Inden for de nuværende regler vil de ansatte automatisk få betaling for perioden uden løn, når statsapparatet genåbner.

Men præsident Donald Trumps administration overvejer at ændre den regel, så de ansatte ikke kan være sikre på at få løn. Det fremgår af et internt dokument, som Reuters har fået beskrevet.

Nedlukningen i USA er på syvende dag. Den skyldes, at der i Senatet ikke er kommet en budgetaftale på plads for det budgetår, der begyndte den 1. oktober.

På nogle områder er antallet af medarbejdere inden for lufttrafik blevet halveret under nedlukningen, lød det også mandag fra transportminister Sean Duffy.

Tirsdag siger han på tv-kanalen Fox News, at man bevidst sætter tempoet ned i flytrafikken.

– Hvis vi ikke har flyveledere, vil vi i stedet sikre, at luftrummet er sikkert. Så derfor sætter vi farten ned i trafikken, siger han.

Ifølge hjemmesiden FlightAware, der overvåger flytrafikken, er mere end 2500 fly blevet forsinket tirsdag i USA.

Reuters

Israel arbejder fortsat på at få frigivet alle tilbageværende gidsler i Gaza og eliminere den militante bevægelse Hamas’ regime.

Det skriver Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på det sociale medie X på toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel.

– Vi befinder os i skæbnesvangre dage, hvor der skal træffes beslutninger.

– Vi vil fortsætte med at arbejde for at nå alle krigens mål: Hjembringelse af alle gidsler, eliminering af Hamas’ styre og løftet om, at Gaza ikke længere skal udgøre en trussel mod Israel, skriver Netanyahu.

Han skriver desuden, at han og hans kone bøjer deres hoveder, mens de mindes de israelere, der døde 7. oktober 2023.

– Vi betalte en meget smertefuld pris. Babyer, børn, voksne og ældre blev myrdet med chokerende grusomhed af Hamas’ terrorister.

– 251 kvinder og mænd blev bortført til terrortunnelerne i Gazastriben, skriver Benjamin Netanyahu.

Toårsdagen falder sammen med en ny runde forhandlinger i feriebyen Sharm el-Sheikh i Egypten mellem repræsentanterne for Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en 20-punktsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, fremlagde i sidste uge.

Hamas’ chefforhandler, Khalil al-Hayya, siger tirsdag aften til den egyptiske tv-station al-Qahera al-Ikhbariya, at han kræver “reelle garantier” fra Israel om, at landet vil afslutte krigen.

Han tilføjer ifølge avisen Times of Israel, at Hamas er rejst til Egypten med det klare mål at afslutte krigen og gennemføre en “fangeudveksling”.

Khalil siger, at han vil have gennemført “løsladelsen af alle israelske gidsler, både levende og døde, og de palæstinensiske fanger, som er blevet drøftet i forbindelse med Trump-planen”.

Der er 48 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf 20 menes at være i live.

Toårsdagen for Hamas’ angreb bliver tirsdag aften markeret i den israelske storby Tel Aviv, hvor omkring 30.000 israelere er mødt op for at mindes ofrene, skriver Times of Israel.

Ud over at 251 personer blev taget som gidsler 7. oktober 2023, blev omkring 1200 personer dræbt af Hamas i det sydlige Israel.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, forventer ikke, at han kommer til at være statsministerkandidat ved det folketingsvalg, der skal finde sted senest i oktober næste år.

Det siger forsvarsministeren tirsdag aften i en partiledebat på Christiansborg, som finder sted på dagen for Folketingets åbning.

Her spørger DR2-vært Clement Kjersgaard om Troels Lund Poulsen kommer til at være statsministerkandidat ved valget.

– Nej, det tror jeg ikke, jeg er, svarer Venstre-formanden.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, får samme spørgsmål:

– Jeg tror, det næste folketingsvalg kommer til at handle om noget, ikke nogen, siger han med reference til sin egen retorik fra valgkampen i 2022.

– Det er hamrende uinteressant. Det interessante er, hvad mener vi politisk, siger udenrigsministeren.

Venstre står i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter til at få 9,5 procent af stemmerne, mens Moderaterne står til at få 4,2 procents opbakning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke med i debatten. Hun har ikke ønsket at deltage, meddeler Clement Kjersgaard.

Det er blevet bestridt af Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

– Det er urimeligt og udemokratisk, at DR udelukker Socialdemokratiet fra aftenens Debatten, skriver Benny Engelbrecht på X.

– Vi har tidligere kunnet stille med en anden politiker, når vores formand er forhindret – det er hun blandt andet, fordi hun er med i Spørg Statsministeren på DR1 i et overlappende tidsrum, skriver han.

Benny Engelbrecht henviser til, at Mette Frederiksen tirsdag aften klokken 21.25-22.00 er med i programmet “Mød Statsministeren” på DR1.

Uanset aftenens fravær er Mette Frederiksen statsministerkandidat ved næste folketingsvalg. Hun er foreløbig den eneste kandidat.

USA’s forhandlinger med Canada om told er “komplicerede, måske mere komplicerede end nogen anden aftale, vi har på handelsområdet”.

Sådan siger USA’s præsident, Donald Trump, på et fælles pressemøde i Det Ovale Værelse med den canadiske premierminister, Mark Carney, skriver BBC.

Carney er tirsdag på besøg i Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor han og Trump blandt andet skal diskutere USA’s toldpolitik.

– Jeg elsker Canada, og Canadas befolkning og Mark har det på samme måde med os, siger Trump.

Herefter tilføjer han, at USA og Canada har konkurrerende interesser på handelsområdet. Og konkurrencen bliver forstærket af, at de to lande ligger lige op ad hinanden, siger præsidenten.

Hidtil har konkurrencen skadet USA, mener Trump.

Under Trump er toldsatserne steget markant på stål, aluminium og autodele, som importeres til USA fra Canada.

I april lagde Trump 25 procent told på stål og aluminium fra Canada, og i juni forhøjede han toldsatsen til 50 procent.

Andre varer bliver i dag pålagt 35 procent told, når de eksporteres til USA.

Men mange varer fra Canada er fritaget for told på grund af en særlig frihandelsaftale mellem Canada, USA og Mexico.

Forholdet mellem USA og Canada er kommet under pres siden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i januar. Ikke kun på grund af højere toldsatser, men også fordi Trump har sagt, at han vil gøre Canada til USA’s 51. stat.

Det kan tolkes, som at han vil besætte eller annektere nabolandet, som i øvrigt er en nær allieret af USA.

På pressemødet bliver Trump og Carney spurgt, hvorfor Trump har indgået handelsaftaler med Storbritannien og EU, men endnu ikke med Canada.

– Vi kommer til at få den rigtige aftale, siger Carney ifølge BBC og tilføjer, at USA og Canada allerede samarbejder på handelsområdet.

Han siger ligesom Trump, at USA og Canada dog også konkurrerer på flere områder inden for handel.

Trump svarer, at Storbritannien og EU er længere væk fra USA end Canada, og at dét kan have gjort det lettere at lave en aftale med de europæiske lande.

Københavns Lufthavn har hentet data fra overvågningssystemer, som dokumenterer, at der var droner over lufthavnen, da luftrummet blev lukket i flere timer mandag 22. september.

Det siger lufthavnens driftsdirektør, Kristoffer Plenge-Brandt, til TV 2.

Han ønsker over for mediet ikke at fortælle, hvad dataene konkret viser.

Samtidig afviser driftsdirektøren spekulationer om, at et skolefly skulle være årsag til, at luftrummet blev lukket.

– Vores medarbejdere kan helt sikkert afgøre, om det var et fly, eller om det ikke var et fly. Det ved vi, at det ikke var, siger han til TV 2.

Kristoffer Plenge-Brandt siger til mediet, at den første observation af droneaktivitet ved lufthavnen mandag for 15 dage siden er registreret klokken 20.26.

Flere medier herunder DR har tidligere beskrevet, at et skolefly omkring det tidspunkt fløj ind over landingsbanen. Det skete ifølge DR omkring klokken 20.19.

TV 2 skriver, at det lille skolefly forlod lufthavnens område omkring klokken 20.20.

I et skriftligt svar til DR siger Lise Agerley Kürstein, som er kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn, at lufthavnens egen videoovervågning viser flyvende objekter.

– Fra Københavns Lufthavns side hersker der ikke nogen tvivl om, at der var uautoriserede droner i luftrummet over Københavns Lufthavn mandag d. 22. september i det tidsrum, hvor vi lukkede for flytrafik til og fra lufthavnen, lyder det.

Om aftenen mandag 22. september blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i omkring fire timer, efter at der var blevet observeret droner i området.

Det er endnu uvist, hvem der stod bag dronerne, hvorfor de var der, og hvor de siden er blevet af.

Politiet har sagt, at det mener, at der stod en “kapabel aktør” bag.

Efter de første observationer af droner ved lufthavnen i Kastrup har der været meldinger om droner ved flere af landets øvrige lufthavne og ved militære anlæg.

Nogle gange er det blevet beskrevet som “luftobservationer”, og flere anmeldelser om droner rundt i landet har vist sig slet ikke at holde stik.

Eksempelvis har vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen sagt til Nordjyske, at anmeldelser om droner har vist sig at være alt fra røde lys, stjerner og månen til almindelige fly.

Tirsdag slår forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fast over for DR, at der har været droner i luften over Danmark.

– Der foregår stadig en efterforskning. Men jeg vil gerne slå fast, at der har været droneaktiviteter i Danmark og over militære installationer, siger han.

Når man bruger begrebet “luftobservationer” er det ifølge forsvarsministeren, fordi mange anmeldelser også har vist sig ikke at være droner.

Det sidste punktum er ikke sat i en sag om terrorbilligelse mod den irske rapper Mo Chara, som for nylig kunne gå hjem fra Westminster Magistrates’ Court i London som en fri mand, fordi sagen mod ham blev afvist.

Således har anklagemyndigheden Crown Prosecution Service kæret afgørelsen fra domstolen, som afviste sagen, skriver Reuters.

Mo Chara, der er en del af rapgruppen Kneecap, var tiltalt for terrorbilligelse, fordi et Hizbollah-flag blev vist frem på scenen under én af gruppens koncerter i London i november 2024.

– Vi kærer beslutningen om at afvise denne sag, da vi mener, at der er et vigtigt juridisk spørgsmål, som bør afklares, siger en talsmand for Crown Prosecution Service ifølge Reuters.

Sagen mod Mo Chara, der også kendes under navnet Liam Óg Ó hAnnaidh, blev afvist, fordi tiltalen var blevet rejst for sent.

Den skulle være rejst inden for seks måneder efter koncerten, og denne frist blev lige netop ikke overholdt. Mo Chara blev tiltalt i maj.

Siden 2019 har det været ulovligt at udtrykke støtte til Hizbollah i Storbritannien, fordi den militante bevægelse, der har base i Libanon, anses for at være en terrororganisation.

Og ifølge anklagemyndigheden udtrykte Mo Chara støtte til Hizbollah ved at vise bevægelsens flag frem på scenen i november sidste år.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, retssagen var et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne.

Gruppen er kendt for sine politiske tekster og for propalæstinensiske budskaber, som er blevet fremført under gruppens koncerter.

Britisk politi iværksatte en efterforskning, efter at Mo Chara havde råbt “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina” fra en scene på festivalen Glastonbury i England i juni.

Efterforskningen blev dog senere lagt ned, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

Mo Chara er født i Belfast i Nordirland, som er en del af Storbritannien, men opfatter sig som irer og omtales derfor som sådan.

Kneecap rapper både på engelsk og irsk og har base i Belfast.

Fire bygningsarbejdere – tre mænd og en kvinde – er savnet, efter at en etageejendom tirsdag eftermiddag delvist kollapsede i centrum af den spanske hovedstad, Madrid.

Det oplyser de spanske myndigheder ifølge Reuters.

Bygningen var ved at blive renoveret, da flere etager kollapsede, fortæller Madrids viceborgmester, Inma Sanz.

– De øverste etager kollapsede og faldt nedad. Derfor taler vi om en meget stor mængde murbrokker, som det vil tage lang tid at rydde op – ikke bare timer, men formentlig adskillige dage, siger Inma Sanz.

Bygningen ligger nær flere turistattraktioner – herunder Plaza Mayor, som er én af Madrids mest kendte pladser.

Tidligere forlød det, at omkring ti personer var kommet til skade, men først på aftenen tirsdag siger en talsmand for redningstjenesterne, Beatriz Martin, at to personer kom lettere til skade, mens en tredje brækkede sit ben.

Personen med det brækkede ben er blevet bragt til hospitalet.

Ifølge Reuters bruger politiet og brandvæsnet hunde og droner til at lede efter de savnede under murbrokkerne.

Bygningens facade ser ud til at være intakt, mens selve sammenstyrtningen er sket inden i bygningen.

Bygningen, der oprindeligt blev opført i 1965, var ifølge den spanske avis El Paìs ved at blive omdannet til et firestjernet hotel.

Det fremgår ikke, hvad bygningen blev brugt til inden renoveringen.

En 40-årig mand er blevet løsladt i en sag om drab på en 42-årig polsk mand i Københoved i marts.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 40-årige er fortsat sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

En 33-årig mand og en 28-årig mand sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen.

Vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi Brian Skovrup Christensen siger, at det er politiets og anklagemyndighedens pligt løbende at vurdere, om det er nødvendigt, at en person sidder varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker en sag.

– Den vurdering har i sagen her givet anledning til, at den 40-årige mand nu er løsladt, siger han i pressemeddelelsen.

Politiet efterforsker fortsat sagen, og efterforskningen vil “fortsætte en rum tid endnu”, lyder det.

Når efterforskningen er afsluttet, vil politiet tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod de sigtede.

Den 42-årige polske mand blev 23. marts fundet død i et grønt område i Københoved i Vejen Kommune.

Få dage senere blev den 33-årige mand anholdt og sigtet i sagen. Det skete efter en langvarig politiaktion i Ribe, hvor betjente både bar skudsikre veste og automatvåben.

En uge senere blev de to andre mænd anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

De har alle tre nægtet sig skyldige.

Efter fundet af den døde polske mand, vidste politiet ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en tatovering, som ligner den, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Den forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart og er lavet med sort farve.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.