Seneste nyheder

Hen over sommeren har der været et usædvanligt stort antal campylobacter-tilfælde i Danmark.

To aktuelle udbrud af bakterien med tilsammen 57 patienter skyldes dansk kylling.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

De smittede er registrerede mellem 14. juli og 13. september.

De kommer fra hele landet og er i alderen fra 2 til 89 år.

Halvdelen af patienterne har været indlagt, og flere hundrede kan ifølge SSI være smittet.

– Kylling er den hyppigste smittekilde til campylobacter-infektion. De samme sekvenstyper, som vi har fundet hos patienterne i de to udbrud, er også påvist i dansk kylling, siger Luise Müller, afsnitsleder på SSI i pressemeddelelsen.

Ifølge SSI kan campylobacter føre til mave-tarminfektion.

Det kan give diarré, mavesmerter, opkast, feber og i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som ledbetændelse eller nervelidelsen Guillain-Barré syndrom.

Derfor skal man ifølge Sørine Quaade Møller, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, være ekstra opmærksom, når man tilbereder kylling – både i køkkenet og på grillen.

– Rå kødsaft, der for eksempel drypper på en salat, kan være nok til at gøre hele familien syg, siger Sørine Quaade Møller i pressemeddelelsen.

Politiet har fredag anholdt en 32-årig mand efter en voldsom brand i en etageejendom, der raserede natten til torsdag i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Efter et grundlovsforhør i Retten i Randers er manden blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det skriver Randers Amtsavis, der var til stede i retten.

Han sigtes for forsætlig brandstiftelse ved at sætte ild til flere skraldespande på et parkeringsdæk under ejendommen på Østervold.

Adskillige beboere var i livsfare og måtte evakueres, ligesom flere beboere fik mindre røgskader, lyder det videre i sigtelsen.

Han nægter sig ifølge Randers Amtsavis skyldig i sigtelsen.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke får indsigt i, hvilke beviser politiet har i sagen, og hvad den sigtede eventuelt måtte have forklaret.

Manden blev anholdt torsdag aften klokken 22.03, oplyser politiet.

Branden i ejendommen på Østervold blev anmeldt klokken 02.47 natten til torsdag.

Omkring 45 beboere måtte evakueres på grund af branden, der brød ud på parkeringsdækket under lejlighederne.

Flere af beboerne måtte evakueres af brandvæsenet med stiger. Syv beboere kom på sygehuset med lettere røgskader.

Det fortalte indsatsleder Henrik Pedersen fra Beredskab og Sikkerhed torsdag morgen.

– Der er et åbent p-areal under ejendommen, hvor to biler brænder. Det giver voldsom røg op på begge sider af ejendommen, hvor der er 35 lejligheder, og vi har evakueret alle 35 lejligheder.

– En del af dem er reddet ud med stiger og masker, sagde han til Ritzau.

Der var ikke ild inde i selve lejlighederne, men de blev ødelagt af røg og voldsom varmepåvirkning fra flammerne udenpå, fortalte han.

Gennemsnitsalderen for herboende indbrudstyve i Danmark er steget, og en større andel er kvinder.

Det viser en undersøgelse af indbrudstyve og hælere, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget.

Kortlægningen bygger på registeranalyser og omfattende netværksanalyser blandt personer, der har været sigtet for at begå indbrud eller hæleri i perioden 2008 til 2022.

Ifølge undersøgelsen er gennemsnitsalderen for indbrudstyve, der bor i Danmark, steget fra 25 år i 2008 til 33 år i 2022. Andelen af kvinder er mere end fordoblet fra fire til ni procent siden 2018.

Af de herboende er 72 procent af dansk oprindelse, og der er en faldende overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, viser rapporten.

– Der er generelt tale om en socialt marginaliseret gruppe. 80 procent af de sigtede for indbrud og indbrudsforsøg er uden for arbejdsmarked.

– Derudover lever de fleste alene, og knap halvdelen har været i behandling for stofmisbrug, siger Emil Rethmeier Madsen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, i en pressemeddelelse.

Indbrud i private hjem i Danmark bliver dog i stigende grad begået af omrejsende udenlandske statsborgere. Hovedparten stammer fra Rumænien og Litauen, viser rapporten.

I 2008 udgjorde de kun seks procent af sigtelserne for indbrud i beboelse, mens andelen siden – efter ophævelsen af corona-indrejserestriktionerne – har stabiliseret sig omkring 25 procent.

Undersøgelsen viser også, at størstedelen – 68 procent – af indbrudstyvene indgår i omfattende kriminelle netværk, hvor flere er forbundne i forhold til deres kriminelle aktiviteter.

Rapporten kortlægger desuden, at mange dømte indbrudstyve falder tilbage i kriminalitet. Stabile familieforhold, sociale relationer uden for kriminelle miljøer, job og uddannelse spiller ind på, at kriminaliteten ophører.

Over en lang årrække er der sket et markant fald i antallet af indbrud i private hjem. I slutningen af 1990’erne blev der anmeldt omkring 50.000 indbrud årligt, mens der sidste år blev anmeldt 15.000.

Undersøgelsen er finansieret af Trygfonden og skal blandt andet bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.

– Vores typiske billede af en indbrudstyv eller hæler har hidtil bygget på fornemmelser.

– Men på baggrund af den nye undersøgelse har vi nu et bedre kendskab til denne gruppe og kan dermed målrette forebyggelsen bedre, siger Emil Rethmeier Madsen.

Det resulterede i en anklage om terrorbilligelse, da den nordirske rapgruppe Kneecap sidste år viste et Hizbollah-flag frem på scenen under en koncert i den britiske hovedstad, London.

Fredag skal et af gruppens medlemmer, 27-årige Mo Chara med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh, møde i retten i London i sagen.

Retsmødet begynder klokken 10.00 lokal tid – 11.00 dansk tid – i Westminster Magistrates’ Court, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden 2019 har det været ulovligt at udtrykke støtte til Hizbollah i Storbritannien, fordi den militante bevægelse, der har base i Libanon, anses for at være en terrororganisation.

Og ifølge anklagemyndigheden udtrykte Mo Chara støtte til Hizbollah ved at vise flaget frem på scenen.

Mo Chara har afvist at have gjort noget forkert og har tidligere sagt, at han tidligere ikke vidste, hvordan Hizbollah-flaget så ud.

Ifølge AFP har Kneecap desuden sagt, at en video, som har ført til tiltalen i sagen, var taget ud af kontekst.

Gruppen har også bedyret, at den ikke selv havde medbragt Hizbollah-flaget, men at det blev kastet op på scenen under koncerten i London.

Samtidig har Mo Charas advokater sat spørgsmålstegn ved, om tiltalen mod rapperen er blevet rejst inden for en tidsgrænse på seks måneder, som gælder for denne type sager i britisk retspraksis.

Tidligere på ugen opfordrede Kneecap på det sociale medie X sine fans til at møde op foran Westminster Magistrates’ Court fredag. Ved et tidligere retsmøde i august mødte hundredvis af fans op ved retten.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina”.

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog droppet et par uger senere, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

For anden måned i træk steg salget i de danske detailbutikker i august.

Danmarks Statistik er nået frem til, at det samlede detailsalg voksede med 0,3 procent, når man korrigerer for sæson, prisudvikling og antallet af handelsdage.

Dermed er salget tilbage på niveauet for maj efter at have taget et dyk i juni.

– Det synes jeg godt, at man kan tillade sig at være en smule skuffet over. Danskernes købekraft er i fuld vigør, men der er desværre klare tegn på, at forbrugslysten halter gevaldigt, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til tallene.

Han tror, at nyheder om fyringsrunder og høje fødevarepriser har fået mange til at holde igen med forbruget hen over sommeren.

Lidt mere positiv er Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri. Han sætter sin lid til, at høj beskæftigelse, let faldende renter og voksende friværdier kan sparke mere liv i forbruget de kommende måneder.

– Med den stærke privatøkonomi som rygrad er der mange forbrugere, der har luft i budgettet til at foretage både store og små indkøb.

– Og på den lidt længere bane så kommer der endnu mere luft i budgettet, når elafgiften, kaffeafgiften og chokoladeafgiften fjernes, siger han.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er “stadig ilde tilredt og stærkt medicineret” efter et ridestyrt i sidste uge.

Det skriver hun på Instagram.

– En lille opdatering: Jeg er stadig ilde tilredt og stærkt medicineret, men jeg er på vej fremad – skridt for skridt. Det går langsomt, og det kommer nok til at tage tid endnu.

– Jeg har været igennem nogle meget voldsomme smerter, og lægerne har givet mig strenge ordrer om at hvile og blive hjemme. Så jeg prøver at tage den med ro, selv om jeg savner jer allesammen, skriver Olsen Dyhr i opslaget.

Styrtet har blandt andet kostet Olsen Dyhr et brækket venstre ribben.

Det skete, fordi den hest, som SF-formanden red på, ville undgå noget mudder.

– Undervejs gik det så lidt galt. Ruth, islænderen, som jeg rider på – ja, hun ville undgå noget mudder – klogt tænkt – men der var så nogle meget store trægrene, som kom lige i hovedet på mig og endte med at vælte mig af hesten på ryggen lige ned i nogle træstubbe.

– Glad for at jeg både havde hjelm og rygbeskytter på. Ellers var det ikke gået helt så godt, skrev Olsen Dyhr på sociale medier i søndags om sit styrt.

Ifølge Olsen Dyhr var hun “fyldt med blod i hovedet”, men kunne ride tilbage, inden turen gik til skadestuen.

I sit seneste opslag, som er sendt ud torsdag, skriver Olsen Dyhr, at hun har fået et hav af blomster. Blandt andre fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), De Konservatives formand, Mona Juul, og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.

Den tidligere SF-profil og ekspolitiker Jacob Mark har sendt balloner. På den ene står der “god bedring”.

– Du må aldrig gøre os så forskrækkede igen, skriver han i en kommentar til opslaget.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) gav sig til kende, efter at SF-formanden havde fortalt om sit styrt.

– Rigtig god bedring. Jeg håber at se dig snart, skrev Mette Frederiksen på Instagram i søndags.

400.000 mennesker er blevet evakueret, og tre er døde i Filippinerne som følge af en tropisk storm, der er kommet efter den såkaldte supertyfon Ragasa.

Det oplyser civilforsvaret i den sydlige del af Bicol-regionen i Filippinerne.

Den tropiske storm, der har fået navnet Bualoi, har revet træer op med rødderne og fået mure til at kollapse. Den bevæger sig fra vest mod nordvest med en hastighed på 30 meter per sekund.

I området Masbate på den sydlige del af øen Luzon gemte folk sig under kirkebænke, da taget på kirken, hvor de søgte ly, blev revet i stykker af stormen.

En kommunalt ansat ingeniør i Masbate ved navn Jerome Martinez fortæller, at vinden ødelagde døren, vinduerne og loftet på kirken omkring klokken 04.00 om morgenen.

– Jeg tror, at flere mennesker bliver nødt til at lade sig evakuere, fordi mange huse er blevet ødelagt, og mange tage er blæst væk. De blokerer gaderne og vejene nu, siger han.

Videoer, som er blevet delt på sociale medier og er blevet verificeret af AFP, viser folk på Visayas-øerne bruge både eller traske gennem vand, som går dem til livet.

Filippinerne bliver i gennemsnit ramt af 20 storme og tyfoner hvert år. Det gør, at millioner af mennesker i de katastroferamte områder befinder sig i en tilstand af konstant fattigdom.

Forskere har advaret om, at stormene bliver mere kraftige, i takt med at verdenstemperaturen stiger grundet de menneskeskabte klimaforandringer.

Myndigheder i Filippinerne advarede torsdag om, at der med den tropiske storm er høj risiko for en livstruende stormflod på op til tre meter.

Tusindvis er stadig fordrevne efter supertyfonen Ragasa, der passerede over landets nordligste del og dræbte mindst ni personer tidligere på ugen.

Der bor 115 millioner mennesker i Filippinerne.

AFP

Litteraturkanonen for gymnasierne er blevet opdateret, og den indeholder flere kvindelige forfattere end tidligere.

Nye navne på listen er blandt andre Tove Ditlevsen og Søren Kierkegaard.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er første gang siden 2004, at listen opdateres. Den nye kanon består af en obligatorisk liste samt en bruttoliste.

Den obligatoriske liste består af syv forfattere, som alle gymnasieelever skal stifte bekendtskab med i danskfaget.

Bruttolisten består af 28 forfattere og to genrekategorier. Af dem skal lærerne vælge 12 til deres undervisning.

– Med denne litteraturkanon suppleres den militære oprustning også med åndelig oprustning i dansk og nordisk kultur, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Listen er opdateret på baggrund af anbefalinger fra et nedsat kanonudvalg bestående af forskere, undervisere og fagfolk. Udvalget har arbejdet siden foråret 2025.

Det er planen, at den nye litteraturkanon skal træde i kraft fra skoleåret 2026/27 og blive en del af danskfaget på stx, hf, hhx, htx og eux.

De syv forfattere på den obligatoriske liste er: Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Henrik Pontoppidan, Karen Blixen, Tove Ditlevsen og Inger Christensen.

Før var der kun én kvindelig forfatter ud af 14 obligatoriske forfatterskaber.

Blandt forfatterne på bruttolisten er navne som Leonora Christina, Steen Steensen Blicher, N.F.S. Grundtvig, Herman Bang, Klaus Rifbjerg, Dan Turèll og Yahya Hassan.

– Kanon 2025 skal medvirke til at give eleverne sans for litteratur og litterær kvalitet, siger udvalgsleder Anne-Marie Mai.

– Kanon skal gøre dem fortrolige med en vigtig del af vores kulturarv og give dem mulighed for at indgå i et fællesskab, der fremmer forståelse mellem forskellige miljøer og livsverdener, siger hun.

Weekendens vejr bliver tørt og med fine muligheder for at mærke solen.

Det siger Mette Zhang, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Man skal i weekenden bare komme ud og nyde sol og lys, inden efteråret for alvor kommer, siger hun.

Fredag vil de fleste stå op til en morgen med solskin, selv om der lokalt kan ligge lidt skyer – særligt over Sjælland – mens der nede over de sydligste egne kan ligge høje, tynde skyer.

I fredagens løb vil der desuden brede sig lidt skyer over Nordjylland.

– Men vi forventer, at det er en kortere intermezzo, før det klarer op, og vi får en ganske fin efterårsdag.

Temperaturerne vil ligge på 14-17 grader, og vinden bliver ude ved kysterne frisk og muligvis hård fra en øst- og sydøstlig retning.

Lørdag vil vejrmæssigt ligne fredagen – her venter endnu en dag med sol, lidt skyer og 14-17 grader.

– Det overordnede indtryk vil være en ret solrig dag. Lørdag bliver ganske behagelig, især hvis man kan finde en krog med både sol og læ, siger meteorologen.

Ugens sidste dag kan byde på lidt flere skyer, men det bliver alligevel en tør dag med sol flere steder og 15-17 grader, siger Mette Zhang.

– Alle får solen at se i en eller anden udgave. Og til gengæld vil der søndag være lidt mindre vind. Den aftager en smule til svag til jævn vind fra østlig eller sydøstlig retning.

Weekendens tørre vejr med fine solchancer skyldes et højtryk, der aktuelt ligger over Sydsverige. Det holder fronter og regnvejr væk fra Danmark.

– Jeg synes, man skal tage ud og gå en tur, måske ved stranden. Og hvis man hører til de friske, kunne man godt nyde en dukkert, men man skal nok være beredt på lidt bølger på grund af vinden, siger hun.

Der er dansk deltagelse i to kategorier, når der lørdag afvikles semifinaler i World Tour-badmintonturneringen Korea Open.

Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje spillede sig i overlegen stil blandt turneringens sidste fire doubler ved fredag at tæve malaysierne Wong Tien Ci og Lim Chiew Sien.

Det tog danskerne en halv time at vinde med de overlegne cifre 21-12, 21-8.

I lørdagens semifinale kommer de useedede danskere på en vanskelig opgave, når andenseede Ya Xin Wei og Zhen Bang Jiang fra Kina står på den anden side af nettet.

Også herresinglestjernen Anders Antonsen er en del af semifinalerne i Super 500-turneringen.

Han havde dog en endnu lettere arbejdsdag, for Antonsen var slet ikke i kamp fredag. Kvartfinalemodstanderen, den sjetteseedede japaner Kodai Naraoka, trak sig fra opgøret.

Den topseedede aarhusianer skal møde Chou Tien-chen fra Taiwan i lørdagens semifinale.

De to spillere har mødt hinanden 14 gange tidligere, og Antonsen har et lille efterslæb i statistikken med sine seks sejre. Til gengæld kan han finde optimisme i, at han har vundet spillernes to tidligere møder i 2025.

Sydkoreansk militær har affyret varselsskud, efter at et nordkoreansk skib sejlede ind i sydkoreansk farvand.

Det oplyser den sydkoreanske generalstab fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge generalstaben var der tale om et nordkoreansk handelsskib, der krydsede den nordlige grænselinje (NLL), som er en omstridt maritim grænse.

Det skal være sket omkring klokken 05.00 lokal tid – klokken 22.00 torsdag aften dansk tid.

– Vores styrker udsendte advarsler og affyrede varselsskud, hvorefter skibet trak sig tilbage uden for vores farvande, skriver generalstaben i en udtalelse ifølge AFP.

Her lyder det videre, at man reagerede i overensstemmelse med procedurerne, mens man nøjagtigt overvågede skibets færden.

Nordkorea anerkender ikke officielt NLL, skriver AFP.

Hændelsen fandt sted, to dage efter at Sydkorea gennemførte militærøvelser ved den omstridte maritime grænse.

Nordkorea og Sydkorea er stadig de facto i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til naboen mod nord.

Det er et løfte, som han tirsdag gentog på en tale ved FN’s Generalforsamling i New York.

Mere konkret lød det, at han vil bryde det, som han kaldte en ond cirkel af unødvendige militære spændinger med Nordkorea.

Han sagde desuden, at han er indstillet på, at en afvikling af det nordkoreanske atomprogram ikke kan opnås på kort sigt.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er langt fra indstillet på at opgive landets atomprogram. Det sagde han søndag i en tale for Den Øverste Folkeforsamling, der er den lovgivende forsamling i Nordkorea.

Her lød det, at USA, der er allieret med Sydkorea, må droppe sine nedrustningskrav, hvis USA ønsker en dialog med Sydkorea.

– Hvis USA dropper den absurde besættelse af at “afnuklearisere” os, accepterer virkeligheden og ønsker en reel fredelig sameksistens, så er der ingen grund til, at vi ikke skal kunne sætte os ned med USA, sagde Kim.

En 50-årig mand, som er dømt for drab på en kvinde i 1997, er i den amerikanske delstat Alabama natten til fredag blevet henrettet.

Det skriver det amerikanske medie AP.

Geoffrey Todd West blev henrettet i fængslet William C. Holman Correctional Facility i byen Atmore. Det skete ved brug af nitrogen, som er en metode, delstaten tog i brug i 2024.

West er dømt for drabet på den dengang 33-årige Margaret Parrish Berry i 1997.

Han blev af fængselsinspektøren inden nattens henrettelse spurgt, om han ville sige nogle sidste ord.

– Nej, lød svaret.

Herefter blev Geoffrey Todd West fastspændt til en båre og iført en gasmaske, der dækkede hans ansigt, inden han vendte en tommelfinger opad i retning af sin advokat.

Henrettelsen begyndte omkring klokken 17.56 lokal tid i Alabama, skriver AP.

Klokken 18.01 begyndte han at trække vejret langsommere, inden han klokken 18.22 blev erklæret død.

I en afsluttende erklæring, der er delt af Wests advokat, lyder det:

– Jeg har undskyldt privat til Margaret Parrish Berrys familie og er ydmyg over den tilgivelse, hendes søn, Will, har vist.

Her står der også, at Geoffrey Todd West tidligere på året blev døbt i en katolsk kirke, og at han derfor følte fred, fordi han “vidste, hvor han skulle hen”.

Margaret Parrish Berry var mor til to og blev skudt i baghovedet under et røveri på en tankstation den 28. marts 1997.

West udtalte sig i sidste uge om sagen til AP i et telefonopkald. Her nægtede han sig ikke skyldig men sagde, at han og hans kæreste var desperate efter penge, da de besluttede sig for at røve tankstationen, hvor han tidligere selv havde arbejdet.

Alabama var den første delstat, der udførte en henrettelse med nitrogen. På landsplan er metoden blevet brugt syv gange – seks gange i Alabama og en gang i Louisiana.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der i 2025 sket i alt 31 henrettelser inden henrettelsen af Geoffrey Todd West. Det er det højeste antal siden 2014.

Også natten til fredag skal den 35-årige Blaine Milam efter planen henrettes ved en dødelig indsprøjtning i delstaten Texas.

Han er dømt for drabet på den 13-måneder gamle Amora Carson. Amora Carson var hans kærestes datter, og hun blev ifølge AFP slået ihjel under en “eksorcisme” i 2008.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler nye toldsatser på en række varer, heriblandt 100 procent importtold på flere patenterede lægemidler.

Det sker natten til fredag i en række opslag på præsidentens sociale medie, Truth Social.

De nye toldsatser skal efter planen træde i kraft 1. oktober.

Toldsatser på lægemidler vil ikke gælde for lægemiddelselskaber, der producerer lægemidler i USA, lyder det.

– Fra 1. oktober vil vi indføre en toldsats på 100 procent på alle brandede og patenterede lægemidler, medmindre selskabet er i gang med at opføre produktionsfabrik i USA.

– Der vil ikke blive lagt told på lægemidler, hvis opførelsen er påbegyndt, skriver han.

Flere danske lægemiddelproducenter har en stor omsætning på det amerikanske marked, men det er langt fra alt, der bliver importeret ind over USA’s grænser.

Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, har eksempelvis en stor produktion af lægemidler i USA.

Blandt Trumps netop varslede toldsatser er desuden en importtold på 25 procent på store lastbiler.

Det sker ifølge Trump for at sikre de amerikanske lastbilproducenter mod det, som præsidenten omtaler som uretfærdig konkurrence fra udlandet.

– Dermed vil vores store lastbilproducenter, såsom Peterbilt, Kenworth, Freightliner, Mack Truck og andre, blive beskyttet mod angreb fra udenlandske konkurrenter, skriver Trump.

Også fast inventar til køkkener og badeværelser vil ifølge præsidenten blive pålagt en toldsats på 50 procent den 1. oktober.

Det gælder blandt andet den type skabe, der fastmonteres i rummene.

Trump vil desuden indføre told på 30 procent på polstrede møbler.

Præsidenten begrunder toldsatserne på møbler og fast inventar med, at USA ifølge præsidenten i øjeblikket “oversvømmes” med denne type af produkter fra andre lande.

– Vi er nødt til at beskytte vores produktion af hensyn til national sikkerhed og andre årsager, skriver Trump.

James Comey, der var direktør for USA’s forbundspoliti, FBI, fra 2013 til 2017, er blevet tiltalt for falsk vidnesbyrd og hindring af en kongresundersøgelse.

Det skriver USA’s justitsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Det var Comey, der godkendte en undersøgelse af mulig russisk indblanding i præsidentvalget i USA i 2016, som blev vundet af USA’s nuværende præsident, Donald Trump. Comey blev fyret i maj 2017, hvilket var i starten af Trumps første periode.

Trump skriver i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, at Comey er blevet tiltalt for flere handlinger, som han kalder ulovlige.

– Han har været så dårlig for vores land i så lang tid, og han er nu ved begyndelsen af at blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser mod vores land, skriver Trump.

Den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, skriver i et opslag på X, at ingen er hævet over loven.

– Dagens tiltale afspejler justitsministeriets forpligtelse til at holde dem, der misbruger deres magt, ansvarlige for at vildlede det amerikanske folk, skriver hun, men hun nævner ikke Comey ved navn.

Hvis Comey bliver dømt, risikerer han op til fem års fængsel, har den føderale anklager Lindsey Halligan, der blev udpeget af Trump for få dage siden, sagt.

Det skriver både AFP og nyhedsbureauet Reuters.

I en video delt på det sociale medie Instagram natten til fredag siger Comey, at han er uskyldig.

– Jeg har stor tillid til det føderale retssystem, og jeg er uskyldig, så lad os få en retssag og bevare troen, siger den tidligere FBI-direktør.

Siden Trump fyrede Comey, har Trump kritiseret Comeys håndtering af FBI-undersøgelsen, der beskrev kontakter mellem russere og Trumps kampagnefolk.

Siden Trump vendte tilbage til præsidentembedet i januar, har hans justitsministerium undersøgt det vidneudsagn, som Comey gav til Senatets retsudvalg i 2020.

Her forsvarede han ifølge Reuters Rusland-undersøgelsen over for Republikanerne og nægtede desuden at have godkendt en videregivelse af følsomme oplysninger til medierne.

Ifølge Reuters er sagen mod Comey det mest markante eksempel på, at Trump-administrationen bruger sin magt mod fremtrædende kritikere.

Forsøget på at gå efter Comey blev set på med skepsis i det østlige distrikt i Virginia, hvor det amerikanske anklagekontor, der håndterer sagen, ligger.

Distriktets øverste føderale anklager, Erik Siebert, trådte i sidste uge tilbage, efter at han havde udtrykt sin tvivl om, hvor stærk sagen mod Comey var.

Luftrummet over Aalborg Lufthavn er tidligt natten til fredag genåbnet, efter at det sent torsdag aften blev lukket på baggrund af mistanke om droneflyvning.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Området over lufthavnen genåbnede natten til fredag klokken 00.35, efter at det var blevet lukket omkring klokken 23.40.

– Vi har ikke kunnet finde noget derude og har ikke kunnet verificere nogen droner i området, siger vagtchefen.

Spørgsmål: Kan du sige, hvad det så var, man observerede?

– Nej, svarer vagtchefen.

Det var politiet selv, der torsdag aften observerede det, der blev mistænkt for at være en drone. Det fortalte vagtchefen tidligere på natten.

– Vi har været til stede i lufthavnen hele dagen, og det er vi stadig, og nu har vi på baggrund af det her sendt nogle flere derud, sagde han.

Ifølge flyhjemmesiden FlightRadar24 blev to flyvninger påvirket af lukningen af luftrummet.

Det skriver flyhjemmesiden i et opslag på X.

Der drejer sig om et fly, der er vendt om og er på vej retur mod Amsterdam og en flyafgang fra København, der er blevet aflyst.

Om man skal vente flere nedlukninger af luftrummet over Aalborg Lufthavn er ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi uvist.

– Jeg kan jo ikke spå ud i fremtiden, men vi er i hvert fald meget opmærksomme derude, og det er alle andre også. Og vi får jo en del henvendelser omkring droneaktivitet – det gælder faktisk hele landsdelen, siger han.

Han understreger, at det er lufthavnen selv, der træffer beslutningen, når lufthavnen bliver lukket.

– Og på den mistanke, der var i dag, valgte de så at lukke ned i en lille time. Så har vi været ude og søge intensivt derude med de styrker, vi nu har, og vi har ikke kunnet verificere nogen ting derude.

Vagtchefen afviser at sætte ord på, hvilken slags arbejde, der pågår, når man forsøger at verificere mistanke om observation af droner.

Det var anden aften i træk, at luftrummet over Aalborg Lufthavn lukkede. Det samme skete onsdag aften, efter at droner var blevet observeret nær lufthavnen.

Onsdag aften og natten til torsdag blev der desuden observeret droner nær en række lufthavne i Syd- og Sønderjylland.

Mandag aften og natten til tirsdag blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i flere timer, efter at der var blevet observeret to til tre droner i luftrummet.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag underskrevet en bekendtgørelse, som erklærer, at en aftale om en amerikansk version af det sociale medie TikTok vil opfylde gældende lovkrav.

Der er tale om lovgivning, der ellers kan medføre et forbud mod appen i USA.

Da Trump torsdag underskrev bekendtgørelsen i Det Hvide Hus sagde han, at den amerikanske version af appen vil blive drevet af det, han kalder meget sofistikerede investorer.

Det gælder blandt andet Larry Ellison, som er grundlægger af den amerikanske techgigant Oracle, forretningsmanden Michael Dell og mediemogul Rupert Murdoch.

Investeringsselskaberne Silver Lake Partners og Andreessen Horowitz menes også at være en del af aftalen, skriver AFP.

De navngivne investorer er alle Trump-støtter – men præsidenten understregede torsdag, at den amerikanske version af appen ikke vil følge en bestemt politisk linje.

– Hvis jeg kunne lave den 100 procent Maga (Make America Great Again, red.), ville jeg gøre det, men det kommer ikke til at blive på den måde desværre. Nej, hver gruppe, hver filosofi, al politik vil blive behandlet meget retfærdigt, sagde Trump.

En aftale om salg af TikTok i USA sker som svar på en lov, der blev vedtaget under Trumps forgænger, den demokratiske Joe Biden.

Loven tvinger den kinesiske ejer ByteDance til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.

Trump blev torsdag spurgt om, hvorvidt de kinesiske myndigheder har nikket ja til aftalen. Til det svarede Trump, at landets præsident, Xi Jinping, gav grønt lys i et telefonopkald i sidste uge.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, siger, at TikTok i USA vil blive værdisat til omkring 14 milliarder dollar – omkring 90 milliarder kroner. Han tilføjer dog, at det vil være op til investorerne at finde ud af prisen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er de 14 milliarder dollar væsentligt mindre, end det flere analytikere har estimeret.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil ikke give Israel lov til at annektere Vestbredden.

Det siger Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister i Det Ovale Værelse.

Den amerikanske præsident bringer emnet op efter en telefonsamtale med Israel premierminister, Benjamin Netanyahu. Her drøftede de to statsledere ifølge Trump en løsning på situationen i Gaza.

– Jeg vil ikke tillade, at Israel annekterer Vestbredden. Det kommer ikke til at ske, siger han.

Netanyahu er i øjeblikkeligt under pres fra dele af den israelske højrefløj, der ønsker, at Israel annekterer Vestbredden, skriver Reuters.

Det har vakt bekymring blandt arabiske ledere, hvoraf flere mødtes med Trump torsdag i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.

– Jeg vil ikke tillade Israel at annektere Vestbredden. Der er sket nok. Det er tid til at stoppe nu, siger Trump torsdag.

Strømmen er vendt tilbage på Københavns Hovedbanegård, efter at en strømafbrydelse torsdag aften mørklagde dele af banegården.

Det oplyser pressevagten ved DSB til Ritzau tidligt fredag morgen.

Strømmen og lyset vendte tilbage omkring klokken 03.30 natten til fredag, lyder det.

Strømafbrydelsen skyldtes ifølge DSB vedligeholdelsesarbejde fra elleverandøren Radius’ side.

I første omgang var hele Hovedbanegården mørklagt. Kort inden midnat satte DSB en reservegenerator i gang, der gav strøm og dermed lys til banegårdshallen, inden strømmen senere på natten vendte retur.

Mens reservegeneratoren var tændt, var der dog stadig mørkt og ingen strøm nede på perronerne.

DSB parkerede et tændt S-tog på et af sporene, der skulle give lys til perronerne, oplyste pressevagten omkring midnat.

Personale gik desuden rundt for at hjælpe rejsende.

Elevatorer, rulletrapper og andre elektriske faciliteter uden for banegårdshallen var under strømafbrydelsen desuden ude af drift.

DSB’s pressevagt kan tidligt fredag morgen ikke oplyse, hvorfor vedligeholdelsesarbejdet foregik torsdag aften og nat, men understreger, at der ikke er tale om “noget alvorligt” eller noget, der “skyldes et angreb”.

Politiet opfordrer borgere, der ringer ind og anmelder droneaktivitet, til at dokumentere det med enten video eller billede.

Det siger vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen, der understreger, at politikredsen de seneste dage har modtaget en del flere anmeldelser om droner end vanligt.

– Det kan være et rigtig godt virkemiddel for os til at prøve at kvalificere, om der rent faktisk er tale om en drone eller ej, siger han.

I mørket kan det være svært for almindelige borgere at vurdere, om der er tale om en drone, lyder det.

– Det kan være sindssygt svært at vide, om man ser en skorsten med et lys, der blinker, eller et fly under indflyvning til Københavns Lufthavn, siger han.

Derfor bruger politiet meget tid på at stille borgere spørgsmål, når de ringer ind med anmeldelser om droner, for at finde ud af, om der er tale om en reel drone.

– Vi tager dronesituationen med den allerstørste alvor de her dage, så derfor er vi omhyggelige med alle anmeldelser, siger han.

Hos Københavns Vestegns Politi får man også flere anmeldelser om droner end normalt.

Vagtchef Lars Guldborg siger, at politiet inden for en time torsdag aften havde modtaget ti anmeldelser om droner. Ingen af dem har politiet kunnet bekræfte.

Han understreger, at hver enkel anmeldelse bliver vurderet. Politiet har blandt andet krydstjekket med anmeldelser om droner og flyovervågningen Flightradar.

– Her kan vi se, at nogle af de observationer, som anmelderne gør sig, hænger sammen med de fly, der kommer ind, siger han og påpeger, at dybdeperspektiv kan være rigtig svært, når det er mørkt.

Jesper Frandsen fra Københavns Politi siger, at hvis politiet vurderer, at der er den mindste flig af sandsynlighed i en anmeldelse, sender politiet en patrulje afsted.

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer også borgere til, at man dokumenterer droneaktivitet.

– Undlad at zoome ind, så man kan placere dronen i landskabet eller området. Film gerne lange sekvenser, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Derudover skriver styrelsen en række spørgsmål, som politiet vil spørge ind til, hvis man ringer 114.

Det gælder blandt andet spørgsmål til størrelsen på dronen, om den har vinger eller rotorer, om der er lys og i hvilke farver, kendetegn og hvordan dronen fløj.

European Broadcasting Union (EBU) indkalder til ekstraordinær generalforsamling om Israels deltagelse i musikkonkurrencen Eurovision.

Det viser en mail fra EBU, som både den amerikanske avis The New York Times og det norske medie VG har set.

Ifølge The New York Times skal generalforsamlingen finde sted i begyndelsen af november.

Her skal medlemsstationerne stemme om, hvorvidt Israel skal deltage i musikkonkurrencen i 2026.

Mødet kommer, efter at flere europæiske lande har truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Det gælder Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland.

Den hollandske tv-station Avrotros har tidligere udtalt, at dens boykot af et Eurovision med israelsk deltagelse skyldes “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza”.

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har ligeledes sagt, at “det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej”.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, har DR meddelt European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

Det sagde han tidligere i september til Ritzau.

– Vores deltagelse er hverken en støtte til eller en protest mod noget enkelt land, men det er et ønske om at fastholde fællesskaber på tværs af grænser og på tværs af Europa, sagde Lützhøft.

Han forklarede dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

– DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden midten af 1950’erne har samlet nationer gennem musik, sagde han og tilføjede:

– Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme om konkurrencen.